{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.188 visninger | Oprettet:

Hvorfor avle? {{forumTopicSubject}}

Jeg mødte en dame her forleden, der nævnte, at hun skulle da klart have hvalpe på sin tæve, for "det kunne da være hyggeligt at prøve".

Allerede der tænkte jeg, åh nej.

Men så fik det mig til at tænke videre.
For hvad er egentlig en "rigtig" årsag til at avle?

Jeg kunne for eksempel selv godt tænke mig at have et opdræt i fremtiden (ja, langt frem, så gammel er jeg heller ikke.) Og et eller andet sted er det da også, fordi jeg synes ideen er hyggeligt. Bevares, det virkede da til at jeg trods alt har en mere fornuftig tilgang til det end hende jeg mødte.
Men alligevel.

Jeg har jo ikke hunden allerede, så det kan endnu ikke komme an på at ville føre gode linjer videre og forbedre racen, selvom det er det, jeg i så fald vil bestræbe mig på.

Men den oprindelige ide stammer da et eller andet sted fra, at jeg synes det kunne være sjovt, så at sige. Og jeg tænker egentlig heller ikke man opdrætter hunde, hvis ikke man kan lide det. Selvom det selvfølgelig kan være hårdt.

Men hvad er en valid grund til at købe en hund med henblik på at starte et opdræt? Og hvad er en valid grund til at ønske at starte et opdræt, ifølge jer?
For lysten til opdræt kommer måske for mange før man har fundet hunden med de perfekte linjer, der skal føres videre. Det er vel noget, man søger efterfølgende, eller hvad?

Det skal selvfølgelig siges, at der er forskel på attitude og seriøsitet, der er klart. Damen jeg mødte var, efter min mening, ikke typen der skulle få hvalp på sin hund. I hvert fald ikke på den måde, det lød til at skulle foregå.

Så det kommer måske mindre an på oprindelige årsag og mere an på hvordan det endelig forløb ser ud?

Jeg håber min intention og mit spørgsmål giver mening ud fra oplægget. Det har været en lang dag smiley


Kommentarer på:  Hvorfor avle?
  • #1   9. aug Selvfølgelig er det da også fordi, det er sjovt og hyggeligt smiley

  • #2   9. aug Ja, men det er så stor forskel, ikke sandt? Fordi nogle gør det jo "bare" af den grund, at det kunne være sjovt.

    Jeg synes tit man hører, at der skal være en helt specifik årsag til at ville avle. Så var egentlig interesseret i at finde ud af, hvornår folk synes det er i orden at købe hund med henblik på avl smiley


  • #3   9. aug Absolut. Altså man skal jo helst have et mål med sit opdræt. Nogle bestemte egenskaber, man gerne vil have i det afkom, man opdrætter smiley

  • #4   9. aug Jeg havde ikke opdræt i tankerne, da jeg købte Lina. Det kom, da hun var omkring et år gammel, og jeg syntes, at hun var verdens ottende vidunder - og racen helt fantastisk. Dertil kunne det selvfølgelig være stort at prøve at have et kuld hvalpe.

    Da alle Linas sundhedsresultater var i top, og hendes temperament var udsøgt, hjalp min opdrætter mig med at finde perfekte avlshanner. Vi gav os god tid, for Lina skulle have lov at være ung, før hun blev mor, syntes jeg smiley Hun nåede lige at fylde tre, før vi fik Kelas kuld.

    Jeg har taget opdræt meget alvorligt fra første færd, men jeg har ikke nydt det mindre af den grund smiley Det eneste, jeg IKKE har nydt, har været når en af mine hvalpe viste sig ikke at have lige så flotte sundhedsresultater som mødrene og fædrene smiley
    I disse dage afventer jeg sundhedsresultater på en af Fies hvalpe, OG at de to sidste bliver tjekket. Den slags er altid en lille smule nervepirrende - også selv om forældrene er tip top.


