{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Reperation af opvaskemaskine 970 kr.
  • Service af fjernvarme anlæg 1.447 kr.
  • rede en fjernsyn fra at falde ned 700 kr.
  • nedsat gastryk - de 4 blus kan ikke fungere samtidig. 1.500 kr.
  • Opsætning af gardinstang og opsætning af 2 rullegardiner. 750 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvordan definerer du byttedrift?
  • #1   13. jun 2012 Glemte noget vigtigt:

    Hvordan ser du en hunds byttedrift?


  • #2   13. jun 2012 Alter, det er slet ikke nødvendigt - bare vent til din lille vaps vokser til, så får du uden tvivl en fornemmelse på hvad forskellen er på en meget lidt driftig hund og så en forholdsvis driftig hund *GG*

  • #3   13. jun 2012 Alter - DET vil jeg til gengæld gerne svare på.

    Synes det er vældig relevant, dit spørgsmål - for jeg oplever, at der er mange der tænker at bare hunden har byttedrift, så skal den nok kunne lave forsvarsarbejde - men det er kun en halv sandhed.
    Man kan lave forsvarsarbejde i flere "stemninger" - byttedrift, forsvarsdrift. Jeg dog aldrig nogensinde anbefale at lave det med en hund med svag byttedrift, da man dermed bliver tvunget til at bygge det hele op i forsvarsdrift, som jo i bund og grund betyder, at man gør hunden rede til at forsvare sig selv og sin fører.

    Men byttedrift gør det ikke alene - en hund uden mod, vil simpelthen vende sig om at løbe ved de belastninger som figuranten skal tilføre.

    Der er dog en enkelt race, der måske kan være undtagelsen til den regel - ihvertfald efter min bedste overbevisning - og det er mallen. Min oplevelse er, at de ikke nødvendigvis er hamrende modige, men derimod har lidt nerve. Og kombinationen af den vanvittigt stærke byttedrift, der holder dem til trods belastninger gør, at de kan lave nogle utroligt intensive bevogtninger og kamphandlinger (et resultat af nerven, hvor den reelt beskytter sig selv) og en hurtighed og frejdighed, der ingen sammenligning har.



  • #6   13. jun 2012 Det grå lyn - måske du kan ledes lidt på vej ved tillægsspørgsmålene?

  • #7   13. jun 2012 I bund og grund tænker jeg, at byttedriften - i netop i sammenhæng med jagtdriften - er en forudsætning for liv.
    Byttedrift - jagtdrift - flokdrift?

    Det første der sker, når hunden er poppet ud af tæven er, at den søger føde... Byttedrift i sin spædeste form?

    Og - er byttedriften ikke en del af flokdriften? Hvis vi nu taler den helt rå natur, så hænger det vel nøje sammen. At jage, fange og nedlægge bytte handler jo om varetagelse af flokkens overlevelse.


  • #9   13. jun 2012 Spændende debat, følger lige med

  • #14   13. jun 2012 Orvs - jeg tror, jeg har fået blandet noget med byttedrift og forsvarsdrift sammen smiley

    Så er det godt at man kan blive lidt klogere smiley

    Jeg spurgte i en anden tråd til belastbarhed. Der tænkte jeg egentlig på video, som jeg så på youtube.

    Men det var ikke træning til sport som IPO, det var træning til forsvar. Og racen var pitt bull terrier.

    Ser lige om jeg ikke kan finde videoen i en ruf...


  • #17   13. jun 2012 hvad med Labradoren, som jo IKKE skal bide (ex figuranter) men som henter. De har vel også en form for drift. Jeg ville nok kalde deres glupskhed for deres byttedrift smiley

  • #18   13. jun 2012 Jeg tror jeg vil understrege til en start, at alt det her teoretiseren omkring drifter og instinkter jo skal betragtes som et forklaringsgrundlag på en adfærd, som vi arbejder med, stimulerer, dæmper, afhængigt af, hvad vi skal bruge hunden til. Hvad der foregår i hundens hoved ved vi af gode grunde ikke smiley

    Line i bund og grund mener jeg, at byttedriften også er altafgørende for de stående og de apporterende jagthunde - og støverne for den sags skyld - men man har finpudset og fremelsket forskellige dele af byttedriften.

    Byttedriften er en justerbar størrelse og adskiller sig måske derfor fra instinktet?

