Når hundelorte-politiet tager fejl. (langt) {{forumTopicSubject}}

Jeg vil dele en oplevelse jeg havde for nogle dage siden, og tankerne omkring det med Jer.

I får lige en intro:
Som I sikkert ved, så er der nogle hundejere som ikke samler op efter sig selv, som ikke respekterer at ikke alle vil hilse på deres hund osv.
Der ses en del tråde herinde om frustrationerne og irritationerne omkring mødet med sådanne hundeejere og deres hund.
Og jeg bliver så typen der, når jeg er udenfor med mine hunde, gør ekstra meget ud af for at trække i den modsatte retning og vise omverdenen at der også findes ansvarsfulde og respektfulde hundeejere.

Jeg har altid 3-4 hundeposer hængende på hver hundesnor, det er selvfølgelig praktisk at have dem på snoren, men det er fra min side også et statement: jeg samler op.
Hvis én af mine hunde har tynd mave, og sætter sig mange gange på turen, men der egentlig ikke er noget at samle op, fordi det bare lige er de der par dråber, så samler jeg stadig en usynlig hundelort op!! For jeg vil ikke have at nogen går og tænker "tsssk tssssk tssssssk, endnu en ligeglad hundeejer der ikke samler op efter sin hund".
Den er god nok! Jeg bukker mig rent faktisk ned med en hundepose rundt om hånden, og samler ingenting op! Og smider posen i skraldespanden. Bare for at folk ikke skal få en forkert ide.

Nå... det var bare sådan lidt for at I kan få en ide om hvor meget jeg går op i at vise jeg ikke er en af "de der trælse hundeejere" (det grænser NÆSTEN til det paranoide med mig).

Nu kommer min oplevelse så.

For et par dage siden er jeg ude at gå med mine to hunde.
Det er om morgenen og det er gå-turen hvor hundene lige skal have lavet det sidste inden jeg skal afsted på arbejde. Så jeg går lidt i mine egne tanker omkring hvad jeg har af arbejdsopgaver den dag, samler energi til dagen osv.

Jeg når ikke så langt ned af vejen og så sætter min tæve sig for at tisse.
Da vi går et par meter længere ned af vejen, ser jeg to ældre damer, som går væk fra fortorvet og ud på vejen. Jeg får den klare fornemmelse at de to ikke vil gå for tæt på hundene, de virker nervøse, næsten bange.
Jeg kalder min tæve som er i flexline på plads, og klikker snoren stram, så hun går inde ved mig. Den lille på 6 måneder er i fast line, og den korter jeg en smule.
De to ældre damer kommer op på fortorvet og vi går forbi hinanden.

Jeg vælger at krydse vejen.
I det jeg krydser vejen kan jeg høre nogen stå og råbe.
Jeg kommer over på den anden side af vejen og vender mig om.
Det er den ene af de to ældre damer der råber til mig: "Du glemte at samle op!!"
Jeg bliver meget befippet og forvirret. (Går stadig lidt mine egne tanker om dagens opgaver).
"Øh nej?" råber jeg tilbage hen over vejen. "Min hund har slet ikke lavet stort, hun sad jo bare og tissede".
"Ja ja". Råber den ældre dame.
"Altså helt ærligt, lorten er jo ikke engang varm, kan du mærke hvis du stikker fingeren i den". Råber jeg tilbage.
"Det er fint" råber den ældre dame og de to går nogle meter tilbage, for at skulle dreje ned af en sidevej.

Så damerne skulle ikke engang den vej, de gik simpelt hen ekstra op ad vejen for at tjekke hvad min tæve nu havde lavet og om jeg havde samlet op.

Og der går jeg så. At sige jeg er rystet, lyder måske lidt voldsomt. Men tankerne flyver igennem hovedet på mig. For det er netop sådan noget jeg ikke vil have skal ske! Jeg vil ikke puttes i bås med dem som ikke løfter deres ansvar som hundeejere. Og jeg synes jeg gør så meget for at det ikke skal ske. (samler usynlige hundelorte op!!)

Da jeg cyklede på arbejde fik jeg alle de her ideer til hvad jeg egentlig skulle havde gjort og sagt.

Havde jeg kunne gøre det om, så var jeg gået over på den anden side af vejen og havde sagt til damerne:
"Det er altså ikke i orden det der. Alt respekt for at siger noget højt. Jeg har flere gange stået og set på en hund sidde og skide, der ligger en stor fin dampende lort, og hudneejeren går videre. Jeg har ikke mod nok til at låne en af mine hundeposer til vedkommende. Så al respekt for at I handler og ikke bare tænker Jeres. MEN: hvis man skal lege hundelorte-politi, så skal man altså også have styr på sine anklager og have viden nok til at bakke anklagerne op. Prøv at se på den hunddelort der ligger der. Det er jo fra en stor race, og ikke en cavalier. Det er tydeligt på udseendet af den, at den har ligget der i mange dage. Den er kold, splattet og i hvert fald ikke nylagt. I det mindste skal man da kunne se forskel på hvornår en hund skidder og hvornår en hund tisser.
Det at I anklager mig og står og råber efter mig, har virkelig givet mig en dårlig oplevelse og jeg vil nu fremover føle mig ekstra holdt øje med og dømt af mennesker omkring mig.
Så tænk lige over hvad I siger og hvad I tænker."

Men ja... sådan nogle tanker kommer jo altid bagefter... i hvert fald ved mig. Og ikke i situationen.

For jo: jeg synes egentlig det er fedt de siger noget.
Men så skal man altså være 100% sikker i sin sag.

I forvejen følte jeg at en del mennesker har den forestilling at man er respektløs som hundeejer. Alt lige fra hundelorte til hunde der løber fri og ikke kan kaldes ind.

Det er næsten lige før jeg føler mig så misforstået, at jeg vil til at samle usynlige hundelorte op efter min tæve når hun har tisset.

Jeg ved godt at halvdelen af "problematikken" her ligger hos mig, da jeg bliver paranoid, men det hjælper sgi ikke når man så bliver understøttet i sin "frygt" via de to gamle damer, der jo i den grad dømmer mig.

Det var lige en fortælling herfra.

Er jeg den eneste som har det sådan? Føler I nogle gange at andre kigger "anklagende", "dømmende" eller lignende på Jer som hundeejere uden at have gjort noget?