Hun kender mig bedre? {{forumTopicSubject}}

I går da jeg kom hjem sen aften, fik jeg den triste nyhed, at min gamle klassekarart og rigtig gode ven desværre er gået bort. Det kom som er stort chok, og jeg har været meget rystet. Men jeg har svært ved at forstå det, og har derfor ikke rigtig reageret. Det er så syrealistisk, at jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har selvfølgelig ondt i maven, og er lidt utilpas, men ikke mere end det.. Men jeg er sikker på at den rammer rigtig hårdt lige pludselig..
Men jeg må indrømme, at Nelly har overrasket mig, og det er lige før, at jeg tror, at hun kender mig bedre end jeg selv gør. Hun har hele dagen ikke viget fra min side, og hun har skulle ligge så tæt på mig som muligt, og hver gang jeg har tænkt for meget, og har fået ondt i maven, er hun begyndt at skubbe til mig og give mig "kys"... Jeg vidste godt, at hunde kan mærke på os hvad vi føler, men jeg havde ikke regnet med en reaktion fra min teenage schæfer, som ikke rigtig opfatter så meget, fordi der altid skal være fart på, når jeg selv ikke en gang, rigtig ved hvad jeg føler..
Men det varmer helt inden i, at hun på den måde er der for mig!
Og jeg er meget overrasket over, at min teenage hund blev så rolig og fattet, og passer på mig.. En dejlig hund jeg har mig!

Ved ikke rigtig hvad jeg ville med dette, måske bare dele lidt tanker..