Gal hvor var jeg bange {{forumTopicSubject}}

Hundene har været ude i haven meget af dagen og inde ind imellem. Nu ville jeg så kalde dem ind. Riiini (min 5 mdr. gamle hvalp) plejer at komme springende med det samme når jeg fløjter. Men denne gang kom han ikke. Og jeg fløjtede og fløjtede, ledte hele haven igennem flere gange.

Ved så, at han rent faktisk kan komme ud af hegnet hvis han maser. Vi har sat ekstra hegn på det meste af vejen, men der var et lille stykke hvor vi ikke havde mere til at dække helt ind. Skal MEGET snart have det lavet.

Og da jeg ikke efter flere runder i haven og huset ikke kunne finde ham og han ikke kom når jeg fløjtede, troede jeg han var kommet ud af haven igennem hegnet.

Pisker ind efter min mobil, siger til min datter på 5 at jeg løber ud og leder, fløjten og hundesnoren i hånden og så afsted.

Leder først lige der hvor vi plejer at gå tur, fløjter flere gange, men beslutter mig så for at løbe hjem efter min cykel, da jeg hurtigere kan komme rundt på den og pga. min astma ikke så godt kan løbe (+ dårlig kondi).

Da jeg kommer ind af døren for at hente nøglen til cyklen, kommer Riiini nok så glad løbene hen til mig - "hvor har du været mor ?" Han har åbenbart måske været et eller andet sted ude i haven, gemt sig, været for optaget af noget til at komme da jeg fløjtede.

Men hold da k..... hvor var jeg bange. Han har jo ikke halsbånd på, da hundene aldrig har det herhjemme, da jeg vil undgå at de kommer til at hænge livsfarligt sammen når de leger.

Tænkte også på, at nogen havde nuppet ham hen over hegnet. Han har jo lige størrelsen til det.

Den forskrækkelse skal jeg vist lige komme mig over - Puh ha !