    Byttedriften indeholder populært sagt et naturligt forløb, hvor de forskellige tilstande bruges i forskellige grader afhængigt af, hvad hunden skal.

    Stand
    Halsgivning
    Jagt
    spring
    drab/trækken til jorden
    bære.

    Heraf kan man se, at man kan fremelske de forskellige adfærdsformer og dæmpe andre.
    Alle hunde gennemgår dog alle delene, når de arbejder - men ligesom en schæferhund kun tager stand i et mikrosekund, så laver labben minimalt drab/trækken til jorden.

    Mod/belastbarhed og byttedrift er to helt forskellige ting. Masser af hunde har byttedrift til gården og til gaden. Andre har masser af mod.
    Men det er kombinationen af de to (plus førbarhed og signalfølsomhed), der giver en hund, der er god til forsvarsarbejde.


  • #19   13. jun 2012 Her var den.

    http://www.youtube.com/watch?v=XVx6Dlh8Gzo&feature=g-hist

    Det jeg tænker på er fra ca. 6 min og frem. Deres "stimulization" smiley

    Jeg synes, det er utrolig flot, så stabilt og roligt hunden tager hans "provokation". Det er vel belastbarhed - eller hvordan??

    Lydigheden og biddene etc. det kan ses betydeligt flottere i IPO smiley

    Det er *** da en lidt lækker hund, når den er i de rigtige hænder smiley


  • #20   13. jun 2012 CH - men det bliver jo på en måde alligevel en del af deres instinkt. Fordi man begynder at definere hundens race (type) hvor dette indgår. Ved en labrador skal de have blødt bid.
    Hvis man ikke begynder at gå ind i den specifikke races linjer, så er der jo typebestemt nogle drifter som ønskes set. Hvis disse mangler bliver de "ikke godkendt" (udstillinger, prøver osv) som værende værdige til at tilhøre racen. Derfor er det vel næsten ikke noget man kan forme fuldstændigt.

    Forstår du, ellers må jeg lige prøve at formulerer mig igen smiley


  • #21   13. jun 2012 Line Bæk - nej, vi har jo naturen som medspiller, så man rammer jo aldrig 100%.

    Sarah, de arbejder i ren aggression - forsvarsdrift. Hvis der er noget byttedrift at spore, så er det meget meget lidt. Det koster lidt her og der - blandt andet giver det nogle elendige greb, da en hund, der bider i forsvarsdrift vil være klar til at fise af. Det giver noget tyg og noget uro.

    Med hensyn til belastbarhed - njaaaaa... Jeg synes måske ikke det er det, der bliver gjort så meget i her. Hvis du kigger grundigt på figuranten, så ser du, at i den direkte konfrontation (hvor hunden er i ærmet), der er figuranten faktisk vendt væk fra hunden det meste af tiden. Han belaster den næsten ikke.


  • #22   13. jun 2012 Jeg tænkte, at belastbarheden kom ind i billedet, når hunden skulle forholde sig i ro.

    Men er det nemmere at have den ro ved en hund, der kører i forsvarsdrift end en hund der kører i byttedrift?

    Og beklager på forhånd de mange dumme spørgsmål smiley


  • #23   13. jun 2012 Sarah, beklag endelig ikke - spørgsmålene er jo med til at afmystificere tingene lidt smiley

    Der, hvor vi for alvor ser, hvor belastbar en hund er, er i konfrontationer med figuranten. Der, hvor hunden skal være helt tæt på, og hvor figuranten laver direkte "overfald" på hunden.

    I forhold til roen - nej, det er godt det samme, det er et spørgsmål om lydighed.


  • #25   13. jun 2012 Ja okay, der er godt nok forskel - skægt det har jeg egentlig aldrig tænkt over før smiley

  • #26   13. jun 2012 Mine whipper har rigtig meget byttedrift, de tænder på et splitsekund, af alt i bevægelse og forfølger det, hvis de får lov.

    Forsvarsarbejde vil de under ingen omstændigheder egne sig til, de mangler mod/forsvarsdrift og byttet er kun interessant, så længe det bevæger sig, når det er "dødt" og ligger stille, slipper de.

    Jeg betragter myndernes byttedrift som temmelig "primitiv", forstået på den måde at det er byttedrift i sin oprindelige form, den der tjerner til at skaffe føden.

    Jeg stimulerer den bl.a. ved at kaste frisbee og trække skind efter snor/pisk.

    Ghini er så styret af byttedrift, at hun ikke spiser medmindre hun har fået lov til at
    "jage" først.


