{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.838 visninger | Oprettet:

Når hundelorte-politiet tager fejl. (langt) {{forumTopicSubject}}

Jeg vil dele en oplevelse jeg havde for nogle dage siden, og tankerne omkring det med Jer.

I får lige en intro:
Som I sikkert ved, så er der nogle hundejere som ikke samler op efter sig selv, som ikke respekterer at ikke alle vil hilse på deres hund osv.
Der ses en del tråde herinde om frustrationerne og irritationerne omkring mødet med sådanne hundeejere og deres hund.
Og jeg bliver så typen der, når jeg er udenfor med mine hunde, gør ekstra meget ud af for at trække i den modsatte retning og vise omverdenen at der også findes ansvarsfulde og respektfulde hundeejere.

Jeg har altid 3-4 hundeposer hængende på hver hundesnor, det er selvfølgelig praktisk at have dem på snoren, men det er fra min side også et statement: jeg samler op.
Hvis én af mine hunde har tynd mave, og sætter sig mange gange på turen, men der egentlig ikke er noget at samle op, fordi det bare lige er de der par dråber, så samler jeg stadig en usynlig hundelort op!! For jeg vil ikke have at nogen går og tænker "tsssk tssssk tssssssk, endnu en ligeglad hundeejer der ikke samler op efter sin hund".
Den er god nok! Jeg bukker mig rent faktisk ned med en hundepose rundt om hånden, og samler ingenting op! Og smider posen i skraldespanden. Bare for at folk ikke skal få en forkert ide.

Nå... det var bare sådan lidt for at I kan få en ide om hvor meget jeg går op i at vise jeg ikke er en af "de der trælse hundeejere" (det grænser NÆSTEN til det paranoide med mig).

Nu kommer min oplevelse så.

For et par dage siden er jeg ude at gå med mine to hunde.
Det er om morgenen og det er gå-turen hvor hundene lige skal have lavet det sidste inden jeg skal afsted på arbejde. Så jeg går lidt i mine egne tanker omkring hvad jeg har af arbejdsopgaver den dag, samler energi til dagen osv.

Jeg når ikke så langt ned af vejen og så sætter min tæve sig for at tisse.
Da vi går et par meter længere ned af vejen, ser jeg to ældre damer, som går væk fra fortorvet og ud på vejen. Jeg får den klare fornemmelse at de to ikke vil gå for tæt på hundene, de virker nervøse, næsten bange.
Jeg kalder min tæve som er i flexline på plads, og klikker snoren stram, så hun går inde ved mig. Den lille på 6 måneder er i fast line, og den korter jeg en smule.
De to ældre damer kommer op på fortorvet og vi går forbi hinanden.

Jeg vælger at krydse vejen.
I det jeg krydser vejen kan jeg høre nogen stå og råbe.
Jeg kommer over på den anden side af vejen og vender mig om.
Det er den ene af de to ældre damer der råber til mig: "Du glemte at samle op!!"
Jeg bliver meget befippet og forvirret. (Går stadig lidt mine egne tanker om dagens opgaver).
"Øh nej?" råber jeg tilbage hen over vejen. "Min hund har slet ikke lavet stort, hun sad jo bare og tissede".
"Ja ja". Råber den ældre dame.
"Altså helt ærligt, lorten er jo ikke engang varm, kan du mærke hvis du stikker fingeren i den". Råber jeg tilbage.
"Det er fint" råber den ældre dame og de to går nogle meter tilbage, for at skulle dreje ned af en sidevej.

Så damerne skulle ikke engang den vej, de gik simpelt hen ekstra op ad vejen for at tjekke hvad min tæve nu havde lavet og om jeg havde samlet op.

Og der går jeg så. At sige jeg er rystet, lyder måske lidt voldsomt. Men tankerne flyver igennem hovedet på mig. For det er netop sådan noget jeg ikke vil have skal ske! Jeg vil ikke puttes i bås med dem som ikke løfter deres ansvar som hundeejere. Og jeg synes jeg gør så meget for at det ikke skal ske. (samler usynlige hundelorte op!!)

Da jeg cyklede på arbejde fik jeg alle de her ideer til hvad jeg egentlig skulle havde gjort og sagt.

