{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
500 visninger | Oprettet:

psykologi ml. 3-kløver? {{forumTopicSubject}}

Hejsa
Jeg vil høre om der skulle være erfaringer herinde med at have 3 hunde i mange år - og den ene (lederhunden) går bort?

Schæfer på 10 år er aflivet grundet kroppen ikke længere kunne det hun gerne ville. (Tæve)
F1 lab på 9 (tæve) Laller bare derudaf..
Smojede på 11 (Kast. han).
De 3 har været sammen de sidste 8 år!
De resterende 2 hunde er fuldstændig stået af ræset efter lederen er væk - de spiser ok - men sover hele dagen, som om gnist og gejst er fuldstændig væk.
Jeg selv som HF er selvfølgelig også knust over tabet af min øjesten!

KH Lotte


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  psykologi ml. 3-kløver?
  • #1   25. maj 2016 Hvor længe siden er det?

  • #2   25. maj 2016 1 uge..

  • #3   25. maj 2016 Jeg tænker lidt, uden at vide det, om de er gået totalt i stå fordi de venter på at lederhunden skal komme tilbage og det derfor er DIG der må trække dem igang igen?
    Men jeg tænker også at de andre hunde er 9 og 11 år, det er vel også begrænset HVOR aktiv de er i den alder? Eller var de meget aktive da Schæferen var der?

    Sidst men ikke mindst, skal man huske at dyr sagtens kan sørge.


  • #4   25. maj 2016 Ja - synes faktisk det er tydeligt, at den lille f1'er søger og sørger ..
    De var pænt aktive alle 3 - og INGEN nærmede sig matriklen uden de alle gav lyd. Nu kan vi komme helt ind i køkkenet, og samojeden ligger og kigger på ryg/side alt efter hvor afslappet han er smiley og F1'eren står og logrer uden en lyd. MEGET mærkeligt at komme hjem til.


  • #5   25. maj 2016 Ved de at hun er væk?

  • #6   25. maj 2016 ? Måske ikke.. De kom 3 til dyrlægen men kun 2 hjem igen.
    De 2, der kom med hjem igen, var inde først - og schæferen alene til sidst.. Kan selvfølgelig godt være de tror vi har glemt hende ved dyrlægen. smiley


  • #7   25. maj 2016 Nå det var ikke planlagt?
    Men ja det kan godt være de går og venter på at hun skal komme hjem igen smiley


  • #8   25. maj 2016 Til dels - jeg ville have dyrlæge med på råd inden den endelige dom.
    Grå schæfer og hendes sind / krudt i røven var ikke egnet til den svækkede krop. Så det var en hård beslutning - Og havde samojeden ikke været så surt et løg overfor andre hunde - havde jeg også fundet ny grå nu.. Men det duer ikke med ham.


  • #9   25. maj 2016 Okay kender det godt, har selv to grå på 9 og 11 år smiley
    Og hende på 11 år har gigt smiley

    Men jeg tror at de mangler Schæferen fordi de ikke ved at hun er død, og nu ved de ikke hvordan de skal opfører sig og leve uden hende.


  • #10   25. maj 2016 Havde alligevel ikke tænkt hun 100% styrede det hele - men der blev vi klogere..
    Så nu ved vi til næste gang, at makkeren må se den afdøde hund, for at hjælpe dem til at forstå. .
    måske..


  • #11   25. maj 2016 Det er jeg overbevist om. Min hund så min afdøde barndomshund og hun kiggede ikke efter hende en eneste gang siden.
    Men det kan I jo ikke gøre om nu smiley


  • #12   25. maj 2016 Desværre.. smiley


  • #13   25. maj 2016 Har lige kigget hendes billeder, hun var en flot hund smiley Er ked af at høre at hun ikke er her mere smiley

  • #14   25. maj 2016 Min forældre nabo have også en tre kløver en på 13 der gik bort en på 10 og så en en ung hund på 1. De lå også bare de to der var tilbage når der kom nogen og de sov meget mere, men da de kom til at tænke tilbage så var det alt den gamle der var alarm hunden, den der tog imod gæsterne, den der startede en fest og den der trickede den anden gamle, når han ville lege med den unge.
    Tror de sørger lige nu, og så skal de til at finde ud af hvordan hverdagen så skal fungere.


  • #15   25. maj 2016 Hun var den skønneste smiley
    Ansofie .. Det er tydeligt for os nu - at de andre har ageret efter det mindste mulehår vink fra schæferen..
    Det virker som om vi slet ingen hunde har mere.. øv.


