{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.921 visninger | Oprettet:

Canis' klikkerinstruktør uddannelse/kursus {{forumTopicSubject}}

Er der nogen herinde, der har taget det? Jeg er meget interesseret i at høre, hvad I synes om det - og hvad I har valgt at bruge det til?

Drømmen er jo at kunne undervise et par timer om ugen, men jeg ville føle mig mere tryg, hvis jeg havde en smule uddannelse i at undervise, bag mig. Det falder mig egentlig ret naturligt, når jeg er ude blandt mennesker, men det forpligter jo også, hvis man starter egne hold, så det ville være super fedt, med lidt uddannelse eller nogle kurser inden. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Canis' klikkerinstruktør uddannelse/kursus
  • #1   20. apr 2019 Jeg overvejede det sidste år. Blot for at have klikkeruddannelsen.
    Men efter et åbent hus arrangement tænkte jeg at det ikke var noget for mig. Om det så bare er det danske Canis der er sådan ved jeg ikke. Men jeg var virkelig skuffet.
    Jeg har taget det gratis e-mail kursus igennem Canis for mange år siden og det var faktisk fint.

    Jeg er uddannet dkk instruktør i hvalp/unghund og rally og tager nu den helt nye agilityuddannelse som har fået et kæmpe boost og virker rigtig fin.


  • #2   20. apr 2019 #1 Åbent hus i forhold til klikkerinstruktør uddannelsen, eller et urealateret arrangement?

    Uddannelsen foregår på norsk, og det ved jeg ikke heeeeelt om er optimalt for mig smiley Lyder spændende med agility!


  • #3   20. apr 2019 Det var bare et Canis åbent hus arrangement. Ikke med henblik på uddannelsen, men de talte da om den.
    Man kunne få lidt gratis undervisning og vejledning.
    Jeg troede bare at niveauet var noget højere i Canis.
    Hvis jeg skulle tage klikker uddannelsen vil jeg tage til hund og træning.
    Jeg har været i online Say Yes dogtraining i mange år og det er jo også bygget op på klikkerprincipper/shaping så jeg har dermed en hel del erfaring med klikkertræning. Så virkede niveauet i Canis bare lavt. Men måske var det kun der hvor jeg var?!


  • #4   20. apr 2019 Træner du ikke i en klub? For de mangler jo ofte instruktører og betaler ofte gerne uddannelse hvis man vil undervise lidt i klubben.
    Så får man jo også god erfaring


  • #5   20. apr 2019 #3 Hmm ja - altså som sagt, ville jeg jo primært have uddannelsen for at lære noget omkring det med at lære fra sig, undervise andre mv. Selvfølgelig er det altid godt at lære nogle nye principper, metoder eller måder at gøre tingene på, men det er ikke det, der er min primære motivation smiley

    Hund & træning har jeg også kigget på, desværre er jeg bare ikke sikker på at komme igennem den, fordi jeg har det ikke godt med de der lange 8-timers dage, det kan jeg ikke holde til. Og det ville være ærgerligt at "teste" med 43.000 kroner..

    #4 Jeg træner ikke i klub, nej - træner hos diverse private smiley Jeg havde godt overvejet at blive uddannet gennem DKK, men det hænger ikke rigtig sammen med et håb om at kunne lade hundetræning være et levegrundlag på et tidspunkt, når man kun har en arbejdsevne på 5-10 timer om ugen. Hvis jeg skal bruge 2-3 timer af dem, på frivillige hold (mod gratis uddannelse, selvfølgelig), så er det en stor reduktion i indtægten. smiley

    Og af hvad jeg forstår, så bliver ens DKK-uddannelse "forældet", hvis man holder en pause med at undervise i mere end 2 år. Så selv hvis jeg blev uddannet gennem DKK, og underviste et par år, for derefter at gå selvstændig, så ville min uddannelse vel i princippet ikke rigtig tælle længere, efter 2 år ?


  • #6   20. apr 2019 Altså papirerne kan de jo ikke tage fra dig når du først har taget eksamen smiley
    For at kunne bruge den i DKK skal du efteruddannes ca hvert 2. år. Men som privat er der jo ingen regler.


  • #7   20. apr 2019 Det er jo det - i princippet kunne jeg bare starte op noget nu. I princippet kunne min søde kæreste starte noget op uden videre smiley !

    Men jeg føler mig ikke heelt klar til at påtage mig det ansvar endnu, jeg føler lidt et behov for enten noget uddannelse, at gå føl eller lignende, før at tage springet alene smiley


  • #8   20. apr 2019 Det er helt sikkert bedst at tage uddannelsen og få noget ballast inden du selv starter op.
    Erfaring kan man ikke få nok af.
    Og det er super at have nogen at sparre med


  • #9   20. apr 2019 Præcis, det er helt klart også det jeg tænker smiley

  • #10   20. apr 2019 Jeg har taget uddannelsen hos Hund&Træning, så jeg kan ikke hjælpe i forhold til Canis, men jeg ville bare lige kommenterer på #5 smiley

    Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvad det er, som trætter dig, men dagene er fordelt ca. 50/50 med undervisning og træning ude med egen hund, så det er ikke 8 stive timer man skal sidde og lytte.
    Men hvis du mest vil lære om at undervise, så kan det godt være, at du bliver en smule utålmodig på den uddannelse smiley de første halvandet - 2 semestre handler mest om læringsteori, træning af egen hund, hvordan man indlærer øvelserne korrekt osv.. Hvordan man underviser, håndterer forskellige situationer på træningspladsen osv. kommer først til sidst.


