{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.864 visninger | Oprettet:

Socialisering i hvalpeperioden / stærk psyke {{forumTopicSubject}}

Jeg har shoppet hund 3 gange i udlandet og med det jeg læser herinde om hvalpeopvækst hos opdrætter, kan jeg forstå, at der er stor forskel på danske og udenlandske opdrættere .. ihvertfald en del danske opdrættere.

Jeg har så de 3 gange fået væsenstærke hundehvalpe, der gik til livet med stor appetit, uden frygt og med stor energi og lyst.

Derimod fik jeg et psykisk vrag af en aussie, som var blevet socialiseret på stort set alt, undtagen vist brun sæbe, i dens opvækst hos opdrætter.

Så jeg tænker - er det mon nødvendigt at socialisere sine hvalpe i den grad som folk skriver at de gør ?
Er det mon nødvendigt, at slå en drømmeseng op ved siden af hvalpekassen og ligge der 24/7 i de første 4-5 af hvalpenes leveuger ?
Er det i virkeligheden blot et udtryk for, at man ikke er helt sikker på, at de hvalpe man leverer er mentalt robuste nok ?
Eller hvad handler det mon om ?

Og jaja, det er sødt og sjovt og fantastisk at have hundehvalpe - og det er svært at holde sig fra dem - men gør man i virkeligheden køberne en tjeneste ved at på den måde måske skjule fejl i mentaliteten hos hvalpen, når man mener, at den skal have prøvet det meste - helst 2 gange - inden den forlader opdrætter, når den er 8 uger ?

Og opfatter folk mon en sådan opdrætter som "bedre og mere ansvarsfuld" end en, der ikke gør helt så meget ud af de første 8 uger, men på trods deraf, alligevel leverer hvalpe, der ikke har mange af de problemer jeg kan læse hvalpe herinde har ?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Socialisering i hvalpeperioden / stærk psyke
  • #2   13. okt 2017 Jeg har hentet flere hvalpe i udlandet også, både gravhunde og whippets. Hvis jeg holder mig til whipperne, har jeg hentet 2 i Sverige, den ene Ghini er den psykisk mest stabile hund jeg har ejet.
    Den anden er omplaceret, hun er en lille stressbombe, der slet ikke kunne finde sig til rette med vores uforudsigelige dagligdag. Hun trives og har det fint, hvor hun er nu.

    Begge er vokset op langt inde i skoven og har kun mødt hvalpekøbere og familiernes egne hunde inden de flyttede hjemmefra.
    Sidstnævnte ville med stor sandsynlighed ikke have været anderledes end hun er nu, selv om hun var blevet socialiseret mere, for jeg tror det er generne der spiller den største rolle.

    Jeg opdrætter jo selv og mine hvalpekuld bliver socialiseret efter princippet, at man skal skynde sig langsomt. De får udfordringer og oplevelser svarende til alderen, men har også mange dage, hvor de bare tuller rundt.

    Jeg sover så tæt på hvalpene, at jeg vågner, når de gør og så står jeg op og lukker dem ud (fra 4 uger). Det gør jeg af den simple grund, at jeg har en teori om, at hvalpe næsten er født renlige, hvis de ellers har muligheden for at komme langt nok fra deres opholdssted.
    Indtil videre holder den stik, mine hvalpe er stort set renlige, når de flytter hjemmefra, mere end halvdelen har aldrig haft uheld inde i deres nye hjem smiley
    Jeg prioriterer den del højt, fordi netop renlighedstræning ofte "fylder meget" for nye hvalpeejere og jeg synes egentlig, at de kan bruge krudtet på noget mere meningsfyldt smiley

    Jeg er sikker på at "mine" hvalpe ville have klaret sig fint uden den store socialisering, men på den anden side, skader det heller ikke, at hvalpene har mødt lidt udfordringer.
    Det meste af grundlaget for en velfungerende hund ligger i udvælgelsen af avlsdyr og efter at have ejet et par "skravl", lægger jeg megen energi og arbejde i, at møde anerne til de hanhunde, jeg overvejer. Tævelinjerne kender jeg.


  • #4   13. okt 2017 For øvrigt har Ghini en enkelt brist, grundet manglende socialisering hos opdrætter smiley hun tisser ikke på græs, kun på grus og i skovbunden. Hun havde aldrig set en græsplæne, da hun kom til DK. Opdrætters grund bestod af klipper og blåbærbuske.
    Der er lavet studier, der viser, at hvalpe foretrækker at tisse og skide på de underlag, som de præsenteres for i 7./8. leveuge, det har hun åbenbart hørt om smiley


  • #5   13. okt 2017 Jeg synes det er vigtigt at skelne mellem miljøtræning og socialisering.

    Nu har jeg jo et kuld liggende herhjemme og har måttet tage stilling til hvor meget og hvor lidt.
    Og i den henseende er socialiseringsdelen blevet ret nedprioriteret i forhold til helt basal miljøtræning (dagligdagslyde, høje, pludselige lyde, forskellige underlag, der også stimulerer sensorisk og andre helt grundliggende ting) og motorikudvikling/stimulation.

    Hvalpene er præget på mennesker - hvalpebesøgende og os selv, naturligvis. Omfanget er jeg egentlig tilfreds med.

    Hvad angår mere omfattende miljøtræning tror jeg i bund og grund ikke er et behov hvalpen har indenfor de første 8 leveuger, det er nok bare en lille håndsrækning til de kommende ejere, hvis man får den præsenteret for det. Det har vi ikke gjort i.


    Socialisering med andre hunde og mennesker med turban (osv) vil jeg slet ikke rode med. Det er ejernes valg.
    Jeg tror på, at den gode og robuste hund vil gå til nye ting og oplevelser med krum hals, og kun ejerne ved, hvad der er relevant for den.

    Samlet set er det for mig et både/og...
    Jeg tror hvalpe tager skade af, at man nurser dem.
    Jeg tror de gror af, at man udfordrer dem.
    Jeg tror ikke de skades af samvær med mennesker - omvendt tror jeg ikke det er altafgørende i forhold til et godt hundeliv.

    Jeg ville aldrig lade dem helt være ud over de første 2-3 leveuger.
    Jeg tror ikke på at det giver væsensmangler at være i hænder.

    Jeg tror at et sterilt miljø giver problemer og jeg tror at hunde, der har været i meget små kuld eller alene er mere udsatte end hunde fra store kuld.
    Det kan ikke overvurderes hvad hvalpe lærer af sine kuldsøskende.
    Det kan vi ikke efterligne.


  • #6   13. okt 2017 Præcis som ved mennesker er det en blanding mellem arv og miljø.
    Du kan ikke tage et kuld hvalpe fra en mentalt svag linje og "rette dem op" med ekstra prægning. Genetikken styrer meget. MEN - god prægning kan gøre at præcis det kuld kan få redskaber til at håndtere svære situationer.


