{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Berner sennenhund Bella [ Himmelhund] 2000

2.128 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Lone S
Kvinde | 51 år | Oprettet: 9. mar 2007


Berner sennenhund Bella

Fødselsår:
2000
Størrelse:
Ca 60 cm men fik aldrig målt hende
Temperament
En super dejlig dame med et sind som en engel.
Når det var lyst lå hun gerne på gulvet som et andet kludetæppe og når mørket kom var hun bare på vagt.
Tricks
Niks ingen triks her, bare almen lydighed
Stævner
Nul
Stamtavle
Bellas rigtige navn var Noél og hun kom fra Holland
Køn
Ja meget køn af en dame at være ;o)
Beskrivelse
Bella fik vi fra en mellemhandler i udkanten af KBH.
Hun var bare så dejlig.
Jeg havde snakket med den hollandske avler og hun fortalte at der var en mellemhandler jeg kunne kikke ved og betale til hvis det var.
Hun kom med hjem efter første kik og vi har aldrig været skuffet over hende siden.
Bella var ca 9 mdr ældre end vores yngste pige og hun har bare passet på os alle til topkarakter.
Vi prøvede at få hende bedækket med en kæmpe New foundlender på 70 kg men han kunne desværre ikke finde ud af det...
Når jeg gik hjemme med hende var jeg aldrig bange. Hun var bare mors hund som elskede at ligge mellem benene og blive nusset på mavsen.

Desværre blev Bella syg og måtte lægges til at sove for evigt...:-(

Bella blev lagt til at sove i skødet af mig.
Vi sagde alle farvel, græd og krammede hende.
Hun ligger nu ude i vores have og det passer mig fint.
Jeg ved nu hvor hun er.


......................................................................................

Dette er de sidste tanker jeg havde inden jeg tog den tunge beslutning...og da beslutningen blev truffet