  • #5   9. aug Vi krydser fingre for gode resultater, Isabelle smiley

  • #6   9. aug Jeg havde heller ikke opdræt i tankerne, da vi købte første hund. Det var en interesse, der opstod efter at have mødt flere opdrættere.
    Jeg mener det bedste udgangspunkt er at avle fordi man har en interesse i at udvikle og bevare sin hunderace.
    Jeg indrømmer gerne at jeg synes der intet 'hyggeligt' er i at opdrætte overhovedet. Det er fedt at udvikle noget godt ja, men der er godt nok langt mere arbejde end der er hygge, hvis man vil noget seriøst.
    Til gengæld elsker jeg at se et lækkert "slutprodukt" smiley


  • #7   9. aug Somme tider kan jeg godt tænke positivt om dem der siger... " Jeg kunne godt tænke mig at få hvalpe på min hund , fordi jeg synes det kunne være hyggeligt at have hvalpe en enkelt gang … og måske beholde en hvalp selv "

    Jeg kan til gengæld også tænke negativt om dem der siger … " jeg får kun hvalpe på mine hunde ( Det er som regel dem der har 2 - 3 - 4 - 5 tæver , der siger det ) … for at fremme sundheden i racen " …..

    Jeg har aldrig igennem de 55 År jeg har haft hunde fået hvalpe på nogen af dem ( hverken dem MED stamtavle eller dem UDEN stamtavle ) …. da jeg aldrig har kunnet se ideen i , at få hvalpe for at have dem i 8 uger … og så sælge dem alle sammen. …

    Nu ved jeg godt jeg får skæld ud … men jeg tror nogen gør det ( Jeg skriver TROR at NOGEN gør det ) … for pengenes skyld . …. Ikke ALLE .


  • #8   9. aug Tror da bestemt også, der er en del, der gør det for pengenes skyld. Hvalpefabrikker er da et godt, omend ekstremt, eksempel.

  • #9   9. aug Jeg kan sige af et ærligt hjerte, at jeg ALDRIG har lavet hvalpe for pengenes skyld - men jeg vil bestemt ikke nægte, at jeg har haft overskud et par gange eller tre.



  • #10   9. aug Det er sjovt, for jeg sad faktisk og læste en tråd tidligere i dag (mener det var Martine, der havde skrevet den) om netop det med overskud i følge med hvalpekuld.

    Der er jo lang vej fra overskud og så til decideret at gøre det for pengenes skyld. Overskud synes jeg nærmest kun er fair, hvis man har gjort et ordentligt arbejde.


  • #11   9. aug Jeg fik interessen for opdræt via min hanhund, som kom i avl. Og fik så en udstationeringstæve, og tog opdrætteruddannelsen, før jeg overhovedet vidste om det var noget.
    Jeg var helt klar over at skulle jeg opdrætte var det på den bedst mulige måde (uddannelse) og jeg ville have mit navn på dem.
    Jeg opdrætter ikke fordi det er hyggeligt, men for at lave hunde til mig selv primært.
    De bedste hunde jeg har haft er dem jeg selv har lavet.
    Jeg forstår heller ikke altid det med at lave kuld og så sælge samtlige hvalpe.. Sælger jeg tæver så skal mindst en tæve være til en opdrætter (gerne flere) ellers beholder jeg dem selv.

    Forstår tanken med at det kan være skønt med et kuld hvalpe når man synes man har en dejlig hund selv.


  • #13   9. aug #6

    Jeg synes så også, arbejdet i det er hyggeligt.


  • #14   9. aug Jeg ville klart foretrække at der kun kom det man skulle bruge selv, så man var fri for at sælge. Hvalpekøbere er det absolut værste ved at have hvalpe. Det tager en hulens masse energi synes jeg..

    Jeg fik faktisk først mit første kuld 2½ år efter jeg havde fået mit kennelmærke. Og startede ud med en singleton hvalp med sin mors temperament.. Jeg burde måske have stoppet der smiley


  • #15   9. aug Jeg har aldrig haft avl i tankerne, men må indrømme at nogle gange kan jeg godt blive lidt trist over at Nicki er steriliseret - på den anden side føler jeg mig alligevel hverken klar til selv at avle, eller tryg ved at hun skulle bo andetsteds. Så det gør måske ikke noget alligevel smiley

    Easy kommer forhåbentlig i avl - og jeg synes bestemt også han egner sig og kan tilføre gode ting til racen. Men det er jo egentlig ikke rigtig mit valg, om han skal i avl eller ej, det er opdrætters.

