{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.887 visninger | Oprettet:

Er det fair priser for portrætter? {{forumTopicSubject}}

Hejsa!

Jeg har længe kørt med, at mine priser afhænger af den enkelte bestilling, meeeen... Det kan godt være uoverskueligt, selv for mig.

Så nu har jeg lavet en prisliste, som er udregnet ud fra en timeløn, og prisen er for den tid, der ligger midt imellem det højeste og det laveste antal timer, jeg har brugt. Timelønnen er lavere end før med 95 kr.

Men nu vil jeg lige spørge jer - Synes I priserne er fair?
Jeg poster et eksempel og så priserne for det medie, eksemplet er lavet i.

Blyant:
A5: 950 kr.
A4: 1900 kr.

Den tegning her er af lidt ældre dato (2013), men det er altså "bare" fordi jeg foretrækker at arbejde i mindre skinnende medier - så jeg gør mig ikke så meget i blyant.


Kommentarer på:  Er det fair priser for portrætter?
  • #1   26. aug 2016 Farveblyant: (både sort/hvid og farver)
    A5: 1200 kr.
    A4: 2500 kr.


    profilbillede
  • #2   26. aug 2016 Det her billede er virkelig dårligt, men havde ikke tid til at tage et bedre et, haha.

    profilbillede
  • #3   26. aug 2016 Kul:
    A5: 700 kr.
    A4: 1600 kr.


    profilbillede
  • #4   26. aug 2016 Digitale portrætter:
    3000 kr.


    profilbillede
  • #5   26. aug 2016 Det er priser jeg godt ville betale for et fint portræt af mine vovser smiley

  • #6   26. aug 2016 Fantastisk! Tak ^^

  • #8   26. aug 2016 Tak! Det er jeg glad for ^^
    Og ja, de vil selvfølgelig være på det niveau ^^

    Den digitale har forresten fået en helt ny baggrund. Jeg fik et foto med fliser og lidt fesent græs, fordi hunden sad i haven, haha ^^ Så jeg snuppede et af mine egne billeder og smed bagpå, så ejeren kunne se, hvad jeg tænkte.

    Og det samme kan jeg gøre ved traditionelle tegninger. Skal bare sætte det sammen i photoshop først.


  • #10   26. aug 2016 Det ved jeg, at du mente, men man ved jo ikke, hvordan andre opfatter det, haha ^^

  • #13   26. aug 2016 Tak!
    Der var engang, hvor jeg tog 20 kr i timen - Men det får jo altså ikke mad på bordet, og det er ikke holdbart, når jeg vil leve af det. Har også en veninde, der tager 17 kr... Og det klager folk endda over. Det er virkelig en underbetalt branche, jeg har kastet mig ud i ^^


  • #15   26. aug 2016 For snøvsen da, hvor er du dygtig!!!!

  • #16   26. aug 2016 Tusind tak!
    Den tog også en del tid, haha ^^ 31 timer.


  • #17   26. aug 2016 Tak, Vinnie! ^^

  • #19   26. aug 2016 Det var faktisk ikke så slemt med lige den her! Det var værre, da jeg skulle tegne denne ^^
    Den tog 46½ time, haha ^^


    profilbillede
  • #20   26. aug 2016 Jeg tænker at man taber en del købere oppe i det prisleje. Når det så er sagt, så WOW! Du er simpelthen så talentfuld! Og talent skal naturligvis honoreres. Jeg ville bare ikke selv betale så mange penge for et portræt.
    Min mand er animator og illustrator, så jeg kan sagtens følge din tankegang med prissætning. Han har tidligere tegnet portrætter for andre, og taget 1000 kr. herfor.
    Portrætkunsten er den sværeste af alle. Keep Up the great work!


  • #22   26. aug 2016 Det gør man! Men så vil jeg altså hellere lave mit eget, som jeg kan lave print af, end at sidde og tegne og ikke rigtig få noget ud af det, for andre mennesker. Det har jeg gjort alt for længe før i tiden, og det er ikke noget, jeg gider mere ^^
    Jeg har også mine egne projekter, som bliver til print-serier.

    Tusind tak, Malene! ^^

    Ja, Anine ^^


  • #24   26. aug 2016 Det kunne du helt sikkert! Jeg tilbyder det bare, fordi der er nogle, der foretrækker det fremfor traditionelt medie ^^
    Jeg har også planer om at tilbyde en lidt mere "malerisk" måde at tegne digitalt på, som selvfølgelig er billigere. Men det er jeg ikke lige nået til at beregne endnu ^^


  • #25   26. aug 2016 og tak! Haha, glemte det næsten ^^

  • #27   26. aug 2016 Har du evt en hjemmeside man kan kigge på. Er stærkt fristet til at få tegnet et par af mine gamle hunde.

  • #28   26. aug 2016 Min hjemmeside er, desværre, stadig under opbygning, men jeg har et galleri ^^ http://alexandoria.deviantart.com/gallery/

  • #30   26. aug 2016 Det gør jeg også ret ofte ^^
    Cirka, cocker spanielen længere oppe, var gået bort og fik som sagt det her have-billede. Kan lige se, om jeg kan finde originalen.


  • #31   26. aug 2016 Og altså... du kan nærmest bede mig om alt, haha ^^
    Jeg elsker at eksperimentere med stilarter ^^


  • #32   26. aug 2016 Det her var originalen ^^

    profilbillede
  • #33   26. aug 2016 Jeg har desværre ikke penge til det, men synes du er sindsygt dygtig og mener sagtens du kan ta de priser, for det er virkelig flot, helt utroligt det kan lade sig gøre smiley Held og lykke med fremtiden, måske jeg for sparet op en dag, for ville elske et smukt portræt af min skønne hund.

