{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.287 visninger | Oprettet:

Race-valg {{forumTopicSubject}}

Nu kan det desværre ikke vare mange år før jeg skal have en ny hund og jeg kan ikke helt bestemme mig for hvilken race.

Krav:
- aktiv race

- kan gøre det godt inden for en eller flere af følgende hundesportsgrene LP, DcH, freestyle, HTM

- Kan bo på en gård med høns, kaniner, katte, ænder, gæs, geder samt evt. unger her af UDEN at æde for mange af dem

- størrelse: ingen kæmper eller dværge

- ingen underlige krops- eller hovedformer

- Jeg går selv på jagt nogle gange om året og hvis hunden er egnet kan den komme med til det

- en hund der kan hjælpe med at hyrde gæs, ænder og geder ind vil det være dejligt ind imellem, med det er heller ikke noget krav

- Pelspleje: Lidt okay, men gider ikke klippe/fønne/trimme/style hund.

-Helst ikke en hund der fryser ved at være i koldt/vådt vejr

- Helst en race folk ikke er bange for

- gerne en race der ikke har alt for meget tendens til at æde andre hunde.

- helst ikke en alt for "lille" race antalsmæssigt på verdensplan. Jeg vil gerne have noget genetisk materiale at vælge mellem. Har ikke noget imod at bevæge mig for at hente hunden.

Selv tænker jeg border collie eller labrador, de passer til alle kravene og der er et stort udvalg af begge racer.

Border collien er jeg bange for er "for underlig" for mig, forstået på den måde, at det er en speciel hund og at nogle individer i racen overhovedet ikke tiltaler mig, men simpelthen er FOR sære.

Labradoren er måske lidt for tung til LP, og så har den nok svært ved at hjælpe med dyrene, ellers passer den godt.
Har også overvejet andre retriever-racer, men kommer tilbage til lab eller måske flat.

Hvis der sidder nogen med den perfekte race til mig, så kan i bare sige det nu smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Race-valg
  • #3   16. feb 2017 Ja, der er heldigvis masser af skønne bordere også og kan sagtens finde nogen jeg godt gad at eje. Med underlig mener jeg hyrdeagtig, som i jeg kigger på denne her pind i en time, så kan det være den begyder at bevæge sig smiley

    Har ikke rigtig overvejet aussien, men det vil jeg lige gøre smiley

    Tolleren er også et godt bud, eneste lille ting med den er jeg ikke er så tosset med dens farver....men det kunne jeg nok godt lære at leve med.


  • #5   16. feb 2017 Ja, jeg ved godt at der er lidt lettere labradors, det er dog stadig mit indtryk at de lige i LP har det svært i forhold til borderen. Men LP er ikke et ultimativt krav.

    For et par år siden havde jeg nok synes at labrador var lidt kedelig og intetsigende, men efter jeg har fået Simba (som er lab-blanding) er jeg blevet lidt forelsket i det der totalt happy og ret blide sind. Hver dag er en fest og fremmede mennesker er en bedste ven man bare ikke har mødt endnu, i Simbas optik, det kan jeg godt lide smiley


  • #6   16. feb 2017 Ja, spaniels er også skønne, har især overvejet FT-varianterne af springer og cocker.
    Kan være jeg skal genoverveje dem, kan ikke huske hvad de faldt på. Måske jeg skulle genoverveje.


  • #9   16. feb 2017 Tror faktisk FT'en faldt på fare for lidt for stor vildtinteresse, har en fornemmelse af at man måske relativt let kan "ødelægge" en spaniel ved at den får lov at løbe løs i haven og måske selv kan få lejlighed til at jage lidt fugle eller egern. (Ødelægge som i få lidt for stor jagtinteresse og lidt for lidt kontrol over dyret).
    Om det har hold i virkeligheden ved jeg ikke, men det må jeg finde ud af.

    Størrelsen er helt okay, vi skal bare holde os over de ca 10 kg.


  • #12   16. feb 2017 Elsker alle tre tyske hønsehunde CF, men det bliver det bare ikke smiley

  • #15   16. feb 2017 Du skulle have en klon af Salik det er ham du beskriver (bortset fra at nogle bliver lidt bage for han stirrende glukker).
    Synes dine raceovervejelser lyder fornuftige. Derudover måske en Nova Scotia duck tolling retriever måske. Synes personligt også fx PONen er fin men det er måske for meget pels på til din smag.


