{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.665 visninger | Oprettet:

- Martine -
- Martine -
Online Tilmeldt:
6. jan 2006
Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008

I mangel af bedre .. {{forumTopicSubject}}

Jeg læser i en del tråde folk der skriver, at "hvis jeg havde en stor gård / hvis jeg ikke havde børn / hvis .. etc etc .." så ville jeg have en xx race.

Men nu har folk jo så ikke det, så de køber en anden race istedet for.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på - er det ikke bare at købe noget man i virkeligheden ikke er helt vild med, men blot må nøjes med, fordi drømmeracen ikke er indenfor rækkevidde ??



Kommentarer på:  I mangel af bedre ..
  • #1   18. maj Man må jo nogle gange gå på kompromis, sådan er livet.

  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #2   18. maj Ja sådan er livet ... man er nødt til at holde en irriterende kollega ud, man må acceptere, at en foran i køen er hundrede år om at finde penge frem for at betale - og dette uden at slå vedkommende ihjel.

    Men - man er da ikke "nødt til" at købe en hund af en race, der ikke er den man helst vil have ??


  • #3   18. maj For mig handler det tit om sindet jeg er ikke så god til terrier, men nøj der mange lækker terrier som tiltaler mig (ofte fordi dem der har dem har fået formet dem rigtig)
    Men her hjemme bliver sheltien skiftet ud med en Tibetansk spaniel når jeg ikke kan løbe agility mere


  • #4   18. maj Det kan man da godt blive nødt til. Hvis ens fysik eller omgivelser ikke tillader en given race, kan man blive nødt til at nøjes med en race, der måske ligger på ens 2. plads eller 3. plads i forhold til drømmeracen.

    Man anskaffer sig jo ikke bare en hund, man ikke kan give det, den har brug for.


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #5   18. maj Men så er det jo som jeg skriver, Susanne - så nøjes man jo også med en race man ikke brænder for ..

  • #6   18. maj Njaaiii ikke nødvendigvis. Bare fordi drømmeracen er udenfor rækkevidde, kan man godt have andre racer, som man synes er lækre, og som man holder af.

  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #7   18. maj Så man køber en af disse - racer man holder af - og drømmer så videre om "drømmeracen" .. ??

  • #8   18. maj Ja, nogle gange må man fravælge det man allerhelst vil have og nøjes med det næst bedste.
    Det er jo levende væsener og så må man tænke på det levende væsen og ikke kun på hvad man selv gerne vil have.

    Jeg ville elske at få en Amerikansk Cattledog, men får aldrig en,
    Hvis jeg anskaffede mig sådan en, så ville det være synd for hunden, den ville ikke få et godt liv, da jeg ikke mere gider at træne hund, og Cattledoggen ville ikke trives ved kun at være klappe sofahund, som kunkommer ud at træne nogle få gange om måneden når det er godt vejr.
    Ergo, så må jeg jo se mig om efter et alternativ, for jeg kan jo godt lide at have en hund.

    Den dag du ikke har lyst til at træne mere køber du vel hellere ikke en ny brugs Malle.


  • #9   18. maj Jeg har aldrig forstået den tankegang. Det skal jeg være ærlig at sige.
    Jeg har ALTID vidst at jeg ville have Schæfer, men tilgengæld har jeg jo ikke altid vidst hvordan mit liv ville blive ..
    Da jeg flyttede hjemmefra, der flyttede jeg ind i en lejlighed på anden sal midt i byen og ikke 10 vilde heste kunne afholde mig fra at anskaffe mig min første Schæfer.
    Ja jeg måtte rende mig halvt ihjel op og ned af trapperne og ja jeg måtte gå uendelig mange ture med hunden da der kun var et frimærke af en have og så måtte jeg ellers kører ud af byen så hunden kunne opleve noget, men vælge en anden race af den grund? Aldrig.

    Jeg boede så kun i lejlighed i 2 år og har så boet i hus de sidste 8, men alligevel.

    Jeg har faktisk før skrevet herinde, at kunne ikke jeg få min drømmerace, altså Schæferen, så ville jeg nok slet ikke have hund.
    Og det er skrevet på trods af at jeg er kæmpe hundemenneske og hele mit liv drejer sig om hund.
    Men jeg ville aldrig gå på kompromis og købe en anden race som jeg ikke ønskede.


  • #10   18. maj Jeg elsker så mange racer af forskellige grunde, at jeg uden tvivl altid kan finde noget, jeg kan lide.

    Men jo, det er det vel for nogen? Jeg har afskåret racer af forskellige grunde, men har stadig masser tilbage, som jeg enormt gerne vil eje.


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #11   18. maj #8

    Mja - men hvad er det så der fascinerer ved en trænbar race, hvis man ikke gider træne den ?

    Til dit spørgsmål - det har jeg tænkt en del over fordi jeg ikke er 20 år længere .. men jeg tror - TROR - at jeg vælger at få en pensioneret avlstæve af racen som jeg ikke skal indlære og stille i konkurrencer.

    Jeg tænker ind imellem Cane Corso og ind imellem Golden Retriever .. ind imellem etc ..

    Men nej, jeg tror ikke jeg nogensinde får en anden race ?^
    Ikke med mindre jeg naturligvis ændrer min præference. Er den som nu, kan jeg ganske enkelt ikke forestille mig at skulle nøjes med en anden race.


  • #12   18. maj Jeg gjorde hvad alle sagde var dumt- jeg købte drømmeracen, selvom jeg havde to små børn og en anden hund i forvejen. Og sørme om jeg ikke fandt tiden til det hele- her er det fjernsynstid som nedprioriteres.
    Indrømmet- da x'en og jeg gik fra hinanden og børnene blev mine 24/7 panikkede jeg en lille smule og var tæt på at skille mig af med en hund. Men jeg har stadig dem begge- og sådan bliver det ved at være. Jeg tror det handler lidt om HVOR meget man virkelig vil det og hvilken måde man har hund på.


  • #13   18. maj Linda, det hjælper jo ikke, at man SÅ gerne vil det, hvis man ikke KAN give hunden det, den har brug for.

    Jeg kommer f.eks. ikke til at få en mere funktionsdygtig arm, bare fordi jeg gerne VIL det.


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #14   18. maj Janni -

    Helt enig der.


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #15   18. maj #12

    Det tror jeg du har rigtigt meget ret i - men hvis man ikke [i][brænder/i] for en race, men har en bredere smag, kunne jeg forestille mig at det er nemmere at nøjes med noget andet end det man umiddelbart har udset sig ?

    Og så kan man måske argumentere, at en del racer minder ret meget om hinanden så "den ene kan være ligeså god som den anden" ??


  • #16   18. maj Altså, jeg tror aldrig at jeg vil undvære en BC. Jeg elsker deres trænbarhed, elsker deres drive.

    Men samtidig elsker jeg den glathårede kromi. En sjov "lille" en, som ikke kræver på samme måde som en BC, men som stadig kan følge med.

    Jeg elsker også pharaohen, en fjollet men elegant race (... nogle gange), som ikke nødvendigvis gider at træne.

    og sådan kunne jeg blive ved?

    Jeg tænker at BC'en står først, men der er flere racer, som står på klos hold lige bagved den. Heeelt klistret op af BCen, hahaha.


  • #17   18. maj næ det har du ret i- men hvordan mener du ikke kan? Selvfølgelig har man et problem hvis man er lam og ønsker sig en... hvad ved jeg. Men ofte tænker jeg det handler om om interessen er stor nok. Og om prioritering- og det er der jo intet galt i. Klart at man ikke skal købe en brugshund hvis man ved man bare har brug for at sidde i sofaen når man kommer hjem fra arbejde eksempelvis.

  • #18   18. maj Jeg har lidt svært ved at forstå spørgsmålet. Men for mig er drømmeracen ikke betinget af hvad jeg synes er fantastisk ved en race. Drømmeracen for mig er en som passer til mig både i aktivitetsniveau, størrelse, personlighed osv.
    Det er ikke at sige at man ikke kan finde andre racer fantastiske, jeg er selv ret vild med tolleren men den er ikke min drømmerace fordi jeg ved at jeg ville have svært ved at opfylde dens behov.


  • #19   18. maj Klart hvis man ikke er træningstosse i en eller anden disciplin, men bare synes det er fedt at have en hund som selskab, motionsmakker og hyggetricks osv. Så er der jo rigtig mange racer at vælge imellem.

  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #20   18. maj #18

    Jamen så er det jo bare ikke "sådan en som dig" spørgsmålet henvender sig til


  • #21   18. maj # 11
    Da jeg stoppede med at træne hund og min sidste Malle blev aflivet var det også meningen at jeg ville overtage en pensioneret Malle.
    Og hold da op, hvor fik jeg tilbudt mange.

    Det endte så alligevel med, at jeg fravalgte det.
    En af grundene dertil var, at jeg har den indstilling, at man ikke skal have en hund, som er stærkere end at man kan holde den i alle situationer - jeg har meget slidgigt og er ikke mere så stærk, speciel mine håndled er svage.

    Jeg har hellere aldrig haft hund fordi den var et mål for at nå noget. Jeg har haft og har hund, fordi jeg kan lide at have hund. Fordi det er hyggeligt og fordi jeg slet ikke kan forestille mig et liv uden hund.


  • #22   18. maj Mit hjerte er hos grand danois. Det er der ingen tvivl om!

    Men grand danois er ikke en mulighed, og bliver det ikke forløbigt. Men heg vil ganske enkelt ikke undvære at have hund!

    Jeg har 2 små aktive hunde nu, som er den helt store modsætning af GD'en.

    Men det er nok fordi, at jeg egentlig også godt kan lide de kvaliteter, som mine små hunde har.

    De har ikke den samme ro og de fjollede ideer som GD'en har...
    Men GD'en har heller den trænbarhed og det er ikke så nemt at have så stor en hund med, så ofte som jeg har med mine små.


  • #23   18. maj Jer der vælger det 'næstbedste' eller 'trediebedste' hvordan ved i at en anden race egentlig er 'den bedste', den i drømmer om osv ? Jeg tænker man lærer jo først rigtig en race at kende når man har haft dem indenfor dørene. Man kan læse nok så meget om en race, men det er bliver 'mavefornemmelse' om man egentlig passer sammen med den indtil man står med den mellem hænderne.
    Jeg er godt klar over at livet sådan helt overordet set er en lang række af kompromiser, men jeg forstår ikke rigtigt at man fx har en træningsnarkoman som drømmerace, hvis man ved at man aldrig kommer til at elske hundetræning ? Er det så ikke bare 'billedet' af sig selv med sådan en ved sin side man er forelsket i ?


  • #24   18. maj Jeg har jo så haft GD før.

  • #25   18. maj Man kan sagtens være forelsket i en race, uden at man kan leve op til dens krav. Sådan har jeg det i hvert fald.

  • #26   18. maj Jeg tænker mere på dem som har en 'drømmerace' som de aldrig har haft en nærmere bekendtskab med.

  • #27   18. maj Jeg har gjort mig præcis de samme tanker.
    Jeg har indrettet mit liv så jeg kunne have den hund jeg ville have. Jeg har valgt uddannelse fra, som var umuligt pga mine hunde og især træningen. Jeg bor i en lille lejlighed med en race hvor folk tit synes det er lidt underligt, men sådan er det. Jeg vil ikke indrette mit hundehold efter noget i mit liv, så må jeg ændre mit liv efter det, og tage de udfordringer det nu giver. Jeg ville aldrig nøjes med en race, som ikke er det jeg drømmer om.


  • #28   18. maj Jeg ville også gerne vælge at være rask. Hvor kan jeg vælge det?

  • #29   18. maj @25: Det er jo nok det jeg ikke helt forstår Men forelskelse er jo formegentlig forskellig fra person til person. Jeg ville seriøst aldrig blive 'forelsket' i en race der ikke passede til mit hundehold
    Fx ryger alt hvad der hedder små selskabshunde, dogger og molosser fuldstændig under min radar.


