{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.954 visninger | Oprettet:

Dyreelsker87
Dyreelsker87
Tilmeldt:
22. sep 2017
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4

Hvorfor er det svært for nogen og sige farvel til sin hund ? {{forumTopicSubject}}

Hejsa..

Jeg er ny herinde, men er en meget frustreret datter efterhånden..!
Jeg skal forsøge og gøre det her kort, men tror det bliver svært..

Mine forældre har en lille hund på snart 13 år, som har været i vores familie siden den var 2 år gammel...
Han er den sødeste, rareste og jeg har haft de bedste oplevelser med ham smiley

De sidste 3 år, har det gået ned af bakke med ham, virkelig....
Han begyndte og ryste meget for 3 år tilbage, hans tænder blev dårligere og han begyndte og få mavesmerter...
Alle de her ting blev selvfølgelig kontrolleret med jævne mellemrum...

Han har gode og dårlige perioder!
Det sidste års tid, er det virkelig gået ned af bakke... Han er selvfølgelig altid en glad hund, og kommer altid med sit tøj dyr og "forsøger" og lege lidt, gåturene med ham er dog blevet mindre km, men han vil stadigvæk gerne...

Det væreste er mine forældre! De kan SLET IKKE se hvor skidt han har det, og de har altid 117 undskyldninger, for at det ikke er tid til og sige farvel ...

For 1 år siden skulle jeg passe ham i 5 dage, mens de var på ferie, det endte med dyrlæge besøg en lørdag eftermiddag, da han havde mange mavesmerter, det var desværre ikke den dyrlæge vi normalt er ved, så det eneste denne dyrlæge kunne gøre, var og give ham noget for at lindre hans mavesmerter, og så skulle vi besøge dyrlægen i vores egen by...
Udover dette, var han meget aggressiv i disse dage, og han angreb faktisk en større hund... Jeg brød fuldstændig sammen efter denne oplevelse, for har aldrig set ham sådan...! Jeg var så rystet... og samtidig vidste jeg at det var hans måde og sige STOP på, det var så tydeligt at han ikke havde det godt, og at hver gang han bevægede sig havde han ondt...
Han kom så på smertestillende, plus han har fået binyrebarkamon (staves?) de sidste 3 år, vist nok pga noget hoste...

Mine forældre tog ham aldrig til dyrlægen til et nyt tjek, og vi havde det største skænderi , og jeg blev rasende! Det væreste er at de for måske 5-6 år siden aldrig tøvede med og tage afsted til dyrlægen, men de sidste år ser de meget let på dette, og tager kun afsted hvis det er meget akut!!

Der sker så det at omkring februar/marts i år, får han igen stærke smerter i maven, og han er meget sølle, jeg er på job, men får en opringning om at de har valgt og sige farvel til ham, for det er synd den måde han er på ....
DESVÆRRE -
vælger den dyrlæge de kommer indtil så og sige at han "bare" har en mavedrejning og han dehydreret og at det vil dyrlægen ikke aflive ham på smiley
Så de skal komme igen med ham næste dag, hvor han får væske og drop, og han får noget mod maven, og os så dyrlægen kan tjekke ham...
Han kommer fint af med afførring og han får det bedre efter droppet!
Jeg vil gerne være ærlig, og sige at han virkelig blev den gamle hund igen, men desværre vidste jeg også at det var pga han jo havde fået meget smertestillende....
Så efter 1 uge ca var han tilbage til samme tilstand som tidligere skrevet, dog var mavesmerterne væk...

Efter den oplevelse med han angreb en anden hund og den ubehagelige oplevelse og faktisk stå med en andens hund (os selvom det er mine forældres), og skal tage den dyrlæge, det skræmte mig sikkert, og jeg følte mig langt fra tryg ved og passe ham længere når de var afsted på ferie..

Så siden for 1 år siden, har de altid tage ham med heldigvis...


Så skulle de igen på weekendtur i den her weekend, og jeg synes egentlig han har været ret stabilt de sidste 2 mdr, og jeg sagde så at fordi det kun var fra fredag-søndag, ville jeg gerne passe ham...

Men så får han et anfald igår med hoste, faktisk 3 gange, og igen til morgen, hvor mine forældre vurdere at de hellere må få ham tjekket inden weekenden, så jeg ikke evt skal afsted med ham...