    Jeg kan godt forstå man har interesse for avl, inden man får sin hund, men jeg tror faktisk at interessen for de fleste opstår bagefter smiley


  • #16   9. aug Jeg synes egentlig det er vigtigere folk gør et ordentligt stykke arbejde. End hvorfor de gør det smiley
    Jeg håber da også at for de fleste så handler det om interessen i hundene og at så følger opdrættet ligesom efter smiley
    Sådan var det i hvert fald her. Jeg elsker genetik og kendskabet til linier og at sætte noget godt sammen.
    Havde det ikke været hunde så havde jeg nok avlet katte eller høns eller What ever. Det er processen der er spændende for mig.
    Ikke de små nuttede hvalpe eller alt arbejdet med købere osv.
    Og netop ja den der med at gøre det “ordentligt” men eget navn på osv.
    Mit produkt.


  • #17   9. aug Fuldstændig enig Ginne..
    Jeg er også totalt nørd.. Stamtavler granskes og memoreres, hundene eksteriør memoreres, afkom granskes for hvad der slår igennem med hvilke tæver osv.
    Jeg bliver aldrig træt af at glo Boxere.. Og megafedt at kunne se at min type hund oftest hænger sammen med særligt en hanhund fra 90'erne..


  • #18   9. aug Jeg har en evig tvivl der hele tiden gnaver, når jeg har fundet en hanhund. Kan jeg gøre det bedre..? Det er den der driver mig til vanvid, men samtidigt den der sørger for at jeg hele tiden er skarp på hvad jeg vil have ud i sidste ende.
    Det er så sindssygt spændende at lave opdræt, til trods for al vores uheld.. Jeg ville ikke vide hvad jeg skal give mig til hvis Rosies kuld ender i ged..
    Har et øje på Cao da Serra de Estrella og den irske setter dog..
    Men der er der godt nok langt til at skulle opdrætte, med min ihærdighed for at granske linjer og lave kombinationer jeg selv vil have noget fra, som totalt grøn..
    Særligt Estrellaen vil være en udfordring når der nok ikke lige er eksemplarer at finde på vores breddegrader


  • #19   9. aug Kh - ja tanken om at skulle starte forfra med en anden race?
    Shit man al det man jo ved fordi man har interesseret sig for og været en del af racen i et årti..


  • #20   9. aug Det har altid interesseret mig, jeg er vokset op med en mor der havde kennel i mange år og jeg synes det er fantastisk.
    Som voksen har jeg selv kun haft hanhunde og jeg har vidst heller ikke 100% fundet "min" race endnu
    Men jeg har altid gerne selv villet have opdræt og jeg håber da også det sker en gang, men det bliver når racen er fundet og kun hvis alt ved den pågældende tæve taler for, ikke kun fordi det kunne være hyggeligt selv om jeg da vil finde det hyggeligt når/hvis det sker


  • #21   9. aug Hvis Fies kuld havde været mit første, var det sikkert også blevet mit sidste smiley
    Kejsersnit, en syg nybagt mor - og læg dertil dårligt vejr smiley smiley

    Heldigvis KOM Fie sig lynhurtigt - og var en super god mor hele vejen, og heldigvis havde manden overdækket hvalpenes terrasse, så de kunne komme direkte ud fra hvalpeværelset som små, selv om det var koldt og vådt (og mørkt) - og heldigvis VAR det fire fantastiske unger smiley


    profilbillede
  • #22   9. aug Nu er jeg jo ikke opdrætter af hunde og bliver det nok aldrig. Jeg tænker dog mange af tankerne er de samme, som jeg har haft i forhold til at blive opdrætter af hamstere.