  • #11   20. apr 2019 #10 Det er også godt med noget input, i forhold til den uddannelse! smiley Det, der trætter mig, er simpelthen bare at være ude blandt andre mennesker - jeg er godt og grundigt smadret allerede efter 3-4 timer, desværre smiley

    Jeg har selvfølgelig ikke noget imod, at lære mere omkring indlæring af øvelser, jeg tænker bare umiddelbart at jeg er ret godt med på den front - men man kan jo altid lære mere! smiley


  • #12   20. apr 2019 #11
    Ja okay, det er lidt svært at gøre noget ved så smiley . Så lange er dagene jo bare desværre, og der er gerne 7-8 stykker på uddannelsen, så det er mange mennesker at skulle forholde sig til.


  • #13   20. apr 2019 Ja, og det er lidt det, der er svært at vurdere. Altså jeg klarede det jo ifbm. 8-timers førstehjælpskursus, da jeg skulle have kørekort, men det var virkelig hårdt at komme igennem. Så det ville være lidt af et sats, synes jeg - både med pengene, med min psyke, men også fordi jeg ville jo optage en plads, for en anden, der potentielt kan komme igennem uden problemer.. smiley

  • #14   20. apr 2019 Altså du skal jo ikke betale det hele på en gang, men 5000,- er også meget at smide efter noget, som man må droppe igen efter en gang. Og nogle gange er det også weekender, hvor man er af sted både lørdag og søndag i 8 timer. Der var jeg i hvert fald træt søndag aften.

    Den er svær. Jeg kan i hvert fald godt forstå, at du er i tvivl! smiley


  • #15   20. apr 2019 Ja, det tror jeg virkelig ikke ville gå for mig smiley Jeg har ellers hørt meget godt om deres uddannelse og træning generelt.

    Underviser du så nu? smiley


  • #16   20. apr 2019 Jeg har taget klikkertræner og klikker-instruktør hos Canis og jeg kan kun anbefale det.

    Jeg er nu i gang med adfærdsrådgiveruddannelse hos H&T og selv om begge steder er hundetræning baseret på klikkerprincipperne er det meget forskellige tilgange til det.
    Jeg kan af gode grunde ikke udtale mig om H&Ts klikkeruddannelse, for jeg har ikke taget den.

    Canis har et koncept som virker til det meste. Deres træning er struktureret og systematisk og det tiltaler en ingeniørtype som mig. Der bliver kigger på de mindste detaljer i træningen. Din timing af klik, signaler, hvordan du står, hvornår du haæver eller sænker kriterier og meget, meget mere. Det giver efter min mening træning af høj kvalitet.
    Uddannelsen er ikke i en hundesport, selv om det primært er lydighed der trænes, men mere en uddannelse i generel træning af dyr og hunde.

    Hvis jeg var i tvivl ville jeg læse både "Lydighedstræning i teori og praksis" og "KLIK dig til succes". Kan du bedst lide den første, er det canis og kan du bedre lide den anden er det H&T. Jeg synes bøgerne afspejler meget godt de forskalle der er i træningen de to steder.


    Jeg er lidt nysgerrig AG: Hvorfor mener du at canis er af lav kvalitet?


  • #18   20. apr 2019 Randi
    Det var mange ting og hele oplevelsen som helhed, der gjorde mig lidt rystet. Men det var jo min personlige oplevelse.
    F.eks at andre fremmødte gæster lige kunne låne en af mine hunde og træne lidt på. smiley
    F.eks ved grundindlæring af STÅ der skulle man lokke sin hund i dæk med en godbid på næsen, vente til hunden rejste sig og så klikke og belønne.
    F.eks at man ikke måtte belønne for hurtigt efter klik. Der skulle gå 3 sekunder.



  • #19   20. apr 2019 #17 Spændende, kan se at de skriver, at nogen har fået lov til at tage uddannelsen gennem revalidering. Så kunne det godt tænkes, at jeg kunne få lov til at gøre det, gennem mit ressourceforløb! Men om kommunen vil betale, ved jeg så ikke..

    Jeg læser denne uddannelse som værende mere adfærds-relateret end trænings-relateret, men det er selvfølgelig også fint smiley


  • #20   20. apr 2019 AG - der må næsten ligge ved træneren og ikke canis tænker jeg. Tog deres gratis online kursus for år tilbage og sidder med lydidheds-bogen lige ved siden af.
    Begge steder blev forklaret, at belønningen ikke behøver komme i sekundet der klikkes, men at tiden heller ikke skal trækkes med vilje... altså kort sagt: beløn så hurtigt, som det nu er praktisk muligt.

    Medmindre konceptet er ændret siden da (Det kan self sagtens være), så må 3 sek reglen da nærmest være eget påfund - men at man videreudvikler på tidligere lærte metoder er jo slet ikke usædvanligt (eller forkert).
    Vil man 100% "the Canis way", så skal man nok lære det fra originalen.

