{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.474 visninger | Oprettet:

Hvordan foregik dit hundekøb? {{forumTopicSubject}}

Der har den seneste tid været forskellige tråde om køb af hund, herunder en opdrætter, som kørte tværs gennem landet for at aflevere en hvalp til en køber, som skiftede mening hvert 2. minut, eller tråde om "jeg tog ud og kiggede, og kørte hjem med en hvalp samme dag".

Jeg er med på at de fleste herinde planlægger hvilke forældredyr, hvalpen skal være efter, har tjek på sundhedsresultater, forældres præstationer m.m., men hvad med din første hund? Hvordan foregik det?

Min egen første hund, er en blandingshund. Som var ud af et kuld på 12. Vi kørte op og besøgte hvalpene, med en klar aftale om, at vi ikke kørte hjem med en hvalp. Så vi hentede hende dagen efter smiley

Dengang havde jeg ikke engang tanken om, at man bare kunne tage op og hente en hvalp og køre hjem samme dag. Heldigvis havde "opdrætter" det heller ikke sådan. Men jeg ved at det var sådan det foregik, da min eksmand købte sin første hund.

Dorit var flere år undervejs, og jeg besøgte opdrætter mange gange, inden Dorits mor blev parret. Og flere gange, da Dorit var blevet 3 uger gammel.

Har du gjort det? Og nej, importer tæller ikke smiley


Kommentarer på:  Hvordan foregik dit hundekøb?
  • #1   10. jan Min egen første hund - der fik vi faktisk to på én gang...
    Min kæreste og jeg havde lige købt hus, og vi kørte ned og kiggede på en schæfer-hvalp (som han gerne ville have) og fik den med hjem, med det samme.
    Ingen tavle, og ingen tjek af sundhedsstatus på forældrene. Vi så ikke faderen til hvalpene - ikke engang på billede.
    Samtidig (kan ikke huske om det var samme dag) hentede vi en omplacerings-husky på 11 måneder, med fin DKK-stamtavle. Jeg havde haft og trænet husky, mens jeg boede hjemme, så det var ikke helt så hovedløst, som det lyder smiley

    Aqui og Luf var noget mere velovervejde, og selvom de begge kommer fra Jylland, og jeg bor på Amager, så var jeg ovre og besøge dem et par gange, inden de flyttede hjem. Sheena - der jo er omplacering - besøgte jeg også i Jylland to gange, før hun flyttede med hjem til drengene.
    Malene havde jeg mødt et par gange (og hendes hunde) i anden sammenhæng, før Lufs mor blev parret. Jeg havde også mødt flere af hvalpene fra kuldet før smiley

    Én gang indenfor de seneste år (import), skulle jeg have en unghund med hjem fra Norge første gang jeg mødte den.
    Det gør jeg aldrig igen.
    Alle papirer var i orden, og jeg havde ventet længe på den, men matchet var helt skævt, og hvis vi ikke havde kørt i 8 timer, for at nå derop - og der ikke var gået så meget arbejde forud - så var jeg kørt hjem uden hund....

    Til gengæld har jeg jo fået to hundehvalpe hjem fra Grønland, som jeg først mødte i lufthavnen. Dem har jeg aldrig fortrudt ét sekund!!!


  • #2   10. jan Nicki fandt vi via et opslag på Facebook vi lavede, om at vi søgte en voksen schæfer. Vi kørte op og besøgte hende og hjem for at tænke.

    Den følgende weekend blev det aftalt, at hun kom på prøve hos os - prøven blev forlænget til 14 dage og derefter livstid smiley

    Forinden havde vi nogle krav til sundhed og linjer - Nicki opfyldte de krav, derfor tog vi op og besøgte hende.

    Det er lidt over 4 år siden smiley Jeg var 17, næsten 18, kæresten var 21.

    Med Easy havde vi (kæresten og jeg) besøgt opdrætter og snakket med hende længe før - faktisk allerede da jeg var 16 og gik på efterskole. Kæresten og jeg blev dog enige om, da vi flyttede sammen, at vi ikke helt var klar til en hvalp, og hellere ville en voksen hund. Derfor fik vi Nicki først, fordi han ville have schæfer - og skulle vi gå fra hinanden, ville det være hans hund, da jeg ikke var sikker på jeg magtede opgaven alene. Tanken var hele tiden at vi skulle have en collie fra opdrætteren vi besøgte, når timingen var rigtig!

    I foråret '17 har vi så haft kontakt med Easys opdrætter i små 3 år samt. gået til træning hos hende, med Nicki. Hun tilbød os derfor den eneste hanhvalp i kuldet og spurgte om vi var interesseret i en udstationering.

    På det tidspunkt var vi LIGE flyttet et sted, hvor vi måtte have to hunde.. Så vi sagde ja!.

    Easys opdrætter er også nøje udvalgt, men selve udvælgelsen lavede jeg allerede da jeg var 16 og drømte om egen hund smiley Jeg ledte efter mentalt stærke hunde, avlet til samarbejde og træning, hvor sundheden også var i orden.


  • #3   10. jan Det har været lidt forskelligt. Den første kom med hjem på dagen. Vi havde fået tilsendt en hvalpeliste fra DKK. Vi kørte ud og så en 10 uger gammel hanhund og måtte panikhandle halsbånd osv. Opdrætter ville vist bare af med ham - de havde også en tæve tilbage.

    Den næste fulgte vi et par gange om ugen og valgte kuldet et par dage inden fødslen. Vi hentede han 8 uger gammel og kendte kuldet virkelig godt.

    Coffeys kuld valgte vi lige efter parringen, besøgte dem en gang ved 5 uger valgte ved 7 uger og hentede 8 uger.

    Bels var ikke valgt på den måde. Tilfældet blev at vi fik hende som udstationering og vores interesse i hende handlede i høj grad om valget af forældre. Vi kendte begge hunde og hendes far er til dato den fedeste schæfer, jeg har kendt. Hendes kuld fulgte vi fra det blev planlagt og vi besøgte dem nogle gange eller tre. Hentede 8 uger gammel.



  • #4   10. jan Luna var min første hund. I julen 2002 besluttede jeg, at det var min sidste jul uden hund. Og jeg begav mig på biblioteket for at låne bøger om racer, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle have. Det skulle bare IKKE være en labrador, for jeg ville ikke sammenligne med Bonnie, som vi havde, da jeg boede hjemme.

    Men der var bare ikke rigtig nogle andre racer.. Til sidst var jeg nede på labrador og hovawart... Jeg henvendte mig til en hovawart opdrætter i Jylland og forklarede, at jeg boede i lejlighed på 3. sal osv. Det så hun ikke, som nogen hindring. Jeg læste så en bog om hovawarten, som opdrætter havde skrevet, og der skrev hun direkte, at det ikke var en god begynderhund. Nå men, så var jeg jo tilbage til start: labrador. SUK.