    Selvfølgelig er en stor del af det fordi det er spændende, sjovt/hyggeligt, lærerigt osv.
    Jeg købte også mine første hamstere inden dette valg, og jeg har derfor f.eks. en gående som jeg ville ønske var god nok, men som jeg har erkendt ikke kommer i avl, fordi han ikke har andet end et skøn sind at bedrage med.
    Det er heller ikke fordi der ikke er nok hamstere i verden, for det er der. Godt nok har vi ikke andre roborovski opdrættere i Dansk hamsterforening, men jeg ved heller ikke om der ligefrem er mangel på arten herhjemme, de fåes jo i dyrehandlere og der er opdrættere i både sverige og tyskland, hvis man gerne vil have med stamtavle.
    Så jeg blev opdrætter af 2 grunde, udover før nævnte.
    1. jeg vil gerne have noget efter mine egne hamstere, min roborovski han fordi han har et VIRKELIG godt sind, ikke verdens bedste roborovski i forhold til standard, men heller ikke kæmpe fejl. Min campbells han, fordi han har noget at byde ind med af både sind og skind. Jeg vil gerne have disse hamstere i min linje, og derfor avler jeg. Vil jeg ikke selv have noget, laver jeg ikke kuldet.
    2. Som en opdrætter kollega sagde, Vi kan ikke redde alle hamsterne eller stoppe dyrehandlerne, men vi kan give folk et andet valg, og vi kan avle efter at lave gode sunde og flotte hamstere med godt temperament, så det er hvad jeg gør. Jeg giver folk et alternativ. smiley Jeg hjælper og prøver på at forbedre dyrene, og sørge for at folk kan få søde og sunde små hamstere der følger standarden.

    På samme måde håber jeg da hunde opdrættere tænker smiley


  • Marie A
    Marie A Tilmeldt:
    feb 2016

    Hunde: 1 Svar: 136
    #23   10. aug Jeg korser mig over hvor mange (i min race) der laver kuld fordi det er hyggeligt at have hvalpe. Ja, havaneserhvalpe er nok noget af det skønneste ( Billeddokummentation medfølger smiley ), så jeg forstår på en måde godt hvorfor de opdrætter, men jeg synes man skal gå op i det noget mere. Jeg går med en lille opdrætterdrøm i maven, og det ligger også langt ude i fremtiden. Jeg har f.eks. ennemført SKKs opdrætteruddannelse og deres videreuddannelse, jeg studerer stamtavler, sygdomme, mentalitet og eksteriør, men jeg er ikke klar. Min tæve er en meget god hund og hun kunne sagtens have været brugt til avl, men hun er min første hund og jeg føler ikke at jeg har nok viden/erfaring endnu.

    Jeg elsker min race, og jeg ærgrer mig over at den er blevet så populær og at en masse førstegangs havanais/hundeejere laver et kuld, og så laver de et til og et til... De får fortalt at der bland andet skal testes for for patella luxation, så det gør mange af dem; men de undersøger ikke hvad patella luxation er. De finder ikke ud af hvad der findes i tævens linjer, de lærer ikke at bedømme hundens/linjernes styrker og svagheder, og de ved ikke hvad der skal søges efter i en hanhund. Så de vælger en hanhund som de kan lide, fordi han har en spændende farve eller bor lige i nærheden, og så får de lavet et kuld hvor der f.eks. er masser af katarakt i linjerne, allergi, skæve forben eller dårligt sind.
    Øv!

    Beklager, det blev vidst rimelig langt og en smule rodet, men det er sent og jeg har så mange tanker, holdninger (og måske også fordomme) om emnet og min race smiley


    profilbillede
  • #24   10. aug Jeg synes i bund og grund at folks motiv er fuldstændig uinteressant.
    Om de avler for hyggens skyld, for pengenes skyld, for processens skyld, af "faglig interesse", for at forbedre en race eller andet, synes jeg er deres sag.
    Hvis det, de laver bliver gjort ordentligt og samvittighedsfuldt, så må de for min skyld få det ud af det, der passer dem.

    Personligt synes jeg ikke ordet hyggeligt passer specielt godt på processen.
    Der er hyggelige stunder ind imellem, men helt generelt er det en hel masse andet.