Havde jeg kunne gøre det om, så var jeg gået over på den anden side af vejen og havde sagt til damerne:
"Det er altså ikke i orden det der. Alt respekt for at siger noget højt. Jeg har flere gange stået og set på en hund sidde og skide, der ligger en stor fin dampende lort, og hudneejeren går videre. Jeg har ikke mod nok til at låne en af mine hundeposer til vedkommende. Så al respekt for at I handler og ikke bare tænker Jeres. MEN: hvis man skal lege hundelorte-politi, så skal man altså også have styr på sine anklager og have viden nok til at bakke anklagerne op. Prøv at se på den hunddelort der ligger der. Det er jo fra en stor race, og ikke en cavalier. Det er tydeligt på udseendet af den, at den har ligget der i mange dage. Den er kold, splattet og i hvert fald ikke nylagt. I det mindste skal man da kunne se forskel på hvornår en hund skidder og hvornår en hund tisser.
Det at I anklager mig og står og råber efter mig, har virkelig givet mig en dårlig oplevelse og jeg vil nu fremover føle mig ekstra holdt øje med og dømt af mennesker omkring mig.
Så tænk lige over hvad I siger og hvad I tænker."

Men ja... sådan nogle tanker kommer jo altid bagefter... i hvert fald ved mig. Og ikke i situationen.

For jo: jeg synes egentlig det er fedt de siger noget.
Men så skal man altså være 100% sikker i sin sag.

I forvejen følte jeg at en del mennesker har den forestilling at man er respektløs som hundeejer. Alt lige fra hundelorte til hunde der løber fri og ikke kan kaldes ind.

Det er næsten lige før jeg føler mig så misforstået, at jeg vil til at samle usynlige hundelorte op efter min tæve når hun har tisset.

Jeg ved godt at halvdelen af "problematikken" her ligger hos mig, da jeg bliver paranoid, men det hjælper sgi ikke når man så bliver understøttet i sin "frygt" via de to gamle damer, der jo i den grad dømmer mig.

Det var lige en fortælling herfra.

Er jeg den eneste som har det sådan? Føler I nogle gange at andre kigger "anklagende", "dømmende" eller lignende på Jer som hundeejere uden at have gjort noget?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når hundelorte-politiet tager fejl. (langt)
  • #2   22. feb 2014 Nu har jeg en hanhund, så der skulle gerne ikke være tvivl om hvorvidt han laver det ene eller det andet, men ja, jeg fanger også mig selv i at tænke "shit, der ligger en bæ der, håber ikke at folk tror, jeg har ladet den ligge der".

    Før hen gad jeg ikke at samle op, i og med, at min hund altid gik langt ind i buskadser og sked (Nej, jeg gad ikke at kravle helt derind), men nu går vi jo meget på fortov og sådan noget, så jeg samler altid op nu, og jeg er bare så bange for, at der en eller anden dag vil være en, der anklager mig for noget forkert, for jeg, ligesom dig, kan gå i meget lang tid og fundere over, hvordan jeg skal reagere, burde have reageret, og hvordan i alverden, jeg kan undgå at det sker igen. En sådan oplevelse kan faktisk plage mig fra tid til anden i flere år.


  • #3   22. feb 2014 Karina Jeg syntes den var fin den med at de kunne sætte en finger ned i lorten og mærke om den var varm Jeg synte heller ikke du skal gå og ha det så dårligt når du ved at du gør som der skal gøres Siger egentlig det samme som Camilla smiley

  • #4   22. feb 2014 Spring op og fald ned på det!

    Jeg aner ikke om jeg får blikke, skal jeg indrømme.. Det er sjælent jeg overvejer det.. Men jeg samler heller ikke altid op - hvis Coco tøffer ind i en busk eller ned i en grøft, så samler jeg ikke op, for der kommer ikke mennesker der, så vil jeg hellere spare posen.
    Jeg syntes istedet for at bekymre dig så meget over hvad andre tænker, så skulle du bekymre dig lidt over hvorfor fremmedes menneskers mening om dig, er så vigtig for dig.. Tror du skal prøve at arbejde lidt med at lade verden suse igennem ørerne på dig, smiley så du ikke behøver gå rundt og samle usynlige lorte op - sikke da et pose-spild, resourcespil og ikke særlig miljøvenligt (tomme plasticposer i skralderen - but why? smiley )


  • #6   22. feb 2014 Jeg har så altid mine i lommen, hader at have dem på snoren, lol.
    Så går konstant rundt med en rulle bæ-poser i min lomme... Også når jeg bare er ude, i skole og sådan noget, ah.


  • #8   22. feb 2014 Jeg har aldrig prøvet det der.

    Og jeg tror dybest set, jeg ville være helt ligeglad.

    Samvittigheden er ren, så må de være sure, hvis de vil det.