  • #34   26. aug 2016 Det er også bare det, jeg spørger om! Om det er en fair pris ^^

    Tusind tak! ^^


  • #35   26. aug 2016 Ja som du jo allerede godt ved, så er du super dygtig! Det kan blive vanvittig dyrt at få tegnet ved en professionel - og du er jo lige så dygtig som dem, så syntes dine priser er super fine smiley

  • #36   26. aug 2016 Tak! Jeg bliver forhåbentlig snart professionel, haha ^^

  • #37   26. aug 2016 Priserne er fair, det er kun os fattigrøve der ikke har råd smiley

  • #38   26. aug 2016 Jeg ville ikke engang selv have råd, hahaha! Men jeg er jo også fattig selv! ^^

  • #39   26. aug 2016 Os mig smiley

  • #41   26. aug 2016 Og det er også helt i orden - Det må man gerne ^^

  • #42   26. aug 2016 Når man har et talent som dit så behøver man ikke forære sine ting væk smiley Er også ret vild med dine fantasybilleder.

  • #43   26. aug 2016 Tak! ^^

  • #44   26. aug 2016 Jeg synes, det er en absolut fair pris - det er jo en hel vild lav timeløn, du har givet dig selv.
    Det er jo virkelig et kunsthåndværk, som du mestrer perfekt, og så skal det koste. Håndværk er ikke billigt.


  • #45   26. aug 2016 Aw, jeg synes det er svært.
    Timelønnen for den slags er jo altid i den lave ende.

    I sidste ende kommer det hele an på, hvad købere vil betale.
    Selvom jeg synes dit arbejde er kanonflot, så ville jeg ikke prioritere at købe til den pris.

    Du må jo forsøge dig frem og se hvad folk vil være med til smiley


  • #46   26. aug 2016 Jeg synes prisen er helt fair, det er jo virkelig flot det du laver og man får noget man kan have for altid. Men som i også har været inde på tidligere i tråden, mister du så også en del kunder med den pris, simpelthen fordi folk (som mig) ikke har råd til det, men samtidig synes jeg da bestemt heller ikke at du bare skal forære det væk, som du selv siger skal du jo også have mad på bordet smiley
    Så jeg synes det er en fair pris, men jeg ville alligevel ønske det var så billigt at jeg også havde råd smiley men måske en dag..


  • #47   26. aug 2016 Det vigtigste er at få kunder.
    Vi må jo nok se i øjnene at de færreste kan leve af kunst/kunsthåndværk.


  • #48   26. aug 2016 Det er også derfor, jeg skal have fx print. Der skal langt flere indtægtskilder til end ''bare'' bestillinger, før jeg kan leve af det. Det er billigere at købe, og kan jeg lave noget der appellerer til mange mennesker, så skal det nok kunne køre rundt.

    Er det nemt? Nej. Og man kan ikke bruge alle sine penge en måned, for så har man måske ikke til den næste. Den slags ved jeg ^^


  • #49   26. aug 2016 Måske du kunne finde løsning, der er billigere (så fattigrøve inkl. Jeg selv har råd)? Så er jeg sikker på at vi er mange der gerne vil have, mange "små" bestillinger bliver også til noget i længden.

    Tænker bare en billig udgave af en art. En du ikke bruger så mange timer på - ved ikke om du gider eller om det overhovedet vil være muligt, men du ville ihvertfald samle en del kunder ind smiley


  • #50   26. aug 2016 Jeg gør det med tegnefilmsdyrene. De koster pt 100 kr, men har overvejet om det skal sættes 50 kr op.

    Jeg vil se på at skabe nogle hurtigere muligheder, men det er jeg ikke lige nået til.


  • #51   26. aug 2016 Har du overvejet at tegne for magasiner - reklamer, eksempelvis?

    Slavearbejde, men det kan måske give lidt økonomisk rum til at lave det, du brænder for.



  • #53   26. aug 2016 Ja, det har jeg overvejet.

    Ja, men din er også på papir, Minion ^^


  • #55   26. aug 2016 Materialerne koster ikke lige så meget ^^

    Jamen, du kan sagtens have ret ^^


  • #56   26. aug 2016 Hvad er det, der koster 200?


  • #59   26. aug 2016 Det Minion sagde, haha ^^

  • #62   26. aug 2016 Jeg vil lige indskyde, som måske/måske ikke er relevant for dig. Men jeg personligt ville ikke betale så mange penge, hvis det ikke var fordi jeg har fulgt dig så længe som jeg har, og derfor ved hvad du kan, og jeg ville derfor lynhurtigt gå videre, hvis jeg så en annonce eller andet af en jeg ikke kendte som havde de priser. Det er ikke fordi jeg ikke vil betale for kvalitet, men fordi der er en del der tegner som hobby og er dygtige, som kunne lave noget meget billigere som stadig ville være fint til min smag. Men igen det er nok ikke samme kvalitet, men det er alligevel noget du nok skal overveje, at folk (især som mig som ikke har særlig mange penge) kan finde billige alternativer.
    Jeg ved godt pris og kvalitet ofte hænger sammen, og i forhold til dit talent, synes jeg som sagt prisen er fair. Men i forhold til det marked jeg har set, er du uden tvivl i den dyre ende, fordi du netop prøver at opveje timer og pris, så du kan leve af det, hvor andre gør det for hyggens skyld og for at tjene lidt ekstra ved siden af hvad end de nu laver, eller simpelthen for at blive bedre smiley

    Jeg er ikke i tvivl om at du nok skal få kunder, men du ville uden tvivl få flere med billigere priser, men det skal jo også hænge sammen for dig.


  • #63   26. aug 2016 Det er jeg godt klar over, Only! Jeg skal kæmpe en evig kamp mod hobbyister. Derfor er det vigtigt, at jeg udbygger mig selv online, så folk rent faktisk følger mig, haha ^^

    Og ja, det skal nemlig lige præcis hænge sammen for mig også, og det gør det ikke, hvis det bliver lavere nu. Jeg skal jo både betale forsikring, skat, moms, etc med de penge, jeg tjener (Okay, ikke moms endnu, men du ved...), og det gør den almindelige medarbejder jo ikke. Min far som tømrer betaler over 100 kr per time for de mænd, han ansætter, som de ikke får, fordi der er udgifter ved at have ansatte. De udgifter skal jeg bare betale for mig selv.

