{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Labrador retriever Fie [ Himmelhund] 2003

44.550 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Stemmefordeling (609)
***René** *
***René** *
Mand | 51 år | Oprettet: 22. jan 2006
Hunde (2)
Forumemner (1.742)


Følger (19) Følgere (58)

Labrador retriever Fie

Udfordringer
0
0
15
Udfordr
Fødselsår:
2003
Størrelse:
Er under 30 kilo nu og det går godt nedaf med vægten :-)
Fie har indtil videre tabt omkring næsten 2 kilo og hun er nu halv-vejs i slankekuren *G*

Idag den 19 maj er vægten nu på 29,3!
Den 08-02-07 er vi endelig under 28 kilo, målet er 27,5

Vægten har nu ligget på 26,4 i et godt stykke tid og der satser vi på den bliver ;-)
Temperament
Er en meget "blød" hund, kan med alt og alle, gider dog ikke lege hvis de andre gøer for meget
Tricks
Ikke så meget, Fie har været meget igennem med hendes ene ben og det tog desværre dyrlægerne lang tid før de fandt ud af hvor problemet var.

Hundetræningen har der ikke været meget af da hun har skulle holdes i ro, så det hun kan har jeg lært hende via gode råd og hvad jeg har kunne læse mig til, hun er min første hund.

sit
dæk
plads
Stå (8 ud af 10 gange)
Se på mig (næsten hver gang)
Gå på sengen og blive der, hvis der er gæster der ikke bryder sig om hunde.
Tisse på kommando
Spiser ikke før der bliver sagt værsgod
Gå ikke op eller ned før der gives lov

Stævner
Stamtavle
Køn
Tæve
Beskrivelse

Fie er ud af et kuld på 11 hvalpe, de 10 var alle brune, og så var der lige Fie hvor pigmenten vidst var smuttet ;-)

Typisk lab, fuld fart på udenfor og den "kendte" off knap når man kan se sengen.

Og hun skal også have snuden i alt (tænk hvis man gik glip af noget) *G*, kan ikke hilse på gæster herhjemme uden at have et stykke legetøj i munden.

Tror Fie samler på sit legetøj *griner* hun ødelægger ihverfald intet af det og bunken vokser i hundekurven, ja altså den kurv hun har ligget i EN gang, den første måned lå hun under sengen og sov, derefter fandt hun ud af at liste op mens jeg sov, og hun har ligget der siden, stuens møbler er forbudt område, her holder hun sig til sit tæppe.

Fie´s appetit kender ingen grænser, hun spiser stort set alt, laves der ostemadder kan man være sikker på et fodbad hvis man ikke lige ser sig for, rød peber,vindruer eller mandariner er også noget hun gør alt for.

I skoven skal hun nok vise hvor der er hindbær/brombær og hun plukker dem gerne selv.

Spiser ikke før der bliver sagt værsgod, dette blev glemt en dag og da hun havde siddet i ca. 15 min. var rejerne dækket af savl, men stadig urørt.


At være på telt eller fisketure er bestemt også noget der sættes stor pris på af os begge 2.

Hun er min første hund og de glæder hun giver mig hver dag kan slet ikke beskrives, bare det at komme indenfor døren, ja så kan man ikke andet end at blive i godt humør over den modtagelse man får :-o)

Fie fik fred d. 26-08-11.
http://www.hundegalleri.dk/for_messageDetail.aspx?msg_ID=477539

her er teksten fra tråden:

En lille update på Fie´s pote problemer.

I tirsdags bad jeg om fri tors/fredag, onsdag morgen bestilte jeg hendes sidste tid.

Denne uge har været utrolig svær og når nogen har spurgt hvordan det gik med pillerne, har jeg sagt "der er jo piller til en del dage endnu, så vi håber"

Torsdag som billederne er fra, var vi på en laaang tur i mosen, her fik hun lov at hente dummyér i massevis, søge godbidder i det høje græs.

Idag gik vi til søen og turen varede 2 timer, fuld knald på hende og den måde jeg altid vil huske hende på, alt skulle hvis muligt helst foregå i løb, med en masse små finurligheder.

Da vi skulle gå hjem, rendte hun og snusede i græsset, pludselig lagde hun an til at rulle sig og da hun rejste sig, var hun brun, for første gang havde hun rullet sig i en hundelort....