    Jeg har også været på et par kurser med H&T og synes umiddelbart at tilgangen virker lidt mindre fanatisk (Men kan kun sammenligne med canis-bøger, ikke praksis).


  • #21   20. apr 2019 #15

    Jeg har været så glad for at gå der og har lært rigtig meget!

    Randis beskrivelse af Canis i #16 passer nu også ret godt på hvordan jeg oplever h&ts tilgang til træning.

    Ja, lige nu er jeg blevet en del af en agilityklub, hvor jeg så har mine egne hvalpe- og unghundehold. Jeg bruger det til at få erfaring i at undervise og til at prøve nogle ting af, for at se hvad der virker i praksis osv. smiley på sigt vil jeg gerne starte mit eget op.


  • #22   20. apr 2019 Amalie
    Fik du egentlig den lille foxterrier fra Faxe på dit hold? smiley


  • #23   20. apr 2019 AG
    Nej, desværre ikke smiley . Hun må også have læst med herinde, for hun kontaktede klubben for at melde fra, fordi hun havde fundet anden træning tættere på sit hjem. Helt sikkert smiley . Men ærgerligt, at jeg ikke fik lov til at prøve på at omvende dem.


  • #24   20. apr 2019 Michelle
    Ja helt enig men det er jo stadig Canis.
    Jeg har ingen erfaring med Canis uddannelsen
    Som jeg skriver har jeg selv taget det gratis online og det var fint.

    Men bogmæssigt så er jeg klart til “Klik dig til succes” så jeg er nok bare mest til Hund og træning smiley


  • #25   20. apr 2019 Det var ærgerligt smiley
    Men ja opdrætter læser vist med herinde


  • #26   20. apr 2019 Det er ærgerligt, at det er hele, lange dage, hos H&T, især med flere dage i træk. Det er bare helt udelukket for mig smiley Og sådan en uddannelse, er nok ikke liiige til at tage på nedsat tid, eller halvere dagene, så går man jo glip af noget.. smiley

    Det var derfor jeg synes Canis var så smart - det er 1½ time om ugen, online. Så det kræver "bare" selvdiciplin, ifht. at få løst opgaver mv, men den del skal jeg nok finde ud af.


  • #27   20. apr 2019 Milla: selv om det er webinarer og opgaver, så kræver det ret meget tid at lave egen træning og opgaver.
    Har du en anden træner/instruktøruddannelse?


  • #28   20. apr 2019 #27 Ja, men det er tid, hvor jeg er mig selv, og hvor jeg kan tage en pause, ved behov, koble af. Det kan jeg ikke rigtig midt i sådan en undervisningsdag, i og med jeg har brug for at være hjemme, for at få ro til hovedet og koblet af smiley

    Nej, jeg har ingen uddannelse overhovedet - det eneste jeg har, er erfaring fra egne hunde, og en smule erfaring ved at hjælpe lidt her og der hos venner og bekendte, og på de hold jeg har gået på. smiley


  • #29   20. apr 2019 Er det ikke en forudsætning for uddannelsen, at man har en form for træneruddannelse, enten fra Canis eller fra et andet sted?
    Det var det tidligere, men det kan da godt være at det ikke er sådan længere.


  • #30   20. apr 2019 #29 Nej, det er en fordel, hvis man har erfaring med klikkertræning (det har jeg), og så skal man kende til nogle trænings principperne, som er beskrevet i to bøger. Jeg ved ikke, om jeg kender til de principper, eftersom jeg ikke har læst bøgerne, men det kan man jo gøre smiley

    http://canishundeskole.no/da/kurs/canis-klikkerinstruktoerkurs-2019-20/


  • #31   20. apr 2019 AG:
    Jeg kunne aldrig finde på at låne folks hunde ud til træning og jeg kender heller ikke noget til at der skal gå 3 sek fra klik til belønning. Det må stå for instruktørens regning og har intet med Canis at gøre.

    Canis træning gør generelt en del ud af at træne så konkurrence-lignende som muligt, Derfor er godbidder eller legetøj i hænderne ikke velset i begyndelsen af træningen (det kan bruges på trænede øvelser som forstyrrelse, synlig belønning, udlagt fristelse doggie zen eller hvad man nu vælger at kalde det).
    Rækkefølgen af klik og belønning er selfølgelig vigtig, men at tilstræbe, at der går 3 sekunder er lige længe nok.

    Med hensyn til den beskrevne stå-træning, så er der mange måder at træne det på og jeg bruge så mange som muligt.
    Hvis jeg skal træne stillingsskift, kan jeg finde på at gøre som du beskriver. Hvis jeg træner dæk til stå laver jeg først nogle repetitioner, hvor jeg klikker hunden for at dække og bruger godbidden til at rejse hunden op. I næste træningspas kan jeg gøre det modsatte. Klikke for at hunden rejser sig og give godbidden så hunden lægger sig,
    Efter et par gange vil jeg klikke for skiftevis dæk og stå. Og så vil jeg træne at hunden kan holde positionerne ved at give belønnning i positionen, sætte signal på osv.

