Umulig nevø - what to do? {{forumTopicSubject}}

Jeg står i en rigtig dum situation, som efterhånden er ved at gøre mig meget ked af det.

Min søster har to drenge på hhv 3 og 8 år. Den store er en dejlig dreng. Altid glad, meget følsom og har altid været meget nem at have med at gøre. Klart har han lavet ballade - men ikke mere end hvad man kan forvente af et barn-

Den yngste er derimod ved (pænt sagt) at drive mig til vanvid. Han er højrøstet, larmende og mener han er centrum i verden. Han svinger enormt meget i humør og det ene øjeblik er han dejlig og glad og det næste flegner han fordi man ikke må røre ved lige netop en bestemt legoklods, eller han må ikke kravle rundt i køleskabet og lede efter chokoladepålæg.

Han slår, sparker, er begyndt at spytte (han er lige startet i børnehave og må have set en anden gøre det), smider med ting og gør alt hvad han godt ved han ikke må. Han sikrer sig altid at vi andre når at se hvad han laver.

De var nede i weekenden til min fødselsdag. Han starter med at være rigtig sød. Ret hurtigt vender han til at begynde at lave ballade. Det starter som altid med at han sparker, slår eller hiver i Saphira (hiver i ørerne, tager fat i hver side af hendes mund/læber og hiver til - det er ikke småting. Jeg har mere end en gang grebet ind i sidste øjeblik inden Saphira bed jeg). Jeg er over ham hele tiden med den hund - han har altid været ondt mod hende og Saphira flygter bare ved synet af ham = knægten synes det er skide sjovt at jagte hende.

Jeg stopper ham, afleder ham, skælder ham ud, får Saphira af vejen osv. Lige meget nyttet det. To sekunder senere har han fat i hende igen. Seneste nye er i denne weekend at han vil løfte hende = hunden vræler og skriger og blev en hel del pels fattigere. Jeg forsøger at være over ham hele tiden, men det er svært når jeg også skal lave mad til gæsterne osv. Min søster stopper ham en gang i mellem, men mener generelt at hunden bare kan holde sig fra ham.

Det gør hun også, men så kravler han rundt ovenpå hende i hendes kurv, hvor jeg er ude igen og aflede ham, fjerne ham, skælde ud osv. Lige fedt hjælper det. Han synes faktisk det er sjovt at få skæld ud og er man heldig bliver man også spyttet i hovedet nu...

Jeg er så meget i tvivl om hvad jeg skal gøre. Han er fløjtende ligeglad med alt hvad man siger til ham. Min søster er meget large og har stort set aldrig sat grænser for ham, så man kan ikke sige til ham at der er noget han ikke må.

Jeg har prøvet at forklare ham, at Saphira er bange for ham. Vist hvordan man aer hende, giver hende en godbid og man kan kaste lidt med en bamse så de kan lege. Det virkede så godt med den store dreng og vores gamle hund og de to elskede hinanden. Men det virker ikke på den yngste. Han kan starte med at ae hende, hvor vi siger det v ar godt og se nu logrer hun lidt med halen og nøøøøøj hvor er hun glad for at du aer. I samme sekund griber han fat i hendes øre og river til og hunden vræler og snapper.

Jeg får en hvalp mere til sommer og jeg vil IKKE have det ender sådan her! Jeg har det forfærdeligt. Jeg ved at Saphira helt sikkert har nogle blå mærker under pelsen efter den her weekend.

Ikke nok med det, så er hunden langt fra det eneste der har lidt under ham.

I løbet af lørdag eftermiddag/aften får han oversprøjtet vores hvide gulvtæppe oppe i stuen med kakao (som jeg ikke var klar over at min søster havde givet ham) fordi der lige er et eller andet der ikke passer ham. Nogen husker måske mine tråde om netop samme gulvtæppe, som er umulig at holde ren og som jeg tæller ned til skal pilles af om et års tid. Det er lagt af tidligere ejer af huset og egner sig slet ikke til at blive brugt.

