{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.271 visninger | Oprettet:

Psykisk ustabile blandingshunde .. {{forumTopicSubject}}

Sakset artikel fra et andet board af L. Lindegaard Andersen:

Jeg har netop skrevet denne artikel, som jeg har sendt til weekendavisen, idet jeg endnu engang oplever, at en adfærdsbehandler udtaler sig misvisende og vildledende om blandingshunde.



*************************************************************


Psykisk ustabile blandingshunde

For bare 7 uger siden kunne man læse dyreadfærds-konsulent Shannie Voldum udtale sig om blandingshunde, - i dette specifikke tilfælde to hunde af blandingen rottweiler/labrador. Hun udtalte, at hundene var ”arvemæssige forvirrede”, og at ”en blandingshund er ”fanget i et hylster”, som mennesket har fundet på. Og det er synd for hunden.”
I dag har man så kunnet læse Irene Jarnved, - kendt fra TV, - månedsbladet ”Vi med Hund” og adfærdscentret ”Et glad hundeliv” udtale, at man ved blandingsracer risikerer at få psykisk ustabile hunde. Irene Jarnved udtaler i Søndagsavisen d. 23/6 2007: ” Med to racer, der ligger langt fra hinanden temperamentsmæssigt, kan du risikere at få en psykisk ustabil hund.”

Jeg vil på det kraftigste anfægte dette udsagn, som jeg i bedste fald finder, er en meget vildledende måde at forklare sig på, - i værste fald det rene vrøvl!
Der er intet belæg for at hævde, at blandingshunde er mere ”psykisk ustabile”, end racerene hunde er det.

Adfærdsproblemer hænger i langt, langt de fleste tilfælde sammen med forventningerne til hundenes adfærd.
Racerene hunde er hunde, som har et vist udseende og en vis adfærdsmæssig prædisposition. Vi ved f.eks. at en raceren labrador med stambog kommer til at se nogenlunde sådan og sådan ud, - den kommer til at veje mellem så og så mange kg., og den er højst sandsynligt født med en adfærd, som er rimelig forudsigelig hvad angår sociale egenskaber, jagtegenskaber, samarbejdsegenskaber, - vagtegenskaber, aggressionstærskel osv. osv.
Man kan så at sige på baggrund af kendskabet til, hvordan langt de fleste individer indenfor en pågældende race opfører sig, forudsige, hvordan fremtidige individer af racen vil komme til at opføre sig.
Denne forudsigelighed er ikke på samme måde til stede, når man laver blandingsracer, - men det er slet, slet IKKE det samme, som at blandingshunde er ”psykisk ustabile”. Det er ganske simpelt noget vrøvl at hævde.
Det er til gengæld et spørgsmål om, at vi mennesker ikke ved og kan forudsige i nær samme grad, hvilke egenskaber, der vil slå igennem hos en blandingshund.
Sund fornuft kan fortælle én, at hvis man blander to racer, som i forvejen adfærdsmæssigt ligner hinanden meget, så vil forudsigeligheden af den prædisponerede adfærd være væsentlig større, end hvis man blander to racer, som i adfærd ligger langt fra hinanden. Selv indenfor det samme kuld, kan der forekomme store forskelligheder.
Derfor er det sund fornuft at købe racerene hunde, når man er en forbrugerbevidst kommende hundeejer.

************************************************************




NB. ( Følgende afsnit er et uddrag fra Søndagsavisen artikel ”Vælg hund med omtanke” d. 23.06.07 )

Vælger du en blandingshund er det vigtigt, at du ved præcis, hvilke racer hunden er en blanding af. Irene Jarnved anbefaler, at racerne helst skal matche hinanden, så hunden er så harmonisk som muligt. Med to racer, der ligger langt fra hinanden temperamentsmæssigt, kan du risikere at få en psykisk ustabil hund.
>> Jeg har behandlet en hund, der var en blanding af karelsk bjørnehund, der typisk er meget reserveret overfor fremmede mennesker, og en labrador. Når det ringede på døren, var den glad og ivrig, men når døren blev åbnet, blev den udfarende og aggressiv, fordi så kom kareleren frem i den.<<
_________________