Jeg tager så med, så jeg kan hører hvad der bliver sagt...

Men altså udover at han var fyldt med lopper, så mistænkte dyrlægen væske på lungerne, så hun synes de skulle overveje røngten billede af hjerte/lunger indenfor den nærmeste fremtid (noget der ville overraske mig hvis de får gjort)...

Jeg er nu slet ikke tryg ved og passe ham...!! Men jeg tænker jeg har lovet det og må få det bedste ud af det,!

Min mor spørger så om jeg nu efter at han har været ved dyrlægen, er tryg ved og passe ham... Men hun forstår tydeligvis ikke mit dilemma, for jeg har intet problem med og tage ham med til dyrlæge, men det er mere det og se ham have det så dårligt og skidt ... det er jeg ikke ret god til!!

Enden bliver at de alligevel tager ham med... heldigvis....

Mit spørgsmål er: Hvorfor kan de ikke se at det er på tide og sige farvel????
Hvorfor skal han pines med piller osv??? og vente til det virkelig er akut??

Hunden er snart 13 år, og har levet et udemærket liv...

Ikke at jeg forstår det smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvorfor er det svært for nogen og sige farvel til sin hund ?
  • #1   22. sep 2017 Fordi de mener det er det bedste.. Lad dem have deres følelser i fred

  • #2   22. sep 2017 Hvordan kan de føle det er det bedste ? når det for ALLE andre omkring dem sagtens kan se at hunden lider smiley

  • #3   22. sep 2017 Fordi folk har forskellige følelser..

  • #4   22. sep 2017 smiley smiley

  • #8   22. sep 2017 Jeg synes du skal tage og læse det link Dyreelsker. Så får du måske et indblik i noget du egentlig ikke har indblik i.

    Mvh


  • #13   22. sep 2017 Man kan ikke bare sidde og se til, Frk Jensen, når folk bryder dansk lov og alle etiske anbefalinger ved at lade en hund leve i smerter. Det er ikke OK, så jeg forstår udmærket trådstarters reaktion.

    Du kan ikke gøre andet end at tale til fornuften og håbe på at de møder en fornuftig dyrlæge næste gang.


  • #14   22. sep 2017 Malene - hvis den får medicin går jeg stærk udfra den bliver tilset af en dyrlæge

  • #15   22. sep 2017 Du kan ikke gøre andet end at tale med dem.
    Men aflive deres hund, gør du ikke, for så siger det mere om dig end om dine forældre.


  • Trine A
    Trine A Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 1 Emner: 12 Svar: 71
    #17   22. sep 2017 Jeg er også uforstående over for folk der kan trække pinen sådan ud. Jeg er af holdningen, at kan man anskaffe sig et dyr, kan man også få den godt herfra. Og ja jeg har stået med hunde som skulle aflives, og sidste en hest der var alt for ung til at blive aflivet. Men selv om hjertet siger vent, må hjernen træde til.

    Jeg ville som en skriver, få en erklæring på at du kan få den aflivet, såfremt du må kører til dyrlæge og vedkommende vurderet dette som sidste udvej. Gjode vi selv, da vi tog til Indien, og mine forældres hund havde det dårlig op til, (hun fik det dog bedre og var der da vi kom hjem.) Men der fik min bror sådan en seddel, da hun ikke skulle lide, ind til vi kom hjem.


  • Trine A
    Trine A Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 1 Emner: 12 Svar: 71
    #18   22. sep 2017 Vil dog også tilføje, at afliver man en hund uden andens viden og accept, har man mistet alt respekt frem ad rettet. Ihvertfald hvis det var mit dyr.

  • #19   22. sep 2017 Jeg tog hjem og fik min forældres hund aflivet. Min mor "bad" mig om det, ikke med rene ord - mere sådan lidt vævende og diffust. Min far kunne ikke gøre det. For helvede, han er landmandssøn. I øvrigt var han kun sur på mig ½ time. Han vidste inderst inde godt, at det var nødvendigt.

  • #22   22. sep 2017 Det er aldrig nogensinde i orden at aflive andre folks dyr imod deres vilje eller uden at de ved det.