Efter noget tid kommer han i tanke om at det er sjovt at kravle på halvmuren imellem vores to stuer. Jeg piller ham af mange gange og siger nej. Resultatet er at han får væltet en potteplante ned (som jeg nok skulle have tænkt på at fjerne) og så er der våd jord ud over uld tæppet...

Min søster får fat i ham og skælder ud og sætter ham i sofaen. Reaktionen kommer i form af at ham begynder at smide rundt med en af mine skåle jeg har lavet i glas. Mirakuløst nok overlever skålen.

Han er hurtigt tilbage på halvmuren og sofaen op af den, han rykker og hiver i vores lærred til projekteren som storbror sidder og spiller på og vælter en skål på gulvet som får et skår.

Senere i løbet af dagen sparker han flere gange til hundens keramikskåle og tømmer vandskålen. Til sidst får han sparket af grundigt at skålene flyver over og smadrer en lampe. Den ene skål har fået en kæmpe revne, men holder da nogenlunde sammen. Så nu jeg også ud og have en ny skål til hunden...

Resten af gæsterne kommer. Han er helt vild over alle gaverne og begynder flere gange at pakke op (et evigt tilbagevendende problem). Til sidst flegner min svigerinde lidt, da den ene gave er meget sart.

Jeg lader ham hjælper med at pakke de bløde gaver ud - alene for at undgå endnu en konflikt, som der på daværende tidspunkt at været mange af.

Vi kommer ind til bords. Han normalt godt lide suppen, men ikke den dag og skålen bliver skubbet væk og vælter glasset = mælk og suppe over alt.

Hovedretten vil han slet ikke røre og min søster med i gang med at varme pølsehorn til ham. Imens begynder han at smide rundt med hans stol hvor min kæreste til sidst får nok og tager fat i ham og skælder ud. Det stopper ham, men der går ikke ret længe inden han finder noget nyt - at smide bamser efter mine vaser og særdeleshed den store flotte buket jeg har fået af kæresten fordi han mener at det ikke er rigtige blomster fordi de ikke dufter nok i hans optik. Det stopper vi ham også i.

Så kommer han i tanke om at han ikke vil have pølsehorn og giver sig i stedet til at jagte Saphira igen. Saphira tager flugten tævers under bordet for at komme hen til mig og drengen kravler selvfølgelig efter. Så får vi en tid til at gå med at få ham ud fra bordet hvor han morer sig med at nive de andre gæster i benene.

Endelig finder han den kasse som jeg fik en lysestage i. Der er flamingo og på to sekunder er der flamingo i hele køkkenet. Min søster beder os lade ham være da han endelig er underholdt. Som sædvanligt er han kun underholdt nogle minutter og jeg har nu flamingo i hele huset...

Han bliver til sidst puttet, men kommer rendende 117 gange og slår sig flere gange på vej ud af hans høje rejseseng så han får flere sår i hovedet og med skrig og skrål til følge.

Så er der endelig ro kl. 23.30.

Morgnen efter vågner han meget tidligt og er fra starten overtræt. Min søster vækker ikke mig og da jeg står op er det cornflakes og kakao over hele det værelse de sov igen. Igen et værelse med gulvtæppe. Det er næsten tørt og min søster har ikke gjort noget ved det...

Hunden sparkes og slåes igen så hun kommer med mig ned til bageren for at få ro.

Hjemme igen smides der med rundstykker da han er sur over at han ikke må spise pålægschokolade alene uden brød og at han ikke må få hele pakken. Der går en time med at hive ham ud af køleskabet flere gange og derefter begynder han at gå i skabene efter sukkeret.

Han bliver sur over at han ikke må få sin vilje, men storbror får ham med op i stuen og lege med deres legetøjsgrill. To sekunder får jeg den grill i nakken og den skrammer samtidig malingen af et stykke væg.

Vi har to døre ind til stuen - den ene er konsekvent låst når han er på besøg da han smækker med den. Han låser sig inde på badeværelset flere gange i løbet af søndag.