  • #8   13. okt 2017 Nogen der har den glimrende artikel om/af opdrætteren, der ikke socialiserer?

  • #10   13. okt 2017 Der var den!
    Den har været postet herinde før

    http://www.collared-scholar.com/more-harm-than-good-3-reasons-why-i-never-socialize-my-puppies/



  • #11   13. okt 2017 Min erfaring, både fra køb af hvalp fra anden opdrætter og egne kuld, har vist mig at "socialisering" er nærmest ligegyldigt hos opdrætter - andet end de almindelige hverdagsting alle hvalpe forhåbentlig bliver udsat for.

    Min ene race (azawakh) er meget speciel og opdrættere verden over taler stolpe op og ned om hvor vigtig socialisering er. Jeg kan så bare se på de tre jeg har haft at de har haft 100% deres forældres sind og det UANSET hvordan de er blevet (eller ikke blevet) socialiseret. I øvrigt kan jeg jo så se at i ét og samme hvalpekuld kan der være hvalpe som bliver mest som moren og dem der tager efter faren - det i sig selv bakker jo også min teori op, for de bliver jo immervæk socialiseret ens.

    Jeg synes der er gået total hysteri i ordet socialisering, hvis jeg skal være helt ærlig. Ja, man skal, når man får sin 8-10 uger gamle hvalp hjem, da ud i verden og præsentere den for livet, men en mentalt sund hund skal da kunne klare at se nye ting hele sit liv - det skal ikke nås inden de er 16 uger, som efter min mening kun giver stressede hundehvalpe...


  • #12   13. okt 2017 Socialisering kan godt være rigtig positivt, men det er altså kun behjælpende hvis hvalpen er klar til det. Hvis man presser hvalpen ud alverdens ting den slet ikke kan overskue, så er socialisering jo pludselig negativt og har den modsatte effekt end det ønskelige.
    Så for mit vedkommende, så længe socialiseringen sker i hvalpens tempo, så er det en rigtig god ting!

    Miljøtræning derimod (forskellige overflader, genstande, lyde og steder) er super vigtigt. Endnu vigtigere end socialiseringen.


  • #14   13. okt 2017 For mig er det essentielle, at man køber en hvalp, der er vant til det miljø, den skal fungere i fremadrettet. Det giver størst succes.

    Har man fire larmende børn og flere husdyr, så vil en hvalp opvokset i fx en lydisoleret stald eller lejlighed hos en ældre dame få sig et kulturchok, uanset dens mentale styrke.
    Og omvendt - en hvalp opvokset med masser af liv, får svært ved at finde ro i det stille hjem hos en uerfaren ejer.
    Jeg har personlig erfaring med begge dele, og det giver størst chance for succes med en hvalp fra lignende miljø, som det den skal leve i fremadrettet.
    Jeg har set enormt meget stress hos hvalpe, der flyttes til et miljø modsat hvad den er vant til, og det giver en rigtigt dårlig start i de vigtigste uger af dens liv: prægningsfaserne.

    Jeg ser massevis af hunde fra stald/hundegårdsopdræt, og de fungerer ofte rigtigt, rigtigt skidt i verden. De er ikke vant til menneskekontakt, trafik, indlæring af nogen art, hverdagslyde osv osv.
    Jeg er slet ikke i tvivl om, at et beriget miljø hos opdrætter er altafgørende for fremtiden - med mindre hunden naturligvis skal leve i et lige så uberiget miljø hos ny ejer - så fungerer det sikkert glimrende, og så er vi tilbage til min første sætning: det handler om hvad hvalpen skal fungere i fremadrettet.

    Vi snakker slet ikke fræsen rundt til alverdens fremmede situationer med hvalpe under 8 uger. Det er unødvendigt. Jeg tænker på helt almindelig omgang med hunde, mennesker, børn, underlag, genstande, lyde, haven, vand, tilvænning til halsbånd og line osv. Dét er vigtigt - lige så vigtigt som udvælgelse af forældredyr med mental balance.


  • #16   13. okt 2017 Det er en væsentlig pointe, Isabelle, at meget af det, man udsætter hvalpene for ikke handler om at forberede dem eller forhindre frygtsomhed, men for at kunne hjælpe den til rette match.

  • #19   13. okt 2017 Phew .. der er godt nok kommet en del kommentarer, tak for interessen for noget, der undrer mig en hel masse smiley

    Jeg prøver at pille lidt ud af jeres indlæg og kommentere - hvis det har interesse - det kommer lidt i hop og spring.

    Og faktisk mener jeg, at de, der er toneangivende i debatter, bør være varsom med at skrive ting, der kan forstås som at "det behøver man ikke for det er spild af tid, og alt er genetik"

    Jeg tænker ikke det er spild af tid?
    Jeg kan som sagt blot undre mig over, at var det så vigtigt som du mener det er, så giver Flax ingen mening.
    En hundehvalp, som da jeg kom og hentede ham i Tjekkiet, boede i en hundegård med sin mor og søskende (nej, ikke et "mørkt og skummelt sted, men dog en hundegård), han STANK af pis og var fedtet i pelsen.
    Men for filan han var glad, han var frimodig, han havde ingen forbehold overfor noget eller nogen, han var lynhurtig til at afreagere på de situationer han eventuelt reagerede på.
    Han boede inde hos mig - jeg elsker at når jeg gør rent, høre HØJT musik. Han var ligeglad.
    Vi har klinker i stuen, parket i køkkenet, tæppe i entreen - ingen problemer, han mosede bare ind.
    Vi har en stejl trappe til 1. salen som jeg ikke er enormt glad for at hundene benytter (trappen), den tog han i stiv pote (ved en fejl) og myldrede op af. Da jeg selv ville op og hente ham, myldrede han ned af den igen.
    Seriøst - vi taler her om en hund, der ikke har været ude af matriklen, og den havde aldrig været inde i huset hos opdrætter.
    Men det burde jo så ikke helt kunne lade sig gøre, eller hvordan skal jeg forstå det ?

    Jeg fik en aussie som var bange for ALT !! Hun havde boet i huset i 8 uger hos opdrætter - hun var blevet "vænnet til" en masse ting - og hun pakkede HELT sammen overfor andre mennesker, andre hunde, andre ALT !
    De eneste hun var fri overfor var naturligvis mig og eksen, min venindes hund som hun kendte og min egen sch-hund.

    Så nej, jeg vedholder altså mit postulat om, at det i høj grad har noget med genetik at gøre. Ikke alt, men mere end folk umiddelbart mener.

    Jeg har aldrig haft en sch (af brugslinier) eller en malle, der var ringe i væsenet. Ingen af mine 3 schæferhunde og 4 maller var fra samme kennel og de var allesammen vokset "forskelligt" op.

    De var / er bestemt forskellige - men væsenet var der ikke noget at pille ved.