    Grunden til at bruge "klikgodbidden" til at få hunden til at skifte position, er at gøre hunden klar til næste repetition, så man kan få mange repetitioner hurtigt efter hinanden. Jeg bruger det fx også når jeg træner bakke, hvor hunden bakker og når jeg klikker kommer den frem til mig efter godbid, hvorefter den straks kan starte en ny bakke.









  • #32   20. apr 2019 #20 Michelle
    Nej, Canis-systemmet er det samme, som det plejer at være og det kan for nogen virke fanatisk. Jeg elsker det og synes ikke det er spor fanatisk, men det er nok smag og behag smiley

    #21
    Jeg kan jo ikke vide det, for jeg har ikke været på H&Ts instruktøruddannelser, men det er min opfattelse at der bliver gået mere i detaljer med at analysere træning og der mere køres efter deres eget system på canis-uddannnelserne.
    Ens egne træning bliver i hvert fald analyseret til bunds. En anden canis-specialitet er at arbejde MEGET med flyd og med baglænskædning. Det der så ikke er med i canisuddanelserne er teori om fx hundesprog, racekendskab og hvad en hund egentlig er for et dyr.


  • #33   21. apr 2019 Det hele er vel noget instruktøren står for.
    Men derfor er det jo stadig Canis.

    Ligesom når jeg underviser i dkk så er det jo min tilgang men stadig Dkk. Jeg er med til at tegne billedet.

    En anden ting der undrede mig det var at hunden skulle tilbyde Sit uden kommando som grundposition.
    Altså jeg skulle forholde mig inaktiv og blot vente på at hunden tilbød en Sit. Det gjorde min hund ikke umiddelbart, han tilbød sidebevægelse, bakke og løfte bagben. Så konklusionen var at grundpositionen ikke var indlært ok.
    Min hund kunne ikke Sit smiley
    Lidt underligt at han er blevet rallychampion når han nu ikke kan det smiley
    Jeg forsøgte at sige at mine hunde plejede at tilbyde bevægelse ved shaping. Hvis de bare indtog en Sit eller Dæk som det første, ville det være svært at komme videre, da det jo låser hunden.
    Jeg skulle gå hjem og træne på at hunden selv tilbød Sit....
    og så var det at hun lige mente en anden “åben hus” gæst lige kunne låne min anden hund og træne lidt shaping med.
    Men jeg skulle pludselig hjem!

    Man kan træne hund på rigtig mange måder. Og jeg siger ikke at det var forkert. Blot gav det ingen mening for mig.
    Så jeg gik fra at være stor fan af Canis til at være ret skuffet. Men bladene er nu gode smiley


  • #34   21. apr 2019 Ja, stiller man sig op som canis-instruktør, skinner det man siger og gør tilbage på canis, det kan vi godt være enige om.

    Selvfølgelig kan din hund sit. Jeg formoder, at det instruktøren mente var, at han ikke kan frivillig sit. i canis gør vi en del ud af frivillig adfærd og automatiserng/flyd.

    Frivilig adfærd er ikke et videnskabeligt begreb, men bare det, at hunden gentager samme bevægelse flere gange efter hinanden uden signal.
    Alle der shaper træner selvfølgelig mere eller mindre med frivillig adfærd, men her holder man adfærden som frivillig, selv efterden er færdigindlært, med signal og det hele. Det giver en hund der reagerer hurtigt på signaler og man har mulighed for at rette på øvelser, hvis hunden skulle få en uvane af en slags uden at man ødelægger sine signaler. Det er "bare" at trække den frivillige øvelse frem og kun klikke for fx de sit, hvor hunden har vægten på forpoterne og rykker numsen ind under sig.

    Samtidig kan man med frivillig adfærd opnå flyd eller automatisering. Det er når det "sidder på rygraden": Bevægelsen er ens hver gang og den udføres uden tøven. Når en bevægelse har flyd er den meget lettere for hunden at udføre og den er ikke så modtagelig for ekstinktion, selv om der fx ikke belønnes efter hver gang.

    Håber det giver mening? Ellers laver jeg en video med mig iført morgenhår og nattøj smiley



  • #35   21. apr 2019 Nej det giver ingen mening...
    Jeg forstår ikke hvordan skal hunden regne ud hvilken position jeg ønsker den tilbyder uden signal? Venter jeg bare til den endelig indtager den rette position. Og så ændre jeg bare konceptet og venter på at hunden tilbyder anden position? Eller?
    Hvordan så når man skal shape noget nyt? Vil hunden ikke have vanskeligheder ved at tilbyde adfærd end blot stillingsskift?
    Jeg forstår ikke flyd.
    Faktisk bruger jeg ikke klikker når der er sat kommando på adfærden. Medmindre jeg vil træne præcision.
    Når jeg indlærer signal er jeg begyndt at bruge en lille pause hvor jeg ikke klikker og belønner adfærden, når den er ret sikker i adfærden.
    Når hunden så stopper med at tilbyde sætter jeg kommando på. Det er Bob Baleys metode og det virker.

    For mig er der ikke en rigtig måde at gøre tingene på der er rigtig mange. Man skal bare vælge det der passer bedst til en selv og hunden.