  • #30   18. maj Åh nogle af de racer, jeg holder utrolig meget af, de ville såmænd også passe ind her, men nu er der bare lige det MEN, at vi er to voksne i husstanden, som begge to har noget at skulle have sagt. Så en lille hund kommer ikke ind foreløbigt, desværre.

  • #31   18. maj Det er tit huskyer som er folks dræmmerace- efterfulgt af noget Ala "men jeg skal aldrig have en slædehund" det undrer mig lidt. Selv synes jeg huskyer er smukke og imponerende i forhold til hvad de kan og hvilke forhold de kan leve under. Men derudover er det jo slet ikke de egenskaber jeg er vild med Iben hund.

  • #32   18. maj Jeg kommer til at vælge drømmeracen fra pga manglende sundhed... og det er netop en "sund" race, som har åbnet mine øjne for det ikke at ville støtte avl på usunde racer. Ville egentlig allerhelst have en Bullterrier miniature... men sundheden i racen er ikke, som jeg gerne ville have den.

  • #33   18. maj # 23

    Man kan da sagtens forelske sig i en træningsnarkoman som yndlingsrace selv om man ikke får en.
    Jeg er da stadig meget forelsket i Malinois og i Cattledoggen.
    Men det ville da være dyrplageri hvis jeg igen havde anskaffet mig en Malinois eller var gået over til en Cattledog,
    Mit helbred kan desværre ikke mere holde til at jeg har sådanne racer, så af hensyn til hunden, så må jeg jo fravælge den, men derfor forsvinder min forelskelse og fascination for racen jo ikke

    Som Susanne skriver i # 28 Jeg ville også gerne vælge at være rask. Hvor kan jeg vælge det?



  • #34   18. maj Det handler vel også lidt om hvordan man vægter tingene. Jeg vil rigtig gerne have en Ferrari, men min Aygo er også helt fin

    Måske vægter racen ikke mere end det at have hund


  • #35   18. maj @31: Ja, den med husky'erne undre også mig. Jeg tænker at med dem handler 'forelskelsen' udelukkende om eksteriør. Med et andet udseende er jeg ret sikker på at det IKKE var en race som tusindvis af unge piger ville 'forelske' sig i

  • #36   18. maj Jeg har fået omvendt min kæreste 100% mht. Huskien.

    Da jeg mødte han SKULLE han bare eje sådan en, en dag.

    Nu vil han ikke røre dem med en ildtang.
    Han syntes stadig det er en meeeget smuk hund, men han vil ikke selv eje en.
    Nu er han faldet for berner sennen istedet. og det sind passer ham meget bedre!


  • #37   18. maj For mig er der forskel på at have en drømmerace og vælge den fra pga. Helbred eller alder- og at have en drømmerace- eksempelvis en brugshund- og vælge den fra fordi man ikke ønsker at træne SÅ meget... men hvorfor er hunden så deømmeracen, hvis den besidder egenskaber man ikke ønsker?

  • #38   18. maj Jeg har aldrig nogensinde været i tvivl om, at schæfer var den hund, jeg skulle have og så må omgivelser være omgivelser.
    Jeg kan ikke bare erstatte den med det næst-bedste, for der er reelt ikke rigtig andre racer, jeg har lyst til at have.

    Når jeg bliver gammel, skal jeg have en puddel - men det bliver da først, når jeg er så gammel at det andet på ingen mulig måde kan lade sig gøre mere.

    Der kan jeg bare ikke gå på kompromis. Jeg ville ærgre mig gul og grøn hver eneste gang, jeg så den skønne brugslinjeschæfer gå forbi mig og jeg så kunne kigge på min erstatningshund...

    Vil ikke...


  • #39   18. maj Linda - Det kan vel besidde så mange andre egenskaber, som man er faldet for - men man vælger den fra, fordi der er noget, der ikke stemmet overens med den måde man lever sit liv på?

  • #40   18. maj For mig er det et spørgsmål om fysik og overskud jeg kan simpelthen ikke give min foretrukne race det jeg syntes den kræver, derfor blev det til andre og knap så krævende racer jeg er super glad for mine hunde, men var alt som før jeg blev syg, så var det med garanti 4 belgier jeg havde, ikke to løwchen, en Cocker og en enkelt tervueren

  • #41   18. maj Når jeg bliver gammel om 50 år, så skal jeg have gamle slidte aflagte udtjente Schæferhunde som skal sove i sengen om natten og have menneskemad til aftensmad

  • #43   18. maj Der er vel forhåbentlig ikke nogen fornuftige mennesker, der anskaffer sig en hund, de IKKE ønsker.

    Men dernæst: det er jo også en mulighed, at man interesserer sig for flere racer, og derfor bare må prioritere hvad der passer bedst ind i ens liv.
    Jeg kan sagtens forstå, hvad du mener, og det er da også værd at reflektere over, om man vil leve i 15 år med det næstbedste - hvis altså det er sådan, man har det. Men jeg synes der er flere niveauer i sådan et valg og det tror ikke nødvendigvis det betyder, at man må "nøjes" eller får noget "skuffende".
    Jeg tænker dog præcis det samme når nogen siger, at vedkommende er førstegangsejer og drømmer om en husky men måske hellere skulle vælge noget "lettere" - nej hvis det er drømmeracen og man kan opfylde hundens behov, hvorfor så vælge noget helt andet?


  • #44   18. maj Hvis man går efter en "lettere" hund, er det vel netop fordi man har erkendt, at man ikke kan opfylde de behov hunden/racen har? Det nytter jo ikke noget at anskaffe sig en hund man ikke magter, bare fordi man er fascineret af den eller whatever.

  • #45   18. maj CTS - hvis det er drømmehunden OG man kan magte den Jeg hører mange, der tror de skal tage en omvej til drømmehunden, og have en anden race først, fordi de tror, at den ikke egner sig som "førstegangshund"

  • #46   18. maj Man kan jo have mange drømme racer
    Jeg er helt klart til molosser og mynder. 2 vidt forskellige grupper

    Lige nu har jeg en bernhard og en rotte ( manden er rotte mand ) og jeg knus elsker dem begge.
    Vi fik rotten først, og hun er ikke second best!! Hun er dronningen og divaen. Ikke min drømme race, men min drømme hund.

    Ikke ret mange hunde folk der nøjes... Vi elsker vores hunde, uanset hvad de er for en slags. Nogle kommer tilfældigt ind i vores liv, andre har vi nøje udvalgt.

    Se min mor, inkarneret schæffer kone!! De er den eneste race man kan træne med!!!!
    Hun fik ved et tilfælde, en rød cocker... Han er så den bedste hund hun har haft. Hun knus elskede ham.
    Igen ikke drømme racen, men drømme hunden.

    Så i mine øjne kan vi ikke stille det op i at nøjes eller ikke nøjes.


  • #47   18. maj Det der med førstegangshund er virkelig også noget underligt noget ..

  • #48   18. maj Fünke - Ja, dem ser man jo tit, især herinde. Men for DÆLEN hvor ser jeg også mange slædehunde (alle racerne, stort set), der bliver omplaceret meget hurtigt, fordi ejeren ikke lige havde været realistisk omkring sin egen formåen. Indimellem er argumentationen endda, at de har hørt nogen sige, at hvis det er drømmehunden, skal man bare springe ud i det.

    Jeg tænker, at det samme foregår indenfor mange andre racer og typer.


  • #49   18. maj Jeg startede også med min drømmerace, selv om det på det tidspunkt gik for at være en ikke specielt nem hund, jeg var under uddannelse og boede hos mine forældre i Nordsjælland.

    Da jeg var færdig med uddannelsen, var jeg godt klar over, at Sandy egnede sig bestemt ikke til lejlighedsliv, så jeg rykkede teltpælene til Falster, købte et billigt hus og skaffede mig flere pyreneere. Senere rykkede jeg til Lolland for at få lidt mere udendørs plads og længere afstand til naboer. Det er noget gammelt l***, men jeg er glad for at bo der, og det er et rigtig godt sted at have hundene.

    Men jeg er på den anden side af 60 år nu, og må tænke fremad. Der er ingen offentlig transport, hvor jeg bor. Der er ca. 8 km. til nærmeste butik, jeg varmer primært huset med brænde ovn, det giver noget arbejde. Der kommer simpelthen en tid, hvor jeg ikke kan blive her, og så hedder det måske lejlighed, ældrebolig, hvad ved jeg, og der regner jeg ikke med at skulle have pyr.

    Det bliver da svært, men så må jeg jo glæde mig over, at jeg har levet drømmen ud i måske 50 år. Om jeg så vil have en anden hund ? det kan jeg jo ikke vide nu, men hvis jeg vælger det, er jeg sikker på, at jeg også kan finde en, jeg bliver glad for.


  • #50   18. maj Jeg har ingen drømmekage, men der er mange racer der fascinere mig helt vildt på hver deres måde.



  • #51   18. maj Jeg vil gerne have en amerikansk Akita på et tidspunkt. Men lige nu sætter jeg enormt stor pris på at have to meget ukomplicerede hunde, som elsker alle mennesker og som kan med de fleste hunde.

  • #52   18. maj Jeg vil ikke kunne have min drømmerace, det vil slet ikke passe i mit liv (og er i øvrigt ulovlige nu), men det betyder da ikke at jeg ikke vil kunne lide andre hunde

  • #53   18. maj Som barn traskede jeg hele Østerbro tynd med lånte hunde.
    Der var mange forskellige racer, men ingen af dem blev min drømmerace.
    For mig var det nok, at det var en hund .
    Senere da jeg var flyttet hjemmefra, kom jeg i kontakt med:
    "Byens formidlingskontor for hunde", som lå på H.C. Andersens boulevard.
    De havde en automatisk telefonsvarer, som blev opdateret to gange i døgnet.
    Racen skulle være en Schæfer, Rotte eller en Dobermann.
    I hvert fald en stor hund.
    Jeg ringede forgæves i flere måneder og endte med en GD.
    Senere arvede jeg en Boxer.
    Begge skønne hunde.
    Så fulgte flere år uden hund.
    Vi rejste meget, så en hund passede ikke lige til vores livstil.
    Men for pokker, hvor det irriterede mig at gå morgentur med min veninde og hendes hunde, uden selv at have et kræ med.
    En dag sagde min datter:
    "Hvorfor køber du ikke en lille hund, du kan have med som håndbagage"?
    "Mig en lille hund, aldrig".
    Jeg vidste INTET om små racer, seriøst intet.
    Men Fifi flyttede ind, og senere kom også Freja til .
    Små ivrige, lydige, stædige, tapre, beslutsomme jagthunde.
    Hov var lige ved at glemme, de fælder ikke
    De er blevet min drømmerace
    Hvad skal min næste hund være?
    En Lagotto? En Corso?
    Jeg ved det simpelthen ikke, for Yorkien er ved et tilfælde blevet min drømmerace.
    Men de er stadig lidt små


  • #54   18. maj Min drømmerace er en pekingeser. Men om jeg ville gide den pelspleje ved jeg ikke. Så skal jeg jo heller ikke have racen

  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #55   18. maj Spændende med alle jeres svar - tak for dem

    Jeg har nu stadig den holdning / opfattelse, at jeg ikke kan forstå at man kan have en race som "drømmerace" men omvendt ikke ville kunne tilbyde den det, den kræver ??

    Min "drømmerace" er en malinois FORDI den er som den er og FORDI den kræver det den kræver.
    Ellers ville den da ikke være min drømmerace ???

    Men fair nok - vi tænker jo heldigvis forskelligt og der er folk, der dømmer et dyr på udseendet og derfor vil have et eksemplar af lige netop sådan et. Det er ikke en fremgangsmåde jeg gør mig brug af.

