{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
707 visninger | Oprettet:

Livet efter et brud {{forumTopicSubject}}

Tror nok bare jeg lige har behov for at vide at jeg ikke er den eneste i verden der har det sådan her.

Kæresten og jeg gik fra hinanden i november (vi boede sammen indtil februar). Vi var sammen i 5,5 år.
Hold nu op hvor jeg synes tiden efter har været turbulent. Ja jeg får det da langsom bedre, men shit hvor jeg bare synes det har været ekstremt hårdt.

De fleste dage tænker jeg det hele nok skal gå, men så er der dage som idag hvor savnet bare er mega stort.

Jeg synes det er virkelig hårdt, at det skal gå så meget op og ned som det gør.
Min ex skriver jævnligt til mig, så det er ikke fordi vi ingen kontakt har. Men det at man har kontakt er ikke altid nemt for mig.

Jeg savner virkelig meget de ting vi lavede samme, og synes nogen gange det er trist at gøre alt alene.
Det der med at starte helt forfra med ALT er bare virkelig svært (bolig osv).

Kan I ikke bare lige fortælle mig at solen skinner på den anden side?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Livet efter et brud
  • #3   25. jun 2016 Har du overvejet om det måske ville være bedre for dig, hvis i lige i en periode ikke havde kontakt? smiley

    Du skal også nok finde ud af at solen skinner selvom tingene har ændret sig meget, men det er lidt en ny lille verden man lige skal finde ud af.
    Jeg kom selv ud af et 6-årigt forhold nogle år tilbage og gu' var det da svært, men pludselig vendte det bare og man begyndte at se lidt lysere på det hele smiley


  • #5   25. jun 2016 Jeg kender godt følelsen. Jeg takler tingene bedst ved vi ikke har kontakt det første lange stykke tid, og det mere for ikke alt få det lige som dig.
    Jeg gjorde mig selv den tjeneste at så fordybede jeg mig i noget, som hesten, hundetræning eller generalt hygge med veninderne, som tit stod på en lavede mad og så dukkede vi andre op.

    Men lyset og håbet er der smiley


  • #6   25. jun 2016 Jeg tror at det er vejen frem ikke at have kontakt med eksen. I hvert fald til man er kommet 100% oven på. Og det kan jo godt tage flere år, nærmest.

  • #7   25. jun 2016 Jeg tror vi alle har været der...flere gange og du får lige et kæmpe stort varmt tankekram herfra smiley

    Tid er det eneste der skal til, og det som er sværrest at vente på.


    Imellemtiden kunne jeg blive helt panisk eller desperat når jeg tænkte på en eks....men det hjalp at huske disse ting:

    Når man er såret -af den ene eller anden mulighed, her bare på den der måde at "det gør ondt" så føles det ofte som om den eneste der kan gøre noget ved den smerte og tomrummet, er den person som før fyldte det ud.

    Men man skal virkelig gøre op med sig selv om det er personen man savner, eller om det er det han repræsenterer... er det hårdt at være ensom, eller det hårdt at være uden ham.

    Jeg brugte meget den tanke om "hvis du kunne få lige hvem du ville her i verden, og han var lige som du vile have ham -ville du så stadig have X?" og oftest så nej..

    Dernæst skal man så lige tage sig en "vil du nøjes med det næstbedste?...ikke engang god?" snak med sig selv.

    Personligt har jeg ikke rigtig kontakt det første lange stykke tid, for det gør for ondt og man er jo egentlig ikke rigtig "venner" men derimod prøver man at lindre en smerte -men man holder så at sige også bare såret fra at hele helt...

    Senere er jeg blevet helt ok venner med ekser, men så længe der er den slags følelser ...så er det ikke godt for mig i hvert fald smiley

    Der er kun gået 5 måneder siden han flyttede ud, giv dig selv lov til at være ked af det...det er et tab og de er svære og langvarige at komme sig over...

    Mange tanker smiley


  • #8   25. jun 2016 Årh hvor er I skønne smiley
    Ja jeg ved godt det er det som ex'en repræsenterer som jeg gerne vil holde ved.
    Min fornuft ved godt vi ikke er gode for hinanden, men jeg skal virkelig huske mig selv på det hele tiden.

    Nok også mest fordi jeg føler at jeg har minder uanset hvilken vej jeg går/kigger.

    Jeg synes livet alene virker skræmmende.