    Det er som sagt også derfor, at jeg skal opbygge min følger-base, samt have mere end en eller to indtægtskilder. Det er hårdt arbejde at nå dertil, men jeg ved, at jeg kan.


  • #64   26. aug 2016 Hvordan bedømmer man kvalitet her?

    Det er vel mest af alt smag og behag?

    Hvad er forskellen på en dygtig "hobbyists" og dine ting, Alexandoria?


  • #65   26. aug 2016 Ja, kvalitet og stil afhænger meget af, hvad man ønsker - Jeg siger slet ikke, at der ikke er hobbyister der kan producere samme eller bedre "kvalitet" end mig.
    Jeg siger bare, at jeg ikke kan nedsætte prisen yderligere, hvis jeg skal leve af det, og derfor er det en priskrig mod hobbyister, som folk med god sandsynlighed også vil vende sig imod ^^

    Jeg kender flere, der tager mere end mig, og jeg kender flere, der tager mindre end mig. Folk betaler det, de ønsker at betale.


  • #66   26. aug 2016 Jeg tænker umiddelbart at det var smart at starte lavere, og så øge prisen når du har fået skabt dig en hvis kundekreds og et " navn". Jeg ved godt jeg måske stikker hånden ind i hveperedden, men selvom din plan er at ville leve af det, så er du pt jo også bare en "hobbyist" som du kalder det. Det var for mig noget andet hvis du havde en uddannelse bag dig , eller du ja havde fået gang i forretning og navn.

    Jeg personligt ville ikke give 3000 for en tegning, men okay det vil jeg generelt bare ikke give for særlig meget smiley


  • #68   26. aug 2016 Jeg har allerede skabt et navn, det er bare ikke så stort, at jeg kan leve af det endnu. Og som sagt, så har jeg allerede sat prisen ned.
    De professionelle, jeg har talt med, bad mig faktisk starte på 350 kr i timen, uanset om jeg var uddannet, øvet eller lige begyndt.


    Og jeg har startet lavt. Meget lavt. Alt for lavt.

    Som sagt, folk betaler vel, hvis de vil - Det vil alle ikke, og det er helt fair ^^


  • #69   26. aug 2016 Jo, og det er det stadig! Jeg leder med lys og lygte efter et arbejde, men derfor kan jeg vel godt starte op nu, selvom jeg stadig søger job ^^

    Jeg har søgt mindst 35 steder uden held, og er faktisk ved at løbe tør for ideer - Men jeg snakker med kommunen om det her på mandag, så kan de forhåbentlig vejlede. De kender sikkert også flere steder, jeg kan søge.

    Jeg går ikke lavere end de her priser - Det kan simpelthen ikke betale sig. Så kan jeg lige så godt lave mit eget og sælge det bagefter/lave print af det.


  • #70   26. aug 2016 Og nu må I endelig ikke misforstå - Hvis det her ikke kan betragtes som fair, så må jeg jo finde på noget, som er fair. Det bliver så bare ikke lige det her, men noget, som er fair og kan betale sig på samme tid. Det kan være svært at finde den ting, og måske vil det her så blive fair på et andet tidspunkt.

  • #71   26. aug 2016 Jeg vil sige, at jeg har dig i baghovedet allerede nu til at tegne et billede af Sascha som minde, hvis hun ikke holder så længe endnu (hvilket det ikke tyder på). smiley
    Så må jeg bare spare lidt sammen, det er der ikke noget at gøre ved.


  • #72   26. aug 2016 Jeg ville gerne betale for det, syntes prisen er meget fair smiley

  • #73   26. aug 2016 Er ked af, at det skal stå så skidt til med Sascha, Vinnie. Har godt læst det. ):

    Og tusind tak, begge to!


  • #74   26. aug 2016 Begrebet fair er lidt svært, synes jeg.

    Priser må sættes efter hvad folk vil betale - og snakker vi kunsthåndværk er det ønsketænkning med en timeløn, der er bare nogenlunde fornuftig.
    Og dette selv for etablerede kunstnere.

    Umiddelbart tror jeg du tager for meget, men håber bestemt for dig, at du finder kunder der vil give de penge, du ønsker dig.


  • #75   26. aug 2016 Jamen, det er også helt i orden at tro! Jeg ved det ikke selv, men jeg ved, at det ikke er holdbart eller specielt motiverende for mig at arbejde for andre, når jeg selv har store projekter, som gerne skulle bringe nogle penge ind, på tegnebordet. Dem er jeg så langsomt ved at planlægge, og de skal også tegnes.

    Så her vil jeg føle, at de er "mere værd" at tegne.


  • #77   26. aug 2016 Hvis det ikke er motiverende eller holdbart for dig at tegne for andre, hvorfor så gøre det? Hvorfor så ikke bruge tiden og energien på de projekter du gerne vil have lavet ?

    Vil lige tilføje at jeg altså også syntes du er vanvittig dygtig, så det er ikke derfor jeg ikke vil betale 3000.- Som sagt er det yderst få ting jeg vil betale så mange penge for , da det for mig er mange penge smiley


  • #78   26. aug 2016 Jeg ville ikke give så meget for et portræt... Jo, hvis jeg var lidt mere velhavende, ville jeg nok smiley Er helt pjattet med dine kul-tegninger. smiley

    Jeg er bare en fattigrøv. smiley

    Kan du finde kunder, er priserne jo fair smiley Kan du ikke, skal du nok genoverveje dem. Det er ikke meget kunst, der giver en fair timeløn smiley


  • #79   26. aug 2016 Min nuværende timeløn er 95 kr, Ulla - Men den er jo så høj for illustratorer og andre professionelle (uddannede eller ej, det er ikke så vigtigt i den her branche), fordi de står for det hele selv og ofte går i perioder, hvor de ingen penge får. Det er ikke lige så "fast" om mange andre jobs.

    Faktisk, så er den officielle anbefalede løn (tro det eller lad være) 750 kr i timen. Dét er til gengæld vildt.

