{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.456 visninger | Oprettet:

INFO {{forumTopicSubject}}

Skrevet af Ulla Hansen, Haderslev


Jeg har noget vigtig information til jer, som følger lige efter. Jeg vil dog lige for en ordens skyld præsentere mig for de, der ikke kender mig – jeg er nemlig i perioder ikke så ofte på træningspladsen. Jeg hedder Ulla Hansen, er opdrætter (kennel Team Paka´s), avlsvejleder og medlem af Schæferhundeklubbens avlsråd.

Det, jeg gerne vil fortælle jer om, er en lille tarmparasit, som de sidste ca. 4 måneder har voldt ret store bekymringer for mig og en del af mine hvalpekøbere, men allerværst: De stakkels dyr, der går rundt med denne parasit, har det bestemt ikke godt i deres maver.

Parasitten hedder ”Giardia.” Her er nogle links, som I kan kigge på. Indholdet kan godt være lidt kompliceret, og det tager i hvert fald lidt tid at få læst igennem – så tag en kop kaffe og giv jer tid til at studere det.

http://www.intervet.dk/products/Panacur/Giardia.asp

(link fjernet)

http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=939/sprog=1/grp=3/menu=9/

Symptomerne hos hvalpe og unge hunde er diarré og/eller konstant blød afføring. En del har manglende madglæde og de tager ikke nok på i vægt. Hos voksne og ellers sunde hunde kan det ”bare” vise sig ved, at hunden jævnligt (f.eks. en gang om måneden) får diarré og nogle gange kaster op. Hos moderen til mine hvalpe er sådan en omgang altid startet med, at hun spiser græs og ikke vil have sit foder. Så følger der et par dage, hvor hun får skånekost, og hun bliver derefter hurtigt frisk igen og får maven i orden.

Diagnosen stilles ved, at man lader dyrlægen undersøge hundens afføring. Selv om prøven ikke viser noget, kan man ikke være sikker. I en del tilfælde, skal man lade hundens afføring undersøge i op til 7 dage i træk for at ramme en portion, hvor der er Giardia i.

Behandlingen er ormemidlet Panacur. Nogle dyrlæger er desværre ikke opmærksomme på, at den normale varighed af en Panacur-behandling (3 dage) slet ikke er nok til at bekæmpe Giardia med! Hunden skal have Panacur i 14 dage. Denne behandling (doseringen er til en hvalp på ca. 8 kg) har også været prøvet og vist sig særdeles effektiv:

Panacur 500 mg:

Mod giardia: 1 tablet en gang daglig i 5 dage…pause i 5 dage, behandling i 5 dage….pause i 5 dage…behandling i 5 dage….Fæces kontrol

Og samtidig hermed:

Flagyl 200 mg : (Metronidazol.200 mg)

Mod giardia gives 1 tablet morgen og aften i 10 dage. Pause i 5 dage.
Derefter behandles i endnu 5 dage.

Giardia, er som I kan læse i artiklerne, MEGET smitsomt. Derfor kan I, hvis I har mere end én hund, godt gå ud fra, at er den inficeret med Giardia, er jeres øvrige hund(e) det også!

Jeg har først forleden dag fået svar på en prøve, der påviste Giardia på én af hvalpene i det ramte kuld. Der var nemlig ikke nogen, der tænkte på at lade afføringen undersøge tidligere. Dette siger mig, at dyrlægerne generelt ikke tænker på Giardia, når hundene har diarré. De sætter som regel ”bare” en antibiotica- behandling i gang og ordinerer skånekost. Dette slår også midlertidigt symptomerne ned, men løser naturligvis ikke problemet, så den dårlige mave viser sig igen efter behandlingen.

Flere dyrlægers forslag ud fra de nævnte symptomer har også været at undersøge for pancreas insufficiens (manglende funktion af bugspytkirtlen). Det blev to af hvalpene i dette kuld undersøgt for, inden man fik stillet den rigtige diagnose.

Til sidst nogle gode råd: Tag selv vand og skål med til træning og lad kun jeres egen hund drikke af det! Saml al efterladenskab op, når I lufter hunden! Hold god hygiejne med vand- og madskåle samt hundens efterladenskaber i haven. De, der har større hundehold, skal også desinficere løbegårde, bure, o.s.v. Ellers ligger larverne og hygger sig og vil skabe et nyt udbrud!

Jeg har valgt at skrive denne info rundt til jer, da det er helt sikkert, at jo flere, der er opmærksomme på Giardia, jo større chance har vi for at holde problemet nede og aller vigtigst: Måske går en del hunde rundt med Giardia, og de vil med den rigtige behandling vil få det meget bedre!

Med venlig hilsen

Ulla Hansen (kreds 38 og AR)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  INFO
Kommentér på:
INFO

Annonce