{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.403 visninger | Oprettet:

Marie P
Marie P
Tilmeldt:
12. jan 2013
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17

Hvor lang tid skal de have?? {{forumTopicSubject}}

Hej igen HG!

Jeg skriver igen da jeg altså bliver lidt bekymret!:/ Vi hentede igår en sød lille chihuahua hvalp, den lille og i forvejen lidt stille i flokken;)

Efter vi er kommet hjem, har han ikke gjort andet end at sove stort set, han vil ikke undersøge huset, og trækker sig væk når vi rækker ud efter ham..

Vi haft ham hos os meget siden i går, men han virker stadig ikke tryg ved os? Vi prøver at sætte ham på gulvet for at få ham til at undersøge huset, men det vil han ikke - han lægger sig enten under sofaen eller hen i kurven med det samme:(

Når vi prøver at lege med ham, følger han legetøjet med øjnene, men vil ikke flytte sig hen til det (selvom det er et spørgsmål om 5-10 cm) smiley

Han har tisset og pølles udenfor, og spist og drukket fint. Men så snart han er væk fra kurven og ude på gulvet piber han? Han virker nærmest deprimeret?

Skal jeg være bekymret? Eller tror i det går over?

Jeg har skrevet til sælgeren, om han altid er sådan? For har et indtryk af at han er en meget forsigtig hund generelt?

Han kan slet ikke lide min datter, og løber så snart hun kommer i nærheden (medmindre han ligger i sin kurv), og hun er lige så forsigtig som os voksne, og har ikke gjort noget:/

Vi er vant til legesyge og nysgerrige hvalpe? Og når vi har børn, skal den jo ikke rende rundt og være utryg hele tiden?

Håber virkelig i kan hjælpe. Mvh. Marie


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvor lang tid skal de have??
  • #1   14. jan 2013 Giv ham tid.. Og find nogle lækre godbidder som han ikke kan modstå smiley

  • #2   14. jan 2013 kan den ikke have ondt et sted?

    Kan den være bange for dine andre hunde (hvis du har andre)

    Kan den være vant til at gå på gulvtæpper og du har trægulv (har hørt om en hvalp før der havde gået på gulvtæpper til den var 8 uger og fik en familie med trægulve. det turde den slet ikke)


  • #3   14. jan 2013 Så I ikke, hvordan den opførte sig hos opdrætter?
    Hvorfor valgte i hvalpen?

    Giv den lidt tid, men det lyder ikke helt betryggende imo


  • #4   14. jan 2013 Hvordan var han i sine vante omgivelser hos opdrætter?


  • #5   14. jan 2013 har du ander hunde?

  • #6   14. jan 2013 Hvad sagde opdrætter da i spurgte til det?
    Generelt skal hvalpe være livlige og glædesfyldte små banditter smiley Nogle er lidt mere nervøse end andre, men de bør stadig have en vis nysgerrighed.
    De første par dage kan de dog være lidt skræmte af alt det nye - især hvis de ikke har været vandt til forandringer og socialisering fra opdrætter.

    Købte i ham privat eller hos en kennnel eller opdrætter? HVordan var opdrættet?


  • #7   14. jan 2013 Ville se det an. Men han lyder MEGET utryg.

  • #9   14. jan 2013 Undre mig over at i ikke havde kendskab til hvalpene adfærd før i hentede den. Personligt ville jeg som opdrætter aldrig sælge til en køber der ikke havde spurgt til adfærd eller selv havde oplevet hvalpen.



  • #10   14. jan 2013 Han lyder som en meget stille og tilbageholdende hvalp...

    Valgte I ham selv eller valgte opdrætter for jer eller var det et samarbejde at vælge den rette hvalp?

    Jeg undrer mig lidt over, at I har fået en så stille hvalp, når I har børn i vuggestuealder. Umiddelbart virker det på mig som et dårligt match? Jeg kan godt forstå, hvis du er bekymret, det ville jeg også være.

    Har du fået et svar fra opdrætter?


  • Marie P
    Marie P Tilmeldt:
    jan 2013

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
    #12   14. jan 2013 Der var 9 hunde hos opdrætter, de andre var langt mere nysgerrige, glade og opmærksomme.. Opdrætteren sagde intet om at han var så forsigtig, stille og nok også utryg..

    Vi var derude to dage i træk, men med 9 hunde, var det svært at observere hvordan han var, for vi kiggede jo også på de andre.. Jeg tror lidt at han har været den lille og er blevet "trynet" lidt:/ Og når vi har 2 børn, er jeg virkelig bange for at det ikke kommer til at fungere, men at vi skulle have valgt en af de andre, mere modige hunde:/



  • Marie P
    Marie P Tilmeldt:
    jan 2013

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
    #15   14. jan 2013 Jeg har undersøgt det med blodsukkeret, og er pt ved at give ham Honning... Han spiser og drikker, og virker ikke som om han har lavt blodsukker.

