Hund hos skråthandler :( {{forumTopicSubject}}

Jeg blev i går ringet op af Janne (ejeren af Fuji), hun fortalt mig følgende:
Hun havde fået en opringning fra en betjent som havde fundet chippen på en hund som strejfede omkring, og hunden var registreret i Jannes navn.
Janne kunne jeg informere ham at hun kun havde en hund og det var ikke den han ringede om. Men desværre viser det sig at være en af Tyson og Fuji's hvalpe fra maj sidste år.
Betjenten kunne også fortælle at den havde hvalpe, som min. var 10 uger gammel.
Betjenten kunne ikke fortælle hvor hunden den var og hvem den formodede ejer måtte være.

Janne ringede straks til mig, da jeg kom hjem fra skole begyndte jeg at undersøge på nettet om det kunne være nogle hvalpe til salg i området hvor jeg vidste at Alina var blevet solgt til.
Og nogen gange kan man jo være heldig, jeg finder en annonce som nemt kunne være Alina's hvalpe, heri står også at Alina søger nyt hjem på grund af manglende tid.
Jeg ringer dem op og får fat i en flink dame som hedder Anne (fake navn), som kunne fortælle at Alina var hos en araber som havde haft hende fra ca. 14 dage før hun skulle føde.
Anne hjalp ham med at få Alina på hvalpefoder osv.
Hunden skulle gå i et indhegnet område hvor de havde et skur som de kunne gå ind i.
Hvalpene er født ude i denne indhegning.

Jeg aftalte med Anne at jeg kom i dag og hentede Alina, for en sådan behandling kunne jeg slet ikke bærer for en af Tyson's hvalpe

På vej derned frygtede jeg jo det væreste for Alina og hvalpene, men det var langt værre end jeg havde turde at frygte.
Araberen havde en skråthanden + mekaniker værksted.
I indhegningen (som var ok stor) gik der tre hvalpe sammen med Alina. En grå dreng, en hvid dreng og en hvid pige.
Alina kommer glad hen og siger hej, hvilket heldigvis var et godt tegn, hun virkede ikke voldsomt underernæret men dog en smule tynd.
Den grå dreng var meget reserveret og ønskede bestemt ikke at sige hej. Han virkede lidt tynd, men ikke alarmerende. Den hvide dreng der imod var frygtelig tynd, han lignede en som kunne vælte om kuld hvornår det skulle være. Han var virkelig ikke andet end skind og ben + han havde en stor flænge på indersiden af det ene baglår.
Den hvide pige var også ret tynd at se til, men i forhold til de andre var hun mere nysgerrig og vil gerne hilse.

Indhegningen var et frygtelig rod, der lå gaml dåser, glasskår, blik-affald, gammel bilbatteri.
Det skur de skulle gå ind i lignede en skurvogn til en lastbil, der var tørt inden i skuret, men fyldt med afføring.

Foderet bestod af det billige fra Aldi plus dåse mad. Når de fik dåsemad lukkede han blot dåsen op og så måtte de selv slikke maden ud af dåsen.

Det var en frygtelig synd, og det gjorde helt ondt i mit hjerte over at se dette.

Jeg fik Alina med og tæve hvalpen, men desværre ville han ikke af med de to sidste.
Den grå dreng ønskede han selv at beholde, den hvide dreng skulle hans fætter have.
Anne lovede mig at tage til dyrlæge med den hvide dreng.
Hun ringede til mig da vi kørte hjem og fortalte at hun ahvde ryddet op i indhegningen, og at sagt til Araberen at han skulle få gjort skuret rent, lagt tæpper ind og sætte frisk foder og vand i dagligt i skuret til dem.
Hvis han ikke gjorde dette ville hun personligt melde ham til dyreværnet.

Det gjorde rigtig ondt at måtte køre derfra uden de sidste to hvalpe, men tro Anne tager sig af de to sidste og sørger for at der kommer styr på det.

Jeg kørte en tur forbi dyrlægen med Alina og tæve hvalpe Chica.
Alina fik sin 1-års vaccine, ormekur og gennemgående sundhedstjek.
Dyrlægen synes hun så fin ud i forhold til hvad hun havde været igennem.
Men han frygtede for om hun måske kunne være drægtig igen, men krydsede fingre for at det var orm som fik hende til at se sådan ud.

Chica fik 1. gangs vacc. og chip. Hun fik også ormekur og et sundhedstjek.
Han så at hun havde tandskifte og mente derfor at hun var noget ældre muligvis omkring 4 mdr gammel.
(De skulle angiveligt være født den 18. maj.)
Jeg havde egentlig regnet med at Chica skulle aflives, men dyrlæge synes hun skulle have en chance hvilket vi valgte at gøre.

Chica er nu i pleje indtil hun har fået det bedre og så håber jeg på at kunne finde et godt hjem til hende.
Alina er kommet med hjem til mig, hvor jeg kan observere hende og sikre mig at hun ikke har taget for meget skade psykisk.
Hun virker lidt tryggede over det hele, men ellers tage hun det meget pænt.

Alina var i første omgang solgt til en fam. i Bramming, som pludselig ikke kunne have hende mere. Herefter kom hun til en fam. i Otterup, som ikke kunne have hende mere omkring maj i år, pga. skilsmisse. Herfra røg hun ud til ham araberen som har haft hende i ca. 4 mdr.
Heldigvis at hun ikke har gået hos ham araberen alt for længe

Øv for en rigtig grim oplevelse og en dyr en af slagsen. Det er virkelig det man frygter allermest for sine hvalpe, men desværre sker det:(

Grunden til at jeg fortæller dette er så folk får øjnen op for hvad der sker rundt omkring og hvor vigtigt det er at man gør alt hvad man kan for at finde de rigtige hvalpekøbere, så hundene netop ikke ryger ud i ovenstående.