  • #10   25. jun 2016 Mht til kontakt så kontakter jeg aldrig hende længere. Hun skriver jævnligt, og har sagt at det giver hende ro at holde kontakten ved lige.
    Det skræmmer mig at bryde kontakten helt, men det er faktisk også rigtig svært at skrive sammen.

    Jeres søde ord hjælper virkelig meget lige nu smiley


  • #12   25. jun 2016 Og tro på dig selv...JA hun har helt sikkert fyldt en masse, taget sin halvdel af "byrder", været en stor del af din glæde..og i har alle jeres minder...

    Men du kan sagtens selv...du behøver ikke nogen! du er nemlig god nok som du er alene, stærk, skøn og meget afholdt smiley

    Du kan godt, selvom det er skræmmende, sige farvel til det kapitel og begynde på et nyt smiley <3 Og lige så langsomt, så bliver de gamle minder, synonym med nogle nye smiley smiley


  • #14   25. jun 2016 Birgitta- Vi finder ALDRIG sammen igen, det har jeg indset for længe siden. Ja en del af mig vil gerne, men jeg ved godt at der aldrig vil komme til at gå.

    Jeg har bare svært ved at se minderne som noget positivt. De går mit istedet bare ked af det.

    Jeg kan sagtens følge at det er dumt at have kontakt med hinanden, og tro mig jeg tænker rigtig meget over det. Men jeg har ikke fået taget mig sammen til at sige helt stop.


  • #16   25. jun 2016 Pia- Det er nok mest hende ja. Men jeg synes jo også det er svært at sige helt stop.

  • #18   25. jun 2016 Næste gang en skriver herinde om den samme oplevelse kan du fortælle at " ja man kommer ud på den anden side" også nogle gange styrket og klogere ..

    Derudover vil jeg sige at den der kontakt når den ikke er nødvendig, den er ikke af det gode ... den må du se at få stoppet .....


  • #19   26. jun 2016 Er selv nogenlunde samme sted, så ved hvordan du har det.
    Jeg vil bare sende dig et kram smiley


  • #21   26. jun 2016 Isabelle- Sidst vi skrev sammen gik der 14 dage imellem. Men er du tosset mand hun havde meget at spørge om, da hun så skrev.
    Jeg synes hun kommer for tæt på igen, og det har jeg sagt til hende.

    Hun skrev fordi hun ville kommentere et billede af hunden som sad med to andre hunde.
    Så ville hun lige høre om han havde fået nogle nye hundevenner.
    Øøøh nej det er så mig der prøver at finde nye venner. Det skrev jeg jo ikke, og synes ikke det kommer hende ved hvad jeg render og laver.

    Hun skred efter jeg var blevet opereret for HD, og hun spørger også rigtig meget ind til hvordan det går med det.
    Men på den anden side hun får jo de svar hun gerne vil have.
    Jeg føler ikke jeg får meget ud af vores samtaler andet end at jeg har det rigtig svært efterfølgende.
    Samtidig ved jeg det vil såre hende at jeg siger helt fra. Derfor håbede jeg det ville rende ud i sandet af sig selv.
    Og det er komplet åndssvagt at jeg tænker på at jeg ikke vil såre hende, for det havde vi da ikke noget problem med at gøre da vi var sammen.

    Jeg venter lige med at se om hun overhovedet skriver igen (sidst afsluttede jeg hurtigt samtalen), og gør hun så må jeg jo prøve at være hård og sige fra.



  • #22   26. jun 2016 Jeg er enig med de andre - det et langt nemmere at komme videre uden kontakt!!
    Ellers er det som at prøve at få helet et sår, som man hele tiden sidder og kradser i..

    Husk at det ikke betyder, at I aldrig nogensinde kan snakke sammen igen, der er flere som er gode venner med sin eks! Men oftest kræver det lidt tid for at sunde sig, inden man kan bygge et venskab op igen.


  • #23   26. jun 2016 Zarah- Meget interessant.
    Mut problem er også at jeg overtænker alting.

    Jeg er begyndt at være lidt hårdt overfor mig selv, og tvinge mig selv til at se fremad.


  • #24   26. jun 2016 Line- Jeg skal ikke være venner med hende. På et tidspunkt finder hun en ny, og jeg ved hvordan det vil påvirke mig. Og jeg er ret sikker på hun vil have det på samme måde.

  • #26   26. jun 2016 Endnu en grund til at bryde kontakten! Så er det jo udelukkende for hendes skyld, at du svarer hende..

