{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.457 visninger | Oprettet:

Er hunden en livsstil? {{forumTopicSubject}}

Det er der jo forskellige holdninger til. Jeg sad og funderede lidt i bilen... og jeg mener helt klart at dét at have hund er en livsstil. "Det er det jo ikke for alle", er der nogle, der siger, men jeg vil gerne forklare hvorfor jeg mener at det netop er det:

Det lyder så dramatisk, at noget er en livsstil, men det betyder jo ikke at man nødvendigvis går til træning 5 gange om ugen og øver til VM, men blot at det er en bestemt måde at indrette sit liv og sin hverdag på - og man kan ikke komme uden om, at man er nødt til at indrette sin hverdag anderledes når man får hund: selv med minimumskrav skal hunden for den gennemsnitlige dansker ud, den skal luftes, den sætter nogle krav og man kan ikke bare lige spontant tage væk en weekend uden pasning til vuffi overvejes.
Man er måske nødt til at ændre nogle vaner og man kommer helt sikkert til at lave nogle nye vaner. Hunden er ikke bare en hobby, du kun beskæftiger dig med i fritiden, den er i dit hjem og stiller krav til dine vaner og hverdag hele tiden.
Hundetræning og lignende kan sagtens være en hobby, men selve hunden kan jeg faktisk ikke se være andet end en livsstil for stort set alle af os.

Hvad så med Hr. og Fru Danmark med hunden der kun får en tur rundt om blokken? Er hunden også en livsstil for dem? Ja, det vil jeg faktisk mene, hvis deres vaner er så tilpas præget af hunden at der er ændret hverdag og struktur - også selvom jeg måske ikke er enig med deres hundehold.

Men hvad er jeres syn på det og hvorfor? Jeg kunne enormt godt tænke mig at høre jeres begrundelser, og måske har i en helt anden opfattelse af, hvad "livsstil" indebærer end mig smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er hunden en livsstil?
  • #1   10. mar 2017 Ja det vil jeg mene det er ..

    Nu har jeg ikke hund, og ja mit liv er blevet kedligere.. Jeg kommer ikke så meget udenfor som før, og man får ikke snakket med så mange nye mennesker


  • #3   10. mar 2017 Jeg er faktisk bare meget enig. Mit liv er ikke det samme uden hund.

  • #4   10. mar 2017 Helt enig ! At have hund er en livsstil, uanset hvordan og hvilke forhold man tilbyder hunden. De fleste fritidsinteresser kan jo "gemmes lidt væk", hvis man har en travl periode. Det er svært med en hund, den skal jo stadig luftes og fodres, selvom man har travlt på arbejde eller lign.

  • #5   10. mar 2017 Til dels enig.
    Nu kender jeg et par stykker, hvor jeg vil sige, at det at de har fået hund, ikke har ændret deres hverdag specielt.
    Fx en veninde, der købte en chi for et par år siden. Den hund bliver ærlig talt ikke passet ret meget.. bevares, den bliver klappet og nusset en masse! Når hun er hjemme.
    Hun kan sagtens finde på at lade hunden være alene enormt længe. Sidste år til Distortion tog jeg hjem kl.22 for der havde Coco været selv i 7 timer, min veninde tog videre, og næste gang jeg sås med hende, fortalt hun, at hun havde glemt hunden og først kom i tanke om den, da hun kom hjem. Da havde den været selv i omkring 12 timer... Jeg tror den sammenlagt får en times gåtur på gode dage, ellers mindre. Og hun kan helt sikkert sagtens finde på spontane ting, kan hun have den med, er den det, og ellers hjemme. Skal hun væk længere tid smider hun den af hos forældrene.
    Og jeg tror ærlig talt ikke, hun er unik.

    Så nej, jeg synes ikke, man kan sige det at have hund er en livsstil for alle. MEN jeg vil helt klart være enig i, at ligeså snart at man begynder at tage hensyn til hunden, så indretter man også sit liv efter hunden, og så er det blevet en del af ens livsstil smiley


  • #6   10. mar 2017 I mit tilfælde, så absolut.
    Jeg går kun på arbejde, for at få råd til min livsstil - Havde jeg en anden krop, så arbejdede jeg fuldtid med får og hunde.

    Bruger mine hunde til hyrdning og pt. har jeg 10 får stående i min baghave smiley
    Jeg tager fri fra job for at kunne komme ud på heden og flytte får, bruger hver weekend på en mark med mine hunde og får, hver aften er der noget med hunde og får og mit hjem er i et vis omfang indrettet til hundene.