  • #20   13. okt 2017 Jeg vidste ikke lige noget om, at det var en god idé at lave fyrværkeritræning, da jeg fik Lina. Hun var rædselsslagen sin første nytårsaften og er stadig utryg ved fyrværkeri. Kela og Fie fik fyrværkeritræning fra de var 6-7 uger gamle. Begge de to er fuldstændig ligeglade med den slags larm.

    Ingen af mine har fået fyrværkeritræning - og kun en af dem, har været usikre i fyrværkeri.
    Jeg kan på ingen måde forestille mig, at opdr af maller spiller CD´er med dagligdags larm, torden og fyrværkeri for deres kuld.
    Men - lydfølsomhed er bare ukendt i min race.

    Prægning ? Nope - arv.




  • #21   13. okt 2017 Jeg ser massevis af hunde fra stald/hundegårdsopdræt, og de fungerer ofte rigtigt, rigtigt skidt i verden. De er ikke vant til menneskekontakt, trafik, indlæring af nogen art, hverdagslyde osv osv.

    Igen - kuldet med Flax.
    De tre af dem kom til henh Østrigs politi og militæret i Tyskland.
    Jeg tænker,at man ikke kan bruge nervefræsere de steder ?


  • #23   13. okt 2017 Jeg synes der er gået total hysteri i ordet socialisering, hvis jeg skal være helt ærlig. Ja, man skal, når man får sin 8-10 uger gamle hvalp hjem, da ud i verden og præsentere den for livet, men en mentalt sund hund skal da kunne klare at se nye ting hele sit liv - det skal ikke nås inden de er 16 uger, som efter min mening kun giver stressede hundehvalpe...

    Det kan også være en grund til alle de problemer folk herinde skriver om ?
    Jeg har aldrig haft problemer med alene-hjemme f.eks - eller at jeg ikke kunne få min Fido renlig, eller at han kun turde pisse i haven og den slags.
    Gud ved om det havde været anderledes hvis jeg havde haft en to-do liste som skulle udfyldes asap ??

    Jeg mødte en med en tæve, som bare IKKE kunne lide mennesker. Den skulle da lære det, ja den skulle så - så hun forsøgte at lære den at "dutte" til folk, så den kunne finde ud af, at de var søde .. jo, en fuldblodsbrugsting .. gu ved, hvornår den holder op med bare at dutte smiley


  • #24   13. okt 2017 Socialisering kan ikke gøres for meget men det kan gøres mangelfuldt iflg Lorenz og det synes jeg jeg ser. Hunde er individer, det som den ene synes er ok gør den anden måske ikk. Og hunde behøver heller ikke alle väre ens. Nogle elsker alle, andre gør ikk. Det bør der väre plads til at rumme som ejer. Presses en hund kommer problemerne er min erfaring. Så socialisering og miljø training er ikke et problem som jeg ser det. Problemet er snarere at ikke alle ejere kan läse deres hund og se hvad dette unikke individ foran dem Präcis har brug for lige nu I denne givne situation på denne givne dag.

    Nu er jeg ikke Lorenz men kun Lafrenz .. men jeg synes det giver god mening, det der.


  • #25   13. okt 2017 Fasetænkningen kender vi også fra mennesker - og også den fatalistiske forudsigelse. Når man det ikke er alt tabt.

    Jeg er drønuenig på både menneskers og hundes vegne.

    Vinduet er ikke lukket, der er blot kommet mange flere, der også skal have opmærksomhed.



  • #27   13. okt 2017 Fasetænkningen kender vi også fra mennesker - og også den fatalistiske forudsigelse.

    Jeg er helt hægtet af lige her - kunne du gøre mig den tjeneste, at skrive det så jeg måske også kunne forstå det der "fatalistiske forudsigelse" ??


  • #28   13. okt 2017 Jeg tror at et sterilt miljø giver problemer og jeg tror at hunde, der har været i meget små kuld eller alene er mere udsatte end hunde fra store kuld.
    Det kan ikke overvurderes hvad hvalpe lærer af sine kuldsøskende.
    Det kan vi ikke efterligne.


    Det tror jeg du har helt ret i, og heldigvis findes der vel ingen opdrættere, der lader hvalpene stå alene fra fødsel til udlevering.
    Det med de små kuld / alene hvalp, giver jo iøvrigt rigtig god mening når man tænker på chi´erne.


  • #29   13. okt 2017 At man forudsiger at alt er tabt hvis man ikke socialiserer mens det såkaldte socialiseringsvindue er åbent.


  • #30   13. okt 2017 #4

    Det har jeg hørt om før, Kirsten - det er lidt spøjst at de har det på den måde, vores hunde smiley


  • #31   13. okt 2017 #29

    Tak smiley


  • #33   13. okt 2017 #32

    Nej Isabelle - det er jo for pokker en af pointerne i min tråd.

    Jo stærkere hunde, jo færre problemer, jo mindre brug for socialisering .. som jeg ser det.

    Men det virker som om, at folk er ret enige i, at en opdrætter, der IKKE bruger oceaner af tid på at vænne sine hvalpe til alverdens ting, er en skidt opdrætter ?

    Og der tænker jeg - næ, h*n har bare valgt at opdrætte en mentalt stærkere race.

    Ikke ???


  • #36   13. okt 2017 Jo. Og de ikke så (som fx Mallen) så mentalt stærke racer, har muligvis brug for noget ( tidlig prægning), Mallen ikke har brug for.

    Så når en opdrætter af maller ikke bruger ligeså meget tid på at introducere hvalpene til en masse ting som en opdrætter af eurasier, så kan man ikke retfærdigt sige, at malleopdrætteren er dårligere end opdrætteren af eurasier.

    Ikke ?


  • #37   13. okt 2017 Personligt synes jeg det er helt fint at ikke alle hvalpe er ligeså frygtløse som mallehvalpe smiley :D



  • #38   13. okt 2017 Du har da en race, der er præcis magen til lige der smiley

  • #39   13. okt 2017 Kors i skuret, da Nuser fik hvalpe så jeg den skinbarlige virkelighed.
    Nøj, der er krudt i sådan nogle og nøj, de bider hårdt og kompromisløst.
    Jeg synes schæfer er rigelig slem - de der var som at bade med piratfisk smiley :D
    SÅ fascinerende!

    Men sådan nogle egenskaber passer kun ind hos de få smiley


  • #40   13. okt 2017 Ja, på den måde er de lidt mere .. men mht mod og frimodighed, synes jeg ikke der er den store forskel på de to racer når de er hvalpe smiley

    Jeg ser iøvrigt Anne engang imellem - det er dæleme en fin hund og hun er endt et rigtigt godt sted heldigvis smiley


  • #43   13. okt 2017 Ja, på den måde er de lidt mere .. men mht mod og frimodighed, synes jeg ikke der er den store forskel på de to racer når de er hvalpe

    Neeej, det er der jo ikke.
    Det er alt de de bruger det til, der varierer lidt i omfang og styrke smiley

    Fedt at høre at hun trives. Hun er SÅ skøn en hund og fortjener at blive både klappet og trænet smiley


  • #44   13. okt 2017 Ingen skriver at hunden ikke kan lære ting efter prægningsvinduet lukker ned - i hvert fald ikke nogen med forstand.
    Men det er en fact at hunde (og mennesker, og andre pattedyr) lever i faser, og at de er mest modtagelige for prægning i bestemte af dem. Det kan vi ikke komme uden om.