  • #19   16. feb 2017 Og ja lagotto ja du være heldig både kan bruges til jagt og måååske at hyrde lidt hvis du er dygtig og sådan det er de virkelig

  • #20   16. feb 2017 Ingen spansk vandhund her. Jeg falder tit for de små racer, men jeg kan også se at ejere og opdrættere af disse (undskyld hvis jeg nu fornærmer nogen) ofte har en tendens til at overdrive racens fortræffeligheder.
    Der er nok en grund til at der er så få der har opdaget vandhundens (indsæt selv relativt sjælden race) fortræffeligheder til hundesport. Måske er det, at de ikke er der?

    Måske skal jeg bare få mig en border OG en lab smiley


  • #22   16. feb 2017 Lagottoen jan en del pudlen også kan. Puddlen er bl.a. Skabt ud fra den. Men helt ens er de nu ikke i temprament. Dem jeg har kendt har været lidt mere hyrdeagtige hvos pudlen kan være lidt mere retrieveragtig sådan har jeg i hvert fald oplevet dem jeg har mødt. Men ja de minder om

  • #23   16. feb 2017 Jeg forstår CF og giver dig ret. Men efter 10 år med tysk jagtterrier blanding må jeg også bare erkende at man ikke kan tage jagten ud af alt. Eller ihverfald at jeg ikke formår det. Det hjalp nok ikke at hunden var 1½ år da vi fik hunde og allerede havde lært at aflive katte.

    Lagotto bliver det heller ikke, så heller en stor mellem- eller en storpuddel


  • #25   16. feb 2017 Jeg kender ikke vandhunden og ved faktisk ikke hvor stor en race det er på verdensplan, så det var ikke direkte et angreb på vandhunden, men mere på de sjældne racer.

    Jeg har ovså overvejet en af de små sennenhunde appenzeller eller entlebucher, men jeg ved ikke om de kan stå distancen i et lydighedsprogram?

    Nogen der kender noget til dem?

    Det er jo små racer i DK, men min opfattelse er at der er en del i de tysktalende lande.


  • #27   16. feb 2017 Ja, det kunne det faktisk godt Kenzie.

    Eller en cattle dog, den har jeg altid været hemmeligt forelsket i.


  • #28   16. feb 2017 Ved ikke om jeg skyder helt forkert, men hvad med en Malinois eller den fætter med G.. kan simpelthen ikke huske hvad de hedder.

  • #30   16. feb 2017 Groenendal?
    Det ville selvfølgelig åbne nye træningsmuligheder, som man ikke rigtig har med lab eller border. Jeg ved ikke helt om jeg er klar til så potent en hund som en malle,

    Jeg mødte en groenendal, som skulle være af brugslinjer forleden. Den var både smuk, dejlig og ville rigtig gerne arbejde. Tror dog ikke der er ret mange af den slags, de "almindelige" belgiere jeg støder på er ikke mig. Synes de virker for nervøse.


  • #31   16. feb 2017 Det har du måske ret i Kenzie, men jeg tror en border vil få kam til sit hår med gederne. Der vil en aussie eller cattle dog nok være et bedre bud.
    Heldigvis skal de sjældent noget man ikke bare kan trække dem til. En gang var de sluppet ud og ville ikke indfanges og der kunne en hund have være en god hjælp, men til daglig bliver de i folden smiley


  • #32   16. feb 2017 Altså jeg er Dansk Lydighedschampion med min labrador og har intentioner om at stille i eliten på et tidspunkt. Jeg mener derfor (selvfølgelig) helt klart at labrador kan gøre det fremragende i LP.
    Selvom jeg nu har fået smag for de højere klasser i LP bliver min næste hund også en lab. Jeg synes de passer rigtig godt til sporten.


  • #33   16. feb 2017 Jeg var gået efter en lab af jagtlinjer - om det skulle være af engelske eller danske linjer er nok en temperamentssag..

    Men helt klart - der er krudt i dem, de er på ingen måde tunge i lydighedsøjemed, fixe vappere med arbejdsiver i top..


  • #34   16. feb 2017 Belgierne ville jeg ikke kaste mig ud i....

    Kelpie eller hollandsk hyrdehund ville være bedre bud, synes jeg, men det, du beskriver er virkelig en lab af jagtlinjer.