    Finder du en kat på vejen der er delt i 3, katten, ikke vejen, så er det selvfølgelig noget andet.

    Men aldrig i livet om man afliver andre folks dyr som de har betroet en at passe.


  • #23   22. sep 2017 Jeg skulle til at spørge om det samme, Emma, men jeg turde ikke i skræk for at Isabelle ville slå mig eller i skræk for at andre skulle råbe stråmand smiley
    Det er jo blevet så populært herinde.


  • #26   22. sep 2017 Det har ikke været en mavedrejning, for det kræver operation.

  • #27   22. sep 2017 Der er INGEN af jer her som ved, hvad hundens ejere gør hver eneste dag for at afhjælpe deres hunds problemer. Måske står de på både tungen og på hovedet for at den hund skal have sin livskvalitet?

    Please, prøv nu og læs det link jeg satte ind.

    Hunden her bliver også tilset af en dyrlæge eftersom den får medicin.

    It’s often said that a dog is ready to die when he’s just “not himself” anymore, but too many things remain untouched by the aging process: He still does the flappity-ear shake to announce himself into a room, and still snouts along the couch in celebration of an especially good meal. Stroking his whiskers still makes him yawn and, sitting with him now, I still hear the familiar thump of his sleep-wagging tail.

    With or without his quirks, Max could never seem completely un-himself, when loving me is so much of who he is. I think “readiness” is better measured by what Dr. Jessica Vogelsang described as the “...intuitive emotional bond that develops between owner and pet when they are signaling that they are done.”


    En central sætning er dog i mine øjne denne: I can let him go because I feel, like no one else can, that it’s time.


  • #29   22. sep 2017 Hvem har mest indsigt Batdog?
    Dig? Mig? HG? Datteren? Eller ejerne?

    Der er dyrlæge inde over hunden, og det gør hele forskellen for mig.


  • #31   22. sep 2017 Nej det er med GARANTI ejerne.. og så er den i min verden ikke længere.

    Det var noget andet hvis ejerne ikke havde været omkring dr.dyr men det har de jo kan man læse.


  • #32   22. sep 2017 Når en hund ser så apatisk, mølædt og livstræt ud, at den hiver een tilbage til folkeskolens lidt ildelugtende biologilokale og den dertil hørende nu pletskallede, men en gang så virile grævling - ja, så er det ved at være tiden. Ejer er gerne blandt de sidste til at erkende dette faktum.

  • #33   22. sep 2017 Altså TS VED du at hunden ikke bliver tilset af dyrlæge, det lyder da ellers sådan når den får medicin osv
    Kan det være at der faktisk er helt styr på situationen, og at hunden bare er blevet en gammel hund, men som ellers er ok?
    Og så som andre er inde på, så har en hund ikke bare en mavedrejning og bliver sendt hjem.
    Min fars gamle hund måtte aflives fordi dyrlægen ikke kunne nå at operere hans mavedrejning.
    At han er røget på en anden hund, ville jeg heller ikke tænke var alarmerende, men naturligvis ubehageligt for dig der stod i det.

    Jeg ved naturligvis intet om sagen, andet end hvad der står, men tænker bare at der altid er flere sider af en sag.
    Min tante havde engang en tervuren, der gik ret dårligt på sine gamle dage, han blev set af dyrlægen ofte og hun spurgte konstant dyrlægen om det var tid til at sige farvel, han sagde at han havde det fint, og ikke havde smerter.
    Der var nogle der lagde et rigtig grimt brev i deres postkasse om at de ikke burde have dyr når de lod deres hund lide på den måde.
    Det er bare meget nemt at dømme.


  • #34   22. sep 2017 Har du set den hund der skrives om her i tråden da, siden du kan beskrive den så udførligt Søren?

    Eller har du en eller andet særlig dagsorden med det der?


  • #38   22. sep 2017 Hunden kommer til dyrlæge. Det gør forskellen for mig. Dine forældres valg men snak gerne med dem om det.

    Min træner har en gammel en - meget gammel. Den går ikke så langt, nedsat syn, nedsat koncentration men den elsker jagttræning. Oftest har den lidt glemt hvad den ville og går bare lidt rundt og snuser til alle hundene i stedet for at aflevere dummy men jeg tror virkelig på den har det godt. Gammel og med hvad det medfører men glad og uden fokus i træning.