    Mht at nogen har oplevet hundegårdshvalpe fungere godt ude i verden, er ikke ensbetydende med at det er rette vej at gå for alle. Mange gør ikke.

    For det første styres et individ delvist af genetik, delvist af miljø.
    For det andet er der to forskellige reaktionsmønstre på et fejlstimuleret individ (uanset om vi snakker, hund, menneske eller andet pattedyr): man kan 1) trække sig ind i sig selv, eller 2) forsøge at favne verden, uanset hvem man møder.
    Det er vældigt ofte set at et barn fra et dårligt hjem, og en hundehvalp fra dårligt opdræt, "rækker armene ud" efter alt der nærmer sig, bliver hyper (kan mistolkes som glad og aktiv) og bare vil ud i verden med hvem som helst. Adfærden er ikke normal hos småbørn, og for nogle hunderacer er den bestemt heller ikke normal for hvalpe. I den alder skal der være en naturlig skepsis/tilknytning til egen flok/distance til fremmede.
    Bare for at sætte teori bag nogle af de nævnte indlæg, om at hvalp fra hundegård straks sprang i armene på ny ejer.


  • #45   13. okt 2017 Hearthitter, motorisk er schæferhvalpe godt nok kluntede længe.
    Der er mallerne også miles ahead og det undrer mig ikke hvis BC eren også er.

    Brug af tænder går det så ganske fint med, ikke så kluntede der smiley



  • #47   13. okt 2017 Malene -

    Jamen tak for lige at sætte på plads, at Flax og hans brødre på INGEN måde var glade og frimodige .. de var bare så ringe stimuleret, at de hoppede i armene på enhver på deres vej. Godt så smiley smiley smiley smiley smiley

    Den der, den er jo umulig at vinde - så lad os bare sige, at du er den alvidende og kloge lige her, og jeg (og 3 andre henh politi og militærmænd), havde nogle så ringe opvækstede hvalpe, at de hoppede i favnen på enhver.

    Sådan må det være smiley


  • #48   13. okt 2017 Kenzie -

    Malle og schæferhvalpe SKAL være og ER frimodige og glade for mennesker .. man kan ikke bare sætte lighedstegn mellem børn, der er blevet skadet i deres opvækst og så til en turbobrugshundehvalp, med alt, alt for stor appetit på livet.

    Det er ganske enkelt både dumt og udtryk for uvidenhed smiley


  • #49   13. okt 2017 CH -

    Anne bor hos Lars, som har været til DM og VM med sine forrige maller - han er en super fyr, der altid har hunde, der er rare og venlige og "kan alt" - du ved.
    Hun kunne ikke være endt et bedre sted smiley


  • #52   13. okt 2017 #51

    Jamen det er den jo så garanteret også smiley


  • #54   13. okt 2017 De hunde, jeg har haft igennem årene er kommet fra vidt forskellige baggrunde, som burde/kunne have afspejlet sig i deres adfærd efterfølgende: Hundegårdsopdræt, enehvalp i kuld, fjernet for tidligt fra sin mor, omvej over internat, "moderne" opdræt, osv.

    Den eneste, der har bekræftet teorierne omkring "god prægning = velfugerende hund, manglende prægning = lettere problematisk adfærd" er faktisk Lanka.
    Men hendes baggrund bød jo også på SÅ mange udfordringer, at det nok ville have sat spor, uanset hvor stærke gener, hun ellers er født med.
    Og selv med hende, kan jeg jo ikke sige, at det er den manglede prægning, der har gjort udfaldet, da jeg ikke har den mindste kendskab på, hvordan hendes "forfædre" var.....

    Alle de andre af mine hunde, har faktisk været undtagelser smiley


  • Sofie
    Sofie Tilmeldt:
    sep 2013

    Emner: 14 Svar: 107
    #55   13. okt 2017 Min JRT hvalp er fra et staldopdræt, hun har mere end rigeligt gåpåmod og er hverken bange for støvsuger, hårtørrer eller en vaskemaskine der centrifugerer. Hun er meget venlig og imødekommende overfor både hunde og mennesker, også selvom hun åbenbart har været "understimuleret".
    Hun er så langt fra et nervevrag som man kan komme, og tog sin første gåtur, hvor hun både mødte busser, dagplejebørn og en schæfer, i stiv arm. Ingen af vores tidligere hunde, har været så psykisk stabile, så tideligt.


  • #56   13. okt 2017 Jeg må tilstå at jeg også hører til dem der mener at arv er vigtigere end miljø i den her kontekst. Med mine racer har det bestemt ikke været nødvendigt at gøre et meget stort nummer ud af socialisering på miljø og udsætte mine hvalpe for 10000 forskellige ting inden de nåede XX uger. Efter jeg har hentet dem er de bare blevet præsenteret for verden i den rækkefølge den nu kom og har taget det oppefra og ned. Perle havde fx aldrig været ude og kører i tog før sidste vinter, hvor en tur med S-toget blev nødvendigt. Hun gik udenvidere med ind i toget og tog ikke rigtigt notits af turen, men lagde sig bare ned og tog en lur. Clinton nærmest kastede sig ind i toget og lignede en lille dreng der var kommet i Tivoli for at more sig under hele turen. Han var i kategorien 'ekstatisk' og det var en smule svært at forhindre ham i at bounce begejstret rundt mellem sæderne smiley .
    Fælles for de opdrætter jeg har købt hund hos er at de gør meget ud af hvilke hunde de udvælger som avlsdyr og sind/mentalitet/psyke betyder mere for dem end eksteriør.
    Clinton tilhører en race, der SKAL være en daredevil og uden den mindste tøven kaste sig frygtløs ud i noget nyt. Det KAN man bare ikke få hvis man sætter en hund i avlen, der lige skal se tingene an inden den afgør om den tør eller ikke. De skal istedet have tilgangen til noget nyt: FEDT! Lad mig prøve!
    Der hvor det for alvor gik op for mig at avl betyder mere end miljø for en hunds psyke var da jeg overtog Stormy: 3 år gammel avlshan. Boede i hundegård, var totalt utrænet i alt hvad der overhovedet lignede lydighed. Han var født inde i opdrætters hjem, men flyttede i hundegård da resten af kuldet flyttede hjemmefra. Opdrætter tager ikke sine hunde ud og opleve en frygtelig masse uden for matriklen. De bor langt ude i granskoven og kommer kun med når de skal udstilles. Den nemmeste hund og den fedeste træningskammerat EVER smiley
    Jeg ser som træner rigtig mange hunde, der har lidt småissues, som gør livet lidt besværligt for deres ejere. Rigtig meget af dette skyldes at der er blevet avlet på lidt usikre hunde, lidt frygtsomme hunde osv. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at er der noget 'job' der kræver en mentalt meget robust hund, så er det dælme at være 'familiehund'. De forventes at kunne passe ind i enhver familie og de forventes at opfører sig eksemplarisk uanset hvor ignorante deres mennesker er mht hundeadfærd og hundesprog. Alligevel er langt de fleste 'familiehunde' avlet uden den helt store hensyntagen til afkommets psyke. Og det mest almindelige kriterie for at sætte sin tæve i avl er at den er 'sød og rolig' smiley Jeg ville sådan ønske at der var lidt mere selvkritik omkring hvad det er man sætter i avl. Den kan være lige så køn og sød osv. men hvad nytter det, hvis den er rædselsslangen for høje lyde; det vil med stor sansynlighed være noget der kommer til at gå igen hos hvalpene (den slags har høj arvbarhed). Det er ikke fair overfor hvalpekøberne at sælge dem en hvalp, hvor udgangspunktet er skidt og så er jeg ret ligeglad med det er normalt for racen at den let bliver skræmt. De skal da ikke kun være os der vælger en brugshunderace eller en rimelig hardcore terrierrace at have en hund, hvor ikke man skal bruge en pokkers masse krudt på at få hunden til at føle sig veltilpas med en tur på torvet lørdag formiddag.