    Så for mig ville alle andre racer end min være at "nøjes" .. hvad min kæreste vælger at slæbe ind i huset (med undtagelse af en rotweiler) må stå for hans regning, hos mig er det kun mallen der tæller



  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #56   18. maj Og naturligvis kan man da være syg og ikke i stand til at eje en race grundet fysik - men det er jo sjældent det, folk giver som grund

  • #58   18. maj Der er bestemt også andre racer som jeg synes er fede- labberne kan det der med at apportere, bullterrieren er skideskæg, beaglen har en fed næse osv. Men kun kelpien har det hele i samme pakke

  • #59   18. maj Men man kan da sagtens være fascineret af, betaget af, vild med, forelsket i, eller hvad man nu vil kalde det, en race, pga. dens egenskaber og væremåde, selvom man har erkendt, at man ikke selv kan magte det lige nu? Om det så er fordi man ikke vil prioritere tid fra sine børn og derfor ikke har tid til det den kræver, om det er fordi man ikke har de fysiske forhold, som man synes synes racen kræver eller om det er helbredet der svigter, er vel underordnet.

    Men bare fordi man har indset, at man ikke kan få racen til at passe ind i ens liv, kan det da sagtens være drømmeracen?

    Jo jo, så kan man sige, at man kan hvad man vil, og at det handler om at ville det nok. Men betyder det så, at hvis man fx ikke vil tilsidesætte sine børn for at have en bestemt race, så kan det ikke være drømmeracen?

    Jeg drømmer da også om 3 ugers ferie på Maldiverne, selvom jeg godt kan se, at det ikke kan lade sig gøre. Betyder det så, at det ikke kan være min drømmeferie? Kan min drømmeferie så "kun" være en uge på camping i Norge?


  • #60   18. maj Jeg er vokset op med Golden, og jeg er så vild med den race, men jeg har jo heller aldrig prøvet andet. Jeg ved ikke om det er min drømmerace, jeg kunne ikke forestille mig ikke at have i hvert fald en Golden i husholdningen, men jeg kunne også godt tænke mig at prøve andre racer.

    Jeg kan ikke forstå, at bare udseende kan gøre en race til ens drømmerace. Jeg synes ex. at huskier og malemutter er SÅ smukke, men deres sind passer slet ikke til mig.

    #50 Anya, jeg har heller ikke noget drømmekage, bare jeg havde!


  • #61   18. maj #60 - hahahaha xD Ja god jeg havde os xD gravidhjerne er forfærdeligt nogle gange

  • #62   18. maj CTS jeg tror ikke der findes racer der kræver så meget, at man er tvunget til at tilsidesætte sine børn for at have dem

  • #63   18. maj Det kommet da så absolut an på hvordan resten af ens liv er skruet sammen, med arbejdstider, transporttid, evt behov for hvil pga. sygdom osv

    Når jeg engang skal have hund, kan jeg da godt blive bekymret for, om de racer jeg er interesserede i, kan lade sig gøre, hvis jeg samtidig gerne vil se mine børn mere end 30 minutter om dagen og også har brug for at slappe af og koble fra, for at kunne fungere.

    Det er ihvertfald i den grad noget der kommer med i mine overvejelser, når jeg engang skal vælge race.


  • #64   18. maj Ja det er jo groft sagt et prioriteringsspørgsmål- jeg ville vælge at nedprioritere alt andet end lige ungerne

  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #65   18. maj Jeg drømmer da også om 3 ugers ferie på Maldiverne, selvom jeg godt kan se, at det ikke kan lade sig gøre. Betyder det så, at det ikke kan være min drømmeferie? Kan min drømmeferie så "kun" være en uge på camping i Norge?

    Nu koster hunde "stort set" det samme - så din sammenligning er lidt søgt

    Men det er jo bare din måde at se det på. Der er forskel på dedikation - men imo vil det altid være at nøjes.


  • #66   18. maj Ja det er fint Linda, men det kan jo så ikke lade sig gøre for alle.
    Hvis man tager vores bopæl og min branche i betragtning, så er det ikke urealistisk med 1 times transport hver vej, og ofte en del overarbejde. Så er der en masse huslige og praktiske ting, og madlavning. Børn der skal tidligt i seng, en mand der gerne lige vil se mig - og så et behov for også at slappe af, for overhovedet at kunne fungere, uden at være en tikkende bombe dagen efter (hvilket lige netop ikke er at tilgodese børnenes behov). Så er der ikke mange timer tilbage til hundetræning.

    Så det er da klart med i mine overvejelser, om jeg overhovedet kan have drømmeracen.


  • #67   18. maj Martine - Hvis du har fundet en rejse for to, på tre uger i Maldiverne, for 10.000 kr, så send endelig et link!

    Det er jo ikke nødvendigvis kun pengene det afgør hvor man rejser hen og skulle jeg rejse 3 uger til dyre rejsesteder, så var der jo netop ikke også råd til vovse

    Jeg kan sagtens forstå at man nøjes, det gør man jo som regel i et kompromis men derfor kan det vel stadig være drømmeracen?


  • #68   18. maj Jamen er ER jo et prioriteringsspørgsmål cts. Man kan vælge et job tættere på, eller færre timer og ja så er der andre ting man ikke har råd til. Der er jo intet galt med at prioritere job og familie og to dyre biler stort hus, det rigtige mærke tv og tøj osv. Men det er alle sammen valg man kan tage.

  • #69   18. maj Beklager Linda, men sådan hænger verden jo ikke sammen.
    Jeg har uheldigvis valgt et fag, hvor man ikke bare lige kan vælge et job. Man tager hvad der er, hvor det er - især som nyuddannet. Jo jo, jeg kunne vælge et job uden for mit fag, men jobs hænger ikke på træerne, og det er sgu ikke bare lige at få et andet job, i det område hvor vi vil bo.

    Jeg skal jo da trods alt have råd til tøj og mad til mig selv og familien, min. en bil og udgifter ifb. med den - og hunden skal der også være råd til, med hvad der så end følger at træning og dyrlægeregninger.

    Det er naivt at tro, at man kan prioritere sig ud af alting, og stadig fungere ordentligt.


  • #70   18. maj Jeg taler generelt, ikke om din situation. Men vi behøver jonglere ikke være enige.

  • #71   18. maj Martine - Man bestemmer jo ikke selv hvem/hvad ens kærlighed rammer

  • #72   18. maj Linda, det siger jeg heller ikke at du gør. Det er bare et eksempel på, at man ikke altid kan prioritere sig ud af alt. at tro at man kan det, synes jeg er at undervurdere værdien af folks liv.

    Nej, det behøver vi da gudskelov ikke.


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #73   18. maj Martine - Hvis du har fundet en rejse for to, på tre uger i Maldiverne, for 10.000 kr, så send endelig et link!

    Hvor skulle jeg ha set det henne ??`
    Mit eksempel var såmænd bare at SÅ meget forskel er der ikke på priser de forskellige racer imellem ... men at der nok findes flere mennesker med råd til en campingferie i Norge, end 3 uger på Maldiverne


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #74   18. maj CTS

    Jeg er iøvrigt ikke enig mht at man ikke kan prioritere sig ud af alt.
    Jeg har siden jeg flyttede retur fra udlandet vidst, at jeg VILLE konkurrere på højt plan med en hund.
    Det har så gjort, at jeg blot arbejdede for at tjene penge - om det var filetering af skrubber eller uddeling af Jyllandsposten var jeg helt og aldeles ligeglad med - det skulle bare kunne financere min interesse med at træne hund.

    Ethvert valg er et fravalg - men at mene, at det ikke altid kan lade sig gøre at prioritere - jo, sålænge man kan sætte barren tilstrækkeligt lavt og acceptere, at man måske har et lortejob, at man aldrig kommer ud at rejse, at man ikke får børn.

    Sværere er det ikke.


  • #75   18. maj Martine - "Hvor skulle jeg ha set det henne ??"

    Dét ved jeg virkelig ikke. Det var nu også bare for at sige, at jeg endnu har til gode at se en sådan rejse til under det tredobbelte af hvad de fleste racer koster, men du mener jo at det er "stort set" det samme.

    Nu var det jo bare et eksempel. Vi kan også sige 3 mdr i USA, eller en lang jordomsejling. Pointen er, at man da sagtens kan drømme om noget, som man godt ved ikke kan komme til at ske foreløbig. Ikke kun af økonomiske årsager.

    Selvfølgelig nøjes man da, hvis man vælger noget andet, end det man HELST vil have. Spørgsmålet er vel blot, hvor meget det gør ved en. Og det betyder vel heller ikke, at det så ikke er drømmeracen...


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #76   18. maj CTS -

    SÅ ringe kan jeg ikke være til at udtrykke mig
    Hvor ser du at jeg skriver at en rejse til Maldiverne koster stort set det samme som andre rejser ?
    Jeg skriver derimod at hunde koster "stort set det samme".

    Iøvrigt skriver jeg ikke at man ikke må drømme - den del af dine indlæg jeg kommenterer på er, at du ikke mener at det er et spørgsmål om prioritering. Der er jeg ikke enig.


  • #77   18. maj Martine - Men nu er vi mennesker jo heldigvis ikke skruet sådan sammen, at vi alle er ens. Det er da super fedt, at nogen kan nedprioritere så store dele af sit liv, og stadig have et skønt liv, men det kan alle desværre ikke.

    Jeg kan fx ikke, fordi det vil påvirke mit humør og min livskvalitet i så høj en grad, at jeg ikke kan fungere ordentligt, og knap kan varetage et job - og ej heller tage vare på en krævende hund (som jo er den, det hele skulle være til fordel for).

    Så jo, for nogen ER det svært.


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #78   18. maj CTS -

    Det er da ikke "svært".
    Du prioriterer anderledes - du vil have et fedt job og nogle unger (jeg gætter nu, men det er jo hvad de fleste mennesker vil), derfor prioriterer du det - og vælger hunden fra.

    Det er da på ingen måde anderledes end hvad jeg gør ... min livskvalitet divergerer bare fra din.

    Det er da ikke "svært".


  • #79   18. maj "Hvor ser du at jeg skriver at en rejse til Maldiverne koster stort set det samme som andre rejser ?"

    Det ved jeg ikke, for det tror jeg ikke jeg har skrevet nogle steder.


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #80   18. maj Nej .. det har du heller ikke ...

    Martine - Hvis du har fundet en rejse for to, på tre uger i Maldiverne, for 10.000 kr, så send endelig et link!


    Dét ved jeg virkelig ikke. Det var nu også bare for at sige, at jeg endnu har til gode at se en sådan rejse til under det tredobbelte af hvad de fleste racer koster, men du mener jo at det er "stort set" det samme.

    Jeg må se syner ...



  • #81   18. maj Det lyder næsten som at man kun kan bo i et telt og være arbejdsløs hvis man vil have en krævende hund- så igen SÅ besværligt er det altså heller ikke- jeg har job, børn, hus (lejet) og bil- to sidstnævnte noget gammelt bras. To hunde hvor den ene er kendt som meget krævende race- og bevares den er aktiv men det lykkes altså alligevel at få motioneret og trænet hundene hver dag- endda så vi ind imellem også vinder en konkurrence og deltager i DM. Havde jeg VM ambitioner skulle der lægges lidt flere timer, det er klart. Men man kan altså godt få tingene til at købe rundt uden at nogen lider nød... hvis man vil. Og jeg taler stadig om raske mennesker uden fysiske eller psykiske udfordringer.

  • #82   18. maj Jeg bor alene, har eget hus, bil, fuldtidsjob og to grå Schæferhunde .. Jeg kan slet slet slet ikke følge den tankegang der.
    Men igen, det er kun herinde det er en videnskab at have hund.


