{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.220 visninger | Oprettet:

Personlighed mops/pekingeser {{forumTopicSubject}}

Jeg søger erfaring mht. personlighed på pekingeser kontra mops. Jeg vil nemlig rigtig gerne have en hund mere til foråret, men jeg har svært ved at vælge race.

Jeg har to skønne hunde, Bertha og Bodil. Bertha er 8 år, blanding af mops og pekingeser. Bodil er 2 år, halv pekingeser/kvart mops/kvart chihuahua.
Bertha er rolig, men når det slår hende er hun vildt legesyg, elsker bamser. Vi kan putte på sofaen i timevis, når hun har lagt sig til rette rører hun ikke en muskel før jeg siger det magiske ord “aftensmad”. Hun er forsigtig, tilbageholdende og meget mild. Hun kan blive fornærmet hvis man ikke lige har tid når hun søger opmærksomhed, så går hun lidt væk og ligger og kigger. Hun er stædig og umulig at træne, kommer sjældent når jeg kalder. Hun har sin egen mening om alt smiley Hun hører heller ikke efter skældud, det er glemt to minutter efter.
Mine forældre havde en pekingeser i 14 år, og Bertha har samme adfærd som han havde, helt igennem skøn og rolig, stor personlighed. Så jeg er sikker på at Bertha trækker sin opmærksomhed fra sin pekingeser-halvdel.

Bodil er helt modsat, selvom jeg valgte hende fordi hun var næsten samme blanding som Bertha. Hun er hyper, altid mega glad. Kan godt ligge stille på sofaen, men hvis jeg kigger på hende eller nusser hende, så ryger hun direkte i 5. gear og er svær at få til at slappe af igen. Hvis hun kunne kravle ind under min hud og bo der, så ville hun være lykkelig. Hun er en “rigtig” hund, kan trænes, har et helt vildt drive, er altid i hælene på mig om jeg er i haven eller i huset. Hun er også nervøs og ængstelig, hvis jeg afviser hendes (til tider vilde) opmærksomhed, så bliver hun ked af det og urolig. Som om hun har fået skældud. Hun husker også skældud meget længe, giver ikke rigtig slip på der. Hun giver rigtig krammere, lægger “armene” om halsen på mig og min familie, og klemmer. Hun er meget speciel og kærlig, nærmest for kærlig.

I min familie plejer vi at sammenligne mine hunde med dyrene fra Peter Plys. Bertha er Æseldyret, sådan lidt flad og bøvet, men sød og kærlig. Bodil er Tigerdyret, energisk og elsker alle.

Min personlighed passer bedst til æseldyret. Den ro jeg har med Bertha er ubeskriveligt skøn.
Med det sagt, så elsker jeg også Bodil. Hun er et friskt pust, og hendes evige glæde smitter, og der er altid gang i hende, den lille abe.

Men min næste hund skal mere være et æseldyr end et tigerdyr.

Jeg har ikke selv personlig erfaring med mopser eller chihuahua, så jeg har svært ved at vurdere om Bodil er som en mops eller som en chihuahua. Jeg elsker mopsers udtryk (når de ikke er for fladnæsede), og jeg foretrækker kort pels (bor på landet). Men personligheden er vigtigst, så jeg er måske mest til pekingesere. Jeg synes bare når man ser videoer med mopser, så ser de rolige ud. Så måske Bodil har sin personlighed fra de 25% chihuahua ?

Grunden til at jeg vil have en hund mere, er at Bertha og Bodil ikke er på samme niveau energi- og styrkemæssigt. Bodil er stærk og voldsom, og Bertha bliver trynet, kan ikke følge med. Bodil vælter hende, og hun kan ikke stoppe Bodil, uanset hvor meget hun bliver sur og forsøger at stoppe legen. Så jeg ville have en hvalp der kunne følge med Bodils vilde leg, så Bertha kan få lidt fred nu hun bliver ældre og har lidt problemer med ryggen. Jeg har plads og hjerterum til en hund mere smiley
For fremtiden vil jeg også hellere have 2 hunde der er tættere på hinanden aldersmæssigt, så der ikke er så stor fysisk forskel på dem. Det er både synd for Bertha, der bliver trynet, men også for Bodil, der bare virkelig gerne vil lege.

Er der nogen der har erfaring med mopsers personlighed?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Personlighed mops/pekingeser
  • #1   27. nov 2019 Pekingeseren er i forhold til min erfaring en del mere stædig end mopsen.. Ellers kender jeg desværre ikke indgående til forskellen mellem de to racer.. Det er vel at læse racebeskrivelsen af begge og se hvad passer bedst - der står også mht energi niveau.. Med blandinger er det ikke altid mest enten eller - det kan lige så godt være en fuldstændig blanding af de to sind.. og hvis du får en blanding vil det alligevel aldrig blive det samme.. Mht energi så spiller alderen også en KÆMPE rolle er min personlige erfaring..

    https://www.dkk.dk/race/pekingeser

    https://www.dkk.dk/race/mops


  • #4   28. nov 2019 Du siger det jo sådan set selv i dit skriv. Du vil helst have en pekingeser. Så skal du da ikke købe en mops.
    Jeg synes mops er noget mere aktiv end pekingereren!
    Tibetansk spaniel er en skøn race men kan igen slet ikke sammenlignes med pejingeseren. Der er noget mere aktivitet både fysisk og mentalt i dem.

