Nogen gode bud på, hvad Lanka fejler? {{forumTopicSubject}}

Lanka er ved at være en gammel tøs, men udover, at hun har nedsat nyrefunktion (det er der helt styr på, med den rette diæt) så er hun fuldstændig fit for fight. Der er ingen tegn på gigt, hun er i forrygende form, hendes syn og hørelse fejler ikke noget, og hun er i det hele taget utroligt glad og frisk.

MEN - nu har hun to gange på det sidste fået en slags "anfald", hvor hun ligesom mister kontrollen over bagparten. Hvis hun er på blødt underlag, kan hun ikke rejse sig, hun vælter, hvis hun skal sparke bagud eller strække sig, hun slingrer, når hun går, og hun "svajer", når hun står stille, for at holde balancen. Det virker fuldstændig som om, hun ikke kan kontrollere musklerne.

Første gang (sidste lørdag) varede det max 10 minutter. Jeg sad ude på terrassen, og inden jeg kom op/ind/fik tøj på, og var klar til at køre på Dyrehospitalet, så var det overstået, og hun løb rundt, som om intet var galt. Jeg holdt hende selvfølgelig under skarpt opsyn, men fik nok overbevist mig selv om, at hun havde haft en nerve i klemme, eller sådan noget.

De kommende dage, var der intet at mærke på hende. Tværtimod syntes jeg, at hun spurtede endnu mere rundt både på gåturene og derhjemme, så det bekræftede mig i, at der nok var noget, der havde drillet i ryggen/hoften op til anfaldet, men at det var væk nu.

Torsdag eftermiddag var vi ude og gå laaannng tur. Så kørte jeg på træningspladsen en time, og da jeg kom hjem igen, kom hun ikke ud og tog imod mig. Hun stod så inde i sengen, og kunne slet ikke få kontrol nok over kroppen til at kunne hoppe ned - og kunne faktisk slet ikke holde balancen, til at stå op.

Jeg ringede med det samme til Dyrehospitalet, puttede hende i bilen, og kørte derud. Men inden vi kom ind, så var det igen, stort set overstået. Det var kun mig, der kender hende, der kunne se, at hun stadig ikke var 100% rentgående - dyrlægen syntes faktisk, at hun bevægede sig fint for sin alder.

Nå, men vi tog en god lang snak om symptomerne, og de mulige årsager, og jeg endte med at køre hjem igen, med en ny tid til fredag morgen, hvor hun så skulle undersøges yderligere og have taget prøver.

Fredag blev hun så undersøgt, fra snude til halespids, og de kunne INTET finde. Hun fik taget udvidet blodprøve, og blev bla. tjekket for hjerte/lungeorm.

Alle de neurologiske årsager, der kunne være, blev også udelukket. Ok - ikke HELT udelukket, fordi hun ikke blev CT-scannet, men alligevel usandsynliggjort, fordi de ikke kunne finde nogle af de andre symptomer, som det ellers ville give.

Så dybest set, blev jeg sendt hjem igen, uden at kende årsagen. Jeg er selvfølgelig bange for, at hun går hen og får anfald, når de er alene. Og jeg er bestemt også bange for, at hun får det på en gåtur, hvor jeg er flere kilometer fra bilen, og ikke rigtigt kan komme til at bære hende, når jeg har de to store med også....

Er der nogen af jer, der har hørt om noget tilsvarende? Som har en idé til, hvad man evt. kan undersøge eller teste hende for, som dyrlægen ikke har haft med i overvejelserne?