    Nå men jeg ville ihvertfald IKKE have en gul, for de havde en grim næse (før I alle hagler mig ned, vil jeg lige gøre opmærksom på, at Tonic er gul smiley ).. Nå men jeg satte mig til at kigge på dba.dk og der var et nyfødt kuld brune labrador med tavle. Brune???? hvordan brune? Hmm, nå men jeg tog kontakt, og der var hvalpene 3 dage gamle, så vi aftalte første besøg, da de var 3 uger gamle. Og ja, så var jeg på besøg igen, da de var 5 uger gamle, 7 uger gamle og hentede Luna d. 5. juni 2003, da hun var 8.5 uge gammel smiley


  • Ikkesomdeandre
    Ikkesomdeandre Online Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 11 Følgere: 44 Svar: 1.140
    #5   10. jan Et år efter jeg var flyttet hjemmefra mente jeg at det var på tide, at jeg fik en hund. Så en dag op til en ferie, købte jeg avisen og kiggede hvalpeannoncer for at se, om der var en labradorhvalp til salg indenfor overskuelig afstand.

    Det var der, Labradorhvalpe uden stamtavle, og jeg ringede straks og aftalte at komme forbi aftenen efter, for at se hvalpekuldet.
    Efter en halv times besøg betalte jeg manden 2000 kr. og kørte hjem med min hund. smiley

    Det var i 1996.
    På billedet er han 6 år, han var på alle måder en fantastisk hund, rolig, velafbalanceret og meget psykisk robust. Han blev aflivet i 2010.

    Det er Bossi smiley til højre, hvis nogen skulle være i tvivl. smiley


    profilbillede
  • #6   10. jan Min første hund fandt min mor på guloggratis eller også var det dba.

    Jeg var på udkig efter en mellemstørrelse og måske en voksen, men ung hund. Jeg var ik selv faldet over annoncen da der ik var billede på, men min mor overtalte mig til at ringe til sælgeren.
    Jeg snakkede med sælgeren i længere tid, fik Mille's triste historie fortalt(mishandlet, fejlernæret og fået et kuld hvalpe alt for tidligt osv hos tidligere ejer, som sælger havde hentet hende fra) hørte ind til hendes adfærd mv.
    Jeg endte med at kører hen til sælger for at møde Mille. Jeg testede Mille's adfærd i forskellige situationer, gik en tur alene med hende, undersøgte hende, hvor jeg også konstaterede at hun nok havde øjenbetændelse, svamp i ørerne og slem skæl. Hun var heller ikke chippet eller vaccineret.

    Velvindende om dette endte jeg med at købe hende med hjem, da der ik var noget i hendes adfærd som jeg fandt negativt.

    Jeg fik 13 skønne år med hende, hun blev aflivet i sommers 14,5 år gammel pga en tumor i hjernen.

    Velvindende


  • #7   10. jan De 2 hunde jeg har købt her i Danmark kom med hjem på dagen... smiley

    Paddington var på besøg sammen med ejeren da han gerne lige ville møde mig og se hvordan jeg boede før han sagde ja til jeg måtte købe hende..
    så gik der 14 dage før han kom med hende smiley

    Casio og Mike blev bestilt ved Altobello , dog med deres danske samarbejdspartner dengang.
    Casio skulle være en som kunne arbejde. Det fik jeg. smiley
    Mike sku være efter udstillingslinier og ikke dominant... det fik jeg også smiley

    Markun er den første hvalp jeg udelukkende har valgt udfra udseende... og der fik jeg vel billeder fra han var født til ugen før han rejste.
    Der imellem tror jeg at jeg modtog 5 videoer af ham.
    Jeg har hellere ik et sekund fortrudt at jeg har fået ham smiley


  • #8   10. jan jeg har overtaget hunde andre havde givet op på eller ikke kunne have af andre årsager.

    Den første hentede vi i en lade og han var delvis vild. ham tog vi med straks da han var vanrøgtet.

    den anden hentede jeg på et internat hvor jeg kom for at se en anden men de mente denne matchede mig bedre. jeg kørte hjem og tænkte over det og hentede ham dagen efter.

    Den tredje fik jeg fordi han angreb og der iblandt andre hunde i samme hjem. ham så jeg, kørte hjem og tænkte over det og hentede ham nogle dage senere.

    Det var 3 fantastiske hunde, hvor jeg fordi de var voksne kunne se hvad jeg fik.

    Jeg vælger omplaceringer ud fra nogle små simple test jeg laver med den enkelte hund. fx kører jeg en tur med den i bil, da jeg ikke gider køresyge, tester den på en kat og går en tur med den i by og på land. bare for at teste at den grundlæggende ikke er ødelagt. samtidig skal den opsøge mig og ville tage mad.


  • #9   10. jan Lego var den billigste hvalp jeg kunne finde på dba.dk vi tog ham dog ikke med hjem første gang vi så ham, men det var mere fordi vi skulle afsted på weekend. Så der gik halvanden uge fra vi så ham til vi hentede ham.

  • #10   10. jan Jeg er vokset op med hunde og mine forældre var i DKK. Min første egne hund fik jeg da jeg var 14 år gammel af mine forældre. Hende gik jeg selv til træning med og hun flyttede med mig da jeg flyttede hjemmefra. Jeg var derfor ikke helt uforberedt da jeg så stod og skulle købe en hund selv, da min gamle foxterrier døde. Jeg havde for længst besluttet at hendes afløser skulle være en Irsk Terrier. Så jeg fandt en DKK/DTK opdrætter, som jeg havde en god mavefornemmelse med (der var på det tidspunkt 2 andre opdrættere, der jævnligt havde hvalpe, men de sagde begge ting der fik mig til at vælge dem fra). Jeg var ikke så meget inde i racens linier, men kunne godt lide hendes tæve så jeg skrev mig op til en hvalp. Det skulle så senere vise sig at jeg bestemt ikke kunne lide faderen til det kuld der kom, hvoraf jeg fik en tæve. Min hvalp faldt desværre mestendels ud efter faderen temperamentsmæssigt, hvilket var ret uheldigt. På mange måder var hun en virkelig skøn hund, men desværre i mange situationer temmelig usikker. Men i trygge rammer; sød, sjov og umådeligt hittepåsom. Hun elskede at træne lydighed sammen med mig og hun kunne blive ved og ved og ved. Hun døde desværre alt for tidligt pga forgiftning, da hun var 4 år gammel, en uge før sin første DKK LP3 prøve. Eksteriørt var hun grim som arvesynden, men jeg holdt af min grimme hund.
    Det rigtig sjove er at bag hendes mor ligger hunde, der går igen i Clintons aner (på hans fars side). Clinton har SÅ mange adfærdsmæssige træk tilfælles med min første irertæve. Han stjæler med 'arme og ben'; det gjorde hun også. Han bliver aldrig træt af gentagelser i træningen og han har samme drive som hun havde. Han er nem at belønne og bliver ikke 'terrier-stædig' og vil ikke være med - sådan var hun også. Han er
    meget vokal - det var hun også (racen er ellers ikke specielt vokal). Han besidder heldigvis ikke samme store usikkerhed, så han er en meget nemmere hund at have med at gøre. Imellem de to har været 3 irere, der var meget anderledes og meget forskellige.


  • #11   10. jan Linda, jeg er vild med at han var den billigste smiley Hvad kostede han?

  • #12   10. jan Det eneste krav jeg havde ved min første hund, var at den skulle være lille smiley Mest fordi jeg boede i en lejlighed hvor husdyr ikke var tilladt, ups ha ha.

    Fandt Chili på dba, var ude og møde ham og han kom med hjem med det samme.. Det var en grædende ejer der sagde farvel, ikke fordi hun havde lyst, men pga allergi.. Det var lidt hjerteskærende..