    Og vil da elske en video med nattøj og morgenhår smiley


  • #36   21. apr 2019 Jeg er heller ikke heelt fan af frishaping - jeg synes ikke det virker godt, på mine hunde. Det virker dog lidt bedre på Easy end på Nicki, hans twist er shapet, men med "hjælpemidler" (der stod nogle børn og spillede fodbold, jeg klikkede så, når han vendte sig for at kigge på dem, og "fangede" ham med godbidden på den anden side, så han lærte lynhurtigt at det var bevægelsen der gav point) smiley

    Men det virker sikkert godt for mange hunde, og konceptet er da også fint. I praksis har jeg bare ikke fundet at det fungerer på en del øvelser. smiley

    Men jeg forstår heller ikke helt, hvordan hunden skal vide, at "nu skal du tilbyde alt muligt", og vide at "nu står vi bare og venter" smiley


  • #37   21. apr 2019
    Jamen, så bliver det video med morgenhår og to forskellige strømper smiley

    Hvis man træner lydighed af en eller anden slags, er der et begrænset antal øvelser og bevægelser. Uanset, hvilken klasse man er i er der noget sit, dæk, stå, plads osv. Man kan tale om at der er et begrænset antal grundfærdigheder, som hunden skal kunne for at kunne gå et lydighedsprogram.
    Hvis man står foran hunden har den måske 3-4 ting der kan give klik+belønning fx sit, dæk, stå, find plads. Alt andet giver ingen ting. Står hunden i plads-positionen er det andre grundfærdigheder der giver noget, fx løb fremad, sit, dæk, stå.

    Det hunden får klik for først er det samme den skal gøre næste gang, så hvis hunden har valgt sit første gang og fået klik for det, får den ikke noget ud af pludselig at dække.

    Jeg har den regel, at starter jeg et træningspas med at give hunden et signal, så får den ikke noget ud af at prøve ting. Starter jeg med at belænne en frivillig adfærd er det et træningspas med frivillig adfærd og det er det der giver noget. Mine hunde forstår det udmærket og prøver ikke alt muligt hvis vi træner med signal.

    Personligt laver jeg ikke rigtig lydighed, men lidt rally og en masse dogdancing og jeg bruger meget lidt frishaping, men utrolig meget targeting for at få øvelserne frem. Jeg har heller ikke på samme måde grundfærdigheder som lydighedsfolket har, for der er for mange mulige udfaldsrum. Hvis jeg bare stiller mig op, kan det være 60 forskellige ting hunden skal, det er ikke i orden, at lade den prøve sig gennem så mange til den rammer det rigtige.
    Jeg shaper øvelserne og så bruger jeg et kropssignal, når jeg laver dem frivilligt. Det er den position jeg har på det sted i programmet, hvor hunden skal lave den øvelse.


    Jeg indlærer signaler på samme måde, dog har jeg en periode hvor jeg klikker og belønner uanset om jeg gav signal eller ej.

    Der er 1000 måder at træne hund på og så længe det virker og ingen kommer til skade er det en god måde. Men jeg ELSKER at se effektiv træning og god ren klikkertræning kan være virkelig smukt, nærmest en kunstart (ja, ja, kald mig bare sær).

    Nå, jeg laver lige en lille video smiley



  • #38   21. apr 2019 Så du får ingen problemer med at hunden tilbyder adfærd f.eks midt i et rallyprogram hvor hunden skal stå foran, med at den tænker “nå, det giver ikke noget, jeg prøver lige en sit”
    Jeg er ikke sikker på at jeg forstår meningen med at indlærte øvelser skal trænes “frivilligt” igen og igen. Hvis der kommer nok værdi i øvelsen vil hunden jo gerne udføre den.
    Dejligt med video smiley


  • #39   21. apr 2019 Nej, jeg har ikke problemer med at hunden tilbyder midt i det hele.

    Personligt kan jeg ikke holde alle mine grundfærdigheder som både frivillige og på signal, jeg har simpelthen for mange, mener jeg har 40 forskellige signaler i mit nuværende freestyle program. Men når jeg træner rally har jeg et sæt grundfærdigheder, som hunden laver frivilligt og med signal.
    Men hvis jeg har problemer med en øvelse på signal (fx ser det ud som om at Twist i videoen nedenfor ikke længere betyder 360 grader, men nærmere 300 grader rundt). Så behøver jeg ikke misbruge mit twist signal, men kan finde den frivillige twist frem og reparere på den. Det gør jeg ved kun at klikke for de gange hunden laver en hel omgang og holde klikket tilbage hvis han stopper efter 3/4 omgang. En anden årsag til at holde færdighederne som frivillige, er at man beholder sin "klikkkerhund" altså den hund der laver øvelsen med stor selvtillid og energi (det kan man selvfølgelig også få på andre måder).
    Det med frivillig adfærd og adfærd på signal er lidt en balancegang. Jeg vil gerne have en hund der reagerer lynhurtigt på mine signaler, men ikke før jeg har sagt dem smiley

    I videoen laver jeg først et lille træningspas med signaler (tilfældigt kastet efter hunden, ikke en rækkefølge han plejer at lave de øvelser i).
    I anden sekvens laver Freddy lidt bakke frivilligt uden signal. Her vil jeg sige, at der er flyd på bakke. så snart han har spist sin godbid for at bakke starter han igen på samme øvelse og bevægelsen ligner hinanden fra gang til gang (bortset fra at jeg flere gange får klikket for at han kigger på en nullemand (ARRGGG#*!!).