  • #25   10. aug Jeg må sige jeg er blevet langt mindre hys med perfektionismen i avl over årene. Faktisk tror jeg vi der opdrætter skal blive langt bedre til at favne hyggekuldene -eller hvad vi nu skal kalde dem. Gøre brug af de hanner der går som familiehunde, hjælpe til så tæverne måske får et enkelt ordentligt kuld osv.
    Hvis avlen ender med kun at være repræsenteret af os der nørder med det, så tror jeg mange racer taber væsentlig genetisk variantion.
    Og jeg vil mange gange hellere holde avlen inde i racen end se alle de blandingskuld smiley
    Det er muligt man tænker noget på papiret er en mærkelig kombi eller en lowend kombination men det kan være lige det racen mangler 8 år senere..


  • #26   10. aug Jeg har altid ønsket det. Siden før jeg fik plaget mine forældre synder og sammen om bare at få en enkelt hund. Det tog 7 år....
    Vores tævehund hjemme (Kerry Blue) skulle ikke have hvalpe. Det var aldrig planen. DKCH LP1 blev hun, men skingrende sindssyg og bestemt ikke et sind der skulle gå videre.
    Da min mand og jeg skulle have vores første sealy, bestilte vi en tæve hos den svenske opdrætter. Det var en parring hvalp han selv skulle have haft. Tæven var efter hans mening ikke god nok og vi endte med en han. Til dato jordens mest fantastiske hund <3. Det var i 2002. Året efter fik vi vores første tæve. Hun fik et kuld 2 år gammel og det har kørt siden.
    Hvorfor? Aner det ikke. Men det har altid været et kæmpe ønske. Vi har 2 racer og Sealyen som vi startede med, er jo temmelig speciel ved at være en antalsmæssig meget lille race. Det er 3 år siden vi havde sidste kuld. Vi parrer selvom der ingen forhåndsinteresserede er, ellers mister vi vores linjer, som er ret værdifulde for racen, da der desværre har været udøvet en del matadoravl og disse hanner har vi ikke inde. Så på en måde er grunden også at bibeholde en diversitet i racen men ikke mindst at bibeholde selve racen.
    Airedalen er meget større antalsmæssig, men slet ikke i de mængder der var for fx 30 år siden. Pt kun 19 hvalpe i år men der er et kuld på vej og vi planlægger også et.
    Nej jeg vil ikke bruge ordet hyggelig. Det er f...... hårdt arbejde og det kræver man er på 24/7. Det er rengøring, socialisering, kæl, fremvisning, korrespondance med hvalpekøbere osv. Men det er simpelthen fantastisk, når det går godt. Jeg gør det fordi jeg ikke kan lade være og jeg er så heldig at mand og børn og lige så skingrende sindssyge som jeg smiley


  • #27   10. aug Hvis man - som... ja hvad kalder vi det... hygge-avler/hjemme-opdrætter (uden det skal have en negativ klang!) har sat sig ind i hvad det vil sige - lavet de fornødende test osv. Så har jeg virkelig ikke et problem...

    Er efterhånden blevet mere og mere skuffet over DKK generelt.. Så jeg bliver aldrig en del af den "klub".. Hundehvalp blev optegnet i SKK da vi boede i Sverige, først og fremmest pga deltagelse i løb... men jeg er fristet til at lave min egen hvalp herhjemme! Begge hunde er HD/AD fotograferet, DNA-testet, øjenlyst... Den eneste grund til jeg ikke gør noget endnu, er faktisk fordi jeg tænker at der skal forlægge evt hvalpe køber inden... Jeg kan snildt have 8 hunde... Men vil da nødigt ende med sådan..


  • #28   10. aug Jeg har altid haft interesse for avl og opdræt, sætte sig ind i linjer og stamtavler, se hvad der kom ud af forskellige kombinationer. Da jeg var barn/teenager gik det meste af min tid med heste og ridning, og jeg red et sted, der også havde stutteri, og til forskel fra de fleste andre, der red der, havde jeg stor interesse for den del af hesteholdet.