Vil da lige tilføje dette:


Omvendt – hvis man er en dygtig og meget rummelig hundeejer, som kan tage tingene, som de i bogstaveligste facon kommer, i takt med at blandingshunden vokser til og viser sine medfødte egenskaber, - ja så er blandingshunde lige så skønne og dejlige som racerene hunde.
Vi må ej heller glemme, at langt de fleste racerene racer er fremkommet ved at blande andre racer på kryds og tværs indtil man fik de egenskaber frem, som var ønskelige.
_________________




Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Psykisk ustabile blandingshunde ..
  • #1   24. jun 2007 Jeg synes ellers at nøgleordet i Jarnvads kommentar var "risikerer"...

  • #2   24. jun 2007 Der står da risikere ? hun har da ret ?

  • #3   24. jun 2007 sys faktisk, der er mange Fornuftige ting der bliver sagt.

  • #4   24. jun 2007 Hvad er problemet med det som er skrevet?

  • #5   24. jun 2007 ÅHHHHH ORKER virkelig ikke denne diskussion. Men der bliver bestemt sagt mange fornuftige ting. jeg ææælsker mine blandingshunde overalt på jorden og ville ikke bytte dem for den aller aller mest racerene, ægte, top, super, mega hund;O)

  • #6   24. jun 2007 Malene, har du overhovedet læst indlægget?

    Det Lise anfægter er Irene Jarnveds brug af betegnelsen psykisk ustabile om blandingshunde.. Det handler ikke om renrace kontra blanding men om at stereotype blandinger som være i risikogruppen for at være psykisk ustabile...


  • #7   24. jun 2007 Hvor er du dog arrogant Mie..Hvem er du??
    Ja jeg har læst det, har bare skrevet et lille indlæg om min mening.


  • #8   25. jun 2007 martine >> hvor har du ret i det du siger, at vi mennesker har en forventning om hvad og hvordan hunden vil reagere... eller vokse til eller agere i de forskellige situationer... nu har jeg haft blanding før og det har jeg nu også, jeg har ikke haft problemer... min aller første hund var en blanding, hun blev da en dejlig konkurence hund... men ja, vi mennesker skal helst ikke ud af de vaner vi har med hunde.... vi vil vide hvordan de reagerer...
    som jeg har sagt før, hvordan er det lige de racer vi har i dag, er kommet til at se ud som de gør.. de er ikke kommet af sog selv... der er jo nogen der har blandet...


  • #9   25. jun 2007 Jeg er faktisk enig med Irene.... Specielt i det med blandinger af vidt forskellige typer.... Måske er psykisk ustabil lidt hårdt, men *forvirret* så... ???
    Og ja, jeg har selv en blandingshund, og af vidt forskellige typer.... Og kan tydeligt mærke de 2 forskellige racer i hende, også når de strider imod hinanden.....

    Og igen, hun skriver RISIKERE!


  • #10   25. jun 2007 Ja.. jeg er nok bare enig fordi jeg faktisk har HAFT en psykisk ustabil blandingshund... Og hende ville jeg da hellere ikke bytte med noget, men hendes sindssyge kunne jeg nu godt have undværet......

  • #11   25. jun 2007 Kender i disse udsagn?

    .....det er fordi den er xxxxx race at den er sådan.

    .....den er godt nok xxxxx race men bare lidt atypisk for racen.

    ......det er fordi den er en blanding at den tér sig sådan.

    Vi er super gode til at finde forklaringer på hvorfor en hund er som den er, så jow, jeg synes nok at brugen af psykiskustabil er en anelse skudt forbi, som forklaring for visse blandingers psyke.


Kommentér på:
Psykisk ustabile blandingshunde ..

Annonce