{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Whippet Silas (Tanalorn Kelvin Knock Out) 2015

1.731 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Tanja
Kvinde | 28 år | Oprettet: 28. jan 2007


Whippet Silas (Tanalorn Kelvin Knock Out)

Fødselsår:
2015
Størrelse:
50 cm., 15 k.g
Temperament
En rigtig whippet med en del mere energi og drive end de fleste. Fuld af power og energi men kan "tændes" og "slukkes". Trofast "klisterhund" som elsker at putte. Silas er den sjoveste hund med den største personlighed, hans sjove påfund får mig til at grine hver eneste dag. Den gladeste hund på jorden som elsker alt og alle og ofte overrasker folk med sin kærlighed fordi "mynder er normalt så reserverede". Han er klog og nyder at træne - men kun hvis han får noget ud af det, selvfølgelig ;)
Tricks
Vi træner ofte, godbidderne skal være enormt lækre for at overbevise Silas, men for en bold eller frisbee vil han gøre alt - så længe der er fart på.
Stævner
20. september 2015 - DKK international udstilling - Hillerød: Lovende

15. november 2015 - Myndeklubben udstilling - Nyborg: Lovende

Silas er desværre kryptokid, han har ingen sten i pungen og duer derfor ikke som udstillingshund.
Stamtavle
https://whippet.breedarchive.com/animal/view/240518
Køn
Han
Beskrivelse
Silas er en blå brindle whippet fra Kennel Tanalorn i Frederikshavn, født d. 14. juni 2015.
Han er i skrivende stund 11,5 uger og jeg har næsten haft ham i en måned. Han er bare SKØN! Glad, fræk, fuld af sjov og ballade og får mig dagligt til at grine mange gange. Han er bare lige som en hvalp skal være!

Han sover i min seng hver nat (selvfølgelig, han er jo en whippet!), ligger ofte oven på min hovedpude på nakken af mig, og vækker mig om morgenen ved at tygge i mit hår.
Han har en fest når vi går tur, jeg kalder ham Pacman da hans mund næsten altid er åben, og han tager ALT hvad han kan finde! Og det kan være meget i løbet af en lille tissetur - pinde, blade, insekter, papir, cigaretskodder, sten, ja, alt. Forleden dag fandt han en tom cigaretpakke som han stolt tullede afsted med, da han pludselig så en sommerfugl som selvfølgelig måtte fanges! Jeg ville gerne have haft kameraet med da han sprang rundt i det høje græs som en antilope efter en sommerfugl med en cigaretpakke i munden :P

Silas har i løbet af sit korte liv været i både Nordjylland, København, Sydsjælland og på Fyn. Han har kørt en hel masse i bil og sejlet med færge og kørt med bus og tog. Han har kørt i elevator, mødt børn og ældre mennesker, leget med en masse forskellige slags hunde og hygger sig især med sine whippet venner, som nok oftest synes han er en lille pestilens ;)
Alene hjemme træningen er bare gået perfekt og han kan allerede klare 7 timer alene. Jeg har overvågning på ham imens, og kan se at han for det meste bare sover og ellers går lidt rundt og hygger sig med godbidsbold og legetøj.

Silas er købt med henblik på udstilling og træning. Desværre er hans sten endnu ikke faldet ned, hvis det ikke sker er udstilling jo udelukket, men så må vi bare finde på noget andet at lave. Måske noget rally lydighed, agility og selvfølgelig lure coursing. :)



Opdatering november 2016:
Silas er nu 17 måneder og bliver kun mere og mere fantastisk for hver dag der går. Jeg er så glad for den lille hund <3

Videoer:
Silas i skoven, 8 uger gammel: https://www.youtube.com/watch?v=l3AvfFYLPcE

Silas 12-16 uger: https://www.youtube.com/watch?v=I6yQ4AfTzLo

Silas 1 år: https://www.youtube.com/watch?v=2F8gXuRUJZA

Følg os på instagram: @silaswhippet
Kommentér på:
Whippet Silas (Tanalorn Kelvin Knock Out)
Annonce