Leika himmelhund {{forumTopicSubject}}

Torsdag aften bed min dejlige beagle Leika min 10 årige datter i benet, hun havde cowboy-bukser på, så der kom ikke hul. Men igen, hvor er grænsen? Når hun får et stort ar? Den opførsel Leika havde da det skedte, og det at jeg havde været nervøs for disse situationer, ja - så var der kun en vej.

Men puh ha hvor har vi tudet, og jeg gør det lige nu. Men jeg ved inderst inde, at vi ikke kunne gøre andet. Jeg vil i hvert fald ikke kunne leve med, at sende hende videre og hun bed en anden. Eller at hun skulle være en hund, der røg fra det ene til det andet sted.

Så selv om vejen er tung, var der for mig kun en vej, at sige farvel til Leika.

Jeg vil så lige fortælle, at selv om det var svært, var det så sobert hos dyrlægen, og den sympati de viste mig, ja den vil jeg bære i mit hjerte længe.

Uhhh, hvor jeg græder lige nu