    Chili endte med at blive min soulmate,min once in a lifetime hund smiley Han er savnet hver eneste dag smiley


  • #13   10. jan min den første kostede 0 kr

    nr 2 1200 kr

    og nr 3 8000 kr. ham gav jeg så væk gratis men Han laced to kuld her så det gav overskud alligevel...

    jeg har sådan en grænse for mix på ca 1500.kr. er der problemer vil jeg ikke betale mere end 500 max... fordi det koster med tjek, vacciner osv osv smiley


  • #14   10. jan 1500kr. Og var hverken chippet eller noget som helst

  • #15   10. jan Min første egen hund (som voksen) var en gadehund fra Rumænien jeg blev lun på og ansøgte om. Jeg blev godkendt og havde kontakt med danske formidlere og personen der havde det her sted dernede. Jeg skulle have hentet hunden i Hamborg men der var en der alligevel skulle samme vej og tog hende med. Så ja, det ringede på og jeg fik en ny hund. Heldigvis syntes jeg hun var sød og dejlig og kemien var der. Men jeg vil aldrig nogensinde gøre det igen eller anbefale andre at gøre det

  • #16   10. jan Min første og nuværende hund tog jeg med samme dag som jeg så hende.. så ikke vanvittig velforberedt.. det skulle være en lille hund men ikke helt "Chihuahua lille"
    Kuldet var blevet sat til salg da de var 8 uger og jeg skulle først finde nogle der ville køre mig 2 timer frem og tilbage så hun var 9 uger da jeg så/hentet hende for snart 10 år siden.

    Jeg satser på at være en del mere velforberedt en anden gang men jeg er nu lykkelig for min lille Zita smiley tror ikke jeg havde fået en der passede mig bedre et mere "ordentlig" sted


  • #17   10. jan Min første hund blev fundet via dba. Husker det faktisk ikke særlig godt. Andet end at opdrætter var rigtig sød. Det var Nalah. Jeg er stadig venner med opdrætter idag og ved også vor Nalah er og at hun lever det bedste liv. Hun var dog ikke vildt overvejet og havde jeg vidst hvor aktiv hun ville blive grundet det mix hun var så havde jeg ikke gjort det med den viden jeg har idag, men det nemt at være bagklog.

    Meeko var egentlig ret overvejet selvom han er fra en uheldig opdrætter. Jeg vidste ikke så meget om det dengang og hun var god til at snakke for sig og sine handlinger så.


    Ciah blev valgt længe inden Kirsten havde valgt hanhund til Cala faktisk. Lige siden jeg mødte Cala første gang vidste jeg at hvis jeg nogensinde skulle have whippet, så var det fra hende, for hun er så fantastisk en hund og det har hun altid været.
    - så da Kirsten annoncerede parringen eller valget af hanhund og hvordan det var lå, så var der ikke meget at rafle om, og hun er en fantastisk lille hund selvom hun stjæler alt smiley

    Vores næste hund bliver nok en voksen whippet men det venter jeg med til vi ved om det fungere smiley

    Langt ude i fremtiden når vi skal have ny hund har vi også styr på hvilke opdrættere der står øverst på ønskelisten både for whippet eller hvis der sniger sig en chodsky ind xD


  • #18   10. jan Jeg flyttede hjemmefra og jeg havde sagt at det første jeg ville gøre når jeg flyttede, det var at købe en Schæferhund.
    Jeg var meget bevidst om at det skulle være en ægte Schæfer med stamtavle, og at den skulle være grå.
    Men derudover så havde jeg ikke en skid forstand på linjer, gode/dårlige opdrættere osv.

    At Zenta blev købt hvor hun gjorde, var et rent tilfælde.
    Jeg havde kig på et kuld hos en kendt opdrætter og var i dialog.
    Men skæbnen ville at min yngste søster, som dengang gik i vuggestue, netop havde været på besøg hos en af pædagogerne og de havde et kuld Schæferhvalpe.
    Det var i en naboby og derfor tæt på.
    Jeg besluttede at se deres hvalpe før det andet kuld, men for mig var der faktisk ikke så meget at se. Altså jeg ville have hund.
    At det blev en tæve og lige præcis den hvalp jeg endte op med, det skete udelukkende fordi det var den sidste hvalp der var tilbage ud af et ok stort kuld smiley
    Jeg skrev under på papir og hentede hende da hun var 8 uger gammel. Betalte 7.000 kr og hun er med DKK stamtavle.
    Jeg vidste ikke halvt så meget dengang, som jeg gør nu, men jeg er faktisk ikke sikker på at jeg ville gøre så meget om.
    Altså jeg er faktisk ikke sådan en der sidder og nørder linjer, tilgengæld husker jeg når jeg ser noget jeg godt kan lide. Var til noget i Fredericia, noget IGP konkurrence og der var særligt en hund der skilte sig ud og ham følger jeg på FB nu.

    Når det så er sagt, så er det 13 år siden jeg købte min første hund, og jeg har siden overtaget folks aflagte hunde og det har jeg gjort et par gange igennem tiden.


  • #19   10. jan Min første hund blev formidlet gennem " byens hundeformidling" på H. C. Andersens Boulevard. De havde en automatisk telefonsvarer son
    Blev opdateret to gange dagligt. Jeg hentede Bobber, en 10 måneder gammel Grand Danoar på 5.sal i Sydhavnen. Selv boede jeg på Østerbro. Ingen taxa ville have os med. Så vi gik hele vejen hjem og lærte hinanden at kende undervejs. I Irma på Østerbrogade købte jeg en pakke pølser, som han med glæde spiste. Så gik vi i Fælledparken og jeg slap kræet. Jeg kan stadig huske, at jeg tænkte, hvis den løber væk, ja så har jeg mistet mine penge. Men det gjorde den ikke. Den blev min tro følgesvend og børnenes bedste kammerat i næsten 10 år smiley


  • #20   10. jan Min første hund var Jana. Jeg var 14 år. Vi snakkede hund med venner og bekendte - flere i omgangskredsen var jægere og aktive hundefolk. Og de rådgav om racer vi burde overveje. Jeg vil have en husky og til sidst endte de med rådet om “jamen så tá ud og besøg en opdrætter - men afviser de jer, så er det fordi racen ikke passer til jer”.
    Mine forældre bestilte en hvalpeliste hos Dkk - den gang fik man den tilsendt med posten udprintet. Og vi ringede til 2 opdrættere. Den ene aftale vi en tid til besøg hos, og drog afsted. Der var 2 kuld - 2 tilbage fra det ældste (12 uger), hvilket opdrætteren anbefalede os som første gangs købere og det var et rigtig positivt møde. Masser af rådgivning om racen, men også en åbenhed.
    Vi mødte både mor og far, søskende og flere andre hvalpe og voksne hunde. Fik en god snak og forklaring om de to hvalpe de mente passede til os, om forskellighederne på dem. Og hvilken de ville anbefale os ud fra sind.
    Til sidst aftale vi at vi kørte ind til Århus til min moster og fik frokost og ville vende tilbage med svar lidt senere, så kunne de også snakke sammen og evt. gøre papire klar osv.
    Vi besluttede os for at købe. Vi havde et godt indtryk, alle hundene var venlige, der var styr på tingene - og der var en god mavefornemmelse. Opdrætter var også positiv omkring os, så vi fik hævet penge i diverse automater i Århus, og kørte tilbage til opdrætter og hentede Jana med hjem.