  • #27   13. jun 2012 Kirsten, det er alligevel fantastisk - lur mig, om ikke man faktisk kan finde en del løsninger på mere eller mindre almindelige "problemer" ved at skele til byttedriften.

  • #28   13. jun 2012 Hvordan ser du en hunds byttedrift?

    Ifølge det grå lyns skematisering,vil jeg mene, at min har:

    Spordrift - helt ekstremt
    Byttedrift - meget
    Forsvar og aggressionsdrift - meget lidt
    Flugtdrift - ikke specielt meget
    Flokdrift - Nej, hun gider ikke andre hunde






  • #29   13. jun 2012 Flokdrift har ikke så meget at gøre med om den vil være sammen med andre hunde. Det handler om adfærd, der knytter sig til flokkens bevarelse og udvikling.

    Sporsøg kan være en del af flokdriften...

    En anden ting, der også er væsentligt i den vurdering er jo, at drift jo modsat instinkt er noget der kan stimuleres og må stimuleres for at udvikles og opretholdes. Så dybest set ved man ikke hvilke drifter hunden besidder før de er forsøgt stimuleret.

    Det ville eksempelvis være unaturligt for en rottweiler, hvis den ikke kunne stimuleres i forsvar og aggression - for det er jo netop det, den er skabt til.


  • #30   13. jun 2012 Hvad angår flugt - det tror jeg så på er et instinkt og ikke en drift. Og lur mig om ikke det samme gælder for flokdrift/flokinstinkt.

  • #31   13. jun 2012 CH - Jeg har tænkt det samme, specielt når det gælder unghunde, der pludselig ikke vil spise.
    Hvordan jeg fandt løsningen med Ghini, kan jeg ikke huske, men rådet om at køre hunden op i byttedrift før spisetid, har løst problemet med spisevægring hos flere af mine myndebekendtskaber.

    Ghini ophørte med at spise i 7-8 måneders alderen, teoretisk nok den alder, hvor det i en flok er slut med at få maden serveret af de voksne individer og hvor der kræves aktiv deltagelse i jagten.

    Går jeg ud og smider et stykke oksefilet foran hende nu, hvor hun ligger og slænger sig i solen rører hun det ikke, hun løfter højst hovedet og snuser til det og lægger sig så igen.

    Kalder jeg hende ned og leger 3-4 minutter med skind i snor, spiser hun det.
    Når hun er i drift spiser hun alt det hun præsenteres for.

    Jeg har som så mange andre været hele møllen igennem med foderskift, lækkerier blandet i foderet,fjerne mad efter kort tid osv. og så viser løsningen sig at være så simpel.


  • #32   13. jun 2012 DEN tanke gad jeg godt at have tænkt med min sidste hund, der nærmest havde noget der lignede spisevægring... Men havde udpræget byttedrift for sin type.

    Tak for det input!


  • #33   13. jun 2012 CH - Det var så lidt.

    Jeg er temmelig sikker på, at mange hunde med spisevægring, kunne have glæde af metoden.
    Set fra hundens synspunkt, er det jo egentlig ikke særlig hensigtsmæssigt, at gå rundt og være evig sulten.
    Det er hensigtsmæssigt at spise, når føden er tilgængelig og det er den efter en vellykket jagt.

    Mentalt er Ghini en langt mere afbalanceret hund, end eks. Alfa, der konstant er på jagt efter mad.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.220
    #34   18. jun 2012 Kunne godt tænke mig om der var nogen der kunne fortælle lidt om hvordan det kan være at min hund som har en stor byttedrift ikke fuldfører, såfremt det den jagter står stille?min gamle hund fulgte op med at dræbe såfremt hun fik muligheden for det.Den jeg har nu mister alt interesse så snart dyret står stille.Det har jeg været glad for et par gange og er som om at det mere er jagten der er det sjove for hende.

  • #36   18. jun 2012 HAR den stor byttedrift, hvis den ikke gennemgår de punkter, jeg tidligere har stillet op:


    Stand
    Halsgivning
    Jagt
    spring
    drab/trækken til jorden
    bære.

    Efter min vurdering er byttedriften ikke veludviklet, hvis den ikke vil have noget at gøre med et bytte, der ikke er i bevægelse.

    Hvilken race har du, Max?