  • #83   19. maj Jeg er så heldig at have flere drømmeracer, og ved af erfaring, at jeg sagtens kan trives med hunde, som i teorien ikke er "drømmeracen".

    Min ultimative drømmehund, min once in a lifetime hund, var min bullmastiff, og sådan en fyr skal jeg have igen. Men det betyder ikke, at jeg føler, at jeg er gået på kompromis ved "kun" at have små hunde pt. De har jo også deres fordele Og jeg elsker at kramme med de små i sofaen

    Tror at der er stor forskel på definationen af "drømmeracen", alt afhængigt af, hvad man vil med hunden. Hvis man skal bruge den til et specifikt formål (f.eks agility på topplan), udelukker det jo en masse racer. Hvor i mod, hvis man "kun" skal bruge en familiehund, så åbner det jo op for en hel masse forskellige racer.

    Fordi jeg kan se charmen i en masse forskellige racer, kan jeg faktisk godt have svært ved at forstå, hvorfor nogle stirrer sig totalt blind på én eneste race, uden nogensinde at have ejet en anden race. Hvordan ved man, at lige præcis den race er den optimale, når nu man aldrig har prøvet andre racer ?


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #84   19. maj Jeg har haft münsterlænder, australsk terrier, australian shepherd, schæferhund, cane corso .. og ja, malinois.

    Det kræver iøvrigt ikke så meget opslag i diverse værker for at finde frem til hvilke racer der dur til at være med i konkurrence på højt plan i IPO - det var det jeg ville og det der drev mig - den ene race har jeg haft, nu har jeg den anden og den er mere mig.

    Hvis man bare skal ha en hund at kramme i sofaen kan jeg sagtens følge at det må undre, at andre har det på en anden måde (?) - men .. ja, der er jo, som mange siger, heldigvis forskel på os allesammen. Jeg er konkurrencemenneske og træningsidiot med stort K og T - jeg vil have en hund, der gider det samme.

    Jeg kan godt lide vores corso - men det der "ih den er så selvstændig og gider ikke rigtigt at stå op om morgenden og den gider ikke rigtigt hvis det regner .." nooooo - det er imo på ingen måde charmerende, det går bare alt, ALT for langsomt efter min smag.

    Så jo, jeg ved skam at malinois´en er det optimale - det havde jeg også gjort, hvis jeg kun havde haft den og schæferhunden


  • #85   19. maj Hmm.. jeg kom til at tænke på hvad der sættes af kriterier for at en race er lige DEN race.
    Mallen er for mig eksempel på en race, som jeg synes er gudeskøn, jeg holder af den på alle mulige måder - men fordi den ikke passer ind hos os, fordi den kræver noget andet en vi kan give, så er den ikke drømmehunden.

    Jeg ønsker mig ikke nogen racer, som jeg ikke føler passer til det, vi kan og vil håndtere. Min drømmehund passer til mit liv. Gjorde den ikke det, var den ikke min drømmehund.

    Når det er sagt - jeg kommer til at savne schæferen den dag, jeg ikke kan have den mere.
    Den er så meget under huden at det bliver et savn af de store.


  • #86   19. maj Jeg er en af dem der ville elske at eje en husky igen.
    Men kæresten ville kaste lårtykke stråler op i arrigskab og frustration ved at leve med en hund der siger fuck dig for tit..
    og ja så er det da godt andre hunderacer også kan give mig en stor del af det jeg ønsker af mit hundehold


  • #87   19. maj Jeg kunne sige "hvis ikke jeg havde en masse høns, geder, kaniner mm så valgte jeg en anden race". Men jeg vil jo have alt der der kravl og kryb. Hvis jeg slagte det fra for en hund, ville jeg gå på kompromis med bonderøvsdelen af mit liv.

    Hvis jeg anskaffede mig fx en en tysk jagtterrier, ville mit liv blive meget mere besværligt, med de omgivelser den skulle leve i og de ting jeg kan tilbyde den vil måske ikke helt være nok for den. Så selv om det er en skøn hund køber jeg ikke sådan en.
    Jeg elsker de hunde jeg har og jeg er sikker på at jeg også kommer til at elske den labrador jeg henter om lidt under en uge.

    Det jeg forsøger at sige er, at der er andet i mit liv end hund.
    Jeg kan lide mange forskellige racer, men jeg vælger selvfølgelig en race der passer til mine behov, de forhold jeg kan tilbyde hunden og mit øvrige liv.
    Og ja, det er da et kompromis, men det er der rigtig meget i livet der er.


  • #88   19. maj Jeg gør det på ingen måde til en videnskab at have hund.

    Jeg siger bare, at vi alle er forskellige, og at man er vældig snæversynet, hvis man tror, at alle kan nedprioritere alt i sit liv, for at få plads til drømmeracen.

    Det er jo det der bliver lagt op til herinde. Hvis man vil det nok, så kan man alt, man kan nedprioritere alt andet i sit liv for det. Og kan man ikke det, så kan det ikke være ens drømmerace, for så ville man ofre alt for at have den.

    Nogen KAN jo bare ikke nedprioritere alt andet, og DERFOR vælger man så en anden race. Og ja, så nøjes man jo, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at man har et afsavn. Men bare fordi man har erkendt at man ikke kan have sin drømmerace, kan den da sagtens stadig være den, man helst ville have, hvis intet stod i vejen. Det har sgu ikke noget at gøre med, at man skal leve i et telt og være arbejdsløs, eller at hund er en videnskab.


  • #89   19. maj "Det er da ikke "svært".
    Du prioriterer anderledes - du vil have et fedt job og nogle unger (jeg gætter nu, men det er jo hvad de fleste mennesker vil), derfor prioriterer du det - og vælger hunden fra."

    Jeg siger ikke, at det er svært at prioritere. Det gør man jo hele tiden. Jeg siger, at det for nogen kan være så svært at omprioritere sit liv, for at få plads til sin drømmerace. Ikke fordi der er andre ting man hellere vil, men fordi der kan være nogle ting, som man har BRUG for, for overhovedet at kunne fungere og derved tage vare på hunden. Hvad nytter det, at tilsidesætte alt det, der får ens liv til at fungere, hvis det betyder at man så alligevel ikke kan have hunden? Så er det nytteløst. Men derfor kan hunden jo godt stadig være den man HELST vil have.


  • #90   19. maj Jeg syntes det er svært at prioritere.. Især i mine dårlige perioder..

    Nu har jeg en bostøtte der kan holde mig i ørene hvis jeg ikke prioritere rengøring over kreativesysler..

    Men nemt er det godt nok ikke..


  • Jinx
    Jinx Online Tilmeldt:
    jan 2014

    Følgere: 7 Emner: 16 Svar: 1.892
    #91   19. maj Jeg tror at når man først har haft drømmeracen, så ville det blive svært at blive 100% tilfreds med andre racer i fremtiden, for mig er drømmeracen det perfekte match som beriger livet, og man får ikke følelsen af at den sætter bånd på en pga.krav til pasning etc.

    Jeg kan da godt forstille mig at have andre racer, men det ville bare aldrig blive en boxer, boxer er den race jeg vil gå meget langt for, det samme kan jeg desværre ikke sige om andre racer.


  • #92   19. maj Ens drømmerace er vel underforstået "drømmehund, som trives".
    Dvs. Drømmen om, at hunden er velstimuleret, både fysisk og mentalt, at den ikke fejler noget, at den har den plads, der skal til.

    Hvis man ikke fysisk/mentalt/tidsmæssigt/boligforholdsmæssigt/erfaringsmæssigt kan leve op til det, så kan drømmen hurtigt blive til et mareridt.
    Her er det godt at se, at så mange hundeejere har selverkendelse nok til ikke at gå efter "drømmen".

    Samtidig tænker jeg også, at de fleste af os har noget, vi "drømmer" om, som vi aldrig har tænkt os at føre ud i livet. Ikke fordi det ikke ville kunne lade sig gøre, men fordi det kræver ofre, man ikke har lyst til at bringe. Ofte af gode grunde.

    Jeg drømmer om en malle, men valgte et gadekryds. Fordi drømmen var ikke offeret værd.
    Og på 80% af alle områderne er de jo ens. Det er en hund, jeg kan træne ham, han er dejlig, har hele pakken.
    De sidste 20% er temperament, andre træningsmuligheder og udseende.

    Så jeg har opnået 80% af min drøm - uden at skulle ofre noget, jeg ikke var villig til at ofre. (Selvom manglende erfaring også var en af mine begrundelser)

    Måske hund nr. 2 bliver en malle, afhængigt af helbredet, da jeg jo ikke vil være helt ung længere til den tid. Og hvis ikke, så nøjes jeg hjertens gerne med 80% igen.


  • #93   19. maj Jeg lever og ånder for min race og derfor sørger jeg for at jeg kan have den race jeg ønsker.
    Man kan vel hvad man vil?
    Jeg vil aldrig kunne komme til at leve og ånde for en anden race end Schæferen, eller elske den på samme måde, hvad er ideen så i at gå ud og købe en anden race?
    Jeg forstår det simpelthen ikke.
    Og det der med job og alt andet, det er hvad man gør det til.


  • #94   19. maj Der er faktisk en videnskabelig forklaring på det.

    Når man oplever noget, som er permanent, så vil hjernen gøre sit til, at man oplever det som det bedste udfald. Uanset om det var det ønskede udfald eller ej.

    I ekstreme tilfælde ses det f.eks. hos folk som kommer ud af fængslet og siger "det var det bedste der kunne være sket for mig"
    Qvortrup sagde det forleden "det var en behagelig oplevelse" at have fodlænke på.

    Vi har samtidig en tendens til at overvurdere, hvor meget et livsændring vil påvirke vores glæde. En lottovinder er ikke mere lykkelig året efter at have vundet end før han/hun vandt.

    Det samme gælder nok for de fleste hundeejere, som ikke går efter drømmehunden. Efter noget tid tænker man "det var det bedste valg for mig".


  • #95   19. maj Hvis bare man altid kunne hvad man ville, ville det være fantastisk. Men det kan man jo ikke altid. Det er ikke alt man selv kan styre, selvom det da kunne være rart.

    Der er da heller ingen der siger, at man SKAL vælge en anden race. Mange har da heldigvis mulighed for at have den race, man aller helst vil have - heldigvis da. Men nogen kan ikke, og så er det pludselig fordi man ikke vil det nok, og hvad der nu ellers skrives her i tråden.

    Tjo, om job og alt andet er hvad man gør det til, kommer da an på hvem man spørger. Tænk, at det kan være så svært at indse, at alle mennesker ikke er ens eller har de samme forudsætninger eller behov.


  • #96   19. maj Derfor forstår jeg heller ikke den der med at nogle racer ikke er de bedste førstegangshunde, jo jeg er enig i at nogle racer kræver meget mere end andre og at man virkelig skal vide hvad man går ind til.
    Men skal dem der ønsker sig en krævende hund, så først gå ud og købe en mindre krævende race eller hvordan?


  • #97   19. maj Der er intet der kan stoppe mig i at have ejet hus, bil, fuldtidsjob, bo alene og have en krævende race.
    Men sådan er vi så forskellige.


  • #98   19. maj Det ved jeg ikke Janni, for jeg synes heller ikke man kan sige, at nogle racer er bedre førstegangshunde end andre, fordi man så indirekte siger, at de så egner sig som anden-, tredje-, fjerdegangshund. Og det gør de ikke nødvendigvis, hvis ikke de matcher ejeren.

    Det er da herligt - sådan er der sikkert mange der har det. men det betyder jo desværre ikke, at alle andre "kan hvad de vil"


  • #99   19. maj Jeg er én af dem som ikke lever og ånder for én race - jeg lever og ånder for at have HUND! Jeg dyrker ikke en hundesport på højt plan - jeg finder den træning som passer til netop de hunde jeg har. For mig er det at have hund ikke noget jeg har pga. en hundesport - jeg træner i stedet fordi jeg har hund.