    Min første helt egen hund Mynte hvor jeg helt selv stod for valg og fravalg.
    Jeg havde kontakt med racerepræsentanten via Dkk. Og aftale besøg - jeg fik der en masse viden og vejledning om racen, fik vist pelsplejen, hvad jeg skulle være obs på i forhold til sundhed, anvist gode bøger - men også beskeden om at der ville gå minimum 1/2 år før hun havde hvalpe. Der var dog en tæve i Randers der var parret nu her - og der kunne jeg prøve at rette henvendelse - og ellers måtte jeg sige til.
    Jeg ringede til Ulla i Randers og spurgte til kuldet. Og jeg blev inviteret forbi. Positivt indtryk og jeg blev skrevet op til en tæve. Kuldet kom og opdrætteren ringede tilbage med meldingen om der kun var kommet en hvalp - en hanhund. Og om jeg stadig var interesseret, for så var han min. Jeg overvejede til dagen efter og ringede og takkede ja tak til ham. Han døde 2 uger senere. Opdrætteren spurgte om jeg ville henvises til hendes opdrætter i norge - der var 2 hvalpe tilbage i et kuld. En han og en tæve. Jeg takkede ja, og skrev til opdrætteren. Vi udvekslede en del mails og ringede sammen og fik til sidst lov til at købe Mynte. Jeg fik rykket ferie på arbejdet, og fik arrangeret fly til oslo og opdrætteren ville mødes med mig i lufthavnen. Jeg så aldrig forældrene eller stedet hvalpene voksede op, men fik billeder, stambog, sundhedsresultater tilsendt og ullas tæve var efter samme mor. Ulla havde været hos opdrætteren og kunne sige god for det.
    Vi mødtes i lufthavnen og gennemgik samt skrev papirerne under og betalte osv. opdrætter havde taget lidt udstyr med til opstart - børster og produkter og gennemgik det for mig. Og så daffede jeg mod gaten en hund rigere..
    siden mødte jeg morhunden og en halvbror til en udstilling her i dk.



  • #21   10. jan Min eks' forældre måtte sig et pludseligt farvel til deres 5 år gamle hund d. 18 december. Vi tilbød, at - nå de en dag var klar til at finde en ny - at vi kunne tage med som støtte, fordi det nogle kan føles underligt "illoyalt". Så d. 19 blev vi ringet op, om vi kunne stille ved deres bopæl inden for et kvarter og tage med op til en opdrætter. Det var snevinter.

    Vi ankom, steg ud af bilen, og blev mødt af 9 bæster. Eks' forældre fik efter en times tid i huset med kaffe og 3 hvalpe valgt den hvalp, de ville have. Pludseligt sagde eks' mor, at eks altid havde drømt om sin egen hønsehund. Opdrætter var ved at brænde inde med en masse hvalpe (3½ md gamle, 9 stks tilbage), og sagde "glædelig jul! To for éns pris!". Så vi blev sendt udenfor.

    Jeg satte mig på gårdspladsen og sagde "ok, hvem af jer små røvbananer skal med os hjem?" og Balder kom hen og satte sig på mit skød. Vi så hinanden an. Eks sagde, han ikke var sikker på, at det var den rigtige, så Balder rejste sig op og satte sig på hans skød. Efter et par minutter rejste han sig op, gik hen til mig, lagde sig på mit skød og tog sig en lur mens han knurrede af de søskende, der kom for tæt på.

    Han kom samme dag og vi paniklånte og købte udstyr til ham. Det går imod alt hvad jeg normalt ville gøre, men Balder er min soulmate, og det var meningen


  • #22   10. jan Men Oskar fik vi i familien da jeg var 12-13 år. Jeg kendte en ældre dame med en lille pekingesertæve og forelskede mig i den. Så pludseligt et opslag med hvide pekingeser-hvalpe i Brugsen og så plagede jeg. Vi skulle alligevel have hund så min mor tog alene ned for at kigge og prisen var ikke særlig høj. En sød børnefamilie med to lækre hvide pekingesere. Moren med stamtavle, faren uden. Hun vidste ikke så meget om sygdomme men tog ud fra at det var en sød familie og dejlige hunde. Hun var solgt og vi besøgte dem og reserverede tævehvalpen. Det viste sig så at den havde navlebrok. Det havde hannen ikke, så min mor ville have ham i stedet. Han var fantastisk og jeg er stadig solgt i racens sind. Desværre havde han mange af de racerelaterede sygdomme

  • #23   10. jan Dog græd min søster da hun fik af vide at det var en pekingeser vi skulle have, fordi hun synes de var så grimme smiley

  • #24   10. jan Da jeg skulle købe min første hund, tog jeg på udstilling for at kigge på Pyreneerhund og Berner Sennen, og besluttede mig for Pyreneer. Jeg snakkede med en masse mennesker, den gang var der mange flere pyreneere i Danmark, så mere at se på og vælge fra, og faldt for en hanhund, der var lige den type jeg ønskede mig, og super heldigt var han på det tidspunkt far til et par 4 uger gamle hvalpe.

    Jeg ringede til opdrætteren dagen efter, og hun sendte mig brev med billeder og oplysninger osv.om den hvalp, der var aktuel. Og ja, det er så længe siden, at man brugte papir post.
    Opdrætteren boede tæt på, hvor jeg var vokset op, men jeg arbejde og boede på det tidspunkt ret langt derfra, og havde ikke lige mulighed for skynde mig op og se hvalpene, så jeg fik en veninde til at besøge opdrætteren. Hun kunne selvfølgelig ikke se, om det lige var den rette hund for mig, men hun kunne tjekke om det virkede seriøst eller noget, jeg skulle holde mig fra.

    Det virkede så seriøst, så det endte egentlig med, at jeg reserverede hvalpen og kom op og så ham første gang den efterfølgende weekend. Og han var selvfølgelig pragtfuld. Jeg besøgte ham 2 eller 3 gange mere i de uger, jeg ventede på at få ham hjem.

    Og på det tidspunkt flyttede jeg tilbage til området, og fik en del kontakt med opdrætteren, som endte som en af mine nære venner i mange år, men er nu desværre død.


  • #25   10. jan Min første hund fik jeg da jeg var omkring 10 år. Vi mødte ham oppe ved brugsen i vores by, sammen med dem der havde ham. Han var fra et ups kuld hos nogle vi kendte (jeg havde gået i klasse med en af sønnerne i hjemmet) vi havde snakket om længe at få en hund igen, og da vi kom hjem snakkede mine forældre om det og vi tog op nogle dage efter og hentede Vaks smiley ville jeg købe hund sådan i dag? Nej det ville jeg nok ikke.

    Lucky fandt jeg på gulogogratis, han havde i noget tid været til omplacering, og i den uge der gik fra jeg havde kontaktet dem til jeg hentede ham, skrev jeg både med nuværende ejer og opdrætter omkring ham og hvad forældrene var testet for osv. Jeg troede desværre dengang at det var nok at forældrene var testet, så jeg har heldigvis lært en del siden, selvom jeg elsker Lucky uendelig højt smiley han kom med hjem samme dag, men vi havde på forhånd aftalt at vi lige gik ud og tænkte over det, og at de også kunne sige nej, vi var dernede i flere timer inden vi tog ham med.