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.220
    #37   18. jun 2012 Jeg forstår det stadig ikke helt.Hun elsker bidearbejde mere en noget andet og der bider hun jo byttet.Hvis der letter en flok fugle og der er en der ikke kan flyve så nakker hun den ikke.Kom til at tænke på det i dag fordi at hun slog en bue på skov stien

    Hørte et piv og så noget forsvinde og tænkte at det måske var en hare.Pludselig stod et lille rådyrlam foran mig og min hund fik lige snust inden jeg fik hende på plads.Have den bevæget sig er jeg ikke sikker på at den have været i live nu og helt sikkert ikke hvis det have været min gamle hund.Skal siges at min hund var i snor og det hele gik meget stærkt

    Krumme.Du må gerne prøve at skærer det ud i pap hvis du gider


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.220
    #38   18. jun 2012 Ch.Brugs Schæfer.Den vil jagte alt der bevæger sig, men som sagt ikke for at dræbe.Den elsker at slås med figuranten og at få lov at kæmpe med bidepølle er næsten bedre en bold og det siger ikke så lidt.I det nævnte tilfælde er jeg glad for at hun ikke har den lyst til at dræbe og det er på ingen måde noget at se i forhold til træning.Hun har altid fået ros for hendes vilje til at arbejde og sin høje drift

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.220
    #41   18. jun 2012 Krumme.Nu bruger hun jo sin byttedrift til træning så der er ingen tvivl om at hun har en stor byttedrift.Kan godt være at det er fordi at hun er klar over hvad der forventes til træning, men når hun har vundet jagten på et dyr så er hendes mål nået.hun er åbentbart ikke klar over at hun fra naturens side forventes at dræbe.

    Ch.Hun opfylder alle de punkter du skriver så længe det er bold ærme osv.Så snart det er større dyr opfylder hun dem alle på nær drab og selvfølgelig bære fasen


  • #42   18. jun 2012 Åhh - så er jeg med på hvad du mener smiley

    Jeg har ikke oplevet andet med mine hunde. De forsøger ikke drab på noget, der er stillesiddende.
    Derimod vil de forsøge med tjat (ligesom hvalpene), gø eller bjæf for at få dyret til at bevæge sig igen, så de kan jage, springe - og ruske, som de jo næsten gør pr. automatik, når de først har fået det i munden.

    Hvis det var fugle, harer eller andet småt vildt, de havde været vænnet til at skulle jage og dræbe fra små, så var der ikke den store tvivl for hunden i forhold til, hvad den skal gøre med et bytte den har uskadeliggjort.
    Jeg har personligt ikke oplevet at nogen af mine hunde er "gået hele vejen" med et bytte de selv har fanget.


  • #43   18. jun 2012 Hov - formulerer mig ret nøgternt her - hele mit indlæg skal krydres med et stort "jeg tror" smiley

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.220
    #45   18. jun 2012 Ok og tak for svar.Så er hun ikke helt unormal kan jeg forstå.Syntes bare det var underlig fordi at jeg med min gamle hund har oplevet at der ingen nåde var, såfremt den fik mulighed for at få fat i sit bytte

  • #46   18. jun 2012 Alstå nu læser jeg lidt højere oppe at søge føde lige efter fødslen er byttedrift i den spædeste form.

    Vil det så sige det er en drift der er styret af andre drifter? Her mener jeg en hund der ikke får stimuleret de rigtige drifter vokser fra det?



  • #47   18. jun 2012 Ryan - ja, det mener jeg.

    Instinkter er for mig at se noget, som man ikke kan justere på, stimulere, hæve, dæmpe.

    Drift er for mig at se noget der netop kan og skal stimuleres for at udvikles og vedligeholdes. Hvis ikke en hund har brug for den vedrørende drift, så uddør den stille og roligt.


  • #48   21. jun 2012 Hvad er det?
    For mig er byttedriften en afledning af hundens jagtinstinkt. Instinkter er for mig ubevidste handlinger - hvalpen ved instinktivt, at den skal søge moderen, at den skal patte osv. Senere følger hvalpen instinktivt ting i bevægelse, flygter fra skræmmende påvirkninger og udviser f.eks. dæmpende adfærd i forhold til artsfæller. Disse instinktive adfærdsmønstre kategoriserer vi i forskellige drifter, som vi kan stimulere eller dæmpe - byttedrift, flokdrift, forsvarsdrift osv.