    I sidste sekvens skal Simba lave lidt frivilligt sit og det er der IKKE flyd på. Han er totalt forstyrret, for der er en fremmed kat i laden (derfor snoren) og en masse uvante lyde udenfor. Han tøver, kigger rundt laver andre ting og faktisk er det piv-ringe træning, så jeg afbryder.


    Link til video:
    https://youtu.be/vR6CssKCjik

    Bemærk de to forskellige strømper smiley


  • #40   21. apr 2019 En lidt længere artikel på norsk om flyd, hvis nogen har interesse https://canis.no/hva-er-flyt-og-hvorfor-er-det-sa-viktig/

  • #41   21. apr 2019 Jeg har læst med i tråden smiley

    Det bekræfter mig sådan set bare i, at Canis og IGP ikke dur sammen. Den video der er sat ind - det går alt, alt, alt, alt for langsomt ... jeg kommer aldrig til at forstå, at det er hensigtsmæssigt, og ligefrem foretrukket, at få en hund til at arbejde i et så langsomt tempo?
    Er det fordi, der er nemmere at styre, eller hvad er formålet?

    Iøvrigt - den sidste hund med katten - jeg ville klikke noget før, eksempelvis når røven rammer gulvet, for at det på nogen måde skal give mening for hunden.
    Og så ville jeg aldrig afbryde træning pga at hunden ikke kan koncentrere sig.
    Så vil jeg i stedet kigge indad og dunke mig selv oveni hovedet over, at jeg ikke har evnet at gøre træning til et MUST for min hund og at den så let lader sig aflede.

    Men det er jo blot min mening om tingene smiley


  • #42   21. apr 2019 I tråden her lyder det som om canis klikkertræning er noget HELT særligt, og anderledes end anden klikkertræning. Det er det egentlig ikke, det sådan ca det samme som Karen Pryor-klikkertræning. Tror bare vi er de eneste i DK, som holder meget fast i klikkerprincipperne og ikke underviser i lokning og andre metoder. Det betyder ikke at andre metoder ikke virker.

    Martine: Om ren (canis) klikkertræning virker til IGP vil jeg ikke diskutere. Jeg ved at det virker til mange sportsgrene, men jeg er ikke IGP ekspert og har aldrig dyrket det.

    Med hensyn til hastigheden på hunden, så er det ikke et kriterie for mig, hvor hurtig hunden udfører en øvelse. Det er et kriterie, at den reagerer nogenlunde kvikt på mine signaler, men hvor hurtigt den bevæger sig afhænger af hunden.
    Hundens tempo er ikke vigtigt i freestyle/heelwork, men det er vigtigt at tilpasse musik og programmer efter hundens tempo.
    Så om det er nemmere?? Tja, det er da helt sikkert lettere, at få en hund til at bevæge sig i sit naturlige tempo, end det er at skrue dens tempo op i forhold til hundens naturlige bevægelsesmønster. Jeg dæmper ikke mine hunde og får dem sjældent til at bevæge sig langsommere end de ønsker, så jeg ved ikke helt om jeg forstår dit spørgsmål?


    Til din sidste, så ja, jeg burde måske slet ikke have trænet den hund under de omstændigheder.


  • #43   21. apr 2019 Skulle lige til påskefrokost smiley
    Jeg syntes videoen med signal er fin. Jeg bruger bare ikke klikker som markør til indlærte øvelser.
    Ved twisten ville jeg så belønne strategisk eller bede om 3-4 i træk.
    Hvordan opstarter du frivillig bakke?
    Giver du signal et par gange først så hunden ved at det er det du vil have eller?
    Rigtig fin bakke!
    Den sidste er vist ikke lige i arbejdshumøret smiley
    Nogle gange er det nemt og fint bare afbryde træningen og forsøge igen lidt senere.


  • #44   21. apr 2019 Det med flyd er jeg måske ikke helt enig i.
    At overtræne noget virker lidt spild af tid. Jeg vil hellere generalisere øvelserne hurtigt og varieret. Så hunden kan gøre øvelsen alle steder og uanset forstyrrelse.
    Jeg bruger frishaping så der er jeg jo afhængig af at hunden tilbyder forskelligt indtil den er på sporet. Det hænger lidt dårligt sammen med at hunden blot skulle gætte imellem 5-10 faste indlærte øvelser.

    Jeg syntes det er vildt fedt at se hvordan andre træner og hvilke metoder og tilgang de har. Elsker at se samarbejdet imellem hund og føre smiley


  • #45   21. apr 2019 Tja, det er da helt sikkert lettere, at få en hund til at bevæge sig i sit naturlige tempo, end det er at skrue dens tempo op i forhold til hundens naturlige bevægelsesmønster.