    Derfor har jeg heller ikke en drømmerace - jeg har racer jeg er mere til end andre fx, Dansk svensk gårdhund ligger mit hjerte meget nær, og som mit hundehold er nu, så passede det perfekt at putte en gårdhund ind i min blanding af en frygtelig sofakartoffel, et rumænsk gadekryds og en stædig lille bandit på 3kg mit ønske for min nuværende flok er netop at have en flok. Jeg ELSKER at have 4 hunde. Og jeg kunne ikke tænke mig det anderledes. Jeg ville ikke bryde mig om at have 4 meget krævende hunde, da jeg ved det ville blive for meget for mig. Jeg elsker at have én hund som virkelig gerne vil træne og én som for det meste også rigtig gerne vil og så to som kræver mindre, men også rigtig gerne vil - i små bidder og ellers elsker hele flokken gåture og anden aktivering end lige decideret træning.

    Det er sådan jeg ønsker at mit hundehold skal være ville jeg have haft en større og mere krævende race fx, så havde jeg da købt det og så bare ladet være med at anskaffe mig 4 hunde.

    Hvad jeg kommer til at eje af hunde i fremtiden er umulig at spå om - jeg tager nemlig også gerne omplaceringer/internathunde el.lign. Og i bund og grund er min tilgang til dét at have hund at JEG er fleksibel - selvfølgelig inden for de rammer jeg ved jeg selv kan overskue - og derfor sætter jeg gerne både mine gåture op eller ned alt efter hundens behov og ønsker og det samme med træning - og jeg er ikke låst fast på én træning. Førhen var det agility - så fik jeg hunde hvor agility blev udelukket og så blev det rally og parkour. Og nu er jeg begyndt til nosework fordi det virkelig er den helt rigtige træning for Vega - og jeg er også blevet bidt af det. Så jeg tilpasser nok mere mit liv til mine hunde end omvendt

    Men havde jeg én race som jeg 200% brændte for og allerhelst ville have, ja så ville jeg da tilpasse mit liv til den fremfor at nøjes med en anden race.


  • #100   19. maj Men det er måske der forskellen er?
    Jeg lever og ånder ikke for HUND, men for Schæferen og det ville ikke give mening for mig at gå ud og købe en anden race.


  • #101   19. maj Zenta, ja det tænker jeg. Altså jeg sværger jeg skal aldrig nogensinde have en skamavlet hund ala Mops, Bulldogs el.lign. Men var det den eneste hund i hele verden jeg kunne få, så tog jeg den og tilpassede mit liv efter den - fordi jeg ikke kan eller vil leve uden hund! Når først jeg har fået en hund i armene, så elsker jeg den ligegyldigt hvad, dét ved jeg.

  • #102   19. maj Det tror jeg måske du har ret i

  • #103   19. maj Jeg ville SÅ gerne have en hund, jeg kunne gå til agility med, men det er dælme svært at køre på græs og i det tempo.

  • #104   19. maj Martine: Tror at du misforstår, hvad jeg har skrevet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis man skal bruge hunden til noget bestemt, f.eks lydighed på konkurrenceplan, hyrdning af får, eller ? Så er udvalget af racer begrænset. Så jeg kan sagtens forstå at du sværger til Mallen, fordi du skal bruge den med et specielt formål.

    Det jeg ikke forstår er, hvorfor folk der har hunde, udelukkende som familiemedlem/for hyggens skyld, stirrer sig fuldstændigt blind på èn bestemt race (vane, dovenskab, bekvemmelighed eller ?), når andre racer måske i virkeligheden ville passe bedre.

    Har en veninde, som har haft stor hund, af flere omgange. Jeg har, specielt da hun fik den sidste store hund, flere gange sagt, at en lille/mindre hund, ville passe bedre til hende/deres liv. Og hun er hårdnakket blevet ved med at sige, at hun ikke ville have lille hund.
    Nu gik det så sådan, at en bekendt, som var opdrætter af cavalier king charles, gik hen og døde, og vedkommendes hunde skulle omplaceres. Fik overtalt veninden til at tage én af cavaliererne, og hold da op, hvor har veninden ændret mening nu. Hun er dybt, dybt forelsket i sin lille cavalier, og kan slet ikke forestille sig nogensinde at få stor hund igen
    Jeg sidder jo så her og tænker: "Hvad sagde jeg"
    Forstår ikke hvorfor folk fuldstændigt lukker øjnene for at der findes andre, og måske endda bedre, alternativer, end lige præcis den ene race, som man er forelsket i. Hvis man aldrig har haft andre hunde, hvordan ved man så, at ens yndlingsrace, nu rent faktisk er yndlingsracen ?

    Jeg har da selv måtte ændre mit syn gevaldigt på bla. små hunde og mynder, netop fordi jeg ikke havde den personlige erfaring med dem, og derfor dømt dem ud fra hvad man havde hørt, fremfor personlige erfaringer.


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #105   19. maj Det jeg ikke forstår er, hvorfor folk der har hunde, udelukkende som familiemedlem/for hyggens skyld, stirrer sig fuldstændigt blind på èn bestemt race (vane, dovenskab, bekvemmelighed eller ?), når andre racer måske i virkeligheden ville passe bedre.

    Helt enig der.

    Min brors ex ville ha en border terrier - det var nok det ringeste valg i verden for hende .. jeg foreslog en whippet, som hun først var noget skeptisk over, jeg mener det var udseendet der generede hende.
    Hun lyttede dog, også til mine argumenter om at en bt aldrig ville gå til held hos hende, og købte så en whippet - som bare på ingen måder kunne have passet bedre

    Jeg tænker at hvis man "bare" - så er der langt mere frit valg på alle hylder (med visse indskrænkninger naturligvis) end hvis man vil en bestemt sport.



  • #106   19. maj Helt enig Martine !!

    Jeg er da sikker på at en hundefører ved politiet, aldrig i livet ville få godkendt en pekingeser som tjenestehund Så, skal hunden bruges til ET bestemt formål/arbejde, så er man nødt til at være selektiv mht. race.

    Men hr og fru Danmark, der hovedløst vælger en labrador, fordi mor og far havde én, og naboen har én, og det er verdens nemmeste hund, når ellers den er blevet 6 år, og vejer 20 kg for meget Det er sgu himmelråbende dumt Og synd for hundene !


  • Max H
    Max H Online Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 5 Emner: 10 Svar: 2.699
    #108   19. maj Tit har jeg snakket med folk der har valgt en aktiv race der slet ikke passer til deres livsstil. Så er det enten at hunden er totalt umulig. 2 man fortæller stolt at hunden sagtens kan nøjes med det ene og det andet.

    Jeg forstår det bare ikke. Hvad hjælper det at have drømmeracen, hvis ikke både ejer og hund har glæde af de kvaliteter hunden har?.

    Her synes jeg da at det er sund fornuft,at kigge efter andre racer,der kan være til glæde for ejer, og hvor hunden ikke behøves at nøjes.


  • #109   19. maj Jeg ser det simpelthen ikke som at nøjes, hvis man vælger realistisk ud fra den virkelighed, man nu engang står i, fremfor at gå efter en drøm, der er urealistisk.
    En drømmerace eller en drøm om at dyrke en form for hundesport, der kræver en bestemt race, kan altså umuliggøres af omstændigheder - Omstændigheder er nu en gang noget, de fleste mennesker er nødt til at tage hensyn til, og jeg tror virkelig, det er meget, meget få mennesker, der er i en situation, hvor alt i deres liv kan indrettes omkring lige netop en bestemt race.
    At vælge noget andet fordi drømmen er urealistisk, er ikke at nøjes i min ordbog. Det er at vælge en race, der passer ind i ens liv og bringer glæde og fornøjelse med sig, NETOP fordi den passer ind, trives og opfylder de krav, der reelt er, i den hverdag, den skal leve i.

    Min drømmebil er en Land Rover Defender- Sådan et ordentligt lokum af en dieselhakker, der koster en bondegård i ejerafgift og koster en arm at køre i...
    Det er den ultimative drømmebil for mig!

    MEN! Jeg skal til at uddanne mig, jeg har faktisk ikke fundet det der berømte træ, der gror penge på året rundt, og har egentlig også brug for at have råd til at have tag over hovedet og nogle gange få noget at spise...

    Bevares, jeg kunne da sikkert godt få råd til min Land Rover, hvis jeg valgte et fabriksarbejde el. lign. og boede alene i en 1 værelses...
    Men så kommer problemerne: Jeg ved med mig selv, at jeg ikke fysisk kan holde til størstedelen af det ufaglærte arbejde, der findes = Jeg ville altså efter et stykke tid stå med en nedslidt ryg el.lign., og en Land Rover, som jeg ikke ville have råd til eller en uddannelse at falde tilbage på, Jeg er altså i en situation, der gør, at jeg ikke kan få min drømmebil.
    Så jeg kører Aygo - Og fordi en Land Rover er min drømmebil, betyder det da ikke, at jeg ikke ELSKER min fantastiske Aygo, som kører som en drøm, er billig i drift, aldrig går i stykker og opfylder alle de krav, jeg reelt har i min hverdag. Men det er stadig ikke en Land Rover.
    Men seriøst, jeg ELSKER den!

    Det er meget fint at sige, at hvis man prioriterer, kan man få lige den ting, man ønsker sig - Men i de fleste menneskers virkelighed er der altså ting, der gør, at det er virkelig uholdbart at prioritere drømmen over alt andet.
    Det er i min verden voldsomt forsimplet at sige "du kan jo bare prioritere", uanset om det handler om hund, bil eller hvad pokker man nu taler om.


  • Max H
    Max H Online Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 5 Emner: 10 Svar: 2.699
    #110   20. maj Jeg er enig. Mange mennesker overvurdere hvad de kan klarer i en i forvejen travl hverdag. Der er ikke meget ved at have drømmeracen,hvis kæresten er skredet,huset på tvang og børnene ikke kan kende dig.

    Jeg synes ikke det er forkert at sige at man nøjes. At nøjes kan være et bedre valg man får mere glæde af. Min drømmerejse vil være 14 dage til Caribien. Det vil gøre ondt på økonomien og vil ikke være væk fra min hund så længe.

    Så nøjes jeg med at tage 4 dage til Mallorca. Den ferie bliver så bedre en hvis jeg fulgte min drøm.


  • Martin
    Martin Online Tilmeldt:
    mar 2017

    Følger: 9 Følgere: 4 Emner: 11 Svar: 670
    #111   20. maj Min drømmehund er slet ikke børnevenlig og frarådes direkte familier med børn, og vi har altså 5 unger at tage hensyn til.


    Livet er for mange mennesker et spørgsmål om kompromier, fordi at livet ikke kun drejer sig om en selv.

    Derfor må der nogen gange rækkes ud efter 2,3,4 eller endda 5 valget, for at "pakken" eller kald det livet, kan gå op i en højere enhed.

    Det er så sjovt nok ikke at nøjes, det er at få det bedste resultat ud fra givne forudsætninger.

    Foreksempel, ville jeg gerne være kamppilot, da jeg var ung, men min ryg og mit syn gjorde, at det ikke kunne lade sig gøre. Men derfor føler jeg da ikke, at jeg har måtte nøjes med et ringere liv. Jeg måtte bare ud fra mine givne forudsætninger vælge en anden livsvej. Derfor er kamppilot da stadig mit drømmejob..

    Derfor har jeg da stadig drømme hunderacen, det vil jeg altid have, omend det kommer aldrig til at ske. For når alle ungerne er fløjet fra reden, så kommer børnebørnene, og så ryger drømmen igen.

    Synes egentligt at det er meget logisk.