  • #9   22. feb 2014 Jeg havde faktisk en oplevelse i samme stil her i sidste uge. Jeg kopiere lige ind, hvad jeg skrev i en anden tråd smiley

    Her den anden dag var jeg ude med hundene, og der går så en kvinde med sin datter på den anden side af vejen. Hende der moren nærmest råber til ungen, at nu skal hun for pokker høre efter, og lade være med at gå inde i græsset, og så efterfølgende kigger hun på mig, og så kommer den " Jeg vil simpelthen ikke have du går derinde, for der er fyldt med hundelort, fordi folk ikke kan finde ud af at samle op, og fy for helvede hvor er det klamt, jeg fatter simpelthen ikke folk ikke samler op" , eller noget i den stil. Hun snakkede/råbte meget højt, og der var ingen tvivl om, at det med hundelortene var henvendt til mig, i det tilfælde var jeg sgu træt af at jeg altid bliver paf, for jeg er netop en af dem der altid samler op, og mine hunde tissede kun mens hun var der. Fair nok man er træt af hundelorte og folk der ikke samler op, men jeg gider sgu ikke overfuses for andres svineri.

    Som dig så bliver jeg også sådan paf, jeg fryser nærmest i sådanne situationer , og bagefter har jeg altid 500 ting jeg ville have sagt.

    F.eks noget i stil med : "Det er også pisse træls, når folk lader deres børn skrige i supermarkedet, og så bare smutter fra dem, Men det gør ingen af os jo, ligesom vi også samler op efter vores hunde, så sådanne kommentarer er jo slet ikke nødvendige. Hav en fantastisk dag" .


  • #10   22. feb 2014 jeg har faktisk fået beskjed at jeg ikke trøngte at plukke op efter hundene hihi , det er en trøningsplads til heste den vej , også kan det stå fiskere og fiske der , stoppet op engang og kom i snak med en fisker som var nevøen til ham som ejer den plads og mens vi snakket om hunder ( ham har også samme rase som mig) så måtte jo lige maja lave en lort 1 meter fra ham og ham sagde at jeg trængt ikke at plukke op , jeg plukket op og sa at når hun laver lort hvor mennesker kan stå og fiske så plukker jeg op smiley
    men jeg plukker ikke op i våres skov ( er nok kun jeg og hundene og skovens dyr som bruger skoven ) så der plukker jeg ikke op , men plukker op hvis de laver lort hvor mennesker ferdes , har altid poser med mig

    men har fået beskjed når jeg bodde i nørrebro at vaske op efter hanhunden når ham tisset på fortauet når ham var 8 uger...


  • #11   22. feb 2014 Åha sådan en oplevelse havde også ramt mig Rikke.

    Jeg ved godt, som jeg også skriver i mit startindlæg, at jeg det er vigtigt for mig hvad andre mennesker synes om mig, tænker om mig, siger om mig osv.
    I teorien: Ja; hop op og spring ned på det. Vær ligeglad. Ignorer det. Lad være med at bruge energi på det.
    Og super at for nogen falder det naturligt.
    Men sådan er jeg nu engang ikke som menneske.

    Jeg arbejder på det. Som du A-S skriver: grave dybere og spørger sig selv. Hvorfor er det så vigtigt? Og så arbejde derfra.

    Men der er også den anden side af sagen, nemlig den, at alle de rigtig trælse, irriterende m.m. fortællinger der er omkring hundeejere, også her på HG, hvis ikke; ISÆR her på HG, er med til at i tale sætte hundeejere som nogle egoistiske og/eller uansvarsfulde mennesker.

    Jeg føler i hvert fald at hundeejere har et dårligt ry.
    Og det dårlige ry hører jeg jo så indenunder da jeg er hundeejer.
    Eller, det er i hvert fald min oplevelse at der er rigtig mange sure generalliserende opstød der er med til at skabe et image for hundeejere.


  • #13   22. feb 2014 nej det ved jeg jo Camilla, men det ved dem på gaden jo ikke. (Sådan foregår tankerne op i mit hovede).

  • #14   22. feb 2014 Jeg syntes faktisk jeg møder mange, som foretrækker hundeejere over forældre med børn..
    Fx. i tøjbutikker og sådan, hvor jeg, ikke tit men nogle gange, kommer med Coco, så siger de, at egentlig hellere vil have en hund i butikken end et barn med klistrede fingre, som rør ved alt tøjet - det gør en hund jo ikke smiley Og desuden syntes de, at hundeejere oftere er meget mere opmærksomme på, at hunden ikke er til gene, imodsætning til mange forældre... Men det kan også være områdebestemt - nu bor jeg på østerbro i Kbh, så her er nok en overvægt af børn med klistrede fingre og forældre, som syntes, det er deres ret, at barnet må det, det vil... smiley


  • #15   22. feb 2014 Jeg mødte også en gang en mand.. ( lidt yngre end mig ) nede ved søen..... hans hund skider.... og manden går videre.....
    Jeg råber til ham......." hov hov du.... saml lige den lort op."
    Han råber..... " tror du , du er min mor "
    Jeg svarer tilbage...." Næææ ... for så grimme børn får jeg ikke ... og mine børn er opdraget bedre end dig "........... så holdt han mund...drejede hurtigt ind mellem husene.... men samlede IKKE lorten op.