    Jeg ville i hvert fald både slette vedkommende på Facebook, snapchat og hvad man ellers kan følge hinanden i.


  • #28   26. jun 2016 Jeg ved det faktisk ikke helt Isabelle. Jeg er bange for at hun går helt ned over det.
    Det lader ikke til at hun på noget tidspunkt har forholdt sig til hvordan det vil være at skulle slippe mig helt.

    Jeg sagde til hende inden vi flyttede fra hinanden at jeg ikke gider forholde mig til at hendes liv er meget bedre uden mig. Men at jeg heller ikke er interesseret i at vide at hun har det rigtig svært (det havde hun i en længere periode inden hun slog op).


  • #30   26. jun 2016 Man bliver nødt til at være egoistisk efter et brud. Jeg forstår godt at du gerne vil tage hensyn til hende, men du bliver nødt til at tage hensyn til dig selv først!
    Ellers kommer det til at tage rigtig rigtig lang tid at komme videre, for så holder du hele tiden dig selv lidt fast i fortiden med hende.


  • #31   26. jun 2016 Line- Lige nu er det udelukkende for hendes skyld ja.
    Hun har direkte skrevet til mig at det giver hende ro, at snakke med mig. Så tænker jeg bare jamen jeg er din ex jeg skal for filan da ikke gøre noget som helst for at give dig ro.

    Jeg har sagt fra en gang fordi jeg simpelthen ikke gad høre på der hun sad og skrev. Men så fik jeg en mega lang smøre om at jeg havde misforstået det hun havde skrevet, og det virkede lidt som om hun gik i lidt i panik over at jeg sagde fra.


  • #32   26. jun 2016 Det er så ikke dit problem hvad hun har og ikke har forholdt sig til ...

    Jeg siger ikke man ikke kan føle en form for omsorg for sin eks .... men når man er sammen så har man et ansvar for hinanden, når man vælge at gå fra hinanden har man først og fremmest et ansvar for omsorg for sig selv, for først når man har dette og er kommet et stykke af vejen, kommet op på hesten igen hvor man ser at livet trods alt er skønt og har noget at byde på, så kan man få overskud til andre ....


  • #33   26. jun 2016 Isabelle- Nu sidder jeg med tårer i øjnene igen. Du rammer jo nok spot on med det du skriver.
    Jeg tænker jo netop overhovedet ikke på mig selv.

    En af grundene til at hun slog op var at hun blev nød til at begynde at tænke på sig selv. Jeg kan jo så sige det samme til hende nu.

    Jeg vil gerne videre med mit liv. Jeg gider ikke hænge fast i fortiden længere. Jeg ved godt det bedste for mig nok er ingen kontakt. Men hvor er det skræmmende at slippe helt. Og er bange for at jeg så får det endnu værre end jeg har det nu.q


  • #34   26. jun 2016 Hanne- Og det er jo præcist det hun gør. Hun tænker på sig selv, og hvad hun har det godt med.

  • #35   26. jun 2016 Hun har jo tydeligvis også svært ved at komme videre - og bliver derfor ved med at lidt holde fast i dig, som hun føler er trygt og velkendt.
    Men du skal altså ikke fungere som en eller anden tryghedsbase, som folk kan komme til, når de har brug for tryghed, og som så smutter igen, når de er modige nok til at prøve noget andet!

    Jeg tror faktisk at du gør jer begge to en tjeneste, ved helt at bryde kontakten. Det bliver en hård periode lige efter for jer begge to, men i kommer MEGET hurtigere videre, end hvis i bliver ved med at holde kontakten! Som i kører det nu, er der ikke nogen af jer, der rigtigt kommer videre..


  • #36   26. jun 2016 Hvis du tror du får det værre, så skal du mærke efter ... tror du at du får det værre fordi du er i tvivl om det er det rigtige at droppe kontakten helt, eller tror du at du får det værre fordi du dropper kontakten helt ..

    jeg tror det er det første der narrer dig til at tro det ... og ja den tvivl vil måske kortvarigt få dig til at føle det, men jeg tror hurtigt du vil føle lettelse over ikke gå og tænke om, og evt. hvornår der er kontakt igen .....


  • #37   26. jun 2016 Line- Jeg synes jo en overgang at det virkede som om hun var meget længere fremme ift at komme videre end mig. Så begyndte jeg at få beskeder hvor der stod hun savner os alle (mig og familien), og så vidste jeg godt at hun ikke er meget længere fremme end mig.
    Men jeg tror hun håndterer tingene meget anderledes end jeg gør.
    At skrive sammen giver hende ro. Det giver mig det modsatte.
    Hun føler ikke hun skal give slip. Jeg føler ikke jeg kan komm3 videre hvis jeg ikke gør det.