    Rikke: Misforstå mig nu ikke. Jeg mener, at det ikke er holdbart til en lavere pris end denne. Det er prøvet, og man mister meget hurtigt motivationen, når man næsten intet får ud af det.

    Og jeg bruger også masser af energi på det allerede ^^ PT har jeg dog en del af de der.. tegnefilms-tegninger på bestilling.

    Tak! Og det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Jeg har heller ikke mange penge at spendere.


  • #80   26. aug 2016 Jeg er enig med My only og Rikke smiley

    Ingen tvivl om du er super dygtig, men jeg synes godt nok også 3000 kr er mange penge smiley Jeg har selv en mor der er kunstner ( malerier) så jeg ved godt lidt om hvad du kæmper med smiley

    Er også enig med Skrigehundens, det er nok fornuftigt at blive ved med at prøve, at finde et job med en fast indtægt, når du nu både har lejlighed, to hunde og dig selv smiley Der skal altså ret mange tegninger til at få en ordentlig månedsløn, når skattefar også har været forbi. Er der overhovedet et kundegrundlag for det?

    Ved ikke om du er på offentlig forsørgelse pt. Er du det skal du bare vide de lukker pengekassen i, hvis du bare så meget som tænker på at sælge noget nu..... Bare lige til info inden du tager det op med dem på mandag.

    Men du er absolut et stort talent smiley


  • #81   26. aug 2016 Ha ha, tror jeg misforstod det med kommunen, det var vist mht. job du ville snakke med dem om kan jeg se smiley

  • #82   26. aug 2016 Plet:
    Det er nemlig en svær branche ^^
    - Ikke kun på bestillinger, hvilket også er derfor, jeg skal have gang i andre indtægtskilder, som er nævnt ^^

    Jeg er ikke på nogen forsøgelse, fordi jeg får penge her i næste måned for det lille sidejob, jeg har hos kommunen.
    Jeg har tænkt mig at snakke med dem om mine muligheder, fordi jeg jo har det job, hvor jeg har en pige med særlige behov 15 tmer om mdr. Det giver godt 1000 kr, som selvfølgelig skal trækkes fra en evt. kontanthjælp ^^
    Men det er noget, jeg vender med dem! Jeg kan lige så godt være ærlig overfor dem, og kræver de at jeg lukker tegnekassen i, så er det jo det, jeg må gøre, indtil jeg finder et arbejde ^^

    Ja, også det! Men hvis jeg intet job får, så tænker jeg, at jeg skriver mig op til KH. Kan jo ikke leve af ingenting, haha ^^
    Men jobbet skal findes! Ingen tvivl om det.


  • #83   26. aug 2016 Min mor måtte lukke hendes galleri, da hun gik på efterløn. Det var ved Gud ikke fordi hun tjente ret meget på det. Og jeg måtte kun udstille mine fotografier som private, da jeg var ledig. De ( gælder både kommune, fagforeninger, A-kasser m.m ) er MEGET strikse med "amatør" kunstnere.

    Bare lige til info smiley


  • #84   26. aug 2016 Jamen, så må det jo bare være sådan det er - Så kan jeg arbejde på tegningerne, jeg planlægger til min serie af print ^^ Det tjener jeg jo først penge på, når jeg får det printet alligevel ^^

  • #85   26. aug 2016 Det jeg har tænkt mig at spørge om, er jo bare, om det kan trækkes fra KH'en, hvis det er der, jeg ender - Det er jo ikke, fordi det skal være ekstra, det vil de aldrig gå med til, haha ^^

  • #87   26. aug 2016 Som jeg skrev, så må jeg bare finde på noget andet, hvis det IKKE er fair, og på en eller anden måde finde noget der er fair og samtidig kan betale sig ^^

  • #88   26. aug 2016 Og som skrevet, så søger jeg med lys og lygte efter et deltidsjob ^^

  • #90   26. aug 2016 TS, har du overvejet at markedsføre dig internationalt?
    Personligt oplever jeg at, især amerikanere, men generelt udlandet også, har stor respekt for håndværk og forståelse for den tid, energi og de kræfter, der er lagt i det.

    Jeg selv har en lille hobby virksomhed, hvor jeg sælger et luksus produkt, som mange ville betegne som kunsthåndværk. Jeg sælger hovedsageligt til USA. Danskerne køber min billig linje, imens resten af verden er mere interesserede i det til en højere pris. Jeg har flere gange oplevet, at folk i udlandet forbinder min billig linje med dårligere kvalitet, og de derfor er mere interessere i de dyrere varer. De mennesker, der vil købe den slags produkter, er meget bevidste om, at kvalitet hænger sammen med pris smiley


  • #91   27. aug 2016 Det gør jeg A-S!
    Alle mine sociale medier føres på engelsk, og jeg er lige så aktiv i internationale grupper som andre. Min youtube og stream er også engelsk.


  • #92   27. aug 2016 Og Ulla, nu er kunstakademiet ikke noget, jeg ønsker at gå på.
    - Jeg føler det faktisk ikke så vigtigt med uddannelse. Lige i den her branche, så er uddannelsen ikke vigtig, hvis du kan dit kram, og med internettet er det ikke svært at lære nye eller anderledes teknikker.

    Om noget, så skal jeg lære at tage bedre billeder af mine traditionelle tegninger, for de er godt nok fesne, nogle af dem.


  • #94   27. aug 2016 ?
    Jeg kan vel ikke vide om folk synes det er fair uden at spørge dem? At det ikke resulterer i prisnedsættelse for den her type arbejde har jo ikke noget med reklame at gøre, det betyder bare, at jeg så vil genoverveje mine muligheder og måske slet ikke tilbyde denne type bestillinger endnu.


  • #96   27. aug 2016 Jamen, bestemt! Tegnefilmsdyrene er der stor efterspørgsel på, og tænker at de godt kan klare at blive sat 50 kr op. Men overvejer det stadig kun.
    Planlægger en stor serie af hundetegninger, som skal udføres i semi-realistisk eller realisme, så det vil unægteligt også tage tid. Derfor kigger jeg på, hvad der betaler sig med bestillinger også.