    Det fede er dog, at når man så vælger en hund, der rammer alle kompromier som der skulle rammes, så ender hunden med at blive en drømmehunden. Men drømmeracen kan den aldrig blive.


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #112   20. maj Jeg synes i blander tingene noget sammen.

    Jeg vil ha en Rover - men jeg har ikke penge til det.
    Jeg vil til Caribien - men jeg har ikke penge til det.
    Livet drejer sig ikke kun om "en selv" ...

    Hmm - jeg vil godt have en Mustang Shelby, men det har jeg ikke råd til .. jeg har derimod råd til en hvilken som helst hunderace / blanding, der må blive udbudt til salg (hvalpepris) - der er da en vis forskel.
    Jeg har ikke pengene til en Shelby - jeg har derimod pengene til at købe en hund af den race jeg nu engang har lyst til.

    At sige, at der er andre end en selv at tage hensyn til .. ja, men det har man jo også selv valgt.
    Jeg gider ikke unger - ser ikke formålet, synes de er i vejen, irriterende og enormt tidskrævende.
    Når folk vælger at få de her unger, vælger de også andre ting fra.
    Kommer de så bagefter og siger til mig "så let er det ikke bare ... "
    Jo, det er - du har bare valgt at få dine børn, ergo kan du ikke bare .. det kan jeg, for jeg har VALGT ikke at få børn.

    Jeg kan ikke se andet end en massiv ansvarsfralæggelse her - det er åbenbart andres skyld, at man ikke kan ......... Nej, det er sq din egen når vi taler om TID !!!
    Hvor meget vil man hænge sig op på - hvor meget vil man sin karriere - hvor meget vil man sin mand / sine børn.

    Det er et spørgsmål om prioritering.
    Hvis man brænder for noget, så får man det til at lade sig gøre -hvis det ikke er et spørgsmål om kroner og øre, eller sygdom, der kan umuliggøre ting.

    Jeg vil godt lige understrege, at jeg elsker at høre når folk vælger min race fra .. så det er ikke en tråd om "hvorfor har flere folk ikke malinois" .. bare lige for at slå det fast.

    Og mht "heldigvis ikke bundet på en sport" - hvorfor "heldigvis" ? Hvad er der skidt ved at brænde for noget, bruge tid på det, dele det med andre mennesker og sin hund ????
    Det er sådan "jeg kan li aaaaalllllleeee hunde - halløj, jeg er rummelig" ..


  • #114   20. maj Hm... jeg var forelsket i berneren. 4 gange fik jeg knust mit hjerte. Og hvis jeg kunne have fundet endnu en, med garanti for at den ikke ville dø af sygdom inden den blev 5, så ville jeg nok være fortsat med nummer 5 og nummer 6 osse...
    Men jeg valgte så, hvad jeg dengang syntes var det næstbedste: en golden retriever. Sådan en stor, dejlig langhåret hund. Bare i nogle andre farver end berneren.. Hun var rød. Som sokkerne på en berner..

    Og så skete der jo det, som forhåbentlig tit sker, når man får ny hund: Man falder totalt for den lille ny .

    Kærlighed kender ingen grænser. Og er ikke racebestemt.
    Selv om jeg selvfølgelig skal have golden igen, hvis jeg skal have en hund efter Silke, så vælter verden ikke, hvis jeg skulle ende med en anden race.

    ...jeg ville bare ikke købe hvalpen uden at være forelsket.


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #115   20. maj #113

    Det forstod jeg godt første gang. Jeg kan bare ikke se at jeg er mindre "heldig" fordi jeg har én sport jeg brænder for og én hunderace, mit hjerte banker for ...

    Iøvrigt er individerne i en race ikke helt ens - og er man en dygtig og omstillingsvillig hundefører, så får man det til at virke med den nye, selvom man er nødt til at omlægge indlærings- og træningsmetoder.
    Det er jo ikke sådan, at man ikke lærer noget nyt fordi man holder sig til en race.


  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #117   20. maj Lens - det der ordkævl gider jeg ikke .. god lørdag.

  • #119   20. maj Så det du nu siger er, at du ikke forstår, at folk prioritere at få børn, karriere osv. frem for at vælge en race de er meget forelskede i?

  • #120   20. maj jamen det er fint du kan Martine... Det er bare ikke alle der kan..

  • #121   20. maj Jeg synes egentlig ikke jeg nøjes..
    Jeg valgte drømmehunderacen siberian husky fra af praktiske årsager. Og tilvalgte istedet noget helt helt andet som jeg også drømmer om. En nuttet hygge pufhund og en hund der skal passes og plejes - netop ikke en light model husky!
    Havde jeg købt en tyskspids eller en poms, så ville jeg have følt jeg måtte nøjes med en nærved og næsten husky..
    Men netop fordi jeg istedet gik ind og sagde hvis ikke det er huskien kvaliteter jeg vil have det ypperligste af, hvad er det så jeg vil synes er sjovt at have.. Hvilken anden hunderace drømmer jeg om i dette nye set up.
    Og det blev en Bolognese..
    Disse to racer er nok så dimentionelt modsatte man kan opdrive hunderacer.
    Men det er jo netop det spændende ved drømme - man kan jo godt både drømme om et, og samtidig drømme om det dimentionelt modsatte også


  • #122   20. maj JEG ville nøjes hvis jeg købte en anden end den race jeg drømmer og lever for.
    SÅ hvorfor skulle jeg?
    Vi snakker en race til 8-10.000 kr. og ikke et 3 måneders krydstogt til Caribien på første klasse, så hvorfor blande de to ting sammen?
    Synes egentligt at det er ærgerligt at folk der er til flere racer, forsøger at få det til at lyde som om at en som mig der kun har een race, går glip af noget.
    Hvis hele min race blev fjernet fra jordens overflade nu, så er jeg ikke sikker på at jeg ville have hund fremover.
    For mig er det ikke bare at have hund, jeg har Schæfer.

    Hvis man kan slå sig til tåls med en hvilken som helst race og hund, så lever og ånder man heller ikke for en bestemt race som jeg gør det og det er måske der forskellen er.


  • #123   20. maj Jeg kan helsigvis lide mange racer, og ud af dem, ja så er der flere jeg pga forskellige omstændigheder aldrig kommer til at eje, og nogle jeg måske kommer til at eje engang når nogle omstændigheder ændres, men jeg føler ikke at jeg må nøjes, fordi jeg vælger en af de andre racer, som jeg godt kan lide

  • Max H
    Max H Online Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 5 Emner: 10 Svar: 2.699
    #125   20. maj Det er da ikke kun at købe hunden der koster. Foder,dyrelæge,træning osv. Det er da en stor udgift for de fleste.

    Jeg synes det er rigtig godt at folk ikke bare køber og tænker sig om. Om de så føler de må nøjes kan jeg ikke svare på. Jeg er så heldig at have den race jeg ønsker.





  • #126   20. maj Jeg tror vi snakker ret meget forbi hinanden. Jeg nævner INTET om at folk bare skal købe med hovedet under armen.


  • #127   20. maj Jeg er jo så også en af dem, der holder sig til samme race og har gjort i mange år. Racen fylder rigtig meget i min tilværelse: som ejer, som opdrætter, i mange år som aktiv i en specialklub, jeg bruger en masse tid på at følge andres opdræt rundt om i verden, har en stor venne- og bekendtskabskreds inden for racen.

    Hvorfor ændre på det, bare for at prøve, om noget andet måske kunne være lige så godt eller bedre ?
    Det er da rigtig, at når jeg ikke har prøvet andre racer, så kan jeg ikke vide med sikkerhed, at der ikke findes en race, jeg ville synes endnu bedre om, hvis jeg fik en og lærte racen bedre at kende. Men jeg kan jo ikke prøve alle racer for at se, om jeg måske kunne finde noget endnu bedre, end det jeg har. Så langt vil mit liv næppe være.
    Jeg tror da bestemt, at jeg kunne blive super glad for en hund af en anden race eller blanding for den sags skyld også, men jeg er bare ikke fristet af at forsøge det. Jeg har rigeligt med ikke at få for mange pyrer.

    Men vi skal jo hver især gøre, hvad vi synes er rigtigt, og det ene er vel ikke bedre end det andet. Og selv om jeg går ud fra, at alle der skriver herinde, er meget hundeglade, så er der jo forskel på, hvor meget vi lader vores hundehold/hundeinteresse fylde i vores tilværelse, og derfor også hvor højt vi prioriterer det i forhold til resten af vores liv, og det er vel også ok.



  • #128   20. maj Nøjes...

    Altså - så snart, man indgår kompromis, så nøjes man da.

    Jeg er ethundrede procent sikker på, at hvis jeg blev tvunget til at fravige min race i morgen, så ville jeg stadig have hund og jeg ved, at jeg også vil knuselske den, der måtte komme - jeg er hundemenneske...
    Men det er og bliver et kompromis i forhold til den race, jeg føler passer perfekt til mig og mit liv. Jeg ville savne den ind til benet.
    Og så er der forskel på at drømme om flere racer og så at vælge en anden end den, man drømmer om.

    Sammenligninger med rejser og lignende forstår jeg slet ikke - jeg synes det er aldeles forskelligt.
    En rejse skal man dog ikke leve med de næste 10-12 år.

    Så kan man sige: Hvorfor flytte til Holland, når man drømmer om Sydfrankrig?





  • #129   20. maj Jeg forstår heller ikke den sammenligning og jeg forstår heller ikke at man ikke kan se at man nøjes hvis man vælger en anden race en den man virkelig ønsker sig.


  • Martin
    Martin Online Tilmeldt:
    mar 2017

    Følger: 9 Følgere: 4 Emner: 11 Svar: 670
    #130   20. maj Jeg synes også unger er i vejen, irriterende og enormt tidskrævende. Det må jeg altså give dig ret i.

    Men de giver så meget andet, som uden problemer opvejer deres oplagte ulemper.

    Jeg kan mest sammenligne den del med, at et menneske elsker sin hund lige så meget som et barn når de ikke selv har børn. Får samme menneske et barn, og samme hund truer dette barn, vil enhver forældre slå hunden ihjel uden at blinke. Sådan er det.

    Du må endelig heller ikke opfatte det som, at det ærgrer mig at jeg fik unger. Tvært i mod.

    Men jeg synes egentligt, at du har fået enormt mange forklaringer på hvorfor nogen ikke vælger deres drømmerace, men jeg synes ikke rigtigt at du kan lide forklaringerne og affærdiger dem.

    Det er nok mest af alt, din egen evne til at forstå andres synspunkter, der lige nu bliver udfordret, og ikke mangel på rationelle forklaringer. Så det er lidt tungt at debattere på den måde, og så er det ikke sjovt at bruge tid på mere for mig.

    Men måske, er du bare en af dem, som lige skal gå og tænke lidt over tingene, før end du forstår dem, og så var de mange fine forklaringer jo ikke spildt.


  • #131   20. maj Der bor en kær ældre dame nede ad vejen. Hendes drømmerace er airdale, og hun har altid haft den race.
    Da hendes gamle hund døde for 6-7 år siden, skulle hun selvfølgelig have endnu en airdale. Vi er nogle stykker (hendes søn inkl.), der synes, at hun skulle være gået på kompromis med sin drømmerace hér. Hun havde jo ikke kræfterne til en stor vildbasset hanhund mere. Når han ville afsted, VILLE han afsted. Efter hun brækkede håndleddet i forsøget på at holde ham, gik hun over til at slippe ham, når han ville noget
    Når jeg havde tæve i løbetid, kunne jeg være sikker på at få besøg af King. Jeg har fulgt ham hjem et utal af gange.

    Sagt med andre ord: Der kan selvfølgelig være omstændigheder, der gør, at man må vælge en anden race end drømmeracen.

    PS. Alternativt kunne den ældre dame selvfølgelig have prøvet at finde en voksen airdale.


  • #132   20. maj Men så ville hun også nøjes ..

