Mine forældres kære hund {{forumTopicSubject}}

Ja, som det aller første vil jeg undskylde det lange indlæg, jeg sætter stor pris på jeres tid

Sagen er den, at jeg passer mine forældres hund her de næste 14 dage, jeg har pt haft hende i 4 dage. Jeg har passet hende en uges tid flere gange før.
Men jeg tror, jeg kommer til at bede HG'erne om lidt sparring:
Bibbi har alle dage været lidt et "sommerfuglebarn", hvis man må kalde hende det... Hun tager bestemt ikke nye ting pænt, og hun er efterhånden bange for rigtig mange ting:
-Børn
-Cykler, ladcykler, løbere
-Lastbiler
-Alle større dyr
-Larm (altså ting, der afgiver større lyd)
-Mad/vandskål
-Dækkener og sin sele
Ja.. Der er sikkert mere.. Hendes måde at udvise sin angst er meget varieret, nogle gange flygter hun, nogle gange ryster hun, nogle gange gøer hun.
Men det jeg gerne vil høre folk ad med, er, at hun denne gang simpelthen reagerer helt uhørt, når hun bare så meget som ser andre hunde. Hun går simpelthen helt bananas i et mix af gø, snerre, knurre, nedstiring, hylen, piven, udfald/trækken mod den anden hund. Hun hænger så meget i snoren, at hun er oppe at stå på to ben...
Jeg har så taget selen af hende, og sat hende i et tykt halsbånd af Cocos gamle, så jeg bedre kan kontrollere hende i de her situationer. For jeg har opdaget, at hun stopper (næsten, hun piver stadig), hvis man simpelthen vender hende om, så hun ikke kan se den anden hund. Er den anden hund dog tæt på (dvs. mindre end 10m) eller har hun først fået gearet sig op, så vrider hun sig simpelthen, så hun nærmest kvæler sig selv, for at komme til at se hunden og altså blive ved med sin "flippen ud".
Igår brugte jeg en masse tid på kontrabetingning (som jeg har brugt med stor succes til Coco ifm. hendes angst for børn) og Bibbi reagerede simpelthen SÅ godt! Altså, virkelig hurtig og god reaktion, vi kunne passere hunde på 5-10m afstand, der var minimal flip generelt, og hun var generelt meget opmærksom på mig. Hun har altid været super opmærksom i træningssituationer.

Ja, ovenpå den smøre kommer her mit dilemma:
Det er jo ikke min hund. Om 14 dage skal hun tilbage, og selvom min mor taler om at begynde til et "lær at hilse pænt"-hold, så ligger det ude i fremtiden (1-2mdr tidligst), og jeg er ca.99% sikker på, at min far aldrig kommer til at træne, når han går ture, da han synes, det er pinligt at gå og træne hund i offentligheden, så uanset hvad vil det jo aldrig blive godt.
Hvad skal jeg gøre? Skal jeg lægge bunker af energi i at træne passage af hunde? Skal jeg bare korte snoren og gå videre med mit lille gø-monster?
Jeg bliver super stresset af, at hun er så reaktiv, og jeg ender med at blive rigtig vred på hende, hvilket er super synd... På den anden side er det bare også enormt meget energi, der skal til at gå og træne på hver tur, og jeg føler fx, at min egen hund bliver fuldstændig overset i det her... Hvilket også er surt... Derudover smitter hendes gøen faktisk på Coco, som ellers har aldrig har været typen, der gør generelt..