  • #97   27. aug 2016 Husk at lave en dværgschnauzer! smiley

    Personligt er jeg ikke rigtig til de her meget realistiske tegninger, men sådan nogle tegnefilmsagtige/karikaturer, det er lige mig smiley


  • #98   27. aug 2016 Jeg vil lave alle FCI-racer ^^ Starter med mynderne, haha ^^

  • #99   27. aug 2016 Det vil være en stor del fri fantasi fra min side, faktisk. Ikke 'bare' portrætter eller noget der allerede findes (tror jeg da ikke, haha) ^^

  • #101   27. aug 2016 Så lige denne på Face som også er en selvlært tegner..



    profilbillede
  • #102   27. aug 2016 Jeg syntes der skal være forskel på uddannede og ufaglærte i forhold til prisen..


  • #104   27. aug 2016 Jeg må ærligt indrømme at jeg heller ikke helt forstår hvorfor du har lavet en tråd, når du alligevel har bestemt sig. Så kunne du jo ligeså godt bare oprette en annonce og så måtte du jo tage den derfra.
    Jeg forstår heller ikke helt hvorfor du ikke vil have en uddannelse indenfor faget, når det er det du brænder for, det må da kun være et plys på cvet og i forhold til hvor meget folk vil betale hvis du kan sige at du har en uddannelse. Men det er nok bare ikke alt jeg skal forstå smiley
    Men synes som engelsk at der skal være forskel på uddannede og ufaglærte, du er jo som det er nu, i samme både som alle de andre hobby tegnere, og selvom du er pisse dygtig og talentfuld, så vil jeg sige nu hvor jeg har tænkt over det, at jeg synes priserne er for høje, netop fordi du ikke endnu er et kæmpe navn. Jeg ved godt du sidder på twitch osv. Men du er stadig kun et lille navn selv derinde. Og det er ikke fordi jeg tvivler på dit talent eller at du nok skal blive et stort navn en dag, jeg tror bare ikke at du er der endnu smiley
    Men er jo dig der 100% bestemmer, så jeg kan kun sige min mening. Jeg hepper på dig, hvilket også er en af grundene til jeg følger dig på twitch og facebook.


  • #105   27. aug 2016 Nu vil du jo ikke gå ned i pris, og det er også helt fair. Men jeg tænker at du så måske skulle starte et andet sted. Nej du tjener så ikke noget lige nu, udover de små bestillinger, men folk kan stadig se dit fantastiske arbejde, hvis du begynder på dine egne ting, og så kan du begynde at sælge dem når de er klar, og så kan du håbe på at du har fået et så stort navn at folk kan og vil købe til den pris og du så kan begynde på bestillingerne.

  • #106   27. aug 2016 I branchen er der ikke forskel på uddannede og selvlærtes løn. Det afhænger helt og holdent af, hvad du kan, intet andet. I andre brancher er det langt mere relevant, og var det nu animation, jeg kastede mig ud i, ville en uddannelse være en god ide.
    Men det er det bare ikke, og det skelnes altså ikke. Det der er vigtigt i den her branche er din portfolio. Er den ikke god nok eller passende til jobbet, så er firmaer og andre ansættere (technical terms...) lidt ligeglade med hvilken fancy uddannelse, du har taget - og omvendt.

    Så uddannelsen har for mange vist sig at være overflødig. Har man viljen og styrken til at lære sig selv det, man skal lære, så er der faktisk ikke nogen god grund til at uddanne sig.
    HVIS jeg vil uddanne mig, hvilket ikke er helt ude af billedet endnu, så vil det være designskole med bachelor i illustration. Men med de mange forskellige medier, jeg gør brug af, synes jeg faktisk at de danske uddannelsesmuligheder er lidt mangelfulde.

    I må selvfølgelig mene, hvad I ønsker, det kan jeg ikke forhindre jer i. Men jeg synes jeres meninger har givet mig feedback på det, der blev spurgt om, så tråden har altså ikke haft 0 effekt, selvom jeg har bestemt, at det er den pris, jeg kan sætte ned til med det antal timer, jeg bruger. Jeg hælder mest til ikke at tilbyde de bestillinger på nuværende tidspunkt på baggrund af jeres meninger, så det var da ikke uden grund, jeg spurgte.


  • #107   27. aug 2016 Er der virkelig så mange kunder, der vil betale flere tusinde kroner for en tegning hvilket er i den LAVE ende?? Jeg spørger fordi jeg synes 3.000 kroner snarere end "alt for lavt" er ret mange penge for en tegning smiley
    Det lyder godt nok lidt nedladende, og det er ikke meningen, for jeg synes du er suuper dygtig!

    Jeg tænker bare, i forhold til en almindelig timeløn, ja så er priserne da uden tvivl "fair". Men er der virkelig så tilpas mange kunder der vil købe til de priser?

    Du siger, at du ikke vil gå længere ned når du skal leve af det - men der er du jo så heller ikke nået til endnu smiley Som jeg læser det er din plan at finde et deltidsjob og så tegne ved siden af?
    Jeg synes det er en svær diskussion, for det kommer vel bare an på, hvad folk vil betale. Men hvis du ikke er nået dertil endnu, hvor du har skabt dig et navn og en kundekreds - ja, eller hvad man siger - eller kan leve af det, så er dine ambitioner om hvad du kan indbringe lige pt. måske for høje? smiley


  • #108   27. aug 2016 Jeg kan ikke leve af det udelukkende på bestillinger - Det kan jeg ikke uanset hvad, der skal flere indtægtskilder til, fordi det er mest stabilt. Bestillinger har højsæsoner og lavsæsoner.

    I må gerne sige jeres mening, det er lidt det en tråd er til for.
    Men nej, hvis jeg skal længere ned, så vil jeg hellere satse på det andet, som potentielt vil give meget mere i det lange løb, end at lave bestillinger til lavere priser - Det er også derfor denne tråd er lavet. Det giver mig en idé om, hvor jeg står.