  • #57   13. okt 2017 Det har rigtig meget med race at gøre;) jeg har jo lige fået en ft Cocker ind af døren, hun var 11mdr og havde ikke set ret meget andet end en boks og haven hos ejer/opdrætter, hun er dæleme ikke bange for noget som helst, moser bare på konstant, reagerer med noget der minder om forbavselse på nyt, fx fjernsyn, støvsuger m.m men ser det en gang og moser så videre, hun er super nem med det, men ærlig talt, jeg foretrækker nu stadig at mine hunde har oplevet lidt af det jeg senere vil udsætte dem for som hvalpe, det er nu alt andet lige lettere både for dem og mig;)

  • #60   13. okt 2017 Lens mig bekendt er der ingen, der skriver det der: ...og at miljø ingen rolle spiller,

    Hvad angår faserne, så er teorierne om dem ikke uimodsagt og hos mennesker mere eller mindre tilbagevist.

    Pointen er for mig at se at miljø kun svært kan kompensere for dårlig genetik.
    Til gengæld kan miljø spolere god genetik.

    Jeg har personligt haft 4 meget velfungerende hunde og jeg har aldrig fulgt nogen liste over ting, den skulle udsættes for inden 16 uger.
    Mine hunde oplever verden som vi møder den og det fungerer fint.

    Der er nogle grundlæggende ting, der skal være på plads. Dels arv, dels udviklingsrum hos opdrætteren. Ellers går det galt.
    Og tidlig prægning på mennesker mener jeg også er en betingelse. (Prægning ikke lig med socialisering).



  • #61   13. okt 2017 Lens -

    Du tolker og tolker og tolker - og jeg kan se, at du "synes godt om" Marlenes indlæg .... og ved du hvad ?
    Jeg magter ikke at tage en diskussion om det indlysende.

    I to må godt mene, at min Flax var understimuleret og istedet for at trække sig ind i sig selv, blev urimeligt udadvendt for at dække over sin dårlige opvækst.
    Det MÅ være jer to skrapsakker, der er i stand til at bedømme min hund - ikke mig, det er jeg helt og aldeles uduelig til.

    At jeg altid - as in ALTID - har haft hunde med stærke væsner, aussien undtaget, kan ikke bruges til noget som helst - mine hunde har bare brugt diverse krumspring til at dække over deres utilstrækkelige prægning og jeg har ganske enkelt ikke været i stand til at se det.

    At jeg nu også skal beskyldes for at opfordre folk til at købe hunde fra Nebraskas ørken .. jamen det er da det jeg gør.
    Anderledes kan det ikke være.

    Beklager - men du og Marlene er alt, alt for kloge til at jeg kan følge med ...

    Jeg må tage hele mit hundehold op til revision og erkende at :

    "Hej, jeg hedder Martine og udover at være elendig til at se hvordan min hund har det, går jeg også og opfordrer kommende hvalpekøbere til at købe hunde i Nebraska."

    "Hej Martine"

    Jesus !!!!!


  • #62   13. okt 2017 Sjovt nok i øvrigt - at Lina er kold overfor brag (inkl. fyrværkeribrag), når vi er i skoven. Havde et tilsvarende lydt, mens hun var indendørs, havde hun reageret.


    Sådan reagerede den ene af mine hunde også - intet når han var ude, men påvirket når han var inde.


  • #63   13. okt 2017 "Pointen er for mig at se at miljø kun svært kan kompensere for dårlig genetik.
    Til gengæld kan miljø spolere god genetik. " Nemlig!
    Jeg hører heller ikke til dem der siger at arv betyder 100% og miljø 0% begge dele betyder noget. Men jeg hører så til dem der mener at arv betyder mere end miljø. Fx bør den artikel der henvises til i et andet indlæg her på forum om aggression hvor det nævnes at man brugte blindehunde som kontrolgruppe fordi de er avlet til at udvise lav aggression, da få nogle klokker til at ringe.
    Prægning er supervigtigt og det gælder især den helt tidlige prægning hvor hvalpen fx lærer at mennesker=sikkert. Men igen så spiller avl altså en rolle for hvor let det er for den lille hvalp at blive overbevist om at menneske=sikkert, fred og ingen fare.
    Og jeg lærer til min død ikke at forstår hvorfor man i nogen racer accepteret at avlsdyrene er tilbageholdne, usikre, nervøse osv. Jeg har da kendt shelties der var selvsikre og frejdige. De duede forøvrigt både som LP-hunde, hyrdehunde og AG-hunde og en af dem blev også eksteriørchampion. Hvorfor skal det ikke være alle forundt der vælger den race at få sådan en god hund. Hvorfor skal flertallet acceptere en lidt småangst hund, der opfatter hele verden som farlig ?
    Det kan være virkelig op af bakke af skulle kompensere for dårlig genetik med socialisering og træning. Jeg gider ikke gå den vej og fatte ikke at der er så mange der bare acceptere at sådan 'er den race nu engang'.


  • #64   13. okt 2017 #63

    Men .. hvis folk begyndte at tænke som du, hvad skulle alle adfærds-dimserne så leve af ?


  • #65   13. okt 2017 Men det ville dælme være et plus for hundenes livskvalitet smiley Der må ikke være sjovt at være et lille væsen der er bange for høje lyde, sorte hunde, biler, fremmede menneske, toget osv osv osv.