    Jeg tror på dyrlæger lever op til deres etiske ansvar da de ikke har følelser i klemme i samme gra


  • #40   22. sep 2017 Åh nej Lens det er jeg ked af at høre smiley

  • #42   22. sep 2017 Jeg synes det er en meget meget meget ringe idé at sige ja til at passe hunden med en skjult plan om at aflive den og derefter lyve over for forældrene.

    Det ville være et kæmpe tillidsbrud. Så kan man diskutere om forholdet til forældrene vejer mere end dyremishandling, men det er for mig så dybt etisk forkert det der bliver foreslået af Jeanette.

    TS, jeg har også selv stået i en situation, hvor forældrene var totalt blinde over for hundens behov. Der er bare ikke meget at gøre, og de KAN ikke se det fra andre perspektiver end deres eget. Men hvis de har respekt for dyrlægens autoritet, er det måske en mulighed at tage hunden til en uvildig dyrlæge og få en vurdering? Noget, der måske kan åbne deres øjne for problemet?


  • #43   22. sep 2017 Jo mere man tænker over det, jo mere ulækkert er det sku at komme med sådan et forslag. Om at aflive forældrenes hund bag deres ryg.

    Sjældent man ser tillidsbrud af den kaliber.


  • #44   22. sep 2017 Tusind tak for alle jeres svar , er næsten kommer igennem dem alle smiley

    Først vil jeg lige understrege : Jeg kunne ALDRIG finde på og aflive hunden MEDMINDRE jeg havde dyrlægen ved min side som sagde at det var sidste udvej...

    Pointen i mit indlæg er at jeg forstår simpelthen ikke mine forældre i det her ... De kan sagtens sidde med andre venner , familie osv og snakke med dem om at et dyr skal aflives når det skal leve på diverse piller for og leve og at de os kan give andre ret i hvornår nok er nok, men når det kommer til deres egen matrikel så gælder deres egen holdning bare ikke!!

    Enden er vist blevet at mine forældre er blevet hjemme med hunden (som i mine øjne nok os var den klogeste beslutning eftersom hunden er syg)...!

    Beklager min skrive formulering , mavedrejning kan jeg godt se lyder voldsomt ... men dyrlægen forklarede at smerterne hunden havde dengang svarede til hvis den havde en mavedrejning pga alt det luft den havde i maven, derfor SKULLE den have smertestillende ... ( desuden var det min mor som ikke ville lade hunden blive på dyrehospitalet natten over , men hellere ville aflevere den tidligt næste morgen, for det var jo syne for hunden den skulle sidde helt alene hele natten )... omg.. blir irriteret bare ved og skrive det her smiley

    Men ja i har ret .. jeg kan intet gøre før de selv indser at nok er nok !

    Synes stadigvæk det er pisse synd for hunden smiley


  • #45   22. sep 2017 Godt at du ikke kunne finde på at aflive hunden bag om ryggen på dine forældre.

    Jeg forstår din frustration men jeg tror ikke du kan gøre så meget andet end at forsøge at tale til deres samvittighed.


  • #46   23. sep 2017 Jeg kender en, der lige har fået sin hund aflivet. For mig var det seriøst en lettelse. De sidste 3 års tid har den været døv, stort set blind, ikke kunne holde på afføring eller tis, og den har haft så ondt i perioder, at den har bidt deres anden hund - bare fordi. Men nu endelig har den fået fred.

    Jeg synes dog ikke umiddelbart, at dine forældres hund lyder så dårlig igen, når dyrlægen jævnligt er ind over. Havde det været meget slemt, så havde dyrlægen slået i bordet forhåbentlig.


  • #47   23. sep 2017 Jeg synes en af de ting, der følger med når folk tager et dyr til sig, er at kunne sige farvel.
    Hvis man ikke kan det, så bør man afholde sig fra at have dyr i det hele taget.
    Min far "arvede" min schæferhund for mange år siden - hunden endte med at blive 14 år !!!! - havde det været min hund, var den røget da den var omkring 10-11 !!

    Dette alene var grunden til, at han ikke fik lov til at arve min malle da den gik på pension. No way, om jeg vil se på en hund skal holdes i live, fordi folk ikke har de nødvendige .osser til at sige farvel.