  • #35   16. feb 2017 Jeg tænker lab/ golden af jagtlinier eller måske en toller

  • #37   16. feb 2017 En schæfer kunne nu også godt passe på ret mange af de ting du skriver

  • #38   16. feb 2017 Randi - har du nogensinde kigget på Stabyhounden?
    Jeg tror ikke lige, den kan hyrde, men på alle de andre fronter, synes jeg den passer ret fint?
    Det er én af dem, jeg sagtens selv kunne overveje - hvis jeg ikke ryger på spids igen, eller skifter til én af mynderne smiley
    Vi har haft et par stykker på træningspladsen, og de her godt nok været fantastiske. Blide, samarbejdende, udholdende - og smukke smiley


  • #39   16. feb 2017 Måske er mine geder bare genstridige, de flytter sig ihvertfald ikke for nogen af mine hunde smiley
    De er desuden ret store, de voksne vejer ca 80 kg og de er generelt ikke bange for noget, men mega-nysgerrige (og søde!).


    profilbillede
  • #41   16. feb 2017 Nå ja stabyen er også ret lækker. Har også haft nogen på træningspladsen. Dog har der været ret meget jagt i dem jeg har mødt og det er jo en stående hund. Men den er tilføjet på måske-listen smiley

  • #42   16. feb 2017 Schæfer får jeg aldrig min mand med på, han er bange for dem.

  • #44   16. feb 2017 Jeg synes også der er flere ting i din beskrivelse, der udelukker schæferen...

  • #45   16. feb 2017 Kan fortælle at næste dyr der flytter ind her bliver gris. Tror heller ikke grise er specielt hyrdevenlige smiley

    Måske kan der komme får derefter, det vides ikke endu.


  • #47   16. feb 2017 Hunde kan ikke hyrde grise - fordi grisene er klogere smiley smiley smiley smiley smiley smiley

  • #48   16. feb 2017 Har netop både en Border Collie (datterens) og en labrador.
    Vil sige at selvfølgelig er vi glade ved begge hunde, men syntes til tider det kan være lidt anstrengende at Border Collien vil hyrde alt (andre hunde, forskellige andre dyr, biler, cykler, gående o.lign.). Dette skal man lige være lidt forberedt på..
    Selvfølgelig ved jeg godt det kan være anderledes ved intensiv træning, desværre har vi først fået vores hjem da han var 2,5 år og der havde han allerede fået nogle dårlige vaner.
    De kan dog begge være både legesyge, med masser af mod på tilværelsen, samt de kan finde ud af og ligge og slappe af.


  • #49   16. feb 2017 Går straks i - Uh, noget skal Hyrdes - mode og tænker BC smiley

    Ej, tænker umiddelbart når det bare er for at drive lidt rundt med dyrene ind og ud, så tror jeg faktisk rigtig mange racer vil kunne klare den opgave.
    Vil dog nok holde mig fra spaniels ifht fjerkræ.

    Labben kunne være et fint bud og hvis du ikke tænker at vinde VM i LP, så kan de fint være med i toppen.
    Og de fungere super godt i DcH programmet.
    Og er lidt mindre sær end Bc'en smiley

    For de ER sære - enhver BC med respekt for sig selv skal have en neurose.
    Mine har vand...... De SKAL i alt vand de finder, sådan er det bare.

    Kelpie kan også være et bud, men den australske har ikke rigtig noget hyrd i sig længere, men kan nok hjælpe med det daglige fra A-B. De gør det også fint indenfor sport.
    WK'en skal du holde dig fra hvis du synes bc'erne er sære smiley De Wk'er jeg har mødt har været..... Virkelig.... Sære.

    Aussien er også er bud der kunne være værd at overveje.


  • #50   16. feb 2017 Jeg har ikke lige læst alle svar, men hvad med en golden (jagt-golden)?

    Jeg er selv ved at lure nærmere på Schapendoes, og har læst et sted at en hjælper med at tage hønsene ind smiley og den skulle også være venlig af sind over for både andre hunde og alle andre dyr.


  • #51   16. feb 2017 Menellis Vil bare lige tilføje at der til VM i LP i år var flere retrievere. Så de kan altså godt begå sig på internationalt topniveau smiley

  • #52   16. feb 2017 Jeg kender ikke personligt noget til jämthunden, men ud fra dine krav og beskrivelserne af hunden, så kunne det da være ulejligheden værd lige at læse lidt om den. En gårdhund, som man kan tage med på jagt.