  • #110   27. aug 2016 Utopisk? Aarh. Det er måske lige lidt af en overdrivelse, og din udtalelse er jo heller ikke sand.
    Og nu har jeg altså aldrig været afvisende for andet end det her som indtægtskilde. Som jeg mange gange har sagt efterhånden, så vil der komme langt flere indtægtskilder end bare bestillinger.
    Jeg har heller aldrig sagt, at jeg ikke vil lave andre størrelser, har jeg vel?

    Men jeg ved godt, at det er svært at leve af at være kunstner. Er jo ikke født i går. Kender folk, der gør det, både her i Danmark og i udlandet.


  • #111   27. aug 2016 Tænker højt nu: Du har to butikker, den ene sælger smør til 10 kr pr pakke, hvorimod samme smør koster 20 kr i den anden butik. Det betyder at flere vil hente deres smør i den billige butik, og i længden er det derfor den billige butik der tjener mest på smørret.

    Derfor tænker jeg om du i længden ikke tjener mere ved at sætte prisen ned (eller lave en billigere udgave)? En der ikke tager samme tid, for dig så det pludselig godt kan svare sig? smiley


  • #112   27. aug 2016 Det er også det, jeg overvejer at finde ud af, Louise ^^
    Kul-priserne synes jeg egentlig er meget fine, men de tager altså heller ikke lige så lang tid som de to andre. Jeg forsøger hele tiden at forbedre mine teknikker og gøre det hurtigere, men ting tager altså nogle gange også bare tid.

    - Jeg har dog tænkt mig at finde ud af, om jeg ikke kan lave et lidt mere malerisk slags digital tegning.

    Men som sagt, så ville personenerne måske handle hos mig, omend det ikke var smøret, de købte. Det kunne jo være, jeg havde noget, som de andre ikke har - Og det er lidt der, jeg vil hen, med de forskellige indtægtskilder. Portrætter er "nemt" at finde folk, der laver - så at sige. Der er ikke så meget... unikt ved et portræt. Der er forskellige måder, folk laver portrætter på, men det er ikke noget, man ikke kan finde mange steder til mange forskellige priser i mange forskellige stilarter- Hvis det giver mening.


  • #114   27. aug 2016 Tak smiley

  • #116   27. aug 2016 Jeg er allerede begyndt at oparbejde mig en kundekreds - Det har jeg gjort i nogle år nu, meget lidt dog, på grund af skolen. Jeg har en okay following på de fleste sociale medier, men igen, grundet on and off inaktivitet skal det lige lives op igen. Der er jo altså en grund til, at jeg spørger, og derved også søger deltidsjob.

    Føler måske lidt, at jeg gentager mig selv nu, haha ^^


  • #118   27. aug 2016 Og så er der mig aldrig i livet ville give 500 kr for en skide tallerken smiley

  • #119   27. aug 2016 Hahaha, har det på samme måde med tallerkener ^^
    Jeg køber det, jeg kan bruge (lige pt), og i fremtiden kan jeg forhåbentlig købe det, der er pænt. For mig er et brand altså ligegyldigt, må jeg indrømme.

    Måske er det derfor, jeg ikke kan sætte mig ind i tankegangen 100%.


  • #121   27. aug 2016 De er virkelig flotte, Isabelle smiley

  • #124   27. aug 2016 Jeg er selv typen, hvor det vigtige er, hvad jeg får, ikke hvem jeg får det fra, så jeg forstår det udmærket.
    Det andet kan jeg godt have lidt svært ved at sætte mig ind i, men jeg gør mit bedste, haha.


  • #127   27. aug 2016 IKEA i USA købte for ca. 5-6 år siden retten til at sælge nogle lærredstryk af min mors malerier smiley
    Hun fik 5 kr pr. solgt tryk.... Hun er ikke noget kendt ansigt internationalt, men mange i kunstnermiljøet her i DK kender til hende. Hun har udstillet rigtig mange steder i DK.
    Hun har ikke kunne leve af det trods et deltidsjob ved siden af.

    Bare for at samligne.....

    Alex, jeg vil ikke tage drømmen fra dig og selv om du er super dygtig skal der godt nok være et stort kundegrundlag for at du kan leve af det (fuldtids i fremtiden, som jeg har forstået det?).
    Meget få af de store danske kunstner kan leve af det. Derfor supplerer de op på dagpenge eller får støtte..... Husk et ramaskrig der kom fra det miljø, da dagpengereformen blev lavet smiley
    Du bliver også nød til at se realistisk på tingene og jeg ville ønske for dig, at det bare kommer til at køre. Du må være den første der griner af mig, hvis det lykkedes for dig i fremtiden smiley


  • #128   27. aug 2016 Jeg når i hvert fald aldrig til at leve af det, hvis jeg bare sætter mig ned og siger 'Nå ja, deltidsjob er også fint'.
    Jeg har heller ikke nødvendigvis tænkt mig at blive boende i DK, netop fordi der ikke er mange muligheder for at komme UD. Der er ingen art conventions, comiccon, intet i den dur. Ingen af de større firmaer der potentielt ville kunne bruge mine fx fantasy værker, er heller ikke her i landet.
    Jeg kan godt mærke, at der er nogle, der ikke helt er med på hvor gennemtænkt det her er, hvor meget jeg har spurgt rundt efter erfaringer, læst, undersøgt, tænkt.

    Jeg er helt med på, hvad jeg går ind til. Det er IKKE nemt. Men jeg vil gøre stort set alt for det.


  • #131   27. aug 2016 Hvis jeg havde pengene, så havde jeg et billede tegnet af dig, med hver hund her hjemme smiley

    Du er siiiindsyg god, og priserne er herefter. Har du en facebookside?