Da de tager hjem bryder jeg helt sammen. Der er ridser på flere af mine dørkarme og en anden skål som jeg har brugt mange timer på at skære, brænde, skære i igen osv. er smadret.

Alt i alt er status - uldtæppet har to store pletter og mange små, tæppet på værelset har en kæmpe plet, en lampe er smadret, hundens skål er revnet, en anden skål er skåret (og det faktisk en dyr skål jeg fik i indflyttergave af en veninde), flamingo over hele huset, en væg der skal males, flere dørkarme der skal males, spejle skal have pudset spyt af og det samme gælder gulvet og hunden må være gul, blå, grøn og lilla under pelsen.

Og jeg aner ikke hvad faen jeg skal sige til min søster. Vi er begge konfliktsky.
Hun er netop fraskilt efter at manden benyttede en forretningsrejse til Thailand med at skifte hende ud med en thailandsk dulle, han er begyndt at ryge og drikke, gider slet ikke sine drenge og har truet min søster. Jeg ved ikke hvad han har sagt, men hun har indrømmet at det var i sådan en grad at hendes advokat rådede hende kraftigt til at melde til det politiet. Det tør hun ikke.

Hun bor alene med drengene i et hus, som hun slet ikke har råd til at sidde i alene, men hun har heller ikke råd til at sælge det da den er faldet meget i værdi pga. krisen.

Drengene er hos deres får hver anden weekend og der er ingen regler ikke omsorg. Den store sidder og spiller pc til 3-4 tiden hver nat. Og han er 8!!

Samtidig fortalte min søster noget til min kæreste. Han var selvfølgelig ikke ædru længere på det tidspunkt, så han kan ikke huske om det er en ekspert der har undersøgt den yngste eller nogen af min søsters veninder der er psyokolog og terapuet. Men drengen udviser flere træk på at han har ADHD. Han har samtidig også arvet den hørenedsættelse min søster og jeg har fra vores far og han skal have høreapperater lige om lidt.

Jeg er i vildrede. Hvordan fortæller jeg min søster at jeg ikke længere vil finde mig i at mit hjem kommer til at se sådan ud? Vores hjem er ikke skabt til børn (og vi skal heller ikke selv have børn de næste par år) og jeg tænker jo ikke over hvad der evt skal fjernes af ting.

Jeg er led og ked af at min hund skal mishandles hver gang han er på besøg og jeg frygter for min lille hvalp til sommer. Samtidig er jeg bange for at Saphira en dag får fat i ham. Hun har snappet i forsvare flere gange og det kan jeg sagtens forstå hende. Jeg er bange for drengens far, som før har truet med mig at han personlig slår Saphira ihjel hvis hun bider hans dreng (men dengang var han stadig sig selv uden paranoidetendenser osv). Jeg ved at han i dag ville nyde at melde os til politiet hvis Saphira bider drengen.

Min kæreste spørger om vi ikke skal købe noget legetøj og havde liggende til ham, men drengens interesse for legetøj varer i maks et par minutter.

Hvad ville i have gjort i min situation? Jeg vil ikke såre min søster, men faktum er at mit hjem ligner noget der er løgn, min hund er bange og vil simpelthen ikke finde mig i det længere.

Oveni kom jeg til at slå ham lige inden de tog hjem. Han aede Saphira hvor jeg igen roste ham og så river han hende voldsomt i ørerne så han er ved at rykke hende ned fra sofaen og det hele. Jeg nærmest skriger slip! og da han ikke reagerer på det sekundet efter, så "slår" jeg ham på siden af hovedet. Det gjorde ikke ondt på ham, for jeg ved at jeg slet slet slet ikke slog hårdt nok til det. Det var nok mere et klask han fik.

Min søster tog ham bare og gik ned i køkkenet med ham uden at sige nøj og fuck hvor havde og har jeg det bare dårligt med mig selv over det. Kæresten mener at jeg slet ikke skal være ked af det. Han er slev opdraget med røvfuld hvis de blev for stride og han ville forlængst have klappet drengen en, men gør det ikke fordi jeg har bedt ham om at lade være og holde sig ude af det.