  • #133   20. maj Gad vide, om det handler om definitioner.

    Min drømmehund er schæferen - i den virkelige verden.

    I en fantasiverden havde jeg en gedigen mastiff-type hanhund med et ordentligt hoved. Eller måske en GD. Eller måske en tjekke...
    Altså i fantasien er der da masser af forestillinger, men de er virkelig langt fra virkeligheden. I virkeligheden vil jeg bare have en schæfer.

    Er det der, vi er?
    For så er jeg helt med på at man får sig en anden hund end "drømmehunden".



  • #134   20. maj Ordet nøjes har en negativ klang, som mange nok ikke bryder sig om i forbindelse med deres hunde, som de jo er glade for, selv om det ikke er drømmeracen.

    For mig lyder det så negativt, at jeg har valgt en evt. køber fra, fordi vedkommende fortalte, at han ønskede sig en rottweiler, men det måtte han ikke have, der hvor han boede til leje, så han ville nøjes med en pyr.
    Det er muligt, det ville være blevet et fint hjem, men mine hvalpe skal sælges til folk, der virkelig ønsker sig sådan en, ikke som erstatning for noget bedre.


  • #135   20. maj Ja, Zenta. Hun ville nøjes - og det ville hun så ikke.
    Jeg er GLAD for, at King ikke blev kørt over eller kom i klammeri med andre hunde på sine springture.


  • #136   20. maj Nej men så er vi vel også enige i at hvis ikke man køber den race man virkelig virkelig ønsker sig, så nøjes man.
    Jeg er en af dem ikke vil nøjes, derfor har jeg den race jeg altid har drømt om.


  • #137   20. maj ...man nøjes ikke fordi man har den, man har, man nøjes fordi, man ikke har den, man ønsker.



  • #138   20. maj Okay ordkløver.
    Men tror det er til at forstå.


  • Peter                     heldigvis IKKE DKK
    Peter heldigvis IKKE DKK Online Tilmeldt:
    okt 2016

    Følgere: 3 Svar: 1.137
    #139   20. maj Man kan jo ende med at blive nødt til at nøjes.. fordi vi har en tåbelig diskriminerende hundelov..

  • #140   20. maj Hvis den her tråd OGSÅ drejes hen på listehunde, så er jeg ude.

  • - Martine -
    - Martine - Online Tilmeldt:
    jan 2006

    Følgere: 32 Hunde: 4 Emner: 201 Svar: 11.008
    #141   20. maj Så det du nu siger er, at du ikke forstår, at folk prioritere at få børn, karriere osv. frem for at vælge en race de er meget forelskede i?


    På ingen måde - det kan jeg da snildt forstå. Mennesker er ikke ens, nogle vælger noget, nogle vælger noget andet noget.

    Jeg siger bare, at ethvert valg er et fravalg - vælger jeg at drikke 3 liter cola om dagen er jeg glad fordi jeg elsker cola - jeg må blot acceptere, at jeg temmeligt sikkert også får en 6-8 kg på sidebenene.
    Vælger jeg at drikke vand slipper jeg for de ekstra kg, men jeg må til gengæld undvære min cola.

    Det er da lige til


  • #142   20. maj Altså i det perspektiv, Peter, nøjes jeg også fordi jeg har et par huskatte til at tage vare på at holde gnaverbestanden nede og ikke en los eller en frisk gepard...



  • Peter                     heldigvis IKKE DKK
    Peter heldigvis IKKE DKK Online Tilmeldt:
    okt 2016

    Følgere: 3 Svar: 1.137
    #143   20. maj Hvis den her tråd OGSÅ drejes hen på listehunde, så er jeg ude.

    Det er da ret relevant i denne debat (hvis man altså kan se udover sin egen snude)..Der findes jo faktisk mennesker som er meget berørt over at de ikke må eje deres drømme-race.. De er jo nødt til at finde et alternativ hvis de vil eje en hund..


  • #144   20. maj Lige i denne debat vil jeg give dig ret, Peter

  • Max H
    Max H Online Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 5 Emner: 10 Svar: 2.699
    #145   20. maj Når jeg brugte det eksempel med at rejse var det for at vise at der kan være ting der gør at man bliver mere glad for at "nøjes" At man så hænger sig i andre ting er hvad det er.

    Når Martine ikke opfordre folk til at købe deres drømmeracen Malinois (forståeligt) er det jo også ud fra, at de vil have det bedre med at nøjes med en anden race.

    Der kan jo være masser grunde til at drømmeracen ikke passer til ens tilværelse.


  • Peter                     heldigvis IKKE DKK
    Peter heldigvis IKKE DKK Online Tilmeldt:
    okt 2016

    Følgere: 3 Svar: 1.137
    #146   20. maj Altså i det perspektiv, Peter, nøjes jeg også fordi jeg har et par huskatte til at tage vare på at holde gnaverbestanden nede og ikke en los eller en frisk gepard...

    Så de 13 racer på listen kan bedre sammenlignes med en gepard eller en los i stedet for alle de lovlige hunderacer


  • #147   20. maj Vi sætter jo nok meget forskellige kriterier for drømmeracen. Og det er meget muligt at det ikke er alle, der indbefatter det, at det overhovedet kan lade sig gøre i virkeligheden - hence et tidligere indlæg.

    Som sagt er jeg tosset med mallen, men det ville jo være hovedløst at anskaffe mig den, når jeg nu ved, at den slet slet ikke passer til os.
    Derfor bliver den maksimalt en "drømmehund" på samme niveau som før omtalte mastiff eller tjekke...

    Jeg vil jo i virkeligheden slet slet ikke eje en hund, som jeg ved ikke passer ind, ikke vil trives i vores liv eller som vi ikke vil trives med at have i vores liv. Uanset hvor fed hunden så end er.


  • #148   20. maj Det at "nøjes" hører jo med til at blive voksen. At man har prioriteterne i orden og tager hensyn til hele familien. (Hvis man har sådan en)

    At "nøjes" er vist blevet vores generations fy-ord. Tendensen er kviklån og "drømmeuddannelsen (til arbejdsløshed)" og "selvfølgelig kan du have både børn og bil og hus og hund og karriere".

    At nøjes med noget på et område, så man kan opnå livsglæde i det store billede, er en moden beslutning, uanset hvordan man vægter den.
    For nogen kommer hunden først, for andre er det familien, økonomien eller karrieren.

    Jeg tænker, at empati er nøglen til at forstå?


  • #149   20. maj Måske fordi det at nøjes netop tit og ofte er noget negativt.

  • #150   20. maj Hvordan negativt?
    Så er det da fordi man fejler i at se det store billede i sine egne beslutninger.
    Jeg nøjes i dag med det halve udbetalt af hvad jeg havde som lønmodtager. Men det at have egen virksomhed er det værd - ubetinget!

    Når man nøjes med en portion frem for at tage ekstra, så er det generelt en god ting, i vore overvægtstider. Når man nøjes med at købe det tøj man har brug for, i H&M, frem for at lade klædeskabet bugne af ting man ikke har behov for.



  • #151   20. maj Fordi man så tit ender op med det næstbedste.


  • #152   20. maj Og ja, ved nogen ting er det næstbedste godt nok til mig, jeg har ikke den sidste nye telefon eller en bil fra i år, men med race går jeg ikke på kompromis, for der vil jeg ikke nøjes og det ville jeg gøre hvis jeg købte en anden race.

  • #153   20. maj Ja... men det næstbedste på et specifikt område bliver med al sandsynlighed det bedste i helhedsbilledet.

  • #154   20. maj Men så forstår du jo egentlig også meget mere, end du giver udtryk for.

  • #155   20. maj SÅ hvis jeg gik ud og købte mig en Labrador i stedet for den Schæfer jeg ønsker mig, så ville det i sidste ende være det bedste for mig?

  • #156   20. maj Nej der er mange ting i den her debat jeg ikke forstår og ikke kan sætte mig ind i, for slet ikke at snakke om at jeg er uenig i en del ting.
    For mig er der een race der er den rigtige for mig og så indretter jeg mig sådan på alle områder at det er muligt for mig at have den.
    Der kommer ikke et arbejde, en bolig, børn eller andet på tværs af det og ja, sådan er vi så forskellige.

    Hvis ikke jeg havde den race jeg brænder for og virkelig ønsker mig, så ville jeg være nødt til at nøjes og det ønsker jeg ikke.
    Jeg forstår ikke den der hvis og hvis og hvis om en bestemt race man virkelig ønsker sig. For hvis man virkelig virkelig ønsker sig racen, så ville ikke 10 vilde heste kunne stå i vejen for det.
    Så er spørgsmålet måske om man i grunden ønsker det nok hvis en smule bump på vejen kan få en til at købe noget helt andet og dermed gøre at man måtte nøjes og ja, der er vi igen så forskellige.


  • #157   20. maj Det er dig, der prøver at overføre på andre, hvad du tror vil gøre dem gladere - ikke mig.

    Vi prioriterer forskelligt. Du antager, at fordi du ikke ville kunne blive tilfreds med en lab, at så ville andre heller ikke kunne.

    Jeg siger, at det som gør dig glad ved at prioritere hund, er det som gør andre glade ved at prioritere noget andet.
    Mekanismen er den samme, om det er hund, familie, karriere, økonomi eller mobil, man prioriterer.


  • #158   20. maj Jeg skriver faktisk at JEG ville nøjes hvis jeg købte en anden race, op til flere gange.


  • #159   20. maj Så, det du egentlig siger er, at man ikke kan tillade sig at sige, at man har en "drømmerace", hvis man ikke er villig til at prioritere den race over alt andet i ens liv?

    Der er langt fra drøm til mål. Vi drømmer alle om et eller andet. Men det bliver først en realitet, når man sætter det som et mål. Og så begynder det at koste ressourcer og fravalg. Men drømmen er gratis.


  • Jinx
    Jinx Online Tilmeldt:
    jan 2014

    Følgere: 7 Emner: 16 Svar: 1.892
    #160   20. maj Nogle folk har drømmeracer, andre har børn.

  • #161   20. maj Du vil ikke nøjes med en anden race, andre vil ikke nøjes med et andet job eller en bolig længere ude på landet f.eks.

    Det er her empatien burde blive aktiveret. At man forstår, at andre folk har andre prioriteter øverst, end man selv har. Men man forstår det alligevel, fordi man selv har noget som førsteprioritet og nøjes på andre områder.


  • #162   20. maj At have hest igen kunne da være dejligt, men det er ikke noget jeg VIRKELIG ønsker mig, så derfor har jeg ingen hest.
    At have Schæfer er noget der er virkelig virkelig vigtigt for mig, så derfor har jeg racen.
    Som skrevet, det handler måske om hvor meget man i virkeligheden vil det.


  • #163   20. maj Om jeg så havde 3 børn, så havde jeg stadig Schæfer
    Men sådan er der jo så meget ..


  • #164   20. maj Men så har du jo selv, endelig, svaret på dit eget spørgsmål.
    Det betyder jo ikke, at du ikke kan drømme om at have hest igen.


  • Max H
    Max H Online Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 5 Emner: 10 Svar: 2.699
    #165   20. maj Det kunne være sjov at hører om CH føler hun nøjes når nu hun vælger verdens bedste brugshund fra?. Uden at vide det,tror jeg at hun føler hun vælger noget andet til.

  • #166   20. maj Det var ikke det jeg skrev .. Jeg skrev at det kunne være dejligt.
    Jeg skrev ikke at det var en drøm
    For drømme fører jeg ud i livet.


  • #167   20. maj Nu er schæferen så måske heller ikke den mest krævende hund at skulle indrette sit liv efter. Afhængigt af hvem man er, selvfølgelig.
    Men der er eksempler nok på folk, som måske burde være gået efter det næstbedste. Det har jeg tre eksempler på, i mit lokalområde alene.