  • #132   27. aug 2016 Ja, det har jeg ^^
    Det er bare samme navn som her, men kan vel godt lige linke den ^^
    www.facebook.com/alexandoria


  • #135   27. aug 2016 For min skyld må man være præcis, hvad man vil - Det gør bare ikke, at jeg har lettere ved at sætte mig ind i tankegangen. Det ligger meget fjernt for mig at tænke i mærker.
    Sjovt nok, så er næsten alt, jeg har købt her i byen, af mærket Nobby. Ikke fordi jeg nogensinde kiggede på mærket - Men fordi det virkede som god kvalitet, da jeg kiggede på det. Jeg er visuel af natur, og når jeg ikke kan kigge på en vare, undersøge en vare, så har jeg meget svært ved faktisk at købe den, uanset hvad folk siger om den.
    Men jeg er nok også lidt sær - Men det er vel også okay?



  • #136   27. aug 2016 Altså jeg er ikke typen der går op i mærker normalt, jeg vil f.eks heller ikke betale prisen på Royal Copenhagen, men jeg vil så heller ikke have det da alle nærmest har det efterhånden, og så bliver jeg Rasmus Modsat smiley

    Men hvis man skal sammenligne det med noget, så skal man sammenligne det med andre kreative ting , f.eks musikere, skuespiller osv. Der kræver det jo også at man har fået banket sit navn fast, før man begynder at tjene penge så man kan leve af det, og der er endda flere som er okay kendte men som altså må have en biindtægt.

    Der er jo ingen der gider betale særlig meget for at få et ukendt navn ud at spille koncert, eller på rollelisten. Men derfor tager mange jo en masse roller og koncerter til ingen penge, for at øge chancerne for at komme frem og en dag kunne leve af det, og de bruger jo også afsindig meget tid på det.

    Jeg er gift med en musiker, i dag spiller han kun for hyggens skyld , men de er stadig ude og spille en del gange på et år. Men da de jo er ukendte, jamen så er det ofte sådan at de bare får dækket transporten, og så evt. får gratis mad/drikke. Og det er da ikke altid min mand syntes det er lige fedt, men igen han ELSKER jo at spille og være ude og spille, så selvom det er noget han bruger meget tid og energi på, så er det det værd når han så kan levere det kan nu engang kan.
    I tidligere band ville de gerne bryde frem og kunne leve af det, ikke blive rige men bare kunne betale regningene. Og der var det samme indstilling, de blev nødt til at tage "lorte" jobs, for at komme frem , blive set og blive hørt.

    Jeg tror det er rigtig vigtigt at have den indstilling, når man vælger et kreativt fag, uanset om det så er tegner, maler, musiker, skuespiller, komiker, forfatter eller noget andet, man bliver nødt til at være indstillet på at det tager tid og koster afsindig meget energi, at man bliver nødt til at bide i det sure æble for at det på sigt kan give afkast, og at man er indstillet på at det hele ikke bare kommer flyvende i løbet af kort tid, for det sker for de færreste. Og sidst men ikke mindst, vælge at se på alle de trælse og underbetalte jobs, som en måde at øve sig på, blive set og hørt på, og give en mere erfaring.


  • #137   27. aug 2016 Hov og mht. hvor velovervejet det er, og hvor mange tanker du har gjort dig osv. Så kan vi jo kun svare udfra hvad vi ved , og dermed hvad du har skrevet. Vi er jo ikke synske smiley

  • #138   27. aug 2016 Jamen, sådan må man gerne se på det. Jeg er bare nået dertil, at det skal betale sig for mig, hvis jeg skal lave speciallavet arbejde, som jeg altså hælder hele min sjæl i, for andre mennesker.
    Ellers kan jeg lige så godt lave mit eget, som jeg har skrevet en del gange efterhånden.

    Og så har jeg jo altså heller ikke sagt, at det vil gå hurtigt. Jeg har sagt, jeg vil begynde - Der kan sagtens gå år, før jeg kan leve af det.


  • #139   27. aug 2016 Nej, Rikke - Det er også derfor, jeg påpeger det. Fordi jeg kan mærke på folk, at de ikke aner, hvor mange tanker, der ligger bag.

    Det er jo altså ikke noget, jeg bare lige pludselig vågnede op en dag og besluttede.


  • Rollo
    Rollo Tilmeldt:
    maj 2011

    Følger: 9 Følgere: 13 Svar: 927
    #140   27. aug 2016 Jeg formoder, at vi ikke kun snakker hunde-/dyrebillederne, men bare billeder rent generelt? Dvs - portrætter af mennesker m.v. ellers? Eller? smiley

    Og så oprigtigt nysgerrig; Hvad er det folk får ud af de digitale billeder? Min lillesøster er også rigtig dygtig til at tegne, også digitalt, så ved godt hvor uendeligt mange timer der kan gå på det - men undrer mig også tit der, når det nu er tegnet og ligner et "rigtig" billede, hvad får man så egentligt ud af det, som værende 'modtager' der skal kigge på det?
    - Andre baggrund og andet, kan vel laves med photoshop, eller? (...Okay jeg aner virkelig ikke en dyt om det kan du nok høre smiley ) - det har bare tit undret mig smiley

    Mht kvalitet og brand, så synes jeg ikke helt man kan sammenligne det at vælge fx hurtta fremfor brugsens, med kunst. Når jeg siger ikke helt, så fordi at man selvfølgelig godt vil se personens stil og evner - om det ligner noget kradtet op på 5 minutter eller om der faktisk er lagt reelt arbejde i det, og man har lyst til at betale prisen for det.

    Men mit indtryk qua min lillesøster, som tegner for andre ind i mellem - eller laver makeup - er at folk hurtigt glemmer hvor meget tid det tager, og hvordan matrialer også koster osv.

    Det er jo i princippet lidt ligesom når folk snakker om hvad en hvalp skal koste, og nogle tæller udstillinger, sundhedsundersøgelser og al "forarbejdet" med i prisen, - der er også utrolig meget forarbejde, for en kunstner.

    Men tror det er en benhård branche, men hvis ingen tør gøre forsøget, så ville der jo slet ingen være til at bryde igennem.


  • #141   27. aug 2016 Jeg tænker bare stadig det er smartest at starte med noget der koster mindre, fremfor så høj en pris. Alle starter jo et sted.