  • Sofie
    Sofie Tilmeldt:
    sep 2013

    Emner: 14 Svar: 107
    #68   13. okt 2017 "Bare en standhvalp" hold da op, ja jeg kan da godt se at min hvalp ikke er ligeså god som en, der har boet i et hus.

  • Sofie
    Sofie Tilmeldt:
    sep 2013

    Emner: 14 Svar: 107
    #71   13. okt 2017 #70 Hvad handler det så om, for så længe hunden er sund og glad, så er det vel ligemeget hvor den kommer fra.

  • #75   13. okt 2017 Spændende emne Martine smiley

    Jeg er ikke i tvivl om at arv spiller den største rolle, når vi taler psykisk stærke, eller svage hunde. En hvalp som stammer fra psykisk stærke hunde, vil klare nye oplevelser langt bedre, end en hvalp der stammer fra usikre hunde.
    Man kan socialisere herfra og ind i evigheden, og det kan også afhjælpe noget usikkerhed hos et kuld usikre hvalpe. Men du kan aldrig nogensinde socialisere/miljøtræne nok til at få en 100 % selvsikker/stabil hund, ud af en usikker hvalp. Grundmaterialet skal være i orden.

    Når det så er sagt, så er jeg heller ikke i tvivl om at en stærk hvalp kan ødelægges, hvis den aldrig kommer ud og oplever verden.

    Jeg er efterhånden en halgammel kone.....eller skal vi ikke sige erfaren, det lyder bedre smiley Jeg er opvokset i 70'erne og 80'erne. Dengang var man ikke særligt opmærksom på socialisering, og hvalpe blev ikke slæbt rundt på udflugter, eller udsat for diverse oplevelser. Alligevel blev de fleste hvalpe fine og velfungerende, stærke hunde. Det blev de vel fordi de netop var efter stærke og stabile forældredyr.

    Fint nok at man som opdrætter socialiserer efter alle kunstens regler, så længe at det bliver gjort i et tempo som hvalpene kan følge med i, uden at blive topstressede. Jeg ville bare ønske, at mange opdrættere havde mere fokus på at grundtemperamentet var i top, fremfor at skrive checklister for alle de oplevelselser som et kuld skal udsættes for.


  • #76   13. okt 2017 En anden faktor, i øvrigt, der knytter sig til miljø - tævens væsen og reaktion på omgivelserne.

  • #77   13. okt 2017 CH: Ja, eller også skal det tilskrives arv ? smiley Hvis en tæve reagerer uhensigtsmæssigt på sine omgivelser, er hendes temperament, altså den genetisk arv, vel heller ikke god ?

  • #78   13. okt 2017 Martine jeg siger ikke de ting om din hund... Drop nu det der personlige fnidder I en ellers God debat

    Men du “synes godt om” en, der gør.

    Og du skriver også at det måske ville være noget øv, hvis jeg ikke havde fået ham og han måske har huller ...
    Du skøjter arrogant henover andres - i dette tilfælde min - erfaring og oplevelse.

    Lens knows Best ...

    At du så nu ikke har format til at i det mindste stå ved at du mener dig superiour ...

    Stå da ved din mening - selvom den er tåbelig, så er det jo trods alt din.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #79   13. okt 2017 Jeg tror ikke at man behøver at tænke så meget på det hvis man har en stærk hvalp. Problemet er nok snarere,at mange racer ikke er stærke nok, til de forhold du beskriver. Nu har jeg selv mødt et par Maller der faldt uden for det man burde forvente.

    Her ville det jo være let at sige at det er pga det ene eller det andet. Det forklarer jo så ikke at resten af kuldet klarer sig fint. Hvis man har en race der ikke kan omstille sig, pga at den ikke er vokset op med det, eller oplever det inden den er 16 uger,ville jeg finde det stærkt bekymrende.


  • #80   13. okt 2017 Der er jo - som C.G skriver noget længere oppe - forskel på individer i det enkelte kuld.
    Ellers var det jo bare at sætte kryds ved han / tæve på bestillingslisten.

    Der er nitter i de fleste kuld - at tilskrive dette manglende socialisering på et individ ud af flere .. nej, det ville jeg ikke gøre.

    Og jeg vil da godt lige med fede streger under fastslå, at jeg ikke mener at blot fordi det er en malle, er det lig med at den er fantastisk.
    Og tror iøvrigt at det er sjældent, at man ikke møder mindre heldige eksemplarer af samtlige racer / blandinger.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #82   13. okt 2017 Vi er enige. Jeg tror ikke at det ville ændre noget som helst på de få der falder ud. Jeg tror der imod at der er racer der ikke er så stærke som feks Mallen,og hvor der skal langt mindre til,før at de tager skade. Det er da en synd og skam.

  • #83   13. okt 2017 Jeg kommenterer på det du skriver - så må du jo tænke lidt mere og evt bruge et par minutter inden du trykker "send kommentar" når du nu åbenbart bliver "misforstået".

    Her er et indlæg :

    "Alle muskelhunde er nogle dræbermaskiner - de skal bare dø og det skal alle brune labradors også - og folk, der ejer den slags hunde er nogle .ikhoveder og skulle aflives stående, vha cirkelspark og flyveskaller.

    Det er enormt dejligt i Danmark om sommeren."

    Sådan et indlæg ville jeg ikke trykke "synes godt om" .. men ja, vi ser tingene forskelligt.

    Mht at du nu overhovedet ikke er enig med Marlenes udlægning af min hund - hvorfor skriver du så det ævl om ham selv ???

    No, don´t bother - din selvforherligelse trætter mig - du får ret ...


  • #84   13. okt 2017 Max -

    Jeg tænker at man skal se på avlen mere end socialiseringen i det tilfælde.



  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #85   13. okt 2017 Jeg tænker også lidt på de mange hunde jeg har mødt for år tilbage. Her gik man altså ikke op i sådanne ting. Gik ikke til hundetræning,hundeskov,osv. Alle blev velfungerende hunde.

    Kan en hunde ikke lærer at kører i tog, fordi den ikke har oplevet det inden 16 uge, så er det altså noget galt med avlen. Bare for at tage et eksempel.

    Martine. Enig.


  • #86   13. okt 2017 Kan en hunde ikke lærer at kører i tog, fordi den ikke har oplevet det inden 16 uge, så er det altså noget galt med avlen. Bare for at tage et eksempel.

    Jeg er helt enig.
    Til resten af dit skriv - jamen adfærdsdimmere (ikke alle, men de ringe af dem) er jo super til at spy en masse smarte ord i retning af hundeejere, og tolke ethvert lille signal til noget "NU skal din Fido godt nok ha noget hjælp".

    Men ja - de skal jo også tjene penge .....


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #89   13. okt 2017 AG. Men hvorfor er det så vigtig at den skal nå det inden den er 16uger. Og en masse andre ting for den sags skyld. Uanset race burde den vil være i stand til at begå sig i verden uden at skulle opleve det ene og det andet. Først hos opdrætter og siden hos køber?.