    At købe drømmehunden og at opnå at leve drømmen er også to forskellige ting. Noget som i de tre eksempler desværre viser tydeligt.


  • #168   20. maj Nu er der nok ikke rigtig nogen racer der er svære at indrette sig efter, nok derfor jeg ikke forstår den er med hvis og hvis.

  • #169   20. maj "Jeg skrev ikke at det var en drøm
    For drømme fører jeg ud i livet."

    Så burde det være det, der var til debat. "Hvorfor fører folk ikke deres drømme ud i livet"

    Men det er alligevel en underlig tanke, at man ikke kan romantisere om en hunderace uden at skulle gøre det til et mål.
    Når du tænker på at have hest igen, uden at reagere på det, så er det altså præcis det samme, som når andre har en drømmehund men "nøjes" med en mere passende race.
    Man behøver ikke være fanatisk, hverkend med sine drømme eller hvordan man definerer dem.
    En lang tråd kunne faktisk være afsluttet meget hurtigt, hvis du accepterede, at andre folk lægger en anden (mere kontekstuelt korrekt) mening bag udtrykket "drøm" end du gør.


  • #170   20. maj Jeps alle andres meninger og holdninger er mere rigtige end min .. Det kan jeg godt leve med, det er jo mig der har den race jeg virkelig lever og ånder for

  • #171   20. maj Men sådan er verden bare ikke altid, Janni.

    Hvis min drømmerace er en krævende race, og jeg virkelig, virkelig vil den, så kunne jeg måske blive nødt til at gå fra min kæreste, hvis han ikke vil have den. For at sikre at jeg har nok tid og penge til den, undlader jeg at få børn. Jeg vælger et ligegyldigt job tæt på, for at mindske transporttid og evt. overarbejde, for at få mest mulig tid til den - og fravælger dermed også et job, der giver mening for mig.

    Det kan man jo sagtens, mange herinde gør det, og det kan jeg sagtens forstå. Mange gør det samme, for at bo det rigtige sted eller have det rigtige job. Det er jo helt fair, intet ondt om det.

    Men JEG kan ikke gøre det. Alene af den grund, at manglende børn og et ligegyldigt job, vil give mig så lav en livskvalitet, at jeg ikke ville kunne fungere ordentligt i hverdagen. Jeg ville gå rundt som en livløs og energiløs skikkelse (med min drømmehund). Jeg ville nok slet ikke have den fornødne lyst eller energi til at lave noget med den hund, som jeg ofrede alt for at få. Fordi resten af mit liv ville føles så værdiløs og ligegyldigt, at selv drømmehunden ikke ville kunne opveje ulykken.

    Det er ikke fordi prioriterer børn, et job jeg er glad for osv. højt udelukkende fordi det er det jeg helst vil. Det handler også om at opnå en livskvalitet, der giver lyst til livet.

    Det handler derfor ikke KUN om hvad jeg helst vil, eller om jeg vil det nok. Det handler om hvad man har brug for, for at kunne fungere. Det kan jeg jo ikke selv styre eller regulere fuldstændigt, selvom man måske gerne ville.


  • #172   20. maj Men det er jo for pokker der hvor jeg ikke er enig.
    Jeg ser ikke nogen racer der er så helt igennem krævende at du er nødt til at vælge børn fra feks. Hvilken race skulle det dog være???
    Det er nok det jeg ikke forstår.


  • #173   20. maj Og ja ja, man kan sagtens have en krævende race og børn samtidig. Alt efter hvad folk ELLERS har brug for, for at fungere.

    Nogen er glade, når bare de har hunden eller børnene, og så er alt andet i deres liv ligegyldigt. De kan ofre alt, og gør det gerne. For nogen er det ikke så simpelt, at opnå en værdig livskvalitet. For nogen skal der mere til. Det kan man jo ikke selv gøre for, og handler ikke om, om man vil det nok. Man kan ville det nok så meget, og stadig ikke kunne få det til at fungere, fordi det gør én ulykkelig.


  • #174   20. maj Og nu bringer du selv forhold på banen.
    I den slags bør der jo netop være plads til begge parter og deres ønsker.


  • #175   20. maj Det KAN man jo være nødt til, hvis der er andre ting i ens liv der gør, at man ikke kan få tid til hunden. Ting man har brug for, for at fungere.

  • #176   20. maj Ja, det burde der Janni. Begge veje.

    Hvis ønsker skal der tages hensyn til, hvis den ene ønsker en krævende race og den anden ønsker en helt andet type hund? Man kunne få en hver, men det har alle desværre ikke mulighed for. Skal jeg give mig, eller skal han give sig?


  • #177   20. maj Vi må bare være enige om at være uenige. Jeg tror efterhånden jeg har forsøgt at sige hvad jeg ville.
    Og så vil jeg glæde mig over at jeg har lige præcis den race jeg altid har drømt om og at intet nogensinde vil komme i vejen for dette.


  • #178   20. maj Det synes jeg da også du skal gøre, Janni. så vil jeg glæde mig over, at jeg har så meget andet dejligt i mit liv, som jeg heller ikke ville kunne undvære

    Men man kan vel næsten ikke være uenige i, at folk er forskellige og ikke bare kan generaliseres.


  • #179   20. maj Fordi verden af fuld af veltilpassede hunde, som stortrives.
    Hov nej, det var vist mit drømmescenarie, der slippede igennem.

    Hvis alle hunde er lige nemme at indrette sig efter, så er forskellen på racerne minimal. Og så er det jo nærmest ligegyldigt, hvilken en man vælger.
    Men sådan er virkeligheden jo bare ikke.

    Nogle hunde kræver mere plads, end man kan give dem. Nogen kræver mere motion, end man har tid/kræfter til. Nogle hunde kræver at man er helt sikker på, hvad man laver = erfaring.

    Nogle hunde kræver en god pengepung til dyrlægeregninger (statistisk sandsynlighed) og nogle kræver, at man har råd til klipning eller at man evner selv at gøre det.

    Nogle hunderacer kræver mere mental stimulering, andre kræver mere selskab.

    Basisbehovet er det samme for alle hunde, om man overhovedet burde have hund. Enig!
    Men alt derudover er det, som betyder, om man har en hund, der trives med de specifikke behov, racen har.

    En schæfer, som gør på altanen hele dagen er sg ikke noget kønt syn. En schæfer, som ejeren bruger alle kræfter på at holde tilbage, når man møder dem på stien, er ikke et kønt syn.
    Disse ejere dækker hundens basale behov, men ikke de racespecifikke. Så kan det godt være, de har købt "drømmehunden", men jeg tvivler på, at de *har* drømmehunden. Det mener naboerne i hvert fald ikke.

    Det er de små forskelle, som giver de store udsving over tid. Selverkendelse er en god ting. Og i sidste ende er det vigtigste nok, at det ikke er hunden, der må "nøjes", fordi ejeren ikke ville.


  • #180   20. maj Det var dig der skrev at en Schæfer nok ikke er den sværeste at indrette sig efter, det var det jeg kommenterede på.
    Jeg siger ikke at racerne er ens. Slet ikke.
    Men jeg mener ikke der findes nogen racer der er så helt igennem krævende at man må sige farvel til alt andet.


  • #181   20. maj Jeg tror heller ikke, schæferen er svær at indrette sig efter. Men det kræver at man prioriterer, hvilket jeg kan se er svært for mange. Og når folk har svært ved at få gjort, hvad det kræver, så bliver de små forskelle til store problemer. Jeg har en ide om, at pågældende schæfer-ejere ville have færre problemer, hvis de havde valgt labben i stedet.

    Som mennesker har vi rigtig mange ambitioner, som ofte er svære at føre ud i livet, når virkeligheden rammer. Det er fint nok, hvis man køber en romaskine, som bare står i kælderen og samler støv, fordi det ikke blev den prioritet, man regnede med, den ville være. Men det går bare ikke, når man vælger et levende væsen.

    Her er en tanke...
    Den optimale løsning må være at vælge en hund, som passer til den livsstil, man har. Ikke den livsstil, man drømmer om at have. Ideelt set skal hunden bare glide ind i familien og blive en del af de aktiviteter, man allerede gør. Med de hensyn, der skal tages, selvfølgelig.

    Jeg tror, alt for mange har en ambition om, hvad de vil gøre for at tilfredsstille drømmehundens behov. Men hvis det ikke ligger tæt op af, hvad de allerede gør, så kommer det ikke til at ske.

    Igen kræver det, at man ser nøgternt på sig selv. Ikke på, hvad man ved ville være godt at gøre, hvis man tog sig sammen. Men hvad man faktisk gør i hverdagen, som uanset om man vil være ved det eller ej, udgør ens tilværelse.

    Overvægtige hunde er der nok af. Hvis man er en sofakartoffel, så skal man nok vælge en race, som trives med det. Vælger man en malle i håb om at det vil tvinge en op af sofaen, så får man et problem. For hvis man ikne har lyst til at rejse sig til at begynde med, så kommer man heller ikke til at gøre det, når man skal. (Lidt karrikeret, for eksemplets skyld)


  • #182   20. maj Jeg vil komme videre i dagens tekst.
    Min vaskemaskine stod af i morges og en anden skal tilsluttes
    Jeg må dog nøjes med en brugt vaskemaskine ude fra min søster af .. Som helt sikkert og uden tvivl vil være det bedste for mig i sidste ende ..
    Jeg mener, hvem gider dog have en ny vaskemaskine?
    Sorry, men jeg kunne ikke lade være


  • #183   20. maj Og jeg har fuld forståelse for, at du ikke går efter at købe en ny, men vælger at prioritere dine ressourcer på andet, som er af højere prioritet for lige præcis dig.

  • #184   20. maj Dejligt at du er så godt et menneske
    Nå, out.


  • #185   20. maj Herhjemme taler vi indimellem om "hende der ikke kunne gå lige". Vi mødte hende ofte på engen med først den ene schæfer, så den anden og så den tredje. Schæferen var hendes drømmerace, men for faen altså, hvor hun bare ikke magtede sine hunde. Derfor blev den ene efter den anden omplaceret.
    Det var sgu så trist, for hundene var dejlige og damen sød og god ved sine hunde, selv om hun altså ikke altid kunne gå lige.


  • #187   20. maj Skal du ikke også snart have den baby ud, Lens?

  • #188   20. maj Det handler vel helt basalt ikke om "i mangel af bedre", men nærmere hvad man vælger at prioritere.

    Spørgsmålet er "hvad er vigtigst?" For det er trods alt langt de færreste for hvem "alt" er muligt at opnå.


  • #190   20. maj Imran og du skal vist helst have en Tvilling (stjernetegn ). Derfor er I nødt til lige at vente til i morgen



  • #192   20. maj Så har i da navnet til den lille, Lens

  • #193   20. maj SHIT, Lens - men der findes altså også rigtig gode af slagsen. Jeg har fx en datter, en svigersøn, et barnebarn og en mand, der er født i tegnet

  • #195   20. maj I realiteten anskaffer de færreste sig jo hund fordi de ønsker at bruge den! Jo, der er selvfølgelig dem der erstatter de reelle arbejdsopgaver hundene er skabt til at løse, med "hundebeskæftigelsesterapi".
    Når Weimaraneren er min "drømmehund", så er det fordi det er en kompetent, letført allround jagthund, som løser opgaverne, hvad enten det er fugle, ande/gåse eller drivjagt.
    Min Border terrier holder ejendommen rottefri, uden at udvide territoriet til naboens matrikel.
    Schæferen er den fødte hyrdehund, der flytter alt fra skotsk højland, heste, geder og gæs med samme ro og fornuft. De er alle arbejdsredskaber med hvert deres speciale. Og var mine behov anderledes, ville mine "drømmehunde" være afpasset efter mine ændrede krav!


  • #196   20. maj J