  • #53   16. feb 2017 Larsen, det var også det jeg mente da jeg skrev at de kunne være med på topniveau smiley
    Men det var at VINDE VM jeg skrev smiley det er nok nemmere med en bc pga deres bygning kan få programmet til at se mere flydende ud.

    I øvrigt - en jagtgolden mener jeg det er, er også helt med i toppen de sidste par år. Det var da også en race der var værd at overveje - synes der er nogle rigtig fine rundt omkring.


  • #54   16. feb 2017 Hvad med en Malinois eller Hollandsk hyrdehund af udstillingslinjer ?




  • #55   16. feb 2017 Er egentlig ikke begejstret for at anbefale mine egne racer, men det du beskriver, lyder meget som en golden af jagtlinier, du skal bare kigge dig godt for

  • #56   16. feb 2017 Randi du skal da have dig en flatter smiley med den rigtige prægning, vil den leve et luksus liv hos dig!
    Derudover synes jeg, at flatten har de ekstra gear ift. Labben


  • #58   16. feb 2017 Hvis jeg kan få en som Bailey Julie, så er jeg på flatten smiley


  • #62   16. feb 2017 Du kan også overvej en collie - de kan hyrde, men er mere afdæmpede en borderen. Collien elsker at blive brugt, mange trænes indenfor især rally, men også lydighed.
    Billedet nedenunder er af kuldbroren til min Saga, han bor hos opdrætteren, der har lamaer, skotsk højlandskvæg, kænguruer, geder osv - og han bliver taget med ud på markerne og kan få dem stimlet sammen, han er 1 3/4 år nu og har været med længe.

    Man skal se sig for med linjer og temperament indenfor collie, nogle er mere aktive end andre, og nogle har stadig nervøse temperamenter - men finder man den rette, så kan racen bruges til mange forskellige aktiviteter.

    Den vejer 20-30 kg, der er noget pelspleje, men det ser værre ud end det er, de fælder ikke så meget som eks labrdor og golden.


    profilbillede
  • #63   16. feb 2017 Mange tak for de mange gode bud!

    Ud over lab, border og flat overvejer jeg nu også kelpie, staby, golden og den der spanske vandhund er måske heller ikke helt skæv. Godt nok er den sjælden, man hvis man googler lidt omkring er der faktisk flere der laver lydighed på et okay plan. Hvor mange der er i verden ved jeg ikke noget om.

    Jeg ved ikke helt med jæmthunden, det er utroligt pæn, men går ud fra at det er en stillende jagthund, som de fleste spidser. Det er der vist ikke helt plads til der hvor jeg kommer på jagt smiley

    Collien er jeg ikke så tosset med, dem jeg har mødt er simpelthen for langsomme, men jeg har måske bare mødt de forkerte?

    Jeg kan ikke udelukke at hvis jeg får en jagthund, begynder at træne det mere eller hvis jeg får en hyrdehund begynder at hyrde. Jeg har mulighed for begge dele, hvis jeg interessen fanger mig.



  • #64   16. feb 2017 Du skal lige have den Finske Hyrdehund med i overvejelserne også! DEN glemte jeg smiley

  • #65   16. feb 2017 Hvis du synes collierne er for langsomme, har du måske kigget på de forkerte linjer smiley

    Prøv at tage et kig på f.eks. Lapinettes collies (eller de svenske collier) - jeg siger ikke, at du SKAL vælge hende som opdrætter (men det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan), men det giver en bedre idé om, hvor meget forskel der egentlig er på collierne.

    Hun har hvalpe, der både træner rally, LP, agility, PH (mener jeg det er) og hyrdning - og klarer sig godt.

    Her er en video af opdrætteren Lapinette, som går FVF med en hund af egen avl.. Videoen er dog fra februar 2016.
    https://www.youtube.com/watch?v=GdfEjv4xUbc&t=97s

    Og her plejer hun at opdatere om hvalpenes præstationer, her er fra 2016, der ved jeg nemlig der er noget både hyrdning og PH smiley
    http://lapinette.dk/news20161.html


    Men jo, der findes da helt sikkert også en masse lade (i min mening jkedelige) collies derude smiley


  • #66   16. feb 2017 Jeg kunne få flatten til at passe ind under alle dine punkter, pånær den med at hyrde.
    Så hvis du overvejer en retriever, så er det helt klart den.
    Det er en pleaser, den er altid klar på noget nyt og yder det bedste, hver gang.