    Så det var ikke den helt store overraskelse, at jeg som voksen gerne ville opdrætte hunde. Min første pyr var dog en hanhund, jeg havde ikke på det tidspunkt mulighed for kuld og opdræt. Han var enehund i 6 år, hvor jeg sugede viden til mig, og så købte jeg en deletæve sammen med Sandy's opdrætter, og hun var starten på opdrættet for mig.

    Hyggeligt er måske heller ikke lige det rigtige udtryk for det. Jeg vil hellere kalde det spændende. Jeg nyder at have hvalpe, men der skal da ikke lægges skjul på, at der er meget arbejde i det, man er meget bundet i en periode. Det er pragtfuldt, når alt går godt, men det gør det bare ikke altid, så man skal kunne tåle nogle nedture. Man skal have en økonomi, der kan klare et underskud, også et stort underskud, til gengæld skal man bestemt ikke undskylde, hvis man har overskud, man har ret sikkert arbejdet for det.

    Fra starten af havde jeg ikke den tanke, at jeg skulle beholde en hvalp fra hver eneste kuld, det kom hen af vejen, og de sidste mange år har jeg ikke kunne forestille mig at lave kuld uden tanke på selv at holde.

    Nu er det 5½ år siden, jeg sidst havde kuld, og jeg får formentlig ikke flere kuld, hvilket er en nedslående tanke, for opdrættet og racen har fyldt enormt meget i min tilværelse siden jeg var ung.


  • #29   10. aug Jeg vil godt bakke op om Ginne's indlæg # 25, for i hvert fald i talmæssigt små racer indsnævrer man racen alt for meget hvis kun absolut tophunde må komme i avl og kun absolut nørder må få et kuld hvalpe. Så hellere hjælpe folk med at få det gjort så godt som muligt, og måske hjælpe dem med at finde en egnet hanhund.

    Man skal nok nogle gange passe på med at tro, at man selv og nogle få andre fanatikere er de eneste, der kan lave gode og velfungerende hunde. At vi så er nogle, der har et mål i forhold til racen, synes jeg bestemt er godt, men der kan godt være plads til andre. Der hvor jeg står af, er hvis folk parrer hunde, som de/vi ved fejler noget arveligt eller har decideret usund bygning eller dårligt temperament.


  • #30   10. aug Jeg vil tilføje at jeg fra anskaffelse af vores første sealy og til Pouls desværre alt for tidlige død i 2009, habde en fantastisk mentor. En tidligere opdrætter og i dén grad race kyndig person, som fortalte mig alt om linjer og hvad der rørte sig rundt om i verden. Det var før FB rigtig kom igang. Poul var en uvurderlig hjælp og inspiration og jeg kan kun ønske for andre opdrættere at de måtte være heldige at få en mentor. Derfor hjælper jeg alt det jeg kan. Det betyder så utroligt meget.
    Jeg arvede alle Pouls gamle billeder, sramrsvler, kataloger, breve, optegnelser osv. Fantastisk at sidde og rode i de kasser. Det er guld!


  • #31   10. aug Kun Chante har været tophund her. Hun har lavet de “ringeste” hvalpe.
    En typefuld tæve fra en stærk linje, men som ikke lige er den bedste udstillingshund, kan lave langt bedre hvalpe end tophunden der jo på mange punkter nok indeholder ekstremer.
    Rosie er bestemt ingen tophund og hun har da også flere fejl, som absolut udelukker hende fra udstilling, bla har hun en vane med at sætte sin overlæbe i klemme i underbidet, med flashen af hele tandrækken til følge.
    Hun er ikke den mest betydelige, men har mange ligheder med sin mor der lavede 3 multichamps i første hug.
    Det jeg vil frem til er at selv den ringeste tæve indenfor standarden kan i rette kombination lave fine hvalpe. Det hele er jo en stor kompenseren for det ene eller det andet.
    Så derved kan man altså bidrage positivt til genpuljen anyway


  • #32   10. aug Ja, det er dæleme et spørgsmål, der trænger sig mere og mere på når man ser på min race her i Danmark.
    ALLE skal avle malinois - pt er der en opdrætter, der har FEM hvalpe gående ... hvilket jo ville være enormt hyggeligt, hvis de var under 8 uger og solgt allesammen - problemet er, at de er omkring 4 mdr og stadig ikke afsat.
    Så ser vi en anden opdrætter, som laver "rolige" malinois og prædiker, at sådan en kan man snildt have som familiehund - ja, den er faktisk egnet til det !!!