    Og ja, det er PISSE svært - men seriøst .. den sidste tjeneste skylder man sq sin hund.



  • #50   23. sep 2017 Ja, der er jeg anderledes - selvom jeg har den største empati for folk, der skal tage afsked med deres hund, blegner den i det sekund at ejeren ikke kan se at tiden er inde.
    Det går ud over hunden når ejeren ikke kan tage sig sammen - og jeg er altid på hundens side.


  • #52   23. sep 2017 Sry, men orker ikke at kommentere på indlæg, hvor der kommer mere på efter at jeg allerede har kommenteret en gang smiley



  • #55   23. sep 2017 Lever du med hunden hver dag TS? Hvorfor er det synd for den at den får piller for at leve?

    Vi havde en sheltie som var lad os kalde det genetisk forkert indeni (han fejlede en del) men han fik medicin for det hver dag og smertestillende og levede på det i næsten 3 år uden at der var problemer.

    Mine forældre har en sheltietæve nu som har ødelagt forben, grundet boldspil og kasten med pind. Hun er blevet opereret for det, Men skal sandsyneligvis have smertestillende on/off tenderende til on resten af sit liv (hun er 7 nu)

    Det er altså ikke synd at en hund får medicin/piller hvis det virker og gør hunden kan leve med en vis portion livskvalitet endnu (:


  • #57   23. sep 2017 I det her tilfælde er der jo en dyrlæge, der på trods af, at forældrene ville aflive, har sagt, at det ikke var tiden endnu, så forældrene har jo lidt opbakning til at vente, og kan pillerne hjælpe er der ikke noget galt i, at en hund skal have medicin.

    Men rent principielt er jeg da enig, man har som hunde ejer et ansvar for at tage beslutning om aflivning, hvis hunden ikke har det godt mere og ikke har udsigt til at få det. Jeg har også set både hunde og katte holdt i live, hvor jeg synes, det var synd, og at de skulle have været aflivet. Om det er tilfældet her, kan vi andre jo ikke rigtig vide.

    Jeg har måtte gå den tunge vej en del gange efterhånden, og det bliver ikke nemmere med tiden, men jeg er enig med Lens, er hunden syg og det er tydeligt, at det er tiden, er det ikke svært at få det gjort. Det er en sorg, men det er ikke for mig svært at tage beslutningen. Men de der hunde, der ligger og vipper på grænsen, den ene dag vil bagbenene ikke rigtig, den næste dag går det fint osv. Det er sværere.


  • #59   23. sep 2017 Man siger, at hunden er menneskets bedste ven. Det må vi ikke glemme at gengælde.
    Man skal nok kende dyrlægen for helt at kunne værdsætte dennes anbefalinger. Man slagter næppe gåsen, der lægger guldæg.
    Flapørehundens ejer er inde på noget af det rigtige mht at se hunden hver dag kontra fx kvartalsvis. Jeg synes fx ikke, at Victor er vokset meget det seneste år, for jeg ser ham hver dag, men mine forældre ser ham måske hver anden måned. De kan se, hvad 15cm og lige så mange kg gør ved en ung lømmel.


  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    mar 2017

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 59
    #61   23. sep 2017 For det første. Pine med piller? Medicin kan holde et dyr lidelsesfri et stykke tid. Det er ikke skidt at få medicin når det afhjælper et helbredsproblem. Det er en konstant afvejning af hvornår bivirkningerne overstiger den hjælpende effekt. Den diskussion skal ejere have i samråd med en dyrlæge. En ansvarlig dyrlæge holder også opsigt med hvordan det går med den hund de har udskrevet medicin til.

    For det andet. Nej ejere kan ikke altid se hvornår det er tid. Nogle kan, nogle kan ikke. Her vil jeg også synes at dyrlægen har et ansvar for at vejlede i hvornår det er tid. Oftest sker dette ved at dyrlægen forklarer at de symptomer ejer oplever faktisk er udtryk for lidelse. Det er denne sammenhæng nogle ejere simpelthen ikke vil/kan se. Det jeg tænker er, at dine forældre "underdriver" hans tilstand når de er ved dyrlægen. En hjælp kunne være at du tager med, og simpelthen retter dem - Siger foran dem og dyrlægen "ej mor, det er ikke rigtigt. Han har altså tit de og de symptomer". Her tror jeg at dyrlægen i så fald også bedre kan vurdere om situationen er uholdbar for dyret. Nogle gange har ejere brug for at en fagperson siger det er okay at aflive, så de ikke føler sig så skyldige.