  • #39   26. jun 2016 Hihihihi Isabelle smiley

    "Jeg skal passe på mig selv. Jeg skal give mig omsorg. Jeg skal ikke give ex'en ro. Jeg skal give mig ro".


  • #40   26. jun 2016 Jeg tror også bare det er fordi jeg er lidt bange for hvordan det bliver helt uden kontakt.

  • #41   26. jun 2016 Jeg synes det er noget jeg har hørt rigtig ofte .... at den der synes længst fremme, og så ofte den der har truffet den endelig beslutning om at stoppe, er den der får det sværest i den sidste ende, den det tager længst tid om at komme videre, den der ender med den største tvivl ....

    Tror måske den der bliver gået fra, starter ud i den hurtigste "sorg", mens den anden har en tid hvor vedkommende siger " det var jo det jeg ville, så det er godt" men med tiden indhenter tvivlen og tomheden også hende, og der er du så nået det stykke længere ....
    Drop du nu bare den kontakt, og tænk på dig selv .... det er i dette tilfælde ikke egoisme, det er egen-omsorg og det er vi altså nogen gange i livet nødt til at have ...


  • #43   26. jun 2016 Isabelle- Ja jeg bilder også mig selv ind at der er nemmere for den der har taget beslutningen.

  • #44   26. jun 2016 Hun prøver også at lindre sin dårlige samvittighed i dig...det er ikke af ond mening, men det er hvad hun gør...og det skal hun ikke!

    Det er godt du har fået nye venner..men du gør det ikke for hendes skyld! smiley

    Bliv ved som du gør...og gør ting for dig! og kan du ikke gøre ting for dig selv endnu...så gør dem alligevel...på et tidspunkt, så vågner man op og ser hvor stærkere man alligevel er blevet smiley

    Du kan, du vil, du gør! smiley


  • #45   26. jun 2016 det er det kun i starten .... og nogen gange se det bare sådan ud på overfladen ... dybest set er det helt sikkert ikke nemt for nogen, men tilbage står man er nødt til at gøre hvad der er bedst for sig selv .... at hun føler det er bedst for hende at tale med dig, er så ikke dit ansvar, så må hun finde en anden "bedst" vej for sig selv...

  • #46   26. jun 2016 Jeg har jo også på et tidspunkt synes det var fint at skrive samme, og har selv været medvirkende til at holde kontakten ved lige.
    Men det er ved at være længe siden at jeg selv har taget kontakt.

    Det er såmænd ikke fordi jeg har fundet nye venner. Men jeg mødes af og til med en, og så hygger vi bare med hundene smiley
    Jeg tror hun så billedet og så blev hun nysgerrig haha.

    Jeg prøver virkelig meget på at lave nogle gode ting for mig selv, og at få skabt nogle nye venskaber.
    Men det kræver at jeg giver mig selv nogle ordentlige spark i rumpetten.

    Engang imellem så bliver der skide savn bare så stort at jeg nærmest går helt panik ved tanken om at jeg aldrig skal have hende ved min side igen.

    Jeg var inden bruddet igennem en større operation med en lang genoptræning periode efterfølgende.
    Jeg var mere eller mindre 100% afhængig af hende og hendes hjælp. Og det tror jeg bestemt ikke har gjort tingene nemmere.
    Fra den ene dag til den anden var jeg nød til at finde ud af alting selv. Også de ting som jeg stadig ikke
    kunne selv.

    Jeg kan sagtens se hvorfor vi to ikke skal være sammen. Men derfor gør det stadig ondt. Jeg har ikke kun mistet en kæreste med også min bedste ven. Vi plejede at gøre stort set alt sammen.


  • #47   26. jun 2016 Det skal til....de der spark smiley engang imellem og du er i en skide god proces smiley bliv ved med det smiley

    og selvfølgelig blev hun nysgerrig, måske endda også lidt misundelig smiley


  • #48   26. jun 2016 Jeg kan godt se at jeg er på rette vej (størstedelen af tiden).
    Men så dukker det skide savn op, og det slår mig fuldstændig ud af kurs igen.


  • #49   26. jun 2016 ...og det er ret naturligt smiley det er ok, i har delt en masse og som du siger, så har du været afhængig af hende i en tid hvor du sikkert har følt dig ret hjælpeløs...og man bliver naturligt bange for -hvad nu hvis det sker igen?