    Tror ikke han har ondt.. Han virker nærmere deprimeret, men om det blot er fordi det er et nyt sted med mange nye indtryk, eller det er fordi han bare er en stille hund - det ved jeg ikke:/

    Opdrætter har ikke svaret mig endnu,..

    Vi ville gerne have en stille hund, men selvfølgelig ikke en hund som ikke vil lege, er nysgerrig og kan lide vores børn:( derudover er det altså svært at aflæse en hund, som er omringet af 8 andre:/


  • #18   14. jan 2013 Som jeg skrev i den anden tråd, er det ikke normalt for en hvalp at opføre sig sådan. De kan have svært ved at sove om natten de første dage, men skal ikke gemme sig og sove dagen væk. De skal være nysgerrige og friske.

    Noget helt andet: hvorfor en chi? Racen har tendens til at være utrygge og elendige med børn pga deres larm og uforudsigelighed.


  • #19   14. jan 2013 Vi har to børn og en meget nervøs chihuahua, det er en møg dårlig kombi hvis ikke du har mega meget tid og overskud til at lære både børn og hund at omgås hinanden på en måde hvor de begge to kan leve med det... og det kan være rigtig svært, for når de er så nervøse er det at sige fra enten overdrevet eller ikke særlig nemt, så de trænges let op i en krog. Det kan ende med at blive rigtig svært, desværre.

  • #20   14. jan 2013 Sådan var Sally også som hvalp. Ophold dig på gulvet og masser af lækre godbidder, gerne kyllingestykker. Lad være med at rette direkte henvendelse, lad ham komme til jer. Smid lidt kylling på gulvet og kravl rundt og find det til ham, det skal nok få ham ud af kurven. Lyder til I har fået en lille forsigtigfis, men bare rolig det skal nok komme. Undgå høje lyde og råb, bare vær til lige så stille med ham. Når han først begynder at blive tryg skal du gå igang med at øve hans navn med ham . Sig navnet og giv odbid, igen og igen og igen. Godbidderne er meget vigtige i forhold til at gøre ham interesseret i jer. Jeg har idag jorden mest fantastiske hund, for hun er jo stadig stille og mild af sind, kunne aldrig drømme om at rende væk, nu har hun bare den voksne hunds selvtillid. Det er en fornøjelse og det tror jeg også jeres bliver, når han får lidt mere mod på tingene. Vil absolut gå efter den stille hvalp når jeg engang skal have ny hund, passer lige til mig. At han sover er helt normalt, han er jo en lille baby:-)

  • Marie P
    Marie P Tilmeldt:
    jan 2013

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
    #21   14. jan 2013 Vi har givet ham honning, og han levede efter 3-5 minutter meget mere op;) Han har leget på gulvet ved spisebordet med hans legetøj, han har spist 2 gange og drukket, han er blevet langt mere vågen, har rendt rundt på gulvet ved os, og opsøgt min datter;) Han er blevet en hel anden hund, og ih' hvor det varmer mit hjerte at han vågner mere op!!

    Han kommer når vi kalder nu, og følger efter os!


  • #22   14. jan 2013 Jeg er på min 4. hvalp nu - og de har alle taklet det forskelligt.
    Luffe vadede ind - og så var han hjemme. Han er den mest velafbalancerede hund jeg har oplevet - intet kan bringe ham ud af fatning.

    Buddy var usikker. Han var 5 måneder, da han flyttede ind. Han ville hoppe på Luffe non-stop. Han spiste ikke meget i starten. Han lænede sig meget op ad Luffe, og hader den dag i dag at være uden Luffe.

    Humle tog det i stiv pote. Meget selvsikker og tryg. Ville dog gerne kunne gemme sig bag mors ryg ind imellem. Spiste fint og var fræk og nysgerrig.

    Vega er nu 16 uger. Hun var 10 uger, da hun flyttede ind. Var den stille i kuldet. Tæve + hvalpe kom i plejefamilie da hvalpene var 5 uger. Dum start på livet. Ingen ved hvordan de har haft det fra de var 2 - 5 uger. Kuldet blev hvalpetestet af en DKK-tester inden de flyttede fra plejefamilien, og egentlig anbefalede de slet ikke, at Vega skulle være ved os. Hun var meget længe om at tage kontakt til testeren. Manglede nysgerrighed. Men da havde vi fulgt hende (og kuldet) siden de var 5 uger, og vi var allerede knyttet til hende.