    Samtidig er alderdom altså ikke en sygdom i sig selv. En hund må gerne blive gammel og måske ikke kunne det samme længere. Den skal bare ikke lide.


  • #63   23. sep 2017 jeg kan ikke lade værre med at tænke på hvis dyrlægen ikke mener aflivning er aktuelt både deres egen og den fremmede..
    så må de vel have ret?
    ikke at hunden ikke kan have det skidt! men 2 professionelle har vurderet det ikke er slemt nok til aflivning og hunden nok godt kan komme sig med rette behandling?

    nu er det måske kun min dyrlæge der er sådan... men hun ville aldrig sige "hold dyret i live bare fordi du kan" hun ville ærligt sige JA jeg kan godt gøre noget men helt fra hjertet er aflivning bedst så dyret ikke længere skal lide..

    jeg har ikke set hunden jeg ved ikke hvordan den har det?
    og ja det kan være frygteligt svært at sige farvel til sin bedste ven! men mon ikke dine forældre ved hvornår det er tid?
    de overvejede det trods alt kort da det var aller værst?
    de er jo sammen med den dagligt det er du ikke?

    det er det samme når mine søskende fortæller mig at Gustav altid gøer når han er ude på tur.
    som jeg siger " måske med jer, det kan jeg ikke svare på, men med mig er han den nemmeste at have med ude netop fordi han ikke gøer, det da derfor det er ham der er med mig til events?"

    ved ikke om du forstår hvad jeg mener..
    men du kan ikke aflive hunden fordi du synes den har det skidt..


  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    mar 2017

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 59
    #64   23. sep 2017 Birgitta: Synes du og Silke er et fint eksempel på at det kan være helt okay at en hund er gammel.. Og bare det - gammel. Dejligt at du sørger for hun får en passende medicinering og har et godt samarbejde med din dyrlæge om det.

    Jeg er også sikker på at du ville vide det, hvis hun enten ikke kunne tåle det smertestillende (fx fik mavesår) eller hvis hun skulle have så meget smertestillende at hun var konstant sløv - Ja så var det en anden snak med medicinen.

    Hunde kan, ligesom mennesker, fungere rigtig fint på medicin. Så længe de gør det, så synes jeg faktisk næsten det er synd ikke at give dem chancen. Man skal bare også kunne se hvornår det ikke går længere.


  • #67   23. sep 2017 At sammenligne en gammel hund med et gammelt menneske .. aj men !!!!!!

    Ja, min hund er lidt for buttet men hihihi .. det er jeg jo også ....
    Ja, min hund er ikke i stand til at løbe rundt og den skal ind imellem have et tørklæde om maven for at få støtte når den skal ud i haven og tisse men hihihi .. jeg har jo også problemer med bentøjet ind imellem ...

    Stop !!!


  • #69   24. sep 2017 Nogle mennesker betragter deres dyr/hund som et familiemedlem, på lige fod med de tobenede.

    Det gør jeg bestemt også - men .. jeg lader ikke mine skavanker blåstemple, at min hund skal rende rundt med de samme. Jeg og jeg alene, bestemmer hvad der skal i skålen, jeg og jeg alene, bærer ansvaret for hvordan han har det - ingen andre.
    Det gør jeg trods alt ikke med min kæreste - gjorde jeg, røg han ikke og han var heller ikke overvægtig.

    Eftersom min hund ikke selv kan vælge / ikke selv MÅ vælge - så tager jeg ansvaret for ham, sørger for at han ikke bliver tyk og ikke ender sine dage 2-3 år senere, end han burde.

    Så nej - en hund er en hund og er tusind % afhængig af ejers valg - et menneske er et menneske ... og træffer valgene selv, ihvertfald når vi når en vis alder.

    STOR forskel ...


