{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.768 visninger | Oprettet:

Kasper  H
Kasper H
Tilmeldt:
22. sep 2015
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4

5 gode råd til bedre billeder af din hund {{forumTopicSubject}}

Som ny her på siden vil jeg gerne have lov at bidrage med noget til fællesskabet. Jeg har min egen virksomhed som hundefotograf ved siden af mit normale job, da jeg rigtigt gerne vil forevige minder af menneskets bedste ven. Men da jeg desværre ikke har tid til at fotografere alle hunde i hele verden, har jeg lavet 5 gode råd i kan bruge når i fotograferer jeres hund. Jeg håber at i med disse råd kan skabe endnu flottere billeder af jeres hunde, som i kan uploade her på siden.

1. Tag billeder i øjenhøjde
Lige meget om det er børn, voksne eller hunde, gælder det om at tage billeder i motivets øjenhøjde, på den måde ser vi billedet som de oplever verden. Næste gang du tager billeder af din hund, så prøv at bøj ned i knæene eller læg dig på jorden, og du vil opleve at dine billeder bliver mere levende, når du ser tingene i hundens perspektiv.

2. Få styr på omgivelserne
En halvfyldt vasketøjskurv med beskidt vasketøj gør sjældent noget godt i baggrunden af et billede. Derfor er det en god ide at kigge sig lidt omkring og finde en baggrund som passer godt til hunden. Hvis du tager ud i naturen, kan du som regel finde nogle rigtigt flotte omgivelser fx skove, blomsterenge, strande osv. Hvis der er noget som du ikke lige synes passer ind i billedet, så flyt det eller tag billedet fra en anden vinkel.

3. Hold øje med lyset
Lys betyder alt når du tager billeder, og er der intet lys, kan man ikke tage et billede. Det er bedst at gå derhen hvor der er meget lys og den største lyskilde vi har, er solen. Så tag ud i haven eller parken når du tager billeder, men undgå den bagende sol midt på dagen, da den kaster nogle meget mørke skygger. Det bedste tidspunkt at tage billeder i sollys er ca. en time efter solen er stået op eller ca. en time før den går ned igen.

4. Fokuser på øjnene
De fleste hunde har nogle dejligt lange snuder, og de fleste kameraer har en tendens til at fokusere på snuden fremfor øjnene. Det giver en masser billeder med en snude det står knivskarpt, men øjnene, som er det vigtigste, bliver mere eller mindre uskarpe. På mange smartphones kan man bruge sin finger til at trykke der på skærmen hvor man gerne vil have fokus skal være. Prøv at trykke på din hunds øjne på din smartphone inden du tager billeder og du vil opleve at dine billeder fremstår meget skarpere. Bruger du et kamera, kan du som regel vælge i menuen hvor på billedet fokuspunktet skal være.

5. Tag masser af billeder
Vi tager alle både gode og dårlige billeder, og især når der er en livlig hund foran kameraet, derfor er det en god ide at tage mange billder. Når du gør det, kan du altid sortere de dårlige billeder fra bagefter og kun beholde de bedste. Jeg tager tit over hundrede billeder på en fotosession og kun 5-10 billeder der slipper igennem nåleøjet og bliver afleveret til kunden.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  5 gode råd til bedre billeder af din hund
Kommentér på:
5 gode råd til bedre billeder af din hund

Annonce