Så tilbage til søen og blive rigtig godt skyllet igennem, "snedig" måde at få 10 min.´s ekstra apport, men det var jo Fie i en nøddeskal....

Tog mig selv i at stå og smile når hun tonsede ud gennem vand og siv, samtidig med tårene trillede ned af kinderne, med hendes glæde ved vand og apport overskyggede mine følelser og jeg er glad for at hun fik lov at tonser igennem uden begrænsninger.

Vi gik på tanken, købte pølsehorn,sad længe på "vores" bænk og delte.( jeg fik brødet og Fie pølserne)

2 dage hvor jeg ikke skulle gå og vurdere hvornår "nok er nok" mht. hase og ryg, det var , hvis man kan sige det, faktisk rigtig "rart", det lyder nok underligt.

De sidste timer var rigtig hårde at komme igennem herhjemme, vi gik lidt tidligere og tog turen forbi parken med en bold i lommen.

Der fik hun så lov at hente og lege med bolden de sidste gange, hun fik lidt godbidder og jeg kiggede ned på poten, den var så sprunget igen og med stort hul til følge.....

Hos dyrlægen kom først den ene ud og sad og snakkede med os, vi fik snakket lidt omkring at jeg har gjort alt hvad jeg kunne og Fie skulle herfra men´s hun stadig ville løbe og tosse rundt.

Claus kaldte os ind og vi sad stille og roligt og snakkede mens bedøvelse gjorde hende døsig, der gik vel 5-10min. inden hun var klar, de min. snakkede vi om Fie og alle hendes problemer og kiggede på poterne.

Alt forløb stille og roligt hvis man kan sige det sådan og jeg er rimelig afklaret med det hele.

Savnet og sorgen enorm, hun var mit et og alt, altid glad på trods af alle hendes problemer.

Men jeg skal have ny hund igen, det er der ingen tvivl om, savnet og sorgen, kommer ikke til at overskygge dette.

Hvis man ønsker at skrive , så vil jeg gerne bede til man ikke skriver R.I.P !
--------------------------------------
Dagen efter skrev jeg dette:

Her er så tomt og ligeså afklaret jeg var igår, ligeså ustabil er jeg idag, kan ikke finde "ro" og trisser bare rundt...

Så til morgen gik jeg Fie´s yndlingstur, turen vi gik til morgen, når hun ikke skulle skånes og var "fit"

Målte ruten og den er på 6,5 km., folk der kendte Fie vil vide alt helst skulle foregå i løb, så hendes km. tal har nok været en del højere.

Aktiv udendøre og slappede helt af indendøre, flød på hendes forskellige faste pladser, jeg savner lyden af hendes poter når hun lå og holdte fast i dørtrinnet, mens hun sov, hendes "brummen", når hun veltilfreds smed sig efter vores ture, at nulre hendes øre, åh jeg kunne blive ved....

Gik forbi tanken og købte kaffen, satte mig ved søen, på en af vores "pladser", den store gren hun legede med igår, lå der stadig og ubevidst sidder man og kigger efter hende og hvad hun nu havde fundet på af tossestreger.

Det er godt nok underligt at gå uden hende ved min side, går og kigger efter hende, knuden i halsen og maven bliver større og større, men en hvalp på den anden side får smilet frem.

Fie og jeg var mange ting igennem, hun var jo en "mandags-model" og ragede alt muligt og umuligt til sig, dyrlægerne kendte hun alt for godt, der gik ikke mange måneder mellem hvert besøg, på trods af alt, så var hun altid en glad hund og hendes sind var fantastisk .

Blev Fie bange, kom hun altid og satte sig på mine fødder, når vi var ved dyrlægen og hun stod på bordet, puttede hun altid sit hoved op under min hals, når vi kom hjem fra en tur til mosen, gik hun direkte på badeværelset for at blive skyllet, hun elskede at hente bolde eller dummyén på land og vand, søge godbidder eller bolde/pinde i det høje græs og næsen gik højlydt, idag står det ned i stænger, det vejr vi begge elskede at gå tur i og komme hjem driv våde

Når jeg sidder og kigger billeder, så smiler jeg, for hun var en glad og tilfreds hund, men samtidig kommer tårene.

Savnet er ubeskriveligt og nok kun noget hundemennesker forstår
--------------------------------------


Højt højt elsket og vil altid være savnet !




Guide om Labrador retriever
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Labrador retriever Fie
Gå til toppen
Annonce