    Aaaa smiley
    Labradors kan altså snildt bevæge sig hurtigere uden at ryge ud af deres "naturlige bevægelsesmønstre" .. det er jo ikke en Engelsk Bulldog smiley



  • #46   21. apr 2019 https://www.hundegalleri.dk/video/tricks-og-lege/46056-selvkontrol_og_verbal_fun_
    Jeg døjer faktisk med langsom reaktion når jeg træner selvkontrol. Han går nærmest i frys, slowmotion. Se video
    Det er træls. Jeg tror det er lidt stressrelateret.
    Han gør det aldrig ved godbidsbelønning eller hvor legetøjet er skjult.
    Det kommer også ved start til agilitystævner.
    Er der en der har et godt råd til at “få ham ud af det” ?
    Det jeg gør er at nedsætte krav og hæve belønning. Men er der andre forslag?


  • #47   22. apr 2019 Der er jo stor forskel på hvordan vi gerne vil have vores hunde til at arbejde og hvilke typer de er.
    Bare vi har det sjovt under processen kan det da være fløjtende ligegyldigt om vi shaper, klikker, lokker og hvordan vi opsætter kriterier for vores hunde.
    Vi laver alle fejl i vores træning og så må vi jo bare fixe det hen af vejen.
    Der er kæmpeforskel på IGP og dogdancing så selvfølgelig er der også forskel på træningen.
    Men det gør jo ikke det ene til godt og det andet dårligt.


  • #48   22. apr 2019 AG: jeg ser flyd og generalisering som to sider af samme sag. Flyd er en slags generalisering, hvor jeg fx kan stå i forskellige positioner, være forskellige steder osv.
    Når der virkelig er flyd på en øvelse, kan den udføres på trods af forstyrrelser. Det er det jeg ønsker i en konkurrencesituation, hvor hunden gerne må være klar og reagere på mine signaler uden at tænke for meget over det.

    Jeg tænker at det i videoen er for svært. Enten fordi han ikke kan øvelserne godt nok (mangler flyd smiley ). Forstyrrelsen er for stor til det niveau han er på nu.

    Du kan evt prøve lave en øvelse eller de samme 2-3 øvelser efter hinanden (med signaler) et antal gange og giv belønning fra dig. Hvis du tænker at han reagerer godt og hurtigt på signalet hver gang, så lægger du legetøjet ud og gentager. Måske hjælper det, måske ikke. En anden mulighed er at trappe kvaliteten af afstandsbelønningen langsomt op.

    Mht agility: er det i hans starter eller er det igennem hele banen?


  • #49   22. apr 2019 Normalt er han hurtig i sine reaktioner.
    Problemet er at han gør det til startopstilling til agility. Og jeg kan jo ikke træne med den samme stress som ved stævnestart. Så fandt jeg ud af at jeg kunne fremprovokere adfærden ved selvkontrol træning med fodbolden. Så nu er det jo muligt at træne det.
    Mangler blot lidt ideer til hvordan.
    For det er stress der skal styres.
    Jeg kan lige oploade en agility video


  • #50   22. apr 2019 Det er ikke fordi jeg ved hvordan startproblemer skal fikses. Da jeg i sin tid løb agility, havde jeg samme problem ved startlinjen, jeg måtte starte flyvende og det kan jeg ikke anbefale smiley

  • #51   22. apr 2019 https://www.hundegalleri.dk/video/traaening/46091-agilitystaevne_
    Han reagere fremragende så snart vi er igang.
    Problemet er at hans krop næsten låser i bevægelserne ved start. Det går væk så snart han får startsignal.
    Men ville gerne hjælpe ham med at fjerne den spændingsstress han opbygger ved start.


  • #52   22. apr 2019 AG: Du skrev tidligere, at du havde været med i Say yes-dogtraining. I recallers (ved ikke om det er der du er med eller i agility-delen) er der nogle øvelser der netop handler om at reagere hurtigt trods forstyrrelser og med fart.
    Der er en hvor hunden har et synligt legetøj og kal løbe en balance og en anden øvelse, hvor hun kaster godbidder mod en væg og så skal hunden fx sitte eller dække hurtigt. Jeg kan ikke 100% huske dem, men skal lige prøve at grave ned i min computer senere i dag og se om jeg har lavet en klog note.

    Nu ved jeg jo intet om hvordan du har trænet med bolden, så jeg kommer bare med et forslag. Jvis du laver et lille banemodul, som du baglænskæder og belønner (godt!) fra dig, gentager et par gange og derefter ligger bolden ud, hvordan reagerer han så?

    Med hensyn til bakke-øvelsen, så indlærer jeg den med target og i videoen bedere jeg ham ikke bakke først, men klikker for et enkelt baglæsskridt. Fordi jeg har den regel at vi altid træner samme øvelse i samme frivillige pas, ved han hvad det drejer sig om og gentager øvelsen.


  • #53   22. apr 2019 Jeg er i agility programmerne. Der er ikke ret meget recallers.
    Susan kalder problemet “to aroused to respond” og det kan afhjælpes med højere belønningsfrekvens så stressen kommer ned.

    Han kan nu sine kommandoer ret godt, så længe bolden er væk smiley
    https://www.hundegalleri.dk/video/traaening/46092-verbale_kommandoer


  • #54   22. apr 2019 Ok. Jeg træner faktisk aldrig samme øvelse i hvert pas. Jeg skifter altid meget imellem øvelserne. Ellers syntes jeg ofte at han koder.