    Jeg ville i øvrigt stoppe en hund der tromler en anden uanset den bare vil lege! Det er dårlig opdragelse. Og kan ende i at den rolige hund bliver inaktiv fordi den ikke tør optage aktivitet i nærheden af den anden hund. Men kan også ende i to hunde der kommer op og slås og ikke kan sammen. Så ind og sørg for den rolige ikke tromles!


  • #5   28. nov 2019 Jeg må indrømme, at jeg også synes der er noget selvmodsigende i dine ønsker. Du vil have et æseldyr som Bertha - men det skal kunne lege vildt som Bodil.

    Kunne løsningen være, at du istedet fandt en god legekammerat til hende i nabolaget, som hun kunne få lov at tumle og lege vildt og voldsomt med indimellem, så hun fik afløb for det? For jeg tror ærligt talt, at du ville blive noget træt af at have to hunde tonsende rundt derhjemme, når du egentlig er mest til æseldyr-typen smiley

    Min Luf vil også rigtig gerne lege meget fysisk og voldsomt. Det gør han så med sin kuldsøster Maia, som bor hos min veninde - og har altid gjort det. Det betyder, at han faktisk kunne lege med Lanka på hendes niveau, selvom hun var halvt så stor, og at han altid fint har respekteret, at han ikke skulle buldre rundt med hverken Aqui eller Sheena, for det gider de faktisk ikke.


  • #7   28. nov 2019 Jeg har passet en mops, og han var sød, rar og ret dum smiley Han var dog en gammel hund, så var ikke så mobil smiley

    Han var meget kontaktsøgende, og havde det bedst hvis han lå ved siden af en i sofaen smiley

    Men der var ikke mange brikker og flytte med hos ham smiley


  • #9   28. nov 2019 #2 Bertha var meget aktiv og legesyg da hun var yngre, da var det hende der var for vild til mine forældres pekingeser, og han blev tromlet. Derfor var min tanke at en pekingeser ville kunne holde trit med Bodil, og ville lege med de første par år. Så skulle Bodil forhåbentligt også falde lidt til ro smiley Så jeg håbede at de ville have lignende aktivitetsniveau resten af deres liv sammen.
    "Massive sundhedsproblemer". Det kommer nok an på hvor indavlede de er, som med alle andre racer. Vores pekingeser blev 14 år, og han ville have holdt længere hvis han ikke havde fået hjernehindebetændelse. Han var aktiv og frisk til det sidste, jagtede fugle i haven og gik ture.
    Tibetansk spaniel er slet ikke en race jeg er interesseret i. De er dominerende og kan være aggressive, og vi har små børn i familien. Jeg vil have en skødehund der er glad for mennesker, ligesom de to jeg har smiley

    #4 Jeg bryder skam ofte også ind når jeg synes Bertha virker til at være irriteret uden at kunne sige fra. Pekingesere leger med meget knurren, men man kan godt høre når hun er oprigtigt vred, og Bodil har ikke respekt for det. Så må jeg enten stoppe legen eller distrahere med legetøj.
    Det er ikke min opfattelse at Bodil gør det for at være ond. Hun har bare for meget hvalpehjerne til at kunne styre sig selv, lidt á lá et barn med damp.
    Kender du nogen med mops? Det er lidt min opfattelse af dem at de er rolige det meste af tiden, men kan gå fra 0-100 på 0,5 og kører i højt gear i kort tid. Det er sådan Bertha leger også, så jeg håbede lidt det var sådan mopser var..

    #5 Som jeg skriver til #2 så var Bertha også meget legesyg som ung - så jeg tænker at en ung Bertha kan holde trit med Bodil indtil hun bliver ældre.
    Jeg kender desværre ingen i området med hunde i hendes kaliber. Hun er meget større end de andre i hendes kuld, og alt for voldsom. De andre blev små og kortbenede. Vi har også gået til hvalpesocialisering, og hun var umulig at placere i gruppe. Hun var for vild til de små hvalpe og for lille til de store hvalpe.