  • #16   22. feb 2014 Jeg har en gang været ude og gå, hvor hunden sætter sig bag en hæk ind til en villa og laver stort. I det jeg bukker mig ned, kan jeg hører en hamre helt vildt hårdt på vinduet inde fra villaen, og jeg vidste med det samme af at var pga. hunden havde sat sig lige der - så jeg fortsætter med at samle op, rejser mig op i fuld højde og lader posen dingle fra min finger, så damen kan se at jeg altså HAR samlet op.

    Jeg fik et stort smil og en løftet tommel smiley



  • #17   22. feb 2014 Den har jeg også oplevet... Og alle nøjes ikke med at være uhøflige...
    Er en enkelt gang blevet truet ret voldsomt, fordi min hund tissede på græsset (offentligt græs og kun tis) smiley


  • dyreven
    dyreven Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 1 Emner: 17 Svar: 96
    #18   22. feb 2014 Jeg syntes ikke du skal tænke så meget over hva andre formoder du IKKE gør mht lortene... Så længe du ved at du tager dit ansvar og samler op efter dig- ja så har du jo dit på det rene smiley Og egentlig er det da også en smule fjollet at samle usynlige lorte op- blot for at signalere din ansvarlighed-men jeg fik nu en god griner da jeg læste det... For forstår godt hensigten med din gerning-men spar de penge og poser smiley Jeg samler oz op -og løber jeg tør for poser på en tur-hva der sjældent sker- ja så banker jeg gerne på en dør, og "nasser" en pose-blot for at have en som sikkerhed.... Men jeg gider ikke overdrive min ansvarlighed- .... Saml op når der er grund til det-og lad folk om deres egen tanker, så længe de ikke har noget konkret på dig... smiley

  • #19   22. feb 2014 Det er virkelig for dårligt, at de anklager dig for ikke at samle den op, når du siger, at din hund bare tissede... Jeg oplever ikke rigtig sådan noget, for her hvor jeg bor er de fleste ligeglade, jeg er en af de meget få, der faktisk samler op efter min hund! Der er også nogen, der har pose med, men bare ikke gider samle op. smiley Der er flere stativer med hundeposer, men rundt om dem ligger der bare en masse lort!! Det er så tydeligt, at de fleste bare er ligeglade, det er ikke fordi de mangler en pose. Det er provokerende og uansvarligt. smiley smiley men det er dejligt, at der er nogen, der samler op efter sig! smiley

  • #20   22. feb 2014 Jeg er også en af dem, der altid samler op, har en hel rulle poser i lommen, så der også er nogle at dele ud af.
    Har oplevet nogle gange, at folk stopper op og glor, når en af mine hunde sætter sig, jeg er fuldstændig kold og glor igen, når dyret er færdigt, hiver jeg stille og roligt en pose op af lommen, samler op og går videre.

    Jeg kan ikke fortænke folk i at have mistro, kommer tit med 4 hunde og jeg tror folk er nysgerrige og tænker hvordan klarer hun den, eller også står de bare og glæder sig til at kunne give et møgfald smiley

    Den sjoveste oplevelse havde jeg for mange år side, jeg gik i botanisk have i Århus, en af mine spaniels sætter sig og parkbetjenten kommer stormende og skælder ud. Jeg samler op, lader en kommentar falde om, at tage det roligt og går videre.

    Nogle dage senere er det weekend, jeg er igen i Botanisk have og skæbnen vil, at jeg møder parkbetjenten med kone og hund. Hunden sætter sig, lægger en fin lort og parret går ubekymret videre uden at samle op.
    Jeg spæner efter dem, prikker ham på skulderen og stikker ham en pose med ordene, du glemte noget. Jeg har aldrig set en mand blive så rød i hovedet, det var tydeligt at han genkendte mig fra tidligere smiley

    Jeg er generelt ikke bange for at stikke folk en pose, eller komme med en kommentar, hvis folk glemmer at samle op uhensigtsmæssige steder.
    Så sent som i morges, da jeg ruller op af vores lille vej, ser jeg en dame, hvis hund skider foran indgangen til nogle ældreboliger, hun vader videre uden at samle op og jeg ruller vinduet ned og spørger om hun ikke vil låne en pose.