    Økonomien er også tilrettelagt en del efter at der skal være råd til en hund mere, nogle flere får, foder til dyrene osv. osv.
    Min bil er indkøbt efter at den skal kunne køre på mudrede marker og indeholde en del hunde.

    Min garderobe er fyldt med tøj til at være udendørs hele dage alle årstider og mit fritidstøj fylder 4 x så meget som mit arbejds/"pænt" tøj gør.

    Min tid og ferie planlægges ud fra træning, flytning af får, konkurrencer, hundehvalpe osv.

    Hvis det ikke er en livsstil.... Så ved jeg sgu' ikke hvad det er smiley


  • #7   10. mar 2017 Jeg kunne ikke forestille mig at "bare" have en hund. Jeg har den fordi jeg elsker at træne og jeg har et stort ambitionsniveau og er vild med at konkurrere.

    For mig er det en livsstil - jeg har ikke været på ferie i 10 år, undtagen de årlige ture til VM, enten som deltager eller tilskuer.

    Jeg oplever ind imellem at vågne midt om natten og tænke "ja for F !! Det er sådan det skal gøres", hvis der har været en øvelse, der har drillet og jeg ikke har kunnet gøre hunden forståelig hvordan den skulle udføre den.

    Jeg er i "krise" når min hund er skadet eller bare skal have nogle fridage - for hvad skal jeg så få tiden til at gå med ?

    Det er en livsstil med alt hvad det indebærer - og jeg elsker hvert sekund af det.


  • #8   10. mar 2017 Med min race kommer man ikke rigtigt uden om, at indkøbet af hund påvirker livsstilen.
    Racen kræver meget af ejeren, både fysisk og psykisk, så det er nødvendigt at omlægge sit liv, så det passer til hunden. De, der ikke kan eller vil det, omplacerer relativt hurtigt, når de opdager omfanget af racens behov og instinkter.

    Vi var unge og uvidende da vi købte vores første husky. Vi havde heldigvis en dygtig opdrætter med os, og vi fik hurtigt er stort netværk.
    Vi skulle bare have en enkelt husky, og skulle da i hvert fald ikke bruge den til hverken løb eller lign.
    Men hele miljøet kravlede bare ind under huden på os, og nu er hundene det vi bruger hvert ledigt minut af fritiden på.
    Enten er man til det, og ellers er man ikke.


  • #10   10. mar 2017 Mine er helt sikkert en livsstil, de er jo mine familiemedlemmer.
    Vi er ikke at finde på træningsbanen, MEN alt herhjemme handler om dem og alt er tilrettelagt efter dem.
    Hele mit liv er indrettet efter dem.
    Det er jo et valg man tager.

    Jeg har forøvrig aldrig levet uden hund.
    Jeg er født og opvokset med hund og da jeg flyttede hjemmefra 1 marts 2007, ja der blev Zenta født den 9 marts.


  • #13   11. mar 2017 Tja, jeg ved ikke om jeg vil sige, at det altid er en livsstil at have hund. For mange (måske de fleste?) er det nok til en vis grad, men jeg tror ikke, at det nødvendigvis er det for alle.

    Jeg mener fx ikke, at dét at man lukker hunden ud i haven nogle gange i løbet af dagen, og giver den foder to gange dagligt, er nok til at gøre det til en livsstil. For at man kan betegne det som en livsstil, vil jeg mene, at man i en vis udstrækning skal tilrettelægge sit liv efter hunden. Det er ikke nok, at man har et par vaner forbundet med dét at have hund, hvis de vaner ikke er noget, der tager tid/fokus fra andre aktiviteter/gøremål.

    Og jeg tror ærligt, at der er en del danske hjem, der har hund efter ovennævnte model, hvor trist det så end er smiley


  • #15   11. mar 2017 Som en der stadig er ved at finde ud af om hundelivet og min valgte profession kan gå op i en højere enhed, syntes jeg helt klart det er en livsstil idet man må vælge og fravælge nogle ting - bare det at jeg har et hamster gør at jeg har måtte fravælge de lange ferier hjem til familien uden at betale for kørsel af hamster og kæmpe bur X).
    Men som andre også har nævnt, der er nok variationer af hvor meget man vil gøre ud af det.
    Da vi havde vores sidste hund, der kun fik en go løbetur i vores have, pga. et uheldigt møde med en større fritgående hund, var blevet for angst til min mor ville have hende ud på gåture. Levede den tilværelse som min mor kunne (i nogle tilfælde ville) give hende. Men hun var en glad hund og elskede hende højt smiley
    Men min mor havde også mange nætter hvor hun skulle af sofaen og lukke hende ud for ellers ville hun tisse foran døren, selvom hun var en grandvoksen hund, og det kunne godt ske flere gange om natten, plus vores hun kat skulle også ud og ind hele tiden så mange år har min mor fået meget lidt søvn :S

    Det er så en livsstil jeg ikke ville kunne finde mig i. Jeg ville hellere finde en løsning, end at lade det stå på :S Men der er man jo så forskellige om min mor har nok haft sine begyndelser (omend jeg ikke har været enig med alle) smiley

    Men ja, der er begrundelser til begrænsninger, fra mange sider af hundehold, men hunde er nu dejlige alligevel smiley


  • #16   11. mar 2017 For mig er det en livsstil. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at bruge så meget tid på det, som jeg gør.