    Folk gider jo heller ikke betale 500 kroner for en koncertbillet til et ukendt band, hvor de gerne betaler den pris for en koncert med en superstjerne. Og det er der jeg mener man kan sammenligne. Altså at skal man sammenligne med noget, så skal man sammenligne med andre kreative jobs, og ikke med porcelæn, tøj osv smiley

    At bryde frem indenfor de kreative fag, er jo altså noget ikke særlig mange gør, og dem der gør, jamen der har de fleste som sagt haft det ene lorte job efter det andet, og nærmest ingen penge tjent, men det er de jobs og den eksponering der gør, at de netop bliver set/hørt, og dermed bryder frem og så kan begynde at tjene gode penge smiley


  • #142   27. aug 2016 Jeg kan også af mennesker, men har ikke gjort mig så meget i det på papir - Jeg burde faktisk få lavet et eksempel. Gik i gang med et, men endte med at skrotte den, fordi den ved et uheld blev bøjet, og så kom jeg ikke længere, haha ^^

    Rollo: Dem jeg snakker med synes i hvert fald, at følelsen er anderledes. At man kan se mit strøg eller sådan noget. Der er forskelle, også i mine, selvom de ligner billedet. Det er et svært spørgsmål at svare på, synes jeg, fordi jeg lidt skal svare for andre.
    Personligt elsker jeg at sidde og tegne detaljerne. Faktisk savner jeg det rigtig meget, nu hvor jeg primært tegner de her små tegnefilmsdyr, men jeg tænker umiddelbart, at min kærlighed til detaljer også har en kæmpe effekt på min kærlighed til hyperrealisme og meget realistiske tegninger.

    Man kunne sikkert godt lave det i PS. Det skulle ikke undre mig. Så god er jeg dog ikke til fotoredigering, haha. Det ville nok tage mig lige så lang tid som at tegne det, haha ^^


  • #143   27. aug 2016 Rikke: Det er faktisk lidt sjovt, at du sætter det op sådan.
    Fordi rigtig mange af mine bekendte, som lever af det her, sågar nogle af "the masters" indenfor illustration, siger alle sammen, at du ikke kan bruge exposure til en skid, og at det er en undskyldning for at få noget til alt for lidt.

    De påstår endda, at det øjeblik de holdt op med at tro på exposure og forlangte penge, fra det øjeblik blev de taget langt mere seriøst. Man har jo en portfolio af en grund i den her branche, lidt ligesom man har et mix tape.


  • #144   27. aug 2016 Jeg kom lige til at tænke på, sælger du nogle prints/custom drawings inde på Etsy? smiley

  • #145   27. aug 2016 Nej!
    Jeg har brug for kapital til det først, fordi... det skal printes, og det har jeg ikke pengene til endnu.
    Derudover er jeg ikke sikker på, at Etsy er stedet for mig, men jeg har kigget på det et par gange - Og overvejet det. Må nok kunne komme frem til en beslutning engang, haha ^^


  • #147   27. aug 2016 Hehe, jeg kom bare lige i tanke om det, fordi jeg surfer en del rundt på Etsy.... smiley

  • #148   27. aug 2016 Jeg har overvejet det, ingen tvivl om det! ^^


  • #149   27. aug 2016 Udbud og efterspørgsel.
    Det er jo det, det hele handler om.

    Stort udbud, lille efterspørgsel = billig vare
    Lille udbud, lille efterspørgsel = billig vare
    Stort udbud, stor efterspørgsel = lidt dyrere vare.
    Lille udbud, stor efterspørgsel = dyr vare.



  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.318
    #150   28. aug 2016 Og hvad ville de samme billeder ikke koste, såfremt det var af en kendt kunstner. Så ville vi snakke en helt anden pris. Du sælger kvalitet og det vil der sikkert være folk der gerne vil betale for.

    Selvfølgelig skal det kunne betale sig. Tror at det bliver om at sprede sig også prismæssigt. Talentet har du og så må man se om det ikke rygtes når du kommer godt igang.


  • #151   28. aug 2016 Tak, Max!
    Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste.


  • #152   28. aug 2016 Nu er jeg jo personligt ret vild med det du tegner selv, altså når du ikke laver bestillingsarbejde. Elsker også dit bestillingsarbejde, så det vil jeg først lige slå fast, og var jeg rig, gav jeg dig gerne en hel masse penge, både for dit arbejde, men også så du netop kunne koncentrere dig om det, men det er jeg jo desværre ikke smiley
    Så når jeg skriver mine tanker, er det hverken fordi du ikke er god nok eller fordi du ikke fortjener det osv. for jeg synes du er virkelig talentfuld og jeg følger jeg tit på twitch, facebook og selvfølgelig her smiley

    Men hvis jeg må komme med et lille råd eller en ide, kunne du måske, som du gør nu, lave nogle bestillingsvare som ikke er så dyre, måske noget lidt dyrere end det du laver, men uanset noget hvor du kan tjene nogle penge på en overskuelig tid, og på den måde komme stille og roligt igang med dine egne ting, for de er altså fantastiske, og i mit hoved noget der er værd at få frem og få dit navn ud i verden med. Nu blev Etsy nævnt, og det var måske en god mulighed for at få noget solgt der. smiley
    Start småt ud, enten med et mindre antal eksemplarer af et print og så hav flere, eller hav en til to print, jeg ved godt det er en dyr udgift, og derfor er det nok en god ide lige at få nogle penge ind så du kan starte, men når du først er igang, får du en lille indtængt der og kan måske på den måde komme godt i gang, så kan du jo sagtens annoncere med bestillinger som disse samtidig, men hvor bestillingerne kommer lidt i baggrunden.

    Og så vil jeg bare sige al held og lykke, jeg følger dig og håber virkelig for dig at du kommer langt! smiley og når jeg har penge til det, skal der bestemt noget af dit op herhjemme, om det så bliver bestilling eller noget af det du selv har lavet må tiden jo vise smiley


Kommentér på:
Er det fair priser for portrætter?

Annonce