    Jeg kan kun begræde, at min race er på vej til et sted, hvor jeg ikke synes den passer ind - og dernæst glæde mig over, at man i "det store udland" går lidt anderledes prof til værks.

    Jeg forstår stadig ikke trangen til at opdrætte - og når man ser på mange af de hunde, der render rundt, kan jeg kun konstatere, at der er lidt for mange af "jer" i Danmark .. desværre ...


  • #33   10. aug Man er ikke fritaget for at der skal være et formål andet end bare formering.
    Jeg kan også græde snot over noget af det der laves af Boxere, men regner med at karma rammer og sørger for at de ikke kommer af med hvalpene.
    Så er incitamentet for at lave næste kuld nok noget mindre trods alt.


  • #34   10. aug Jeg opdrætter ikke og jeg tror ikke jeg kommer til det. Det interreseret mig, men det interesserer mig mere at træne med mine hunde, så lader jeg andre om at lave hvalpe.
    Jeg avler til gengæld kaniner og det er meget lettere, hvis der kommer skæve ben, dårligt temperament osv ryger de i fryseren. Det kan man ikke helt på samme måde med hunde.

    Jeg vil helst købe hvalp af en opdrætter der bruger racen og kender den godt, kender linjer og har har nogle værdier, som bliver sagt højt. Fx jeg går meget op i xxx og det er kun personer som yyy, som kan købe hvalp hos mig. En opdrætter der siger, at denne hund kan være lige så god til udstilling som til jagt, er utroværdig i mine øjne.
    Jeg vil gerne købe af en opdrætter, der er ærlig og kan se de fejl der findes ved forældrehundene. Hvis nogen siger, at tæven er perfekt og uden fejl, tror jeg ikke på det.
    En opdrætter, som gerne vil lave den næste generation bedre end den nuværende og som virkelig vil racen.
    Det udelukker lidt dem der bare vil lave et huggekuld, men jeg håber da de synes det er hyggeligt med hvalpe smiley


  • #35   10. aug Randi ALLE hunde har fejl. Nogle værre end andre.

  • #36   10. aug Ja, præcis Louise. Og nogen fejl er vigtige for nogen, hvor andet ikke betyder en prut. Derfor er det for mig vigtigt med en opdrætter der er ærlig og fortæller hvad der er.

  • #37   10. aug Helt enig! Også her kommer man længst med ærlighed. Det er super svært også at finde hanhund. Kan man stole på ejer?

  • #38   10. aug Og nogen gange, tror jeg faktisk ikke det er ond vilje at opdrætter/hanhundeejer eller hvem det nu er ikke nævner et eller andet. Nogen gange tænker de måske slet ikke over det, fordi det ikke er et problem for ejeren.


  • #39   10. aug jeg har læst et utal af tråde med samme tema i årevis, men er nu nået dertil (på grund af alder) hvor opdræt er slut. Men det startede med Topsys lille Rødtop og er nu slut Rødtop er borte blev 15 år hendes datter Blondie er 14 og hendes datter Jessieka er 11 år.....så er der godtnok Kewin og milles datter Rødtop men hun er meget sent modnet.... måske næste år? men langt fra sikkert.

    profilbillede
  • #40   10. aug ”Så ser vi en anden opdrætter, som laver "rolige" malinois og prædiker, at sådan en kan man snildt have som familiehund - ja, den er faktisk egnet til det !!!”

    Det kan være, det var sådan en malle, jeg mødte, da jeg besøgte min mormor for ikke så længe siden. Jeg kom gående med min mors Chinese Crested, Snoopy, og ud fra en indkørsel kommer en løs malle. Der er ingen mennesker at se. Jeg tænkte “oh, shit” smiley Men den stak fandme af idet Snoopy sagde “vov” af den smiley Jeg havde bare ikke forventet det - men var da vældig glad smiley


Kommentér på:
Hvorfor avle?

x