    Rosa var længe ventet, der fulgte jeg med allerede da der skulle vælges hanhund. Hun er købt ved samme opdrætter som Lucky. Så hendes opvækst fulgte jeg fra dag 1. Jeg mødte hende desværre først da hun skulle hjem som 8 ugers, fordi hende der skulle kører mig derned ved 4 ugers alderen meldte fra i sidste øjeblik.

    Den næste har jeg skrevet med opdrætter i snart en måned tror jeg. Intet er 100% sikkert endnu. Men denne gang har jeg fundet en DKK opdrætter, og en hanhund jeg meget gerne vil have hvalp fra, han er kun 7 mdr, så vi afventer selvfølgelig om sundheden er i orden når han er gammel nok til at blive testet. Hans kommende kæreste bliver forhåbentligt født i efteråret, så her har jeg virkelig fået muligheden for at følge dem længe inden hvalp. Vi har allerede snakket om en hel del af de ting jeg synes er vigtige, sundhed. Socialisering, tanker om det hun planlægger og håber på. smiley jeg skal møde både hende og hundene i løbet af året, og så tager vi derfra om vi kan blive godkendt til en hvalp og om vi stadig ønsker en hvalp når vi når til den tid, det bliver nok i 2022 eller 2023, der kommer hvalpe efter ham.


  • #26   10. jan Min egen første hund fik jeg nærmest kastet i nakken. Ejeren gad ikke have ham mere.

    Den første hund i familien fik vi, da jeg var barn. Det var et ups-kuld og vi mødte aldrig faderen. Men vi mødte selvfølgelig moderen og besøgte dem også et par gange, inden vi hentede hvalpen. Og det er også sådan, jeg ville foretrække at gøre det i dag smiley


  • #27   10. jan Jeg kontaktede en opdrætter herinde fra, som jeg vidste opdrættede den race, jeg gerne ville have. Hun skrev os op til en hvalp, og sendte os hundenes sundhedsresultater. Det gik så desværre i vasken med at få tæven drægtig, så hun linkede til en tysk opdrætter i stedet.

    Dem kontaktede vi og blev skrevet op. De havde hvalpe, men da hvalpene var 5-6 uger gamle, forventede vi ikke noget før næste kuld. De ringede os dog op og sagde, at en af deres købere var sprunget fra, og om vi var interesseret. Så vi kørte til Tyskland og så ham. Vi blev godkendt som købere, og en uges tid senere hentede vi ham så. smiley

    Sundhedsresultaterne lå iøvrigt frit på deres hjemmeside, som vi havde tjekket ud først.


  • #28   10. jan Dengang i, 1980 var der om søndagen i Jyllands Posten flere spalter med annoncer om hunde til salg ... racen havde jeg længe vidst, var 18 år, kæresten 19, vi kørte fra Aarhus til Fyn, købte vores skotte fra et stueopdræt. kan end ikke huske om der var stamtavle på hende ... vi boede i ejerlejlighed og jeg gik bare ud fra at så måtte vi have hund, anede ikke der var noget der hed vedtægter vi skulle forholde os til, men heldigvis blev der ikke problemer ...

    der var sgutte så meget omtanke over det køb ... det næste heller ikke, var gravid, havde lige købt hus .. sad så til frisør en dag hvor personen i nabostolen fortalte at de havde et kuld skottehvalpe, ligeledes stueopdræt, lige uden for Aarhus, så spurgte jeg da lige som den friske 23 årige jeg var om ikke vi kunne købe en ... jo jo .. så vupti henover efteråret 83, start 84 sad jeg i hus med 2 skotter og baby, hele vores omgangskreds levede livet, festede og rejste .... var vældig klog dengang smiley


  • #29   10. jan den første hund jeg kan huske vi fik som vi ikke allerede havde da jeg blev født fandt vi i en park inde i Aalborg som rendte forvirret rundt. jeg var ikke ret gammel men fik lov til at lege med den her unge boxer tæve indtil vi skulle hjem vi troede jo ejeren var i nærheden. men da vi så skulle hjem rendte hunden med os og hoppede ind i bilen. hvorefter min mor gik en god tur rundt i parken for at finde en ejer. hun ringede så til politiet og sagde vi havde fundet den her hun og tog den med os. ingen efterlyste den nogensinde.

    den første hund jeg fik med min ekskæreste var ret spontant vi havde snakket længe om vi gerne ville have hund men ikke mere så vi sad på gul og gratis da vi var i sommerhus og ringede på de forskellige hunde der var i nærheden og den ene ejer der stadig havde en hvalp kørte vi ud og kiggede på. kørte hjem efter penge og halsbånd og hentede hende.

    Kian havde jeg set på dba jeg havde penge tilbage fra min børneopsparing og har ville have en boxer siden den gamle blev aflivet 11 år forinden kørte ud og kiggede på ham og havde en god snak med opdrætter og fik ham med hjem.

    nu har jeg tulle som jeg fandt på en side på Facebook om hunde der skulle have nyt hjem. jeg skrev den del med tidligere ejer og vi kørte ned og kiggede på hende og fik hende med hjem med der samme.


  • #30   10. jan Min mand og jeg ville gerne have hund efter fem år sammen som kærester, og vi besøgte opdrættere af forskellige racer spidshunde, da det var den type, der tiltalte os mest.
    Vi endte på racen Siberian husky, besøgte to opdrættere, og den ene kendte så et kuld der var på vej. Det var sådan vi endte med Lua, vores første hund.
    Vi blev så vilde med racen, at vi deltog i alle de sportsgrene vi overhovedet kunne finde med dem, tog opdrætteruddannelsen og har siden da avlet på linjen og har nu fire efterkommere til Lua.


  • #31   10. jan Jeg stod lidt pludseligt og havde mulighed for at få hund - havde et budget på 5000kr. smiley
    Jeg prøvede faktisk virkelig. Jeg læste om racerne og vidste hvad jeg kunne tilbyde og hvad jeg ville have. Jeg endte på et par racer som jeg så begyndte at kigge efter - på dba, gul og gratis og gi pote.. yep smiley
    Jeg havde spurgt lidt omkring til det at købe hund og folk havde sagt "køb med stamtavle!" - de havde dog ikke uddybet hvilken og hvorfor.
    Så jeg sad og kiggede masser af annoncer med nuttede små hvalpe der passede med racen og pludselig var der så billede af HVALPEN, den første der virkelig havde fanget mig - og så havde den stamtavle. Det var jo kæmpe win - bortset fra at det var en DDKC, men det havde folk jo ikke lært mig om.