  • #56   30. okt 2019 BB - jeg tænker, at det kursus du henviser til til 9000kr er det, som er arrangeret i samarbejde med DCH? I så fald vil jeg antage, at det netop ikke er dyrere, fordi DCH giver et tilskud til... så kan man vel ikke forvente at få yderligere tilskud oveni.

    Jeg forstår ikke det du skriver mef de 6500 osv?


  • #58   30. okt 2019 Men at det er + 6500 giver jo helt fin mening, hvis du vil have to kurser. Hvis kurset til 9000 er hele pakken, så er det jo 2 x kursus hvis du også vil tage det som observatør oveni.

    Jeg ved jo ikke om vi taler om det samme kursus her, men DCH Silkeborg har i samarbejde med en Canis-instruktør arrangeret en 1-årig canis klikkertræneruddannelsse (det er vidsst forskel på cklikkertræner og klikkerinstruktør, skal du lige være opmærksom på).
    Jeg ved ikke hvor meget DCH i praksis er inde over, men ved at Catja, der er instruktør, tidligere har været træner i netop den DCH mm, så måske samarbejdet bare handler om, at DCH stiller fasciliteter til rådighed.

    Uanset, så fortår jeg ikke helt, hvorfor du mener, DCH skal betale (mere) til dette? Det er jo en privat uddannelse.


  • #60   30. okt 2019 Helt ærligt, det lyder som sort snak det du skriver BB, jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvad det er du mener, har du ikke link til den uddannelse du skriver om?L

  • #61   30. okt 2019 Men... hvis du deltager 1 år, så har du jo hele pakken, hvorfor skulle man så være observatør oveni?

    Og hvis dch betaler 3000 så er det da ikke en lille procentdel... det er 25% af prisen (eller er jeg helt skæv her... jeg kan ikke regne om så det galt mit liv smiley )

    Mig bekendt er klikkerinstruktør og klikkertræner ikke det samme.


  • #64   31. okt 2019 BB - altså jeg har fået en plads netop der. Jeg ved ikke, hvad det er for infirmation du vil have, jeg skal læse. Informationsmaterialet oplyser hvilke ting man kommer igennem, pris, hvor det foregår osv.
    Der står inter om, hvor meget DCH betaler og jeg er jævnt ligeglad. Der står heller ikke noget om deltagelse som observatør, den må du tage med Canis.

    Jeg forstår ikke, hvad du mener, der lyves om?

    Catja har arrangeret dette sammen med DCH Silkeborg. Hun er (blandt meget andet) uddannet canisinstruktør, så det er jo nærliggende nok, at det er den uddannelse, der tilbydes.
    Jeg har ikke undersøgt alt muligt andet - jeg har i andre anledninger mødt Catja + hund og ved hun er dygtig også til at undervise og målet for mig er bare at lære noget og blive dygtigere til at træne hund... det har jeg så vurderet er prisen værd...
    Synes du ikke det er prisen værd, så lad være at melde dig... eller er din indvending slet og ret at du ikke nåede at få en plads?

    Det er i øvrigt ikke første gang, dette bliver tilbudt, så det er nok heller ikke sidste...


  • #66   31. okt 2019 Men jeg forstår ikke, hvad det er for spørgsmål?
    Jeg er i tvivl om, hvad det egentlig er, du spørger om/er i tvivl om.

    Kurset blev slået om som klikkertræneruddanelse i et samarbejde mellem DCH og canis til en pris på 9000 kr.
    Det er det jeg har købt - hverken mere eller mindre.

    Jeg forstår ikke, hvor observatør mm kommer ind i billedet - det er ikke det, der bkev udbudt her.

    Så det er ikke en kritik af dig, jeg prøver bare at finde ud af, hvad det præcist er, du kritiserer ved canis/dette kursus (eller uddannelse om man vil)?

    Hvis du er tilknyttet DCH ville det måske være en mulighed at se, om der kunne stables noget lignende på benene, der hvor du træner? Hvis det er den uddannelse du gerne vil have?


  • #67   31. okt 2019 Ud fra canis's hjemneside (kursusoversigt) ser det ud til, at der er en del variation i, hvordan klikkertræneruddannelsen er strikket sammen, alt efter hvor/hos hvem man tager den. Prisen er heller ikke den samme over alt men de to steder der er slået op pt. står til hhv 12.000 og 13.000 kr... det er trods alt noget under de 30.000 du nævnte højere oppe smiley

    Så jeg tror egentlig, det handler om at se, hvilken canistræner (hvis det SKAL være canis) man bryder sig om, hvordan de træner osv og så gribe chancen, når/hvis den byder sig.


  • #68   31. okt 2019 Kuk-kuk smiley

  • #69   31. okt 2019 Hvis man er utilfreds med prisen så lader man jo bare vær med at købe varen.

  • #70   31. okt 2019 Nej, Ginne. Som det ses øffer man uforståelig pladder herinde.... smiley

Kommentér på:
Canis' klikkerinstruktør uddannelse/kursus

Annonce