    Selve jagtinstinktet består af en lang række handlinger, der alle udløses af forskellige stimuli:

    Fært i luften - frit søg (zigzaggende bevægelser i højt tempo og med høj næse)
    Kildefært - sporsøg (lavt tempo, lav næse, dedikeret retning)
    Synligt bytte - stalking (snigen sig ind på byttet, lavt tempo, eye)
    Tæt på bytte - stiller byttet (stand, halsgivning, eye)
    Bytte løber - jagtadfærd (højt tempo, retning efter bytte)
    Byttespring
    Bid
    Ruske/trække til jorden
    Bære hjem
    Dele
    Spise

    I min verden består byttedriften af hundens lyst til at udføre den sidste del af selve jagten - stille, jage, springe, bide, trække til jorden, bære hjem.

    Gennem selektiv avl har man forstærket og dæmpet dele af jagtadfærden hos forskellige racer - støvere er prækodet til at gå spor, hyrdehunde holder sig til at opsøge, stalke og stille osv. osv.

    Byttedriften ligger således mere latent i nogle racer end i andre - ligesom forskellige dele af byttedriften kan være bedre end andre i det enkelte individ. Jeg ser meget byttedriften som en elastik, der kan strækkes ved stimulering.

    Byttedriften stimuleres ved at efterligne byttedyrets adfærd og på den måde trigge hunden til at arbejde i den ønskede drift - ideelt set får hunden udløb for hele driftsforløbet - dvs. stille, jage, springe, bide, trække, bære. Der kan dog springes dele over, ligesom hunden kan bakke i driften - f.eks. stille, jage, stille, springe, bide, stille, springe, bide, trække, bære. Gennen trække og bære fasen afsluttes byttedriften, hvilket giver hunden.... afslutning på byttedriften - dvs. hunden stoppes får udløb for hele driften, hvilket giver "ro" i kroppen.

    Stimulering kan gives ved leg med bold, bideskind, bidearbejde e.l. hvor byttedyrets bevægelser efterlignes. Hovedløs kast af bold stimulerer f.eks. kun jagten og springet, hvorfor hunden her køres op i den del af driften, men aldrig får udløb for hele forløbet. Har man problemer i dele af driftsforløbet - f.eks. springet kan man med fordel se på, om andre dele af forløbet forsømmes.

    Byttedriften kan bruges som den er, f.eks. i bidearbejde, men kan også bruges som belønning for andet arbejde, da udløb for en velstimuleret byttedrift er en tilfredsstillelse for hunden. Forskellige øvelser i lydighedsprogrammerne bygger da også på hundens byttedrift - f.eks. apportering. Disse øvelser kan dog udføres uden at hunden kører i byttedrift. Træningen af f.eks. lydighed hjælpes - i min verden - godt på vej af en veludbygget byttedrift, da jeg så kan køre spænding (hunden stalker, stiller) på en øvelse inden hunden får udløb for byttedriften gennem belønning med bold/bidepølle. Som før skrevet kan lydighed dog sagtens trænes uden byttedrift, men på ren godbidsbelønning. Bidearbejde ville jeg ikke træne med en hund uden veludviklet byttedrift!

    I min verden besidder alle racer en del af byttedriften - og jeg mener, den kan fremelskes til en vis grad hos de fleste hunde. Nogle racer - brugshundene (schæfer, maller, rotter, dober osv.) besidder dog en forkærlighed for at springe, bide, trække og bære, som er essentiel for f.eks. bidearbejdet. Disse racer besidder ofte også et vist bytteforsvar, som er med til at trigge lysten til at trække og bære, men som så kan spænde ben for lysten til at bringe byttet til flokken. Retrievere, hyrdehunde osv. er derimod fremavlet til at stille og jage (og bære til flokken for retrievernes vedkommende) og vil oftest vælge disse adfærdsmønstre, men vil f.eks. ikke besidde bytteforsvaret og vil således ikke tillægge et ærme særligt stor værdi.

    Puh.... lidt rodet ;o)


  • #49   21. jun 2012 Ikke det mindste rodet, jeg er fuldstændig enig.

    En dejlig detalje, som jeg ikke har tænkt på - vi bruger også i høj grad at køre spænding på en opgave eller bare på belønningen i visse situationer. Jeg har ikke tænkt på det som det stalking og/eller stand - men det hænger jo helt og aldeles sammen.

    SÅ glad, jeg lige blev for denne tråd, som du perspektiverede en smule.


Kommentér på:
Hvordan definerer du byttedrift?

Annonce