    Vi sætter faktisk vores byhus til salg her i foråret, for at komme på landet, så jeg kan få får hjemme. smiley


  • #18   11. mar 2017 hahaha jo jo selvfølgelig smiley Hvalpetid og sygdom og alderdom kan jeg sagtens forstå smiley Og være med til. Men min mor gjorde altså det her i hvad... 5 år :S Jeg ville nok hellere have fundet ud af hvorfor min hund havde det med at skulle tisse om natten, fx ved at få hende ud på gå ture inden sove tid, holde øje med hvor meget hun drikker, måske reducere hendes vand om aftenen, tag til dyrelæge noget der går at den kan afvennes så man ikke går 5 år og kun får 3 timers søvn om natten smiley Det tror jeg da de fleste gerne ville.

    Min teori for opførelsen har været at hun har sovet oppe hos min mor, blevet vækket fordi min mor har vendt sig og derfor har skulle på toilet, ligesom mennesker kan være tisse trængende når de lige vågner. Men det må jeg jo tjekke den dag jeg får min egen hund og måske bliver klogere smiley


  • #20   11. mar 2017 Lens:
    Jah, det kunne også være smiley Lige meget hvad så er hundelivet vel hvad man gør det til, og hvad man vil leve med. Det er vel også derfor det er så vigtigt at finde en hunderace/temperament der passer en før man får hund så man ikke ender med at have noget man ikke kan håndtere. Selvom der selvfølgelig kan ske ting man ikke kan forudse, fx. sygdom som man så også skal tage stilling til. Men tror der er mange her inde der vil gå rigtig langt, det er trods alt et hunde forum X)

    Ah nej tror jeg ikke. Der er pt. kun 2 hunde en helt hvid blandings hvalp, og Master, en rød/hvid hund, vist nok islandsk fårhunds blanding smiley Sidste år havde de også Masters mor som var lidt mindre og havde kort pels, men hun er desværre død smiley


  • #21   11. mar 2017 Sorry jeg ikke har fået svaret, jeg syntes lige det krævede at jeg satte mig ved computeren og skrev et nogenlunde svar..

    A-S, jeg kan helt klart godt se, hvad du mener. Jeg har nemlig også nogle bekendte, hvor en del af mig stritter lidt imod, hvis jeg kalder det en livsstil for dem at have hund. Måske fordi det lidt hentyder til at man rent faktisk dedikerer en del af sit liv til hunden (indretter en del af sit liv) på en måde, jeg ikke rigtig ser dem gøre tilstrækkeligt - men jeg synes egentlig det er meget rammende når du siger, at det er lige så snart man begynder at tage hensyn til hunden.
    Og jeg kan også se, hvordan valg af race er afgørende for, i hvor høj en grad man indretter sit liv efter hunden.

    Jeg kan også godt forstå i andre der ikke mener, det er en livsstil, når ejer ikke er dedikeret nok. CTS, du skriver at "Det er ikke nok, at man har et par vaner forbundet med dét at have hund, hvis de vaner ikke er noget, der tager tid/fokus fra andre aktiviteter/gøremål" - det synes jeg egentlig er værd at tænke over. For jeg har tænkt på, om grænsen går så snart man får nye vaner og uanset hvad en anderledes hverdag, men det er måske i sig selv ikke nok. Kan man sige, at der sker en ændring i vedkommendes livsstil, uden det nødvendigvis ER dennes livsstil? Hvis det overhovedet giver mening smiley
    Uanset hvad er det spændende at høre, hvor i synes grænsen går...


  • #23   11. mar 2017 Jeg håber du ved at det i hvert fald ikke var det jeg mente, Isabelle smiley smiley

  • #24   11. mar 2017 Jeg er da enig. Det er ikke en livsstil for mine forældre at have hund, men det er det derimod for mig. Vi har hund på helt forskellige måder og de ville bestemt ikke blive fornærmede over hvis jeg sagde til dem at deres hund ikke er en livsstil. De ville da være rørende enige.