    Jeg tog ned og mødte hvalpen - den sidste de havde tilbage. De havde begge forældre også. Jeg spurgte ind til hvad hvalpen var vant til og sådan, men anede ikke at man burde spørge til sundhed f.eks.. En halv times tid efter meldte jeg ud, at jeg gerne ville købe hvalpen, fik ok og så kunne jeg tage den med hjem.
    - Sådan fik jeg Tucker smiley

    Der er bestemt ting jeg vil gøre om næste gang. Jeg skal have styr på tavlen og sundheden og følge opdrættet inden hvalpen er der. Samtidig synes jeg nu, at Tuckers forældre var for unge + det er den der situation hvor man tilfældigvis har både han og hun, så er de virkelig et godt match?
    Racemæssigt gjorde jeg mit arbejde og indtil videre, er vi ikke stødt på noget særligt sundhedsmæssigt smiley


  • #32   10. jan Min første hund fandt jeg i en annonce i lokalavisen. Jeg havde plaget min mor i lange baner om at få lov til at få hund. Jeg var 11 år og god til at plage smiley Hun havde givet efter, og i annoncen stod noget om søde hvalpe, der var en blanding af labrador og puddel. Prisen var 125 kr.
    Jeg tog toget til nabobyen og hentede Nuser. Hun var en fantastisk hund, der blev min mors efter nogle år.

    En del år og to børn senere ønskede jeg hund igen.
    Siri blev valgt, fordi jeg fandt karelerne så ufatteligt smukke. Opdrætteren, jeg fandt, fortalte, at racen var en virkelig god og nem familiehund smiley
    Åh, jeg var ikke en god karelerejer smiley Siri var en skøn hund, men jeg vidste for lidt og havde for meget at lave med to børn og fuldtidsjob - og siden baby på vej.
    Da Siri hoppede i ansigtet på min dengang 9-årige datter og bed hende effektivt, måtte jeg erkende, at jeg/vi havde fejlet. Siri fik en ny og mere egnet familie og et dejligt langt hundeliv smiley

    Så var det slut med hunde til mig. Familien og jeg holdt os til kattene - for alles skyld smiley
    de næste små 20 år. Nu ville jeg have hund igen.
    Jeg havde forelsket mig lidt i en border, men læste mig til, at racen krævede mere, end jeg kunne/ville give. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville have en langhårshund. Den måtte gerne være selvstændig og ikke have behov for at klistre sig til mig.
    Datter og jeg sad med hver sin telefon og hver sin computer tændt. Vi tjekkede racer på DKK's hjemmeside. Pludselig sagde datteren, at NU havde hun fundet racen. "Scroll ned til "eurasier", mor" - havde aldrig hørt om denne tidligere.
    Beskrivelsen matchede 100%, hvad jeg ønskede mig - og udseendet gjorde det samme smiley
    Der var, såvidt jeg lige husker, fire opdrættere i Danmark. Jeg tog dem fra en ende af smiley
    To havde ingen hvalpeplaner. En tog aldrig telefonen (TAK for det, har jeg tænkt mange gange siden). Nummer fire havde parret fornylig. YEAAAAAAAA smiley smiley smiley
    Jeg blev "forhørt" og godkendt i første omgang smiley Ved første besøg blev jeg endelig godkendt smiley
    Lina blev født den 1. april. At det blev hende, jeg fik med mig hjem var helt og aldeles tilfældigt. Jeg kunne have taget hvilken som helst af de tre tævehvalpe.

    Min yngstesøn og jeg kørte til Rødby den 8. juni 2005 - på min datters 27 års fødselsdag. Vi var hos hende først, men jeg må erkende, at jeg ikke var 100% tilstede. Undskyld Cecilie smiley

    Lina var det bedste, jeg nogensinde har brugt penge på!!! smiley


    profilbillede
  • #33   10. jan Købte min første hund - som voksen - 17årig - fordi der var et skilt med "Golden Retriver Hvalpe" smiley haha..

    4500kr! Og de skulle nok "sende" stamtavle.. han var sgu en dyr fornøjelse. smiley Pisse syg.. Men vældig sød..


  • #34   10. jan Med vores første hund gjorde vi vitterligt ALT man ikke må smiley Vi kørte ud til et kuld rottweilerhvalpe - ja vi var jo hele 17 og 19 år gamle smiley Hvalpene gik i en stald, og moren så vi ikke. Vi så dog faren som var fantastisk! Sælger var kugleskør i hovedet - hans forestilling om opdragelse var slet ikke som vores! Vi havde ingen tillid til ham, men tog alligevel hjem med Nelly.
    Heldigvis (!!!) gik det godt. Hun var den til dato mest fantastiske hund jeg nogensinde har oplevet og jeg var i dyb sorg, da hun døde knap 10 år gammel.

    Vores Ollie (7 år) skulle være det stik modsatte af Nelly, da jeg var bange for at en ny hund ved sammenligning aldrig ville måle sig med Nelly. Det blev efter lange overvejelser en lille Bichon Havanais hanhund. Vi kørte 3 timer for at møde opdrætter, blev godkendt og hentede ham 2 uger senere. Ollie gav mig en del af mit hjerte igen og kalder ham derfor mit hjertebarn smiley

    Frida (4 år) er fra Polen. Min svigerinde fra Polen gjorde alt forarbejdet til at finde en god opdrætter og valgte hende ud til os. Vi hentede hende nogle uger senere, og fra første sekund var Frida min soulmate i hundeskikkelse. Jeg vil dog nok ikke importere igen, da jeg gerne vil kunne følge kuldet bedre end her.

    Viktor er egen avl, som vi beholdt. Han har det skønneste sind i verden og er min lille baby smiley

    Alma er en omplaceringshund vi skulle finde nyt hjem til. Min prinsesse. For Alma skulle absolut ikke bo andre steder end hos os og det har vi aldrig fortrudt smiley


  • #35   10. jan Nu kan jeg desværre ikke påstå, at jeg har haft min første hund endnu, som var HELT min egen. Men mine forældres hund, som også var min hund, Mille, var en hvalp af min mors kusines hund. Den var mentalttestet og alt muligt, så man vidste, at den var egnet til en familie med mindre børn. Det var hun så heldigvis også smiley

    Men det var en længere tur hele vejen fra Fyn og til Bornholm. Vi var dog aldrig nede og besøge hende, før hun kom til os (min mormor og morfar hentede hende), fordi min søster og jeg var små og der ikke rigtig var "tid til" at besøge hende (selvom det måske lyder som en dårlig undskyldning i nogens øjne) smiley


  • #36   10. jan Min første hund, en blandning. Blev købt privat. Det var et ups kuld, hvor naboens hanhund, havde været på besøg.

    Hund nr 2 blev købt i en kennel på Als og det var en Golden. Jeg havde længe plaget manden om en hund mere. Venner havde købt en hvalp der året før og havde igen bestilt en hvalp derfra. Plagen fra mig og påvirkning fra vennerne, fik manden til at sige ja. Dermed kom Oskar til os.

    Vores første hund Andersen døde knap 10 år gammel. Og efter en tid var vi klar til igen at få hund. Det blev et år senere hvor, min ynglingstæve fra vores venner, det havde oprettet kennel fik hvalpe. Jeg var med til at modtage hvalpene. En stor oplevelse. Og passe og præge dem.
    Victor blev min 3. Hund og min soul mate. Han blev Desvære kun 7/år.

    Walther kom til os knap et år efter jeg mistede Victor og er fra samme kennel.

    Gamle Oskar, blev 13 1/2 år. Døde pludselig af hjertestop. Vi skulle ikke have en hund mere. Walther skulle være enehund.

    To måneder senere kom jeg til at nævne til en, at jeg måske overvejede en omplacering. Til weekenden, var Laurids på prøve. Og ja han er her stadig.