Dato: 8-03-07 21:04

Min dejlige hund...Bella, mors vovse.
Den 3 maj bliver du 7 år...Mon du når det??Bella er vores dejlige hund, ven og vagtøre. Der har sjældent været noget bøvl med dig. I mandags begyndte du at blive dårlig. Du pev, var urolig og søgte hele tiden ud.Også selv om det regnede. Da vi kom til tirsdag ringede jeg til dyrlægen for at høre om en tid. Var bange for den tingest du havde på siden skulle være kræft. Vi kom ned og ind. De kunne ikke finde noget på dig andet end dit hjerte slog lidt for hurtigt og tingesten var en stor vorte i udbrud. Først blev dit ene forben barberet til en blodprøvetagning. Du tog det bare så flot.Den viste ikke noget forkert...hmm. Så kom vi til at snakke om din gigt i forbenene og blev enig om at hvis du fik lidt antibiotika samt lidt smertestillende ville vi sammen tage hjem og se tiden lidt an. Da vi landede på gården var du godt nok ikke meget for at komme ud af bilen. Mon du allerede der var begyndt? Endelig kom din 35 kg ud og du vimsede over til trappen og lagde dig efter en lille slurk vand.Da du havde været ude i 45 minutter mente jeg nok det var på tide at kalde dig ind. Glad kom du hen til vores anden trappe med de 2 trin.Da begge dine forben var ved døren og bagbenene stod på 1 ting skete det. Dit ansigt blev ligesom om forundteret og så tomt. Din bagdel rullede sammen og du faldt lige ned på ryggen og om på siden. Jeg blev så rystet. Din ellers så stærke krop lå i 7 til 10 sekunder i den stilling som du landede i før din bevidsthed begyndte at fungere igen. Jeg kom ned, strakte armen ud for at ville støtte din skulder og begyndte at tale til dig. At du snerrede og bed ud efter mig kom som et kæmpe chok. Jeg trak hastigt hånden til mig og så du begyndte at kikke på mit ansigt. Da jeg igen, nervøst strakte min hånd ud snusede du forsigtigt til den og slikkede den som du plejer.Op kom du og ind gennem døren, gangen og i køkkenet før det igen ramte dig. Bagdelen svigtede og du faldt tungt ind i fugleburet. Jeg ringede til dyrlægerne og fik besked på at komme med dig med det samme. De ville beholde dig...Dig som er så bange for at blive efterladt. Vi blev enig om at tage en total screening af dit blod og få svaret dagen efter. Hjem kom jeg alene. Ingen hund der skubbede til min hånd. Håbede at de passede på dig. Da sengetid kom kunne alle de andre sove, bare ikke mig. Hvor var min store nullermand nede på gulvet. Lyden af dit halsbånd der klirrede når du gik gennem huset for at se om alt var vel. Dit tunge ufff når du lagde dig ned. Klokken 22 sov de andre, men jeg lå og vente og drejede mig mens jeg tænkte på dig. Klokken 23 skrev jeg sammen med min bror fra Sverige over MSN. Klokken 24 stod jeg ude på badeværelset for at plukke øjenbryn, bare for at få tiden til at gå. Da klokken var 0040 kunne jeg ikke mere. Endelig fik jeg søvn. Dagen efter ringede jeg og fik at vide du havde haft flere anfald og de ville tage kontakt til mig når svaret på din blodprøve kom. Der gik fandeme lang tid. Da klokken var ca 1615 ringede de endelig. Alle dine tal var bare så flotte. Kun din kostroel var lidt høj. Tror nok vi er de skyldige for det...;o)Du havde været så glad, spist mad og snakket meget. Jeg måtte godt hente dig hjem. Jubiii ...Vores 2 piger havde været så ængstelig for dig. De mistede jo Nynne, deres elskede pony i december og var bange for du også skulle sove. De ville så gerne med ned og hente dig. Da vi kom ind sad vi 3 tøser spændt og ventede. Endelig hørte jeg dit halsbånd. Der kom du, glad, savlende og pivende. Du nåede lige hen til mig før du besvimede igen. Åhh hulk.. Dyrlægen flyttede Julie, hvis du nu skulle tisse på gulvet. Du vågnede og dyrlægen snakkede med mig. Op kom du endnu engang og gik lidt rundt. Igen faldt du sammen og hen over min forstuet fod. Det er ok Bella, bare du kan komme dig vil jeg gerne humpe i ekstra dage. De ville gerne beholde dig men der sagde jeg nej. Du skulle hjem. Hjem til mig, huset, familien, lugtene og lydene. Vi fik lidt fenemal med hjem. Måske det er epelepsi?? Hjemme ville du ikke ud af bilen men far løftede dig ned. Du besvimede kun 1 gang i køkkenet. Om aftenen faldt jeg hurtig i søvn. Normalt må du ikke ligge i min seng men..Det måtte du godt denne gang. HVor var det dejligt at have dig hjemme. Endelig det velkendte ufff da du lagde dig på gulvet og din velkendte snorken kom da også efter kort tid. Mon ikke du havde savnet os? Det vælger jeg at tro.Idag begyndte så godt. Du var lidt sløv. Vi fik besøg af Mulle, din vovseveninde. Du blev næsten dit gamle jeg. Knurrede, gøede og rankede dig. Manner hvor blev jeg glad. Mulle tog hjem igen og du faldt i søvn. Da far kom hjem blev du glad og gik hurtigt fra den ene gang, gennem køkkenet og hen til fugleburet da det kom igen. Du besvimede og lå og rystede i 4 sekunder. Jeg troede lige... alt gik så godt. Vi fik dig op og snakkede med dig. Mine forældre kom for at se til dig og du faldt om igen.J eg kunne ikke mere og begyndte at græde. Søde Bella, hvad nu?? Da du senere fik mad spiste du grådigt som du plejer men ak, selv der faldt du om. Din fenemal fik du i en kødbolle som du lige kunne spise hvor til jeg satte mig ned og begyndte at håndfodre dig med en dåse hundemad fra hånden. Ikke noget vi normalt gør i hjemmet, det ved du men Idag er ikke en normal dag. Masser af klap har du fået, kys og godbider...Intet er for godt til dig. Jeg elsker dig så meget. Nu tænker jeg bare på hvad dyrlægen siger imorgen. Måske hun har fundet en hemmelig formel der vupti kan gøre dig rask. Eller har opdaget noget der kan hjælpe. Hvad nu hvis det er en blodprop eller en hjerneblødning? Kan du blive rask af det? En ting er dog sikkert min skat, lide skal du ikke. Kan de ikke hjælpe dig kan jeg. Med ekstra meget kram, hygge og snakken kommer dyrlægen til dig. Hjemme hvor du bor og har ro. Her vil vi hjælpe dig det sidste stykke på vejen. Når du ligger ned vil jeg nusse dit hoved og snakke og græde til dit varme og godmodige hjerte stopper. Du skal da have det bedste.



Sæt denne
.//^ ^\\Hund ind på din
(/(_•_)\)profil, for
._/''*''\_at vise du
(/_)^(_\)-er imod
dyreplageri
Kommentér på:
Berner sennenhund Bella
Annonce