    Men du er et andet sted nu, og du skal nok klare den...og der er andre der vil og kan hjælpe dig smiley smiley


  • #50   26. jun 2016 Jeg har tit sagt efterfølgende at ift min genoptræning så var det et godt spark at få, for pludselig så var der ingen til gå med hunden for mig, så jeg blev nød til engang imellem at presse mig selv lidt ekstra smiley
    Jo ex'en tilbød det, men det sagde jeg nej tak til.

    Jeg synes virkelig jeg prøver at skabe et nyt liv, men det er helt vildt hårdt konstant at skulle give sig selv de der spark.


  • #51   26. jun 2016 Det er bare helt vildt så meget det kan gå op og ned.
    Men jeg prøver virkelig at holde fast i at se fremad ikke tilbage. Nogen gange så lykkedes det, og andre gange lykkedes det knap så godt


  • #52   26. jun 2016 Det er en god taktik smiley og du har jo taget nogle valg som både må have været hårde fysisk og psykisk...men du gjorde det smiley

    Og selvfølgelig skal din fokus være på fremad...bare du lover mig ikke at banke dig selv i hovedet over at du falder i at kigge tilbage og blive ked af det, for det er meget normalt, menneskeligt og helt ok smiley smiley <3 og det skal man også huske at fortælle sig selv smiley


  • #53   26. jun 2016 Ja det er rigtigt smiley

    Jeg banker nok mig selv oven i hovedet for det. Men deter nok lige så meget fordi jeg har virkelig svært ved at hive mig selv op igen


  • #54   26. jun 2016 men tænk på alt den energi du både bruger på at banke dig selv i hovedet, samt tager fra dig selv fordi du gør det... den kan man virkelig godt bruge på at komme op igen og videre smiley

    Accepter det er sådan smiley -det er det for alle mennesker, forestil dig at jeg kom og fortalte det samme til dig som du sidder i...ville du synes det var passende at banke mig i hovedet? nej...vel? smiley så lad være med at være hårdere ved dig selv, end du ville være med andre smiley

    Du fortjener også den plads og omsorg smiley smiley det er helt ok, og ja det er svært, men det gør det da lige godt sværere når man så samtidig bliver dunket i hovedet -af en selv. smiley især for noget der er så naturligt og i den grad forståeligt.

    I har været sammen længe, meget længe, og fyldt meget i hinandens liv...det er ikke noget man bare lige kommer over bare sådan, og på et eller andet plan vil hun altid mangle...men med tiden vil det gøre mindre og mindre ondt og du vil blive mindet om det mindre og mindre.. smiley tid...og accept smiley


  • #55   26. jun 2016 Ja jeg er god til at dunke mig selv oveni hovedet smiley
    Men du har virkelig nogle meget gode pointer, som jeg ikke rigtigt selv havde overvejet smiley


  • #56   26. jun 2016 https://www.youtube.com/watch?v=Y4phH8xBurs

    Ja, detaljerne stemmer naturligvis ikke, men sådan har jeg det med min eks. Vi var sammen i syv år inden jeg tog mig sammen til at slå op for alvor. I dag føles det helt uvirkeligt at vi nogensiden har været et par og at jeg kæmpede for vores forhold i så lang tid.

    Har man været sammen i så mange år, så mister man jo en stor del af sit liv når man går fra hinanden, og har man været som par nu engang normalt er, så vil ens minder fra de sidste mange år ofte være minder med eksen. Han/hun er sandsyligvis også den som kender dig bedst - og som du kender bedst, så det er meget naturligt at føle savn, især hvis man ikke er helt færdig med den anden følelsesmæssigt.

    Det går over.

    Mit råd er at fokusere på dig selv og hvad der skal til for at bevæge dig fremad - også hvis det indebærer at afbrude kontakten. Se bruddet som en ny dør der åbnes, i stedet for en der er blevet lukket. Tag en dag ad gangen. Det bliver lettere og lettere, måske ikke lige med det samme, men gradvist.

    Nu er også et godt tidspunkt til at være lidt egoitisk og navlebeskuende, hvad vil DU? Hvad er godt for DIG? Hvad er vigtigt for DIG? Hvad gik galt i dette forhold - og hvad kan DU gøre for at undgå at det samme sker igen? Osv.


Kommentér på:
Livet efter et brud

Annonce