{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Tjekkoslovakisk ulvehund Ares [ Himmelhund] 2015

1.665 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

*Signe*
Kvinde | 27 år | Oprettet: 24. nov 2011


Tjekkoslovakisk ulvehund Ares

Fødselsår:
2015
Størrelse:
Omkring 60
Temperament
En rigtig hvalp! legesyg, energisk og med en kæmpe personlighed!
Tricks
Kun det basale, sit og dæk.
Stævner
Stamtavle
Far: F´Paco De L´Ame Des Loups
Mor: Aggi
Køn
Han
Beskrivelse
D.4 november 2016, blev vi igennem Hundegalleri gjord opmærksom på en tjekke som skulle aflives, hvis den ikke blev hentet med det samme. Det eneste vi vidste var at den havde bidt en. Da min mor i forvejen har en tjekke, kender jeg racen godt, hvilket gør at jeg med det samme vidste at han helt sikkert skulle have en chance!
Så om eftermiddagen kørte vi mod Silkeborg, og hentede ham hjem. Han havde boet ved en dejlig familie, som virkelig elskede ham, desværre var der bare ikke tiden og energien til at have en tjekke, som ellers kræver rigtig meget.

Det er et af de bedste valg jeg nogensinde har taget!
Jeg har fået den sødeste hund jeg kunne ønske mig.

Efter nogle dage kunne vi se nogle problematikker, i forhold til at han har fået lov til nogle ting som desværre har gjord ham til en lidt forvirret hund. Men da han er noget af det mest lærenemme tog det ikke lang tid at få langt de dårlige vane på hylden.

Som man kan se på billederne, så forgår meget af dagen i sengen, sammen med mig. Han er virkelig lidt af en puttehund! Er der en lille plads i sengen, så kan man være sikker på at han tager den :)
Udover hygge i sengen, så elsker han at komme med i stalden. Noget af det bedste han ved, er at hjælpe til med heste-boksene. Hjælper med at grave efter klatter, ruller sig i hestenes wrap og gør ellers alt for at stå i vejen og gøre opmærksom på at han gerne vil lege.. hele tiden! Man kan være sikker på at strigler, aldrig ligger det samme sted, når han har været der.
Vi går hver dag gået nogle lange ture, selvom dette desværre ikke hjælper på alt den hvalpe energi som han har.. Når man kommer hjem, så skal der leges igen.
Vi begynder til lydighed, snarest muligt, da jeg nu føler jeg kender ham godt nok til at kunne arbejde rigtigt med ham.

Der er så mange fantastiske minder med ham.
Nogle af de ting jeg elskede mest ved ham, var han hvalpede opførsel.
- Hver eneste gang har så en grøft skulle han ned i denne. Han flippede helt ud og løb frem og tilbage.
- Når vi gik på tur skulle hvert eneste blad vendes og ruskes.
- Hvis vi ikke holdt øje med ham og havde glemt en tom mælk eller fløde, så kunne vi være sikker på at den lå flænset inde på min seng.
- Når man gik i seng lagde han sig i bunden af sengen, gik man så på toilettet om natten kunne man være sikker på at når man kom tilbage så fyldte han hele sengen.
- Når man kom hjem fra skole stod han hver gang ved døren og sprang op af den med alle fire ben i luften.
Alle de små ting han gjorde, var med til at gøre hver eneste dag bedre. Han skabte så meget glæde i hele huset!
Han var 100% kærlighed, hele vejen fra snude til hale.

En af de oplevelser jeg husker bedst var en dag hvor vi var ude at gå. Pludselig kommer en labrador løbende i mod os og springer i hovedet på ham. Ares snapper ud i luften, for at forsvare sig selv, men ikke på et eneste tidspunkt prøvede han at angribe. Han beskyttede kun sig selv og mig. Da jeg bad ham om at sætte sig ned, mens hunden løb omkring os, satte han sig med det samme. Hold op hvor er man stolt når ens hund vælger at lystre, selvom en anden hund bliver ved med at spring om os.
Ikke på et eneste tidspunkt virkede han aggressiv. Han markerede at den anden skulle holde sig væk og intet andet.
Jeg havde her kun haft ham i 2 måneder og kendte ham derfor ikke rigtig endnu. Selvom han stadig ikke var faldet helt til ved os endnu, vælger han alligevel at lytte når jeg beder ham om noget.