    Jeg kan kun slutte mig til Julie og sige, at det er da en flatter du skal have!!! smiley


  • #69   16. feb 2017 Du kan sagtens få en kvik og aktiv lille lab - også uden at det er en formel 1'er smiley
    Min Dumle vejer fx kun 24 kg, og er bestemt let på tå.


  • #76   17. feb 2017 hmm.... det bliver svært at finde en race, der båder duer godt til LP, lidt hyrdning og som kan komme med på jagt smiley Hvis det vigtigste er LP og hyrdning så tænker jeg Kelpie. Jeg er selv en af dem der synes at BC'eren er lidt 'underlig', men Kelpien kan jeg derimod rigtig godt lide. De får ikke de der 'fikse ide'er' som jeg synes alle de mange hundrede af BC'ere jeg har kendt gennem tiden har haft (og jeg har altså ikke kendt nogle BC'ere der ikke blev arbejdet med enten i DKK LP, AG, DcHprogrammet eller som hyrder smiley ). Aussien synes jeg at der er for mange, der har problemer med som LP/DcH hunde (de kan være temmelig svære at motivere til at gide). Cattledogen er der med års mellemrum altid nogen, der graver frem som det nye 'stjerne' i LP eller DcH programmet. Men man får dem aldrig at se på konkurrencebanerne, så tænker at det er nok ikke nogen oplagt hund alligevel (hvilket jo heller ikke undre når man læser lidt om dens baggrund smiley ). Groendal/Tervueren er lidt lodseddel. Der er ikke rigtig nok, der seriøst bruger dem til træning og når man så ser dem til konkurrencer, så tænke man ikke at det er noget meget oplagt valg (jeg har altid indtrykket af at 'lige om lidt så falder den død om af nervøsitet' - men det er måske bare mig).
    Hvis LP og jagt er vigtigst så ville jeg finde mig en god jagtmodel lab smiley
    Jeg har kendt en del jagtmodel goldens og no-offence men der er slet og ret for langt mellem de gode (og dem som ikke får allergi smiley ). Desuden synes jeg at de kan være temmelig skarpe på en ret ufed måde. Jeg kender et par flattere af jagtlinier (min nabo sværger til dem som jagthunde og jeg har en på hold pt.). Virkelig skøn race at arbejde med, men det er ikke helt let at finde en arbejdsmodel smiley Tolleren er lidt et spil i lotteriet; den er ved at blive lidt 'in' blandt LP folket. Men for pokker, hvor er der mange af dem der har issues med et usundt stressniveau (og så er de godt nok ikke specielt venligtsindede overfor andre hunde).
    FT springer er nok heller ikke noget dumt bud smiley
    Jeg kan virkelig godt følge dig i det med at det er 'svært' at vælge der der sjældne racer. Mit indtryk er også at ejerne alt for ofte kommer til at oversælge dem som virkelig gode til dette og hint. Faktum er oftest at de udelukkende bruges til udstilling og det kan da godt være at de ikke decideret målrettet avler brugegenskaberne ud af dem, men de forsvinder bare lige så stille så snart der ikke er fokus på dem smiley Og nej, man har ikke det store udvalg med de racer. Jeg har gennem tiden mødt rigtig rigtig mange af alle mulige racer på træningspladser og set hvor meget det kan være op ad bakke med sådan en race, der er blevet solgt som 'suuuuper god lydighedshund'. Det gælder fx Schapendoes, Tervueren, Finsk Lapphund, Finsk Hyrdehund (sidstnævnet var godt nok skarp og havde mega jagtinstinkt), Islandsk Fårehund, aussie, toller, Hvid Schweissisk Hyrde/Hvid Schæfer osv osv.


  • #78   17. feb 2017 AG har som tidligere skrevet både en BC og en labrador i huset.
    Syntes sådan set ikke at nogle af dem er "underlige" dog har BC'en en tildens til at gerne vil hyrde alt hvad han kommer i nærheden af, samt at han gøer rigtig meget og ofte. Kan til tider være lidt anstrengende at høre på. Havde vi vidst hvad arbejde der var i at have en BC, så var det nok ikke lige sådan en vi havde ladet datteren vælge..
    Til slut, dette indlæg skal ikke forståes som at vi er kede af at have BC'en, vi elsker ham alle højt, og kunne aldrig finde på at skille os af med ham.. vi har tilpasset os ham, og han har tilpasset sig os.