  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #91   13. okt 2017 Det er der vil heller ikke nogen der kan være uenig i. Det mere den med at en hvalp skal opleve en masse før den overhovedet er solgt. Efterfølgende en lang liste som skal nåes inden den er 16uger. Jeg tror det i mange tilfælde vil skade mere en det gavner.



  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #94   13. okt 2017 AG. Der har jeg nu set flere gange her inde. Hvorfor er der forskel på om hunden er konkurrence hund eller familie hund?. En hund med mod og overskud er da ligeglad.

    Det er som om at alt ting skal overtænkes hvad enten det er opdragelse eller træning. For mig er simpelt godt. Selvfølgelig kan det påvirke en hvalp at få for mange indtryk.


  • #96   14. okt 2017 Jeg tror ikke at opdrætters arbejde de første 8 uger afhænger af hvad hunden skal bruges til.
    Det er så basale ting der sker i den periode og handler for mig at se mere om neurolgisk, motorisk og sensorisk udvikling end forberedelse til konkrete oplevelser.

    Jo bedre ballast hunde får med, jo mere vil dens arvelige egenskaber være understøttet og jo mere vil den tilgå verden med overskud - hvad den end skal ud at opleve og i hvilken som helst alder.

    At bruge energien på de konkrete oplevelser (manden med turban, togkørsel) er i mine øjne små nålestiksindsatser, som måske aldrig bliver relevante.

    Kommer hvalpen fra opdrætter med max mod på livet og med en basis af god genetik, tidlig prægning på mennesker og en hjerne og en krop, der er er blevet udfordret alderssvarende, så vil den også nå racens potentiale med alle de variabler det nu indebærer.


  • #97   14. okt 2017 Martine det du läser så negativt om din hund og dig var positivt ment. Det var en ros af dig som ejer og hunde menneske

    Jeg er da ligeglad med at få ros - det har aldrig været min intention herinde.

    Du misser totalt pointen med det du skriver der ?

    Jeg fortæller om en hund, der ikke var socialiseret som I foreskriver (dig og Marlene), og hvordan han var.
    Så skal det liiiige sættes på plads, at det var jeg lige akkurat ikke en skid om og at min hund var understimuleret og havde valget om (som børn !) at gå ind i sig selv, eller blive urimeligt udadvendt .. "Bare for at sætte teori bag nogle af de nævnte indlæg, om at hvalp fra hundegård straks sprang i armene på ny ejer. "

    Mao - det jeg har set er IKKE i tråd med virkeligheden - men den sidder en opdrætter af udstillingshunde derimod med !!!
    Du vælger at trykke "synes godt om" ..

    Og nu skriver du at det ikke var et indlæg, det du skriver, imod mig eller min hund, men derimod en ros af mig som "ejer og hundemenneske" ????
    Ja, og ???
    Din "ros" rækker tilsyneladende kun så langt, at jeg i dine øjne åbenbart var dygtig nok til at tage en skam-opvækstet hund med en ekstrem stor glæde for livet og de ting, der befandt sig i det, og "fylde hullerne ud" ... mao stadig ikke en anderkendelse af mine evner (som jeg i både dine og Marlenes øjne jo helt tydeligt ikke har) til at bedømme min hundehvalp.

    Forsøg nu at forstå, at UANSET hvem der havde fået Flax havde han været sådan - nej, han var måske ikke kommet til VM, men så hvad ? Jeg taler om at UANSET hvem der havde hentet ham i den hundegård i Tjekkiet, havde han været på den måde - og at jeg ALDRIG hverken før eller senere, har set hvalpe med det tryk og den glæde.
    Jeg hentede en ½ søster 1 år senere - stort set same story - hun var glad, hun var udadvendt, hun tog lufteturene, køreturen, sejlturen hjem til Danmark i stiv arm.

    Men nej - det kan jo ikke være rigtigt, for det siger du og Marlene at det ikke er, det er bare mig, der ikke kan se hvor sølle og kompenserende de her to hvalpe var.

    Din "ros" - er her totalt malplaceret og ligegyldig .. din manglende forståelse for at ikke alt er som du læser i en bog derimod .. den er trættende.


  • #100   14. okt 2017 men ok jeg träkker mig fra tråden....

    Det er der ingen, der beder dig om, men hvis du vil bibeholde din sørgmodig dramaqueen rolle, så er det naturligvis dit valg.


  • #102   14. okt 2017 Som sagt - skriver man noget som Marlene gør og du synes godt om, skal man vist være mere end hysterisk optimistisk for at tro på, at der ikke kommer en reaktion.

    Men kald du det bare person angreb, hvis det giver mening for dig.


  • #106   16. okt 2017 Jeg må indrømme, at jeg bliver trist, og lettere irriteret over, at folk tilsyneladende mener, at det er helt normalt for visse racer, at de ikke er så nervefaste smiley
    Ifølge min bedste overbevisning, skal INGEN racer være usikre. Visse racer må gerne være reserverede overfor fremmede (nogen racer skal være meget reserverede/mistroiske overfor fremmede). Men det er jo absolut ikke det samme at være reserveret, som usikker.

    En race som chi bliver ufatteligt tit udhængt og udskældt for at være et hysterisk, arrigt og gøende lille usikkert kræ.
    Men sådan bør chi bare slet ikke være. Det er en ufattelig selvbevidst, selvsikker lille hund. Som normalt er modig og social, hvis den kommer fra den rette baggrund.
    Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det har ødelagt rigtigt meget for chi'en at blive modehund, både fysisk og psykisk. Nøjagtigt som det også har ødelagt rigtigt meget for andre racer at blive populære smiley

    Jeg ville et eller andet sted ønske at der var mere "konkurrence" på opdrætterområdet, så folk blev tvunget til at sigte højere, når man avler. Hvis man kan sælge alt hvad der bliver produceret af hvalpe, behøver man ikke at gøre sig de store overvejelser omkring krav til avlshundene. Bare se på EB smiley Hvordan fa'en man kan få 20.000 kr for en så skamavlet og usund hund, forstår jeg simpelthen ikke ? Jeg kunne forstå det, hvis forældredyrene var gennemtestet og raske. Men mange af EB opdrætterne bruger jo lystigt syge hunde i avlen, og køberne er enten ligeglade, eller ved ikke bedre smiley

    At være opdrætter er et kæmpe stort ansvar. Ikke alle tager det ansvar lige seriøst smiley