Han er en fantastisk hund, med et vidunderligt sind. En skøn hvalp, som jeg glæder mig til at have i mange år <3

Et stort tak til Hundegalleri, for at gøre mig opmærksom på denne dreng, jeg er så glad for at han har fået en chance mere, som han helt sikkert har fortjent.


d.24.4.17
I dag måtte jeg tage afsked med min fantastisk skønne, vidunderlige bedste ven... Er så taknemmelig for hver eneste dag jeg fik med denne skønne bette dreng! Han har givet så meget kærlighed og jeg har ikke kunne andet end forelske mig mere og mere i ham for hver eneste dag der er gået... Du vil blive savnet helt vildt!

D.30.04.17
Jeg husker lige så tydeligt den dag vi hentede Ares hjem. Sønnen til hende der havde Ares, havde på hans og kæreste årsdag slæbt hende med hjem fordi han ville være der når vi hentede ham. Han ville sige farvel til ham.
Han kyssede ham, løftede ham op og krammede ham helt vildt.
Efter noget tid smuttede de ud i bilen for at kører afsted. Efter få minutter kommer sønnen ind igen. Med røde øjne, efter han havde fældet et par tårer, går han direkte hen til Ares igen. Han fortalte os at han simpelthen var nød til at sige farvel en gang til - dette var tredje gang at han var kommet igen.
Vi lovede ham at han måtte komme forbi og hilse på ham når de alligevel skulle over grænsen.
Jeg havde det fandens hårdt over at skulle tage hans hund fra ham. Den kærlighed han havde til sin hund var noget af det skønneste jeg længe havde set. Men jeg trøstede mig ved tanken om at han kunne få lov at møde ham igen.
Vi har holdt kontakten lige siden og han fortæller at de dagligt snakker om ham og stadig savner ham helt vildt.
6 dage... Er der gået siden jeg måtte sige evigt farvel til min elskede hund.
Den smerte han følte da jeg tog hans bedste ven med... Den smerte kender jeg til nu.
Jeg savner min dreng så voldsomt meget. Det gør ondt i hjertet hver eneste gang tankerne kommer hen på ham. Hvert et minde er hårdt lige nu...
Jeg savner dig min bette dreng... Hvert eneste sekund.

20.8.17
Jeg er tom for ord... en masse kloge personer fortæller en at det hele bliver lettere med tiden. Alligevel føler jeg stadig et tomrum.. jeg føler at mit hjerte er blevet revet i tusind stykker. For hver eneste dag der går savner jeg min dreng endnu mere. Jeg smiler ved tanken om ham, men samtidig mangler jeg ham lidt mere end sidste gang jeg tænke på ham. Jeg tror ikke helt det endnu er gået op for mig at han er væk forevigt. Jeg håber stadig på at jeg en dag vågne op og han så står ved min siden. Tanken om han er væk er for hård til at jeg kan bære den...
Han var min bedste ven..

24.9.17
Jeg savner dig... 5 måneder siden jeg sidst så dig. 5 måneder siden jeg måtte tage den hårdeste beslutning nogensinde. Der går ikke en dag uden at jeg tænker på dig.


Dengang vi hentede Ares var planen at han skulle være min hund. Min første hund! Han skulle med mig til København når jeg skulle studere næste år. Efter kort tid kunne vi også alle se at det var mig han knyttede sig til.
Hver aften når han var klar til at sove kom han ind på mit værelse og lagde sig i bunden af sengen og sov ellers ved mig hele natten..
Det specielle ved Ares var den kærlighed til ham, som han fik frem med det samme jeg så ham. Hver eneste gang jeg så på ham, forelskede jeg mig mere og mere i ham. Jeg var sikker på at han var den hund jeg skulle dele en masse gode år med. Selvom jeg kun nåede at få et halvt år med ham, så formåede han på den korte tid, at blive mit et og alt. Jeg er så glad og taknemlig for hver eneste sekund jeg har fået med ham. Jeg ville ikke være foruden den oplevelse at elske den dreng.
Kommentér på:
Tjekkoslovakisk ulvehund Ares
Annonce