  • #37   10. jan Min første hund fandt jeg i Berlingske Tidende. Han var schæferhund, langhåret og kryptochid, dobbeltsidet faktisk.
    Han var et kompromis med min daværende kæreste som ville ha collie. Der satte jeg foden ned - jeg ville ha schæfer.
    Vi enedes så om en schæfer med colliepels smiley



  • #38   10. jan Jeg planlagde og havde længe studeret linjer, og jeg gik efter en bestemt type og nogle bestemte linjer, da jeg skulle købe min første egen hund (Kenzie). Jeg var så heldig, at der pludselig dukkede et kuld op, med en tævehvalp ledig, i et kuld fra præcis den tævelinje, jeg ville have fra. Hvalpene var snart salgsklare. Jeg reserverede hvalpen, og kørte til Skövde i Sverige og hentede hende, da hun var salgsklar. Så jeg tog hende også med hjem ved første besøg smiley

  • #39   10. jan Her på et stop på vej hjem fra Skövde smiley

    profilbillede
  • #40   11. jan Min første hund købte jeg da jeg var 16 år ude fra dyreinternattet.
    Jeg var i skolepraktik derude i 14 dage og der så jeg denne store uopdragne 1 års riesen/hønsehund blanding der havde siddet på internattet i 4 mdr.
    Dengang var der en regel om at de max måtte være der i 4 mdr. Jeg kunne ikke leve med at hun skulle aflives.
    Så jeg fik min storebror der var over 18 år til at købe hende. Min mor flippede skråt da jeg kom hjem med hende. Men min far elskede hunde så det gik smiley
    Jeg havde hende i 13 år. Hun var fantastisk og savner hende stadig smiley


  • #41   11. jan Min første hund var en ScB.

    Jeg havde hørt, at der i den nærmeste by var problemer med en hidsig stor hund som ejerne ville af med.

    Jeg boede på landet, og det var jo fint for den.

    Min Grosser læste min eks om et eller andet sted var til salg.

    Havde nær vendt rundt på stedet, da han fløj lige op i hovedet på mig første gang, men daværende ejer sagde, at det var meget normalt, og at han hurtigt faldt til ro. En time senere tog vi ham med hjem. smiley

    Broholmeren var den tunge vej, med linier, besøg, godkendelse osv.


  • Griffen
    Griffen Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 112
    #42   11. jan Min første hvalp i eget hjem var en længere proces. Jeg havde drømt om en Border Collie siden jeg første gang havde set dem i 1981 i London til et hesteshow. Jeg kendte ingen der havde bordere, men en opdrætter annoncerede og jeg ringede. Det tog noget tid før jeg fik ham overbevist om at vi måske var i stand til at magte opgaven, men vi blev godkendt. Fra uge 4 var vi velkomne efter aftale, så vi var på besøg hver søndag, til kaffe og hvalpehygge, Vi havde regelmæssig kontakt til vores opdrætter i mange år; han var en fantastisk fyr der ville gøre meget for sine hvalpe.

  • #43   11. jan Min egen første hund købte jeg i 1984, jeg så en annonce i lokal sprøjten, lejede en bil og kørte ud til ejendommen, hentede den hvalp der var tilbage for 500,-. Han boede i en stald og var et mix i mellem en labrador og en schæfer, nu er jeg DKK opdrætter og jagthunde racer er blevet min livsstil, tjaaa sådan kan det jo gå smiley

  • #44   12. jan Min første egen hund er Sif som nu snart runder 3 år. Jeg er vokset op med DKK hunde, så jeg var ikke i tvivl om at vi skulle have hund med tavle, gennemtjekkede linjer, og vi ville have en ret specifik kombination af blodlinjer, og en gul tæve. Der fandt vihos en opdrætter der forventede hvalpe inden for et halvt års tid. Vi blev skrevet op, men desværre døde 8 ud af 11 hvalpe, ingen tæver overlevede. Vi blev derefter tilbudt at blive skrevet op til et kuld fra tævens mor, der forventeligt skulle have hvalpe efter 1 år. Så vi slog koldt vand i blodet og ventede. Vi blev dog brændt noget så gevaldigt af, for pludselig ville opdrætter ikke svare på opkald eller mails.

    Så vores opdrætterjagt startede forfra, og endelig fandt vi et andet sted vi ville have fra. Der var også ventetid på et års tid, men vi var de første der var skrevet op, så chancerne var gode. Da tiden endelig kom, var der 2 tæver i kuldet - en gul og en sort, og den gule skulle være vores. Lige indtil opdrætter ringede i vores ferie og fortalte at den sorte tævehvalp desværre var død, og at hun selv ville beholde den gule.

    Så vi startede lidt forfra igen, men havde måske lidt opgivet den store opdrætterjagt. Vi havde trods alt været "klar" i 3 års tid. En dag hvor min kæreste faktisk kørte galt i vores bil kiggede jeg på DKK's hvalpeliste. Der var en opdrætter med gennemtjekkede hunde, af de linjer vi ønskede, og der var 1 hvalp tilbage - en gul tæve. Så jeg ringede, fik en snak med opdrætter, og han gik med til at reservere hende selvom vi ikke havde mødt hinanden. Det strider lidt imod at jeg jo gerne ville møde opdrætter, afstemme forventninger, have den gode mavefornemmelse osv. Efter 14 dage kørte vi ned for at se hende, og tog hende med hjem. Og vi har ikke fortrudt et sekund, selvom det hele pludselig gik stærkt.


  • #45   12. jan Min første hund kom ind i vores familie, da jeg var 12 år. Min faster og onkel har opdrættet Goldens i DKK siden jeg blev født, men de havde fået lavet et ups-kuld, da de passede deres datters hund. Heldigvis var hanhund og tæve ikke i familie (alle hvalpe blev DNA-testet for at være på den sikre side). De havde problemer med at komme af med en tævehvalp og mine forældre blev derfor tilbudt at få hende, mod at min faster og onkel måtte avle på hende, hvis hun egnede sig. Det var vel en slags udstationeringsaftale, men der blev aldrig underskrevet noget eller lavet krav om prøver osv. Mine forældre besøgte Queenie og en enkelt kuldsøster en gang, før vi hentede hende hjem.

    Atlas er min første egen hund. Han blev fundet på DRKs hvalpeliste. Vi vidste, at vi ville have en jagtlinje hvalp op til sommerferien, og at den skulle være efter sundhedstestede forældre. Så jeg kiggede listen igennem og googlede løs på opdrættere. Herefter udvalgte min daværende kæreste og jeg det stod, hvor vi bedste kunne lide hundene (bedømt mest på udseende) og ringede derop. Vi besøgte opdrætter en gang inden tæven fødte, hvor vi blev godkendt, og to gange efter at hvalpene var blevet født. Da han blev 8 uger, kom opdrætter hjem og afleverede ham ved os. Vi havde ikke nogen bil, og de skulle alligevel ud at køre den dag, så de tog ham bare lige med.