  • #16   25. maj 2016 Sikker på de komme igen, de skal også lige sørge og finde en rytme igen og det skal i os. Evt finde på noget anderledes som i kun gør med de to og skab nogle gode minder med bare dem smiley ved selv hvor hårdt det er miste en man holder af og går og frygter den dag min eks ringer og siger min gamle pige på snart 10 ikke er her mere

  • #17   25. maj 2016 Heldigvis æder de begge smiley men turene til fjorden bliver ikke de samme uden store pigen smiley
    Tak for rådet - du har helt ret.. med nye minder med kun de 2. Tak smiley


  • #20   26. maj 2016 Det lyder som om at de sørger. Giv det tid, og giv dem lidt ekstra opmærksomhed, så skal det nok blive godt igen.

    Det er ikke nødvendigvis altid en god idé at lade hundene sig farvel. Jeg mistede en tæve for et år siden, som desværre døde hos dyrlægen under en tandrensning smiley Da dyrlægen ringede med besked om hvad der var sket. Besluttede jeg mig for at tage min tæves bedste veninde med op og sige farvel. De 2 tæver var vokset op sammen, og der var kun 3 mdr. mellem dem, så de var "næsten søstre". Min tæve reagerede meget voldsomt på at se sin døde veninde. Hun blev dybt ulykkelig, stressede vildt, og savlede ekstremt meget (har jeg aldrig set hende savle før). Hun har ikke ledt efter sin veninde efterfølgende, for hun var ikke i tvivl om at hun var død. Men hendes voldsomme reaktion hos dyrlægen har i hvertfald fået mig til at overveje om det nu også er så god en idé, at de får lov til at sige farvel ?

    Håber at I snart får hverdagen til at fungere igen.


  • #22   26. maj 2016 Mine har altid været med når en af flokken er blevet aflivet . Vi har faktisk næsten lavet det til en begivenhed hver gang.
    Ude på mine forældres gård, med en dejlig gåtur og leg, bedøvelse og aflivning imellem alle de andre hunde .
    Jeg synes det er vildt som de oplever klarhed når de lugter død og efterfølgende ikke er frustrerede over hvor den der mangler er henne.
    Men når det er så fasttømret en flok, som det også var med mine 2 sidste, Ayla og Uba, så mangler de hinanden i de vante situationer.
    Ayla og Uba har aldrig haft et liv uden hinanden og Uba manglede Ayla hvor hun var vant til at følge hende. Hun var vant til at det altid var Ayla først,,til godbidder, halsbånd på , ind i bilen , forrest på gåturen etc,, hun savnede hende ikke , det var simpelthen vanen i situationerne.
    Iza var mere upåvirket .
    Jeg er ked af at høre du har mistet hende, men du må simpelthen i gang med at lave nye rutiner og vaner og selv lige agere leder for de sidste 2 et stykke tid, så de har dig at læne sig op af. Det skal nok gå smiley
    Mine havde hinanden i 10,5 år smiley


  • #23   26. maj 2016 Dejligt at høre Jeres erfaringer med dette smiley Tak.
    Jeg er ikke sikker på at F1'eren ville have forstået døden hvis hun havde været ved schæferens side - hun har altid hængt i mundvigen på schæferen og indimellem været som en mide, der ikke var til at hægte af - selvfølgelig også derfor det gør ondt på mig at se, hun bare ligger .. Ingen tvivl om hun sørger og savner.
    Der bliver forkælet med ekstra guf og kæletid - det ha vi vist alle brug for.


  • #24   26. maj 2016 Mon ikke det afhænger meget af hvilken type hunde der er tale om ? Med mine Irske Terriers har jeg aldrig nogensinde oplevet noget der bare tilnærmelsesvis kunne minde om sorg over en makkers bortgang. Da jeg måtte aflive Stormy (Irsk Terrier) blev Perle (Doberman) meget klistrende og stille i en en periode. Hun er en blød og forsigtig hund, som altid havde 'gemt sig' bag Stormy.
    Mine hunde har aldrig været med til aflivningen af en makker. Irene er ret selvstændige og ikke særlig 'flok-orienterede'.


  • Beanmor *
    Beanmor * Tilmeldt:
    okt 2012

    Følgere: 1 Hunde: 3 Svar: 225
    #25   26. maj 2016 VI sagde farvel til vores gravhund i tirsdags. De andre to har aldrig prøvet at være uden ham, så vi oplever også at de virker lidt triste og trætte - og de hænger mere på os end de plejer. De leder dog ikke efter ham, for de fik lov at tage afsked og snuse da han var død.

    Men jeg ser det nu som ganske naturligt, at de selvfølgeligt også sørger over tabte af deres familiemedlem. Jeg er sikker på at ekstra opmærksomhed og forkælelse, nok skal hjælpe lidt på det hele.


Kommentér på:
psykologi ml. 3-kløver?

Annonce