  • #107   16. okt 2017 "Jeg må indrømme, at jeg bliver trist, og lettere irriteret over, at folk tilsyneladende mener, at det er helt normalt for visse racer, at de ikke er så nervefaste" Helt enig smiley Jeg må tilstå at jeg tror at det hænger sammen med at folk - incl rigtig mange opdrættere - ganske enkelt ikke aner hvad nervefasthed, sikkerhed osv er. Jeg oplever jo fx i terrierkredse at mange tror at deres hanhund er en virkelig selvsikker hanhund fordi han ryger frem efter andre hanner. Nej, gu er han ej; han er faktisk præcis det modsatte! En hund der er bange for fremmede antages at være reserveret overfor fremmede osv.
    Folk - igen incl mange opdrættere - aner ganske enkelt ikke hvor fedt det er at have en nervefast og selvsikker hund. Har man først prøvet at have sådanne hunde så føles alt andet ganske enkelt som nitter. Rigtig mange mennesker har ikke prøvet at have nervefaste og selvsikre hunde og derfor 'lader de sig nøje' med hunde der fx er usikre og synes at det er OK at man har en alenlang liste med et 'pensum' som man skal igennem ned hvalpen.
    Egenskaber som nervefasthed, selvsikkerhed, mod osv er absolut ikke i modstrid med de forskellige racers mentale særprøg som fx at være reserveret overfor fremmede - eller det modsatte smiley Det ødelægger ikke et hyrdeinstinkt eller et vagtinstinkt. Det ødelægger ikke evnen til at apportere, gå et spor eller sidde i sofaen. Det giver istedet hunden en mentalt overskud til lettere at kunne kapere alt det som verden byder den. Det er i min verden akurat lige så vigtigt som den fysiske sundhed.
    Alt bare er tusind gange nemmere med en hvalp med en ordentlig psyke smiley



  • #109   16. okt 2017 Det er der vist ingen der gør smiley Det jeg harcelere lidt imod er at nogen undskylder fx usikre hunde med at der er forskel på racer eller at man ikke lige fik socialiseret Fido på damer i grønne bluser.
    Ja, GU er der forskel på racer, men selv signalfølsomme racer eller racer med lav drift osv har dælme et nemmere liv, hvis de har en stærk psyke. Og det er der altså ikke noget modsætningsforhold i. Jeg har gennem livet kendt mange eksemplare af racen Shetland Sheepdog. HOLD OP hvor har mange af dem en ringe psyke smiley Der er rigtig mange af dem der nærmest er bange for deres egen skygge. Folk lever med det og siger at sådan er racen for den er følsom og bla bla bla. Rigtig ærgeligt at lade sig nøje med sådan en hund (og synd for både hundene og racen), når der rent faktisk finde shelties, der er nervefaste og ikke lader sig skræmme af hvad som helst. Det er jo ikke fordi de hunde har mistet deres signalfølsomhed og ekstreme samarbejdsvilje og de er stadig nærmest 'født lydige'.
    Jeg er helt med på at der er forskellige perioder i hundens udvikling; jeg har fx en teen-age hormonbombe lige pt. Jeg anerkender også fuldt ud vigtigheden af tidlig prægning og jeg er ikke uenig i at miljøtræning er en god ide med sin hvalp når man har hentet den så den bliver fortrolig med og tryg i den verden den skal leve i. Der hvor kæden hopper totalt af for mig er, når folk skriver alenlange lister med tusindvis af ting som deres hvalp skal udsættes for inden vinduet 'lukker' ved 16'ende uge. Eller når opdrættere nærmest helt hysterisk haster rundt med hvalpene; de skal køre bil, på gågaden, møde en hindu og en gammel dame med rollator osv osv osv. Jeg vil langt hellere have at opdrætter er kritisk med sit valg af avlsdyr og kun avler på frimodige, selvsikre, nervefaste dyr istedet for nogen, der mangler lidt hist og pist.
    Det gør det hele SÅ meget nemmere for hvalpekøberne og hundene er langt bedre rustet til at fungere godt i en verden, der ligger meget langt fra 'skovens dybe stille ro'.
    ... og det gælder altså uanset race/racer! Det er dælme ikke OK at lave hunde, der helt grundlæggende har svært ved at blive trygge i den verden vi byder dem at leve i. En hvalp med en stærk psyke har langt mere overskud til fx at generalisere sine oplevelser og drage den konklusion, at når de mennesker jeg bor hos=sikkert så er alle mennesker nok=sikkert eller at når bilen=sikker så er toget nok også=sikker.
    Jeg har set alt alt for mange familiehunde 'kæmpe' med lidt halvdårligt sind (af alle mulige racer og blandinger) til at jeg kan noget som helst andet end være fortaler for, at have lidt mere fokus på avlshundenes psyke og lidt mindre på at udsætte dem for alt muligt mærkeligt i løbet af de første 8 uger.


  • #111   17. okt 2017 Mette: Lige præcis !! Jeg har også gentagne gange undret mig over hvorfor folk de affinder sig med at have usikre hunde ? Og bare accepterer, at sådan er racen bare ? smiley

    Sådan er der ingen racer der bør være ! Usikkerhed er totalt ubrugeligt, uanset om vi snakker familiehunde, eller arbejdshunde.
    Jeg havde en bekendt der opdrættede hyrdehunde (udstillingslinjer). Og samtlige af de hunde var usikre, med ret dårlig afreaktion. Men det blev accepteret, som værende helt normal adfærd for racen ? smiley

    Temperament bør helt klart vægtes højere, specielt indenfor udstillingsverdenen.


  • #122   22. okt 2017 Min egen personlige mening er, at hvalpe ikke har godt af at få lov til at være alt for magelige.
    At knokle for maden tror jeg på er vigtigt - dog synes jeg at det, I refererer er sat noget på spidsen smiley

    Hvorfor kæmpe, hvorfor arbejde, hvis alt bliver serveret?
    Hvalpe skal i mine øjne udfordres, ikke nurses - ud over de første uger.
    Det synes jeg generelt at tæver er ret gode til.


  • #124   22. okt 2017 Ja, det er læring.. handler ikke om medfødt mod, men om motivation, der kan stimuleres.

  • #126   22. okt 2017 Vi har fået os en ordentlig bunke fightere... slut med at die ved 3-4 ugersalderen og 8 søskende inden da.
    Du milde, det går for sig ved madskålene nu...

    Et par af tøserne har lidt madforsvar i tilgift... ak ja. Alt har sin konsekvens.


  • #129   22. okt 2017 Man begriber det ikke KH smiley

  • #131   22. okt 2017 Bellen vil gerne tosse med dem - men patterne er hendes og hendes alene smiley

    profilbillede
  • #133   22. okt 2017 Det er altid det med balancen.
    Vi hjælper gerne vores hunde med at løse små problemer (bold under skabet o.lign), men kun dem, der er umulige at løse og kun, hvis de spørger om hjælp.

    Hjælpen er nogle gange bare lidt støtte til at løse opgaven.

    Jeg synes det har gjort dem ivrige problemløsere, der altid lykkes og som ikke bliver frustrerede eller opgivende når noget er stærkt udfordrende.


Kommentér på:
Socialisering i hvalpeperioden / stærk psyke

Annonce