  • #46   12. jan Min første hund, fik jeg (vi) efter at have plaget mine forældre om at få hund, i årevis smiley
    Jeg fandt flere annoncer med hvalpe i den lokale avis. Mine forældre insisterede på, at det skulle være en lille hund, så den kunne komme med i vores sejlbåd.
    Eneste lille race i avisen, var gravhundehvalpe smiley Så. Familiens først hund, blev en korthåret Black and tan gravhund smiley
    Hugo var fantastisk, med masser af personlighed, men absolut ikke en begynderhund, hos en familie, der intet vidste omkring hunde, adfærd, træning osv. Så det gav visse udfordringer i tilværelsen smiley

    Min første egen hund var en blanding af labrador-vizla, som veninde havde “lavet”. Han kostede 500 kr. Og skulle aldrig have været flyttet i lejlighed. Hans mor havde massive alenehjemme problemer, som min hvalp desværre “arvede” smiley

    Jeg lærte en del, omkring hvad jeg vil have, og hvad jeg ikke vil have, når det handler om hunde, af de 2 første hundekøb. Og så lærte jeg, at en hund ikke “bare” er en hund. Er siden da blevet bedre til at vælge hunde, som passer til mig, og min livsstil smiley


  • #47   14. jan Min første egen hund var da jeg var 20 år og lige flyttet hjemmefra. Forældrene havde 2 langhårede gravhunde da jeg blev født, vi havde en korthåret hønsehund og 3 gravhunde da jeg flyttede, og havde i årevis vidst at jeg skulle have min egen når det var. Havde længe haft en svaghed for rottweilere, golden og labrador, men besluttede at en rottweiler ikke var den optimale første hund og kom frem til at en labrador var det bedste valg.

    Min mor så i januar 2006 et salgsopslag i brugsen om labradorhvalpe fra december, ringede og aftalte at komme forbi til en snak med familien og se hvalpene. Efter 6 hanhunde i familien ville jeg gerne have en tæve og den skulle være sort, så der var 2 muligheder: en meget rolig hvalp der lå og sov eller den nysgerrige "tonser" som familiens børn var helt vilde med smiley Jeg havde mine forældre og søster med og vi fik lov til at sidde hos alle hvalpene og se de ledige an (havde dog allerede fundet MIN hvalp), faren til hvalpene kom forbi (han boede i nærheden), vi snakkede sundhed, hvilken dagligdag hvalpen ville komme til, hunde i familierne m.m. og fik så af vide at de gerne ville sælge en hvalp til mig. Nogen uger senere da hun blev 8 uger tog vi igen køreturen på en lille times tid, deres børn overgav hende til mig og sagde at når nu de ikke måtte beholde hende, så var det okay jeg fik hende og jeg fik min lille tonser med hjem smiley

    Om 3 uger er det 14 år siden Molly kom hjem, havde ikke forventet at få så mange år med hende, men ville ikke være dem foruden. Hun er uden stambog og forældrene er så vidt jeg ved ikke testet, men en gang kennelhoste og livmoderbetændelse er de eneste alvorlige sygdomme vi har været igennem. Nu får hun piller for inkontinens og stive led, men hun er trods alt også en gammel dame smiley


    profilbillede
  • #48   14. jan Haha tja.. ikke specielt overvejet..
    Men min daværende kæreste ville have en berner sennen. Jeg ville gerne have en labrador. (egentlig ville jeg vel have en rottweiler men ville ikke starte ud med én fordi alle sagde det var for stor en mundfuld)

    Vi kiggede i DBA. Der var sørme en blanding af de 2 racer! Ej hvor smart- begge ønsker opfyldt i én hund! smiley
    7mdr gammel til omplacering pga manglende tid.

    Vi kørte til den anden ende af Danmark og mødte hende. Og VUPTI.. så havde vi en hund med hjem!
    Hun var så understimuleret og åd en sofa, ler figurer, sko og jakker...

    Jeg startede derfor til træning! Og fik verdens bedste hund ud af det.
    12 1/2 år blev hun og den bedste uovervejede beslutning jeg nogensinde har taget smiley
    Vi fortsatte til træning hele hendes liv og hun lærte mig så pokkers meget!

    Og da jeg skulle have hund nr. 2 var jeg NOGET bedre rustet og det blev så en rottweiler fra DKK opdrætter.
    Besøgte hvalpen flere gange inden hun skulle med hjem.


  • #49   14. jan Kaos er min første egen hund smiley
    Jeg har altid drømt om en aussie, men følte at de blev for langsomme i forhold til border collierne på agilitybanerne. Jeg bestemte mig for, at gå efter en border smiley
    De vigtigste prioriteter var selvfølgelig at forældredyrene og generationerne bagved var sunde og raske og så ønskede jeg i farven blue merle og gik derfor bevidst efter farven.

    Flere kuld blev fundet, men ligeså mange blev valgt fra. Enten hvalpefabrikker, ikke linjerne jeg ønskede, forkerte farver, ikke sunde nok m.m.
    Jeg havde egentlig også set parringen mellem Kaos' forældre, men afskrevet dem, da jeg der for det første var meget langt til Tjekkiet, men også fordi at så vild var jeg heller ikke med dem.

    Dagen efter Kaos' fødsel, så jeg billeder af de små søde klumper der var kommet ud. Noget ramte mig, da jeg så Kaos.. Jeg havde på ingen måde bestemt at det skulle være ham, men jeg spurgte ind til hvalpene og især til Kaos og hans bror der i dag hedder Mavi.
    Som dagene og ugerne gik blev opdrætter og jeg enige om, at Kaos og jeg ville matche og Mavi skulle hjem til en anden ung pige (bosat i Tjekkiet) smiley

    D. 2. december 2018 fløj jeg så på min første flyvetur alene og modtog en lille sød Kaos i lufthavnen og fløj hjem igen 750 euro "fattigere" smiley Men en dejlig hund rigere

    Jeg har dog også lært meget af denne oplevelse, nogen ting vil blive det samme ved næste køb - men andre ting er jeg blevet klogere på og vil forbedre ved næste køb smiley


  • #50   14. jan Det eneste af mine hundekøb, der er foregået efter bogen, er Baby.

    Jeg besøgte Baby mange gange, før jeg sagde ja til at købe ham. Det til trods for, at mave fornemmelsen var rigtig fra start.
    Det var det fedeste at tage den endelige beslutning, skrive under på papirerne, og betale pengene for ham!
    - med Baby har jeg fået den bedste hund i verden, men også nogle rigtig gode venner. Baby har åbnet hunde verden for mig smiley

    Melanie var ikke en ret velovervejet beslutning - selvom jeg på daværende tidspunkt syntes det var den bedste ide!
    Jeg forbarmede mig over en lille pjusket gadehund, der som den eneste, ingen familie havde da hun landede i Danmark.
    Jeg kan godt fortryde mit køb engang i mellem, og tænke om det var det overhovedet var det bedste for hende, at komme til DK.
    Desuden er hun ikke blevet kønnere med alderen smiley #redmelanie

    Thea er et overvejet køb. Thea skulle være starten på mit opdræt, og jeg troede jeg havde alt info jeg skulle bruge, og fik en hund der ville lægge et godt fundament til nogle gode linjer.
    Men undervejs fandt jeg ud af, at opdrætter ikke var som jeg troede, og det viste sig, at der var sygdom i linjerne, som aldrig blev taget seriøst.
    Thea kommer ikke i avl!

    Jeg elsker alle mine hunde. Men hold op hvor er der stor forskel på dem, og jeg har lært rigtig meget siden mit købt af Baby smiley


Kommentér på:
Hvordan foregik dit hundekøb?

x