  • #26   11. mar 2017 Isabelle - he he ja smiley Og jeg har da opfattelsen af, at dine hunde har et skønt liv, selvom du nu ikke træner hver dag. Og jeg mener da også at Freja havde et godt liv, og hunden var en livsstil for mig/os, selvom flere dage sagtens kunne gå med kun lufteture. En del af det ligger måske også i indstillingen til at have hund.

  • #30   11. mar 2017 Med en Schæfer skifter folk gerne side smiley

  • #32   11. mar 2017 Det ER en dejlig race, men desværre også en misforstået race smiley

  • #34   11. mar 2017 Ikke hvis du spørger mig smiley

  • #36   11. mar 2017 Lens: er ikke sikker på jeg forstår spørgsmålet, sorry X)

  • #38   11. mar 2017 Hahaha XD OK X) Jamen så kan du være glad for at Master stadig er her ;D

  • #40   11. mar 2017 Han er simpelthen sådan en dyrtig hund smiley Ligger og venter pænt når ejer er på toilettet og følger hende over alt X) har enda fået et lille mys fra ham engang da jeg var ked af det på kontoret smiley Men man kan også mærke på ham at han gider ikke snakke med alle. Kan jeg nu godt forstå når der er så mange hænder der vil ham X)

  • #43   11. mar 2017 Fünke - Jeg vil nok også nærmere sige, at livsstilen ændres pga. hunden, fremfor at hunden bliver livsstilen. For mig at se, skal "noget"
    være en dominerende del af ens hverdagsliv, før man kan kalde det en livsstil. Man skal tage nogle valg, på baggrund af "noget", man skal indrette sit liv efter det (i forskellig udstrækning), man skal engagere sig i nogle aktiviteter, på baggrund af det, før man kan sige, at det er en livsstil. Det "noget" værende fx en hund, andet dyr, en sport eller andre hobbyer/interesser/aktiviteter.


  • #44   11. mar 2017 Isabelle - Jeg tænker ikke det afgørende er HVAD man laver med hunden, men hvorfor og hvor meget smiley

    Du skriver jo, at du har inddraget Lina (vel også de andre?) en hel del i dit liv, og generelt lyder det til, at du tager valg på baggrund af dine hunde, og i en vis grad lader dem definere din hverdag. Det synes jeg da lyder ret meget, som en livsstil smiley

    Jeg synes ikke det handler om at træne hardcore 4 gange om ugen + konkurrencer, kurser og undervisning. Det handler om at man tager højde for hundene og tænker dem ind i sin hverdag, i en sådan grad, at man kan sige de har indflydelse på de aktiviteter man vælger at deltage i. Når du går tur med dem, er det måske ikke kun fordi du har hørt, at det skal man, og du nøjes måske ikke med en hurtig tissetur, og så hjem igen. Måske gør du det, fordi du godt kan lide det, og fordi du går op i at dine hunde har det godt. Måske du endda planlægger din dag, så du har tid til gåturene. Og sådan kan man jo blive ved med at finde eksempler. smiley

    Men det er bare mit syn på det, der er muligvis nogen, der ville se det anderledes. smiley


  • #46   12. mar 2017 Jeg ville da for hundenes skyld ønske, at de var en livsstil - men det er så bare ikke sådan jeg opfatter den måde mange har hund på.
    Det er mere et nødvendigt tilbehør, der står godt til sofaen og finder sig tålmodigt i det liv, som nu tilbydes den.

    Det er imo ikke en "livsstil" - det er blot at have hund, der skal passe ind i det liv man havde allerede og helst uden for meget hiv og sving, men så er der jo omplacering eller det blå vand, hvis det virkelig kniber.

    At det "giver allergiske reaktioner" hos nogen at en hund er nødt til at blive trænet x mange i løbet af en uge .. Tja, det undrer så mig, for måske man skulle overveje at kigge lidt på hvilken nogle racer de mennesker, der har de her must-train hunde har.

    Der ER forskel - men det er åbenbart ikke så populært at sige smiley

    Mit indlæg er et udtryk for min mening om det spørgsmål, der blev stillet - ikke hvad jeg tror folk bliver glade eller u-allergiske af at læse og for mig er det sådan det forholder sig.