    Vi vidste at det ville blive et stort arbejde - men det er gået over al forventning. Hun var meget stille og usikker i starten. Havde ikke rigtigt ro i kroppen til at sove dybt. Fløj op ved den mindste lyd. Ville ikke være på gulvet, helst i sofaen i nærheden af mig. Hun var skrækslagen for store og godmodige Humle - faktisk tissede hun på gulvet af skræk 2 gange indenfor de første par timer.

    Vi har taget det i hendes tempo. Lod hende blive HELT tryg ved os og hundeflokken inden hun kom med ud i indkørslen. Jeg har siddet med hende på gulvet i stort set en uge. Efterhånden bevægede hun sig længere og længere væk fra mig, og fandt tryghed i blot at vide, at jeg stadig sad der. Så rykkede jeg op i sofaen osv. Efter at have været med ude i indkørslen nogle dage, fik hun snor på, og kom med ud på vejen (stille villavej). Da hun var HELT tryg ved det, gik vi 5 huse ned ad vejen osv.

    Vega overvandt sin sidste "angst i går. Døren til dyrehandlen, som lukker ad sig selv. Jeg overtalte butikken til at holde døren åben, satte mig lige udenfor og kaldte på Vega med lækre guffer klar. Efter et par forsøg gik hun selv ud - ellers er hun løbet tilbage i butikken så snart vi nærmede os døren - men i går overvandt hun det også.

    Og det har givet pote at lade hende bestemme tempoet, og tage det lidt i etapper. Nu, 16 uger gammel, er hun nysgerrig, selvstændig, fræk som en slagterhund. Hun var til ringtræning sidste uge uden et kny. Hun har været med i hundeskov og elsker det. Hun har været med på besøg hos naboer med hund - uden resten af vores hunde, og hun startede med at indtage deres hunds kurv og tømme hans madskål. Hun er bestemt ikke den stille og forsigtige hund mere.

    Jeres hund lyder meget usikker og utryg. Han har kun været hos jer et døgn. Det tager tid. I er nødt til at støtte ham - og tage det i hans tempo.Være meget tålmodige. Nogle hvalpe indtager verden i fuld firspring - andre er mere forsigtige og tilbageholdende. Det er jeres. Vis ham at han kan regne med jer. Vær der for ham hele tiden. Ynk ham ikke - men hjælp ham til at se, at verden ikke altid er farlig. Ros ham ved det mindste. Lok ham med godbidder. Sæt med ham på skødet på gulven ved siden af legetøjet.Og accepter at sådan er han. Forlang ikke meget af ham.

    Vent med at tage ham med ud førend han er tryg ved jer og hjemmet. Vega var kun med til dyrlægen det første stykke tid - for at vænne hende til, at det er et dejligt sted.

    Vi vidste det på forhånd med Vega, og var forberedt. Jeg har 2 måneder hjemme med hende inden jeg skal på arbejde igen.

    Med tålmodighed tror jeg sagtens det kan lykkes. Vær meget obs. på, hvordan jeres børn behandler ham.


  • Marie P
    Marie P Tilmeldt:
    jan 2013

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
    #23   14. jan 2013 Vi støtter ham alt det vi kan, og gør alt for at vise ham at verden ikke er farlig! Men jeg ser allerede store fremskridt.. F.eks. Havde han aldrig været ude før i går, og allerede nu, efter ca 15 små turer ud på fliserne på terrassen, vil han ikke med ind, og er begyndt at undersøge sneen osv! Han har desuden kun haft 1 uheld;)

    Han har lagt i 15 min og leget med sit tov her til aften, så det er helt sikkert positivt!! Min datter er meget kærlig, og stille overfor for ham, og min søn, får ikke rigtig lov at komme så tæt på ham endnu.. Men under alle omstændigheder, får børnene og hund ikke lov at være alene..

    Min mand er hjemme de næste 2 uger, og derefter er jeg, så det hele skal nok gå! Jeg tror helt sikkert hans blodsukker var en del af problemet, han er langt mere nysgerrig nu! Eller det vil sige, lige nu sover han på min mand (som også sover) på sofaen;) Så vi giver ham al den kærlighed og tryghed vi kan!


  • #24   15. jan 2013 Lyder godt smiley

  • #25   15. jan 2013 Det lyder super godt smiley ja de kan nemt gå sukkerkold de små væsener der smiley

  • #27   15. jan 2013 det var godt at han livede op.
    men ville nok tage et smut til dyrlægen - hvis hans blodsukker falder igen.


  • Marie P
    Marie P Tilmeldt:
    jan 2013

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
    #29   16. jan 2013 Hej allesammen!

    Desværre skete der det, at lille Ludvig desværre kun livede mere op i 20 minutter, og derefter blev ved med at være stille, bange og meget nervøs.. Jeg kontaktede opdrætter, og vi blev enige om at han ikke var den rigtige hvalp for os, og hun gerne ville have ham hjem til hans mor hvor han havde det bedst, og så ville hun tage kontakt til dyrelægen - det skulle ikke være vores "problem":/ Det ville simpelthen være synd for ham at holde ham et sted, hvor han aldrig ville få det godt!