  • #70   24. sep 2017 Jeg er helt enig med dig, Martine.
    Men jeg ved også at jeg har haft diskussionen omkring ældre hunde og skavanker med Birgitta før, og det fører ikke rigtig nogen steder for nogen af os smiley


  • #74   25. sep 2017 Tusind tak for alle jer der har svaret ... Der er kan jeg mange forskellige svar på mit spørgsmål, hvilket jeg også finder interessant.. smiley

    Jeg kan sagtens se FOR og IMOD mht jeres svar..

    Der var en af jer der skrev jeg ikke så hunden hver dag, det har jeg rigtig nok ikke gjort de sidste 3 mdr, for jeg kan ikke holde ud af og hunden så trist og "svag", men ellers er jeg en "datter" der faktisk førhen stort set hver dag var forbi mine forældre.. Men kan sagtens se hvad i mener med den sætning..

    Dog vil jeg samtidig sige at jeg er og bliver aldrig enig i det forløb mine forældre har givet hunden indenfor specielt det sidste år..

    Hunden begyndte og få piller for 3 år siden fordi den lå meget ofte og rystede helt vildt, dyrlægen mente dengang at det kunne være alderdom MEN også kunne det være et tegn på smerte, derfor fik den noget imod rystelser, og indenfor det sidste år, hjælper de her piller bare ikke, for nu ryster den uanset hvad..

    Yderligere har hunden siden den var 4 år fået piller imod et halsrør der ikke var helt ok, og det har jeg intet problem med at den gør, det kan jeg sagtens se var nødvendigt..

    Der er flere af jer bruger sætningen: Der er ikke noget galt med og give en hund piller, hvis det bare hjælper den..

    men det er jo her problemet er, at mine forældre giver hunden piller SELVOM det tydeligvis ikke hjælper, for hunden hoster og ryster stadigvæk...

    Mht at der er dyrlæge indenover, tager jeg med et gran salt... For min mor specielt, er en person man ikke skal sige imod, for hun har mest ret, og hun brokker sig gerne højlydt hvis hun ikke er tilfreds med hvad der bliver sagt, dette ved hendes dyrlæge godt, og der har været RIGTIG mange gange han har snakket hende efter munden...!!
    Jeg var med for 1,5 år siden hvor hunden os havde en periode med mange rystelser, og der sagde dyrlægen: Ja hvad kan jeg sige, hunden er oppe i årene, og begynder vi og tage røngten billeder af den bagpart der, vil vi bare se ting på de billeder, som vi ikke har lyst til og se.. Accetere i at han er en gammel hund og få det bedste ud af med ham...
    - Jeg var mundlam, for synes fandme ikke det er iorden og sige sådan!

    Den dyrlæge vi var inde ved i fredags, var ikke mine forældres egen dyrlæge, men en anden i huset, og hun sagde præcis hvad hun mente: At der skulle overvejes og tage røngten billeder da hunden hoster, muligvis pga af væske på lungerne... yderligere skulle min mor skynde sig og få de lopper væk fra ham, og give ham noget imod det...

    - Min mor tog ikke det loppe middel med hjælp dyrlægen ordinerede , fordi hun mente hun havde noget hjemme der var bedre smiley

    Desuden skal det nævnes at mine forældre har en veninde der er dyrlæge i København, hvor mine forældre oftest køber orme piller igennem hende, yderligere har hun også givet recept på piller til hunden, hvis der har været noget mine forældre har synes virket mystisk (uden overhovedet og se hunden)... Igen i mine øjne får den her hund nogle piller en dyrlæge har udskrevet uden og have set ham...

    og nu skal det nævnes jeg er IKKE den eneste der synes det er synd for den her hund, jeg er bare den eneste der går til mine forældre og spørger dem om det ikke snart er nok ....

    Hunden sover faktisk hele tiden, og de gå ture vi gik med den førhen, er dødsdømt, den drikker over 3 liter vand om dagen, og nej jeg overdriver ikke, den ligger stort set dagligt og ryster.. og det væreste er virkelig og se dens triste øjne..

    Ved godt det ikke er min hund og jeg burde faktisk "blande mig udenom", men hold op hvor er det svært smiley

    Igen tusind tak fordi i alle sammen har svaret, for det har givet mig et indtryk i at selvfølgelig er man forskellige og man reagere forskelligt... Det vil jeg tage til mig.. smiley ikke at jeg acceptere mine forældres valg, men jeg acceptere at man er forskellig som personer..