    #7 Jeg behøver heller ikke en hund der har brikker at flytte med. De må gerne være dumme, jeg er heller ikke typen der træner. Netop derfor skal jeg have små hunde jeg kan styre i snor. Det er netop den "dumme"/kluntede adfærd jeg synes er skøn og sjov hos en mops smiley

    #8 Åh, det stædige er lige netop noget jeg elsker. Vores gamle pekingeser kunne nogen gange finde på at stikke af fra os (i stor indhegnet plantage) og selvom vi lokkede med godbidder og kaldte på ham, så dukkede han bare nakken og travede afsted, lod som om han ikke hørte os. Det blev værre jo ældre han blev smiley Han var den sjoveste, med den største personlighed. Vi kaldte ham Kronprins Buller, han var så royal, meget fin på den, altid næsen i sky. Og han troede han var kæmpe. Han kunne finde på at jagte vores 600kg's heste, så det var om at have fat i snoren i nærheden af foldene. Bertha løber også fra mig, men hun stopper op og kigger på mig, og hvis jeg tager et skridt mod hende, så spæner hun afsted. Men altid logrende og glad. Det kan være en udfordring at få hende ind nogen gange, men heldigvis er hun madglad. Jeg elsker pekingeser personligheden. Jeg er bare ikke vild med pelsen smiley
    Skavanker har alle racer. Man kan være uheldig med alle slags. Min kollega har for et par måneder siden fået en formel 1 hvalp, med forældre, bedsteforældre og oldeforældre testet i hoved og røv, avlen kunne ikke være mere kontrolleret. Den har lige fået konstateret kronisk sygdom.
    Vores pekingeser blev 14. Bertha er 8 og har max fået en tandrens hos dyrlægen (bortset fra da hun blev overfaldet af en rottweiler og fik revet hoften af led, men det var nu ikke racens skyld).
    Mine piger hverken snorker eller grynter, og selv Bertha med sine korte ben traver friskt og glad afsted når vi går 3 km. et par gange om ugen.


    Mit valg må nok falde på pekingeseren, fordi personligheden er så meget mig. Men jeg ville gerne have en korthåret pekingeser, og så skal den vist hentes hjem fra USA. Det synes jeg er lige vildt nok. Derfor håbede jeg på at nogen kunne give nogle pointers mht. mopsen personlighed, fordi den har en pels jeg meget hellere er til. Mine forældres pekingeser var ikke vildt langhåret, men han kunne være fugtig et døgn efter han havde været i bad, og der sad altid et-eller-andet i hans pels, selvom vi børstede og sprøjtede med diverse sprays. Desuden synes jeg det er ulækkert når hunde er langhårede i numsen, så han skulle altid klippes. Bodil har mopsepels, helt kort og blød, og hun er tør 5 minutter efter et bad. Men hun fælder - derfor er min bedste ven for tiden min robotstøvsuger smiley


  • #10   29. nov 2019 Off topic:hold nu op de 2 er lækre, hver for sig og sammen. 2 x charmebøf. smiley

    Min viden om de racer er slet ikke indgående nok til at at råde dig.. men håber det er ok at indsparke en kommentar alligevel


  • #16   29. nov 2019 Helt enig med Kenzie mht sundheden! Det er ikke pga indavl!! Og begge racer ER hårdt ramt!

    Mopsen er en klovne hund med højt humør.. De er bestemt heller ikk de mest aktive overhovedet men man skal ikk købe en mops hvis man vil ha en korthåret pekingeser.. De har SLET ikk samme personlighed!


  • #18   29. nov 2019 Har iøvrigt aldrig set en mops der ikk er en blanding med andet end en ULTRA kort næse - kortere end selv de fleste franske bulldogs jeg ser.. Ser dog yderst sjældent en pekingeser, så det kan jeg ikk udtale mig om..

  • #22   29. nov 2019 Hvis du vil ud i andre racer så minder japanese Chin mere om pekingeseren i sind end f.eks. TS. Uden dog at være helt i samme boldgade smiley

  • Gnekko
    Gnekko Tilmeldt:
    jun 2009

    Følger: 6 Emner: 8 Svar: 113
    #24   29. nov 2019 "Tibetansk spaniel er slet ikke en race jeg er interesseret i. De er dominerende og kan være aggressive, og vi har små børn i familien. Jeg vil have en skødehund der er glad for mennesker, ligesom de to jeg har."

    Det var dog den dårligste beskrivelse af en Tibetansk spaniel jeg endnu har set. Alle dem jeg har mødt, inkl. min egen, elsker både børn og andre dyr.


  • #26   29. nov 2019 Dominerende....? Hvad mener du med det TS?

  • #28   4. dec 2019 Jeg kender desværre ikke de andre racer godt nok til at råde. Men jeg vil bare indskyde at chihuahua er en velcrohund, de er meget insisterende når de gerne vil have opmærksomhed og hvis de kunne smelte ind i en gjorde de det. De er nogle små fjollehoveder, der er aktive når de er aktive, og helt rolige når de vil putte og nusses.
    Voldsomme vil jeg ikke kalde dem. Men de er jo heller ikke så store, så det kan da godt være at hvis de vejede 30 kg at de ville være voldsomme.

    Det er dog ikke en race jeg personligt ville vælge, hvis man gerne vil have en "doven" hund, for det er de ikke. smiley

    Så jeg kunne godt forestille mig at den hund du synes er for energisk og voldsom, har arvet en god blanding af mops og chihuahua.


Kommentér på:
Personlighed mops/pekingeser

Annonce