    Vi tog derfor derned i går eftermiddags, og da han kom hjem levede han helt op igen. Løb rundt, var glad og en helt anden hund! Så det var klart det rigtige;) Vi valgte så i stedet at tage hans bror (som er helt identisk men lidt mere robust bygger) med hjem. Han var mere nysgerrig, modig og ikke nervøs..

    Han blev med det samme fortrolig med min mand, og sad ved min datter på vej hjem! Han var nysgerrig da vi kom hjem, har undersøgt huset, hopper rundt på børnene, slikker dem i hovedet, følger efter os, kommer når vi kalder! Ja han er generelt bare dejlig!!

    Han har sovet hele natten, og har ingen uheld haft inde! Så selvom at det var en hård beslutning at tage, så var det helt klart den rigtige, både for hund og os;)

    Jeg kan bare mærke at (den nye) Ludvig, har et helt andet sind, han elsker børnene, er frisk, modig og nysgerrig, men elsker samtidig at putte hos min mand og jeg! Så han er den helt rigtige, og det irritere mig lidt at opdrætter ikke har informeret om hvordan hundene var med børn, da jeg spurgte! Men nu er vi ovre det, og ser frem til mange mange år, med Ludvig den anden smiley

    Vi har desuden meldt os til hvalpetræning, og vi glæder os! Rigtig god dag!


  • #30   16. jan 2013 Tillykke med det smiley Det lyder som om det var den bedste løsning for alle smiley Held og lykke med det lille nye familiemedlem smiley

  • #31   16. jan 2013 GOD løsning, hatten af for det! smiley

  • #33   16. jan 2013 maria p

    du lader til at have check,på din lille nye hund,jeg synes du gør det rigtige,og du søger råd,det skal nok gå altsammen.
    Helt modsat til en underbo,der fik en lille gravhund(hun har altid haft gravhunde),og som fra den FØRSTE nat,lod den sove i en kurv ALENE ude ikøkkenet.Jeg blev faktisk chokeret,men som hun sagde:der er glas i døren ud til køkkenet,så den kunne se ud ;;,og hun forstod ikke hvorfor den de første nætter pep.Den savnede jo sin trygge flok.Og den peb i flere nætter i træk.Jeg kunne ikke høre den,hun fortalte selv i de forløbne uger,den stadig pep.Så,jeg hyggede særligt meget om Verner,ja,han fik sin egen hovedpude,og et par godbider,inden han gik til ro oppe i min seng på MIN hovedpude,og det gør han stadig.
    Nå,men underboen vækkede den lille gravhund,op til flere gange,i køkkenet om natten,for at lufte den.Hun havde sågar et æggeur sat til,så han blev vækket regelmæssigt.
    Men,så gudskelov,fandt hun ud af,at en hundehvalp,krævede for meget ,og efter 1 mdr.kom hunden tilbage til kennelen,og vi var faktisk her i opgangen,både dem uden hund,som måske ikke er de største hundeelskere,og os med hund,lettet,fordi nu behøvede vi ikke være kede af det på hvalpens vegne.
    Det skal siges,at undeboen holder meget af mopsen,har af og til passet ham nogle timer,hun har selv tilbudt det,og fint nok.
    Det var en lidt sørgelig hvalpehistorie,men den endte godt hvalpen fik et godt hjem,hos et ældre ægtepar.

    Men,hvordan fik du ideen omkring honning ??,og det har jo hjulpet,,på din lille hvalp,det var kvikt gjort.
    held og lykke med hvalpen

    hilsen
    vibeke,som har "tyrannen" verner


  • Marie P
    Marie P Tilmeldt:
    jan 2013

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 17
    #34   16. jan 2013 Ja han hedder Ludvig (som den første gjorde) af hensyn til børnene;) Han er bare så dejlig, og allerede 100% tryg ved os, og han forguder min datter - render efter hende hele tiden, kysser hende, hopper op på hende osv!

    Han er den mest kærlige, legestuen og tålmodige hund jeg nogensinde har mødt - hvilket er perfekt når vi har børn! Det var uden nogen tvivl overhovedet, det bedste valg for alle!!;)

    Vi har meldt os til et DCH - hold her i Silkeborg? Og det skulle tage hensyn til den enkelte hund;)


  • #35   16. jan 2013 Dejligt at høre en sådan update! Godt i fik en anden som har et bedre temperament til jeres familie.
    Husk at få styr på ejerskifte nu det er en ny hund med nyt chpnummer..


Kommentér på:
Hvor lang tid skal de have??

Annonce