  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    mar 2017

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 59
    #77   25. sep 2017 Jeg ved det er svært for dig som udenforstående at gøre så meget ved, men hold da op de skal da have en ny dyrlæge. 3 liter vand pr dag = nyresvigt, cushing eller diabetes. Hvis dette optræder samtidig med evt hjertesvigt, så har den nok ikke længe tilbage uanset. Bare synd den ikke kan få en værdig afsked.

    Jeg ved ikke hvor meget du kan gøre TS..


  • #78   25. sep 2017 3 liter? Det er godt nok meget. Vi måler vand hver dag, af hensyn til urinvejsinfektionen for at se om der pludselig kommer forandringer og vi ligger ml. 0.8-1.1 liter.

  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #80   28. sep 2017 Jeg oplevede det samme med min barndomshund. Min far kunne ikke finde ud af at tage beslutningen og jeg var flyttet hjemmefra et par måneder tidligere. Så ud over hans smerter og sygdom, var han bare overladt til sig selv. Det kulminerede en lørdag aften hvor jeg fandt ud af at min far var taget ind til sin kæreste, mens min elskede Felix stod bundet udenfor med en skål vand og noget mad. For så kunne han jo bare lufte sig selv.

    Jeg ringede til min far, og fortalte ham kort og kontant at sådan behandlede man ikke min bedste ven. Det endte med at jeg fik lov til at køre ned til min fars hus og hente ham, og køre til den lokale dyrlæge som holdt klinikken åben længere for mig, så han kunne få fred. Det var nok den sværeste beslutning som mit dengang 19 årige jeg skulle tage. Min 15 årige lillebror tog med for at støtte mig, og det var nok den mest intense og sværeste aften i hele mit liv.

    Felix vidste godt hvad der skulle ske, for for den første og eneste gang i hans liv stejlede han, og ville ikke med i bilen.

    Dyrlægen tjekkede Felix, og gav mig ret i at det var hans tid til at sige farvel. Mellem linjerne sagde hun også, at det havde været hans tid i mange år. Den sidste sprøjte virkede så langsomt, fordi at hans organer var så dårligt fungerende, at vi sad med ham i næsten en halv time. Mens hans vejrtrækning blev langsommere og langsommere.

    Jeg fandt senere ud af, at min far havde stået ude foran dyrlægen uden at komme ind. Det tog mig enormt langt tid at tilgive ham. Men det tog faktisk næsten længere tid at tilgive mig selv for ikke at have slået i bordet noget tidligere.

    Jeg ved ikke hvilket forhold du har til dine forældre, den aften gik jeg meget længere, end jeg nogensinde havde gjort før. Han var ikke vant til at blive sagt imod, og slet ikke af fars lille pige. Og jeg var 100% klar til at det var det sidste min far og jeg kom til at sige til hinanden. På trods af at jeg elskede og elsker ham meget højt. Så var det vigtigere for mig at min bedste ven og barndomshund kom herfra, mens han stadigvæk havde sin værdighed, og minderne om dengang han boede i min seng, på mit værelse, med eventyr og selskab og masser kærlighed.

    Jeg har klinket skårene med min far, men jeg kommer aldrig til at glemme hvordan han behandlede Felix, da Felix havde allermest brug for han var desværre ikke mand nok til at komme ind til dyrlægen, hvor han kunne se sine to ødelagte børn sidde med Felix i skødet, og give Felix den afsked han ikke selv kunne finde ud af. Så han fik ikke beskeden fra dyrlægen om at Felix havde overskredet hvad der kan betegnes som grænsen for et godt hundeliv, år tidligere. Så derfor bliver min far og jeg aldrig enige om at Felix skulle videre.

    Da jeg vågnede dagen efter var hele Danmark desuden dækket af en meter sne og masser af frostgrader. Det var lidt som om at Felix sendte en besked ned til mig om, at den nagende fornemmelse jeg havde i min sjæl om, at det var for tidligt jeg havde taget beslutningen, den kunne jeg godt pakke væk. Han var glad for at han ikke skulle tilbringe natten ude i det vejr.


Kommentér på:
Hvorfor er det svært for nogen og sige farvel til sin hund ?

Annonce