    Hun bliver småfornærmet og siger at den kan viceværten fjerne og så bliver jeg gal og forklarer hende så behersket som muligt at det er ekstrem dårlig stil, det er ældreboliger og stort set alle, der bor der er gangbesværede, en del svagtseende og de har simpelthen ikke en jordisk chance for at undgå den lort, når de kommer trissende med rollator. Hun ender med mukkende at samle op.



  • #22   22. feb 2014 Så er der lige alle dem som samler op, det er helt fint, men at de bare smider posen bagefter er noget værre svineri.

    Ikke ret langt fra hvor jeg bor er der en grussti. Den har fået nyt navn, nemlig Lortepose Stien. Der ligger simpelthen pose ved siden af pose og pose endnu engang igen. smiley

    Så er der faktisk bedre at folk ikke samler op, for så forsvinder lorten af sig selv, det gør den jo ikke i en pose.


  • #23   22. feb 2014 Birgitta: Nej, jeg synes faktisk ikke det er ok at blive uskyldigt anklaget.
    Selvom jeg var ret rolig overfor de ældre damer, og pænt forklarede at min hund kun havde tisset og de kunne se på lorten den ikke var nylagt, så var det med hamrende ironi at det der "ja ja" det blev råbt tilbage og de rystende på hovederne gik deres vej.
    Det efterlod mig med en rigtig dårlig og træls oplevelse som jeg ikke bare sådan kunne ryste af mig.
    Fint at jeg så skal arbejde med at være ligeglad med hvad andre tænker og mener, men derfor synes jeg så stadig ikke det er ok sådan at blive dømt og få ens dag halvt ødelagt af dårlig stemning skabt af nogen som bare råber og anklager uden lige at være sikker på at der er hold i noget af det de siger.

    #16 Auorora: da jeg boede i Jelling blev jeg holdt øje med på den måde af utrolig mange.
    Der var også engang hvor min tæve lavede stort på det lille jordstykke mllem hæk ind til en have og fortorvet. I det min tæve laver stort, kommer der en bil kørende og drejer ind i indkørslen til det hus hvor min tæve sidder ud for.
    Jeg samler op og går videre.
    Da jeg er nået lidt videre kan jeg høre skridt, vender mig om og der står damen som bor der og gennemgår jordstykket foran huset.
    "Er der et problem?" spørger nej.
    "Jeg skulle bare være sikker på at du samlede op" svarer hun. "Men det kan jeg se du gjorde. Dejligt." Og så gik hun igen.

    Men det er alle de gange som jeg ved kan blive mistolket som jeg virkelig hader.
    Som f.eks. når hunden sidder i skide-position men der ikke kommer noget ud der kan samles op.
    Eller åbenbart nu, hvor jeg har en tæve der krummer en smule i ryggen når hun tisser... det kan også misforståes.
    Og det brydder jeg mig ikke om, fordi jeg ved at hundelorte-politiet kan stå klart hvert øjeblik med en kommentar.

    Jeg synes det er ubehageligt.


  • #24   22. feb 2014 Jeg har endnu ikke oplevet at nogle siger noget negativt, men jeg samler så også op efter min hund. Jeg har selvfølgelig også kun haft mambo i 3 uger, så det kan da ske endnu, at man bliver uskyldigt anklaget. Vi har et stykke græs nede foran min lejlighed hvor vi går meget rundt på, og både leger, og ordner hvad der skal ordnes. Der har jeg faktisk et par gange ryddet op efter en anden hund. Ikke at jeg gider rydde op efter andre, men nu går vi der også når det er mørkt, og træde i det, gider jeg da slet ikke! så hellere lige samle op. Jeg render ikke synligt rundt med poser, der ligger bare en lille rulle i lommen, så jeg har hvis det er nødvendigt.
    Som sagt har jeg ikke oplevet noget negativt, men har faktisk oplevet en der roste. Stod og snakkede lidt med en, mange stopper jo og spørger når man kommer med sin hvalp. smiley idet vi stod og lige små snakkede lidt, satte mambo sig. Uden egentlig at tænke i det, samler jeg jo bare op efter ham, hvortil hende jeg snakkede med, kom med en kommentar i stil med: "Fedt at du samler op". Og ja hvad siger man til det. smiley I øjeblikket blev det bare noget i stil med, at det skal man da.


Kommentér på:
Når hundelorte-politiet tager fejl. (langt)

Annonce