  • #80   17. feb 2017 @77: Jamen, det er mange småting, som at hyrde på alt muligt mærkelig, stereotyp adfærd ved frustration, manisk græsspiseri osv
    Og jeg har som sagt ikke kendt nogen BC'ere der IKKE blev brugt til en eller anden form for hundesport smiley
    Det er jo en race, der lærer lynhurtigt og der skal nok ikke så meget til før de også får lært sig nogle sære vaner smiley


  • #81   17. feb 2017 AG, han gøer meget. Men ikke når han vil hyrde.. vi forsøger selvfølgelig at stoppe det, men kan til tider være rigtig svært.
    Han har ikke haft det letteste opvækst, 3 hjem udover opdrætter på 2,5 år (der flyttede han hjem til os) har fået fortalt at han ved det første hjem måtte leve i en kostald, og måtte leve af hvad han nu selv kunne finde af mad og drikke.
    Han er også lidt speciel, fx kan han slet ikke trives med at være ene hund på matriklen, vi måtte aflive vores gamle hund i september, og han var en rigtig stor af at vi valgte at allerede få en anden hund i november igen, ellers havde vi nok ventet til sommeren.


  • #82   3. apr 2017 Det blev sørme en labrador smiley

    Kort efter denne tråd måtte vi aflive vores elskede terrier pga leversvigt.
    Da det lige skete, tænkte jeg at der skulle gå lang tid inden der skulle en ny hund ind i hjemmet. Men så var der pludselig et kuld der dukkede op på min facebook væg og det blev ved med at spøge hos mig. For at få det til at gå væk måtte jeg ud og møde far til kuldet i dag og han var rigtig lækker.

    Så hvis alt går vel flytter en af disse rullepølser hjem til mig om et par måneder smiley

    Uh, hvor jeg glæder mig!

    http://tline.dk/


  • #83   3. apr 2017 Tillykke med det - det bliver superspændende! Og ganske anderledes end terriers smiley

    Blev det FT- eller showlinjer?


  • #84   3. apr 2017 Det er ft. Hvalpenes mor og mormor har primært lavet LP

    Hanhunden er en meget lækker fyr, som er totalt cool hjemme og med virkelig meget gang i den og når han er på arbejde.


  • #85   3. apr 2017 Sådan Randi! Det bliver spændende!! smiley og super lækre hunde. Skal du have en tæve eller han?

  • #86   3. apr 2017 Det bliver en han smiley

  • #87   3. apr 2017 Tillykke med det kommende lille familiemedlem. Er sikker på, at det nok skal blive supergodt!!

  • #88   3. apr 2017 Så er der kun tilbage at skrive: God arbejdslyst smiley smiley



  • #89   3. apr 2017 Ha, det bliver da en gåtur i parken med sådan en hundehvalp.

    (Mvh hende der de sidste 20 år har haft EN hundehvalp og fire genbrugshunde og som muligvis har glemt hvordan hundehvalpe er (og som derfor også har sagt at hun gerne vil have en af de mere aktive hvalpe i kuldet)) smiley


  • #90   3. apr 2017 HAHA!!

    Det er så lykkeligt med fortrængninger :D:D


  • #91   3. apr 2017 uhhh godt valg, Chief er den dejlig dreng

    Pas på med at få en af de mest aktive fra dét kuld, de er vist allerede MEGET fremme i skoene (citat Tanja) så tror der kommer til at blive knald på dem


  • #92   3. apr 2017 Randi: Jeg kender både opdrætter og hund særdeles godt og jeg er dybt misundelig. Twitter er en super lækker tæve. Hun er efter samme hanhund som min lab.
    Overdrevet skøn, arbejdsglad og kærlig. GLÆD DIG

    Derudover er opdrætter også en skøn person som du vil kunne få super meget sparring med, hvis du ønsker det smiley


  • #93   3. apr 2017 Hvor er det spændende, stort tillykke! smiley
    Glæder mig til at følge den lille lab smiley


Kommentér på:
Race-valg

Annonce