  • #50   12. mar 2017 Men Isabelle, hvis du kunne, så ville du vel have dem med rundt? Folk der har en "sund livsstil", er jo heller ikke nødvendigvis sunde ALTID, men kan fx spise usundt/mindre sundt ved arrangementer, hvor det er forventet (fx fødselsdage, bryllupper osv). Selvom hunden er en livsstil, behøver det jo ikke at være det eneste der påvirker ens valg. smiley

  • #51   12. mar 2017 Hunde er klart en livsstil for mig smiley De er det dominerende i mit liv... Og jeg indretter i stor grad mit liv efter, at jeg kan bruge det mest muligt med hundene. Det er fantastisk smiley

  • #53   13. mar 2017 For mig er hundene helt klart en livsstil. Jeg kan slet ikke forstå folk, der har hunde der bare skal være der, men som helst ikke må kunne mærkes. De der 'gå nu hen og læg dig' hunde. Jeg har nær familie der har sådan en hund. Det er ikke hver dag den får en gåtur; det er der ikke altid lige tid til. I hjemmet skal den helst opholde sig på sin pude hele tiden. Den må nærmest ikke noget som helst. Men det hører åbenbart til det perfekte billed på familie, landsted, pruheste og firehjulstrækker med sådan en labrador.
    Jeg springer dælme ikke en gåtur over fordi jeg skal noget andet. For mig er gåturen eller træningen med hundene langt vigtigere end møde i beboerforeningen eller at komme til zumba.......


  • #56   14. mar 2017 Palle med ny pels: Føler så meget med dig smiley Det piner mig så meget at jeg ikke må have hund. Men jeg gør så alt hvad jeg kan for at få kontakt til hundeejere og høre om jeg må passe deres hund. Det ærgre mig sådan at der er så mange steder man ikke må have hund, når jeg kigger efter bolig som en enlig på dagpenge kan have råd til. Selvfølgelig er der steder hvor det ville være synd for hunden at leve, men hvis man kan bevise at man kan give den et godt liv om det er en lille 30 kvm bolig eller 100 kvm så ville jeg personligt se fra bolig størrelsen i nogle tilfælde, men der er jo også det at de kan komme til at ødelægge ting og det er vel derfor de fleste bolig foreninger siger nej til kæledyr smiley

    Jeg ved selvfølgelig ikke 100% hvilken hunde ejer jeg ville blive. Men hvis det stod til mig så skulle den være ved min side 24/7. Mine venner er begyndt at tænke på børn, og der har jeg fået kommentar fra andre at jeg nok ikke kan tage min fremtidige hund med over til dem når børnene er små. Så har jeg det bare sådan lidt, jamen så kommer jeg bare ikke smiley Det syntes nogle folk er fjollet og griner af det, men for mig er en hund lige så meget værd som en person smiley Den har selvfølgelig nogle andre ting den skal bruge for at trives. Den skal ikke personificeres som nogle mennesker gør ved deres hunde.
    Gad godt at tage den med på cykel ture, måske slæde kørsel på hjul og på vandre ture rundt i DK og måske i Norge, Tysklan og UK smiley Glæder mig sindsygt meget til den dag jeg får hund, så meget at det går mine venner og familie på smiley Men så må de jo hjælpe mig på vej hvis det bliver for meget at høre på smiley


  • #58   15. mar 2017 Med hundene i sommerhus ved Vesterhavet er da også sådan cirka definitionen på nogle af de bedste steder at tage hen smiley (men okay, jeg har også sentimentale barndomsminder derfra)

  • #59   16. mar 2017 Her er hundene helt klart en livsstil og har altid været det, også da ungerne var små.

    Min dagligdag har altid været tilrettelagt, så hundene kunne få lov til at fylde og jeg har taget nogle klare valg på den konto.
    Jeg har kun kortvarigt, i mine unge dage, haft et almindeligt 8-16 job, det var umiddelbart efter at jeg var færdiguddannet som laboratorietekniker. Siden har jeg arbejdet som handicaphjælper i lange vagter og som selvstændig, hver for sig eller i kombi.

    Økonomisk havde vi været bedre stillet, hvis jeg var blevet i mit erhverv, men der ville have manglet tid til hundene, og uden dem kan jeg ikke se mig selv som et helt menneske. Ungerne har også haft glæde af, at der for det meste var en voksen hjemme.
    Min mand har for øvrigt heller aldrig arbejdet fuld tid, pt. arbejder vi begge 30 timer om ugen.

    Hundene er med os så meget som muligt, ferier bliver tilrettelagt så de kan være med, jeg har oftest en hund med på arbejde og i det daglige er det hundene, der sørger for, at jeg har bare lidt struktur på døgnet. Selv om vi ikke træner seriøst, går der megen tid med leg, aktivering og gåture.

    Vi mødes ofte med andre myndeejere, går på udstilling og har besøg 1-2 gange om måneden af mennesker, der er interesserede i racen.

    At vi så også er begyndt at opdrætte lidt, det kræver også tid og planlægning i dagligdagen smiley


Kommentér på:
Er hunden en livsstil?

Annonce