{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
685 visninger | Oprettet:

Reaktion på skift af foder {{forumTopicSubject}}

Hvor meget har I andre oplevet at jeres hunde har reageret på foderskift? Jeg har skiftet min hvalp over fra Royal Canin puppy til Orijen puppy large breed.
Vi har en god gang dårlig mave herhjemme her igår og idag smiley ved godt de kan reagere på det i en uges tid og tænker måske også det kan have noget at gøre med at der er meget mere rent kød i Orijens end i Royal Canins. Så vidt jeg kunne forstå kom det ret tæt på Barf.
For info har jeg selvfølgelig blandet lidt af det gamle foder i det nye. Har vedhæftet et billede af det jeg fodrer med nu. Nogle af jer der bruger det? smiley


Kommentarer på:  Reaktion på skift af foder
  • #1   22. mar Fra mine hunde er hvalpe, vænner jeg dem til at få forskelligt foder - forskellige mærker af det tørre og alt muligt råt. Jeg tror, at dette spiller en væsentlig rolle i, at mine hundes maver aldrig har reageret på foderskift overhovedet.

  • #2   22. mar Isabelle: Hun får faktisk også råt ved siden af. Både MUSH bollerne hvis du kender dem samt lammeribben til at tygge i osv. men udover det har jeg ikke vekslet voldsomt meget før nu. Hun er knap 7 måneder. Kan da godt være jeg skal have indkøbt endnu et alternativ ved siden af så og skifte mellem dem.
    Har du så blandet de forskellige foder eller har du decideret skiftet mellem dem? Altså en måned på ét foder - en måned på et andet, eller hvordan?


  • #3   22. mar Vi skifter mellem flere slags foder med jævne mellemrum, det har altid været problemfrit

  • #4   22. mar Her skifter jeg også bare rundt uden problemer.
    Pt. har jeg 3 forskellige poser åbne som hunden får af. Jeg har aldrig blandet for at introducere ham for et nyt foder.
    Få gange har det lavet uorden i maven, men så har det været et foder han ikke fungerede på og maven ville være normal når han dagen efter fik det andet foder igen.


  • #5   22. mar Da min Coco var hvalp fik hun også dårlig mave af højproteinfoder, det gik væk da hun blev voksen:)

  • #6   22. mar Hvis hvalpen kun har fået RC som basisfoder, så kan det godt tage lidt tid at vænne maven. Og med det sagt, er det mange hunde der ikke trives på det mere kompakte foder, som fx Orijen. Min den ene fungerer perfekt på Orijen, den anden slet ikke.

    Det var et studie for nogle år siden, om hunde og korn. Og den peger på, at nogle hunde ikke bare har evnen til at omsætte og udnytte korn, men også at det helst skal være en del af deres diæt.

    Det skulle ligge i linjerne, så hvis din hvalps mor fungerer bedst på kornholdigt foder, kan det være at din hvalp simpelthen ikke fungerer uden.


  • #7   22. mar Ditte: Hvad er jævne mellemrum for jer? En uge, en måned? smiley

    Erika: Gad vide om hun så ikke kan tåle det jeg har sat hende på, eller om det som sagt kan have en lille indflydelse at der er langt mere kød i der hun får nu smiley


  • #8   22. mar A-S: Hvad gjorde du så? Blev ved med at fodre med det eller vendte tilbage til det da hun blev voksen?

    A: Tak for gode fakta. Skal lige ind og se om jeg kan finde det studie og læse om det. Åh altså, jeg synes altså lidt det er en jungle selvom jeg virkeligt prøver at sætte mig godt ind i det og jo bare vil give hende det bedste af det bedste smiley


  • #9   22. mar Jeg undlod at fodre med det, da hun var over to år prøvede vi igen og denne gang var der ingen problemer:)
    Hun har dog også altid fået forskellige fodre så hun var fra starten vant til variation.


  • #10   22. mar Begge mine bostoner som er vokset op RC kan ikke køre på kornfri produkter har en dag prøvet at køre dem langsom over i 2 mdr og så snart de nåede til 75% af det kornfrie så begynde maven at blive løs. Så de køre proplan med korn.

  • #11   22. mar A-S: Kan være det ender med at være vejen frem så. Giver det lige en lille uge og ser, men hvis det bliver ved, må vi i hvert fald finde et alternativ smiley

    Ansofie: Tak for svar. Jeg synes virkelig det er svært at finde rundt i. Min hundetræner gik ingredienslisten igennem for mig på det RC jeg brugte og ifølge hende var det bare bestemt ik godt ift korn osv., så det er også bare super svært når der er så delte meninger omkring det. Men skal jo selvfølgelig kigge på hvad der fungerer for min egen hund. Kan prøve at sætte ind hvad hun vendte retur med af melding på foderet.


  • #12   22. mar Kære Emilie, det foder du har her er der desværre ikke meget kød i. Så snart der står protein efter en kød sort, så er det ofte skindet eller knogler der er tilsat i produktet. Yderligere er der korn i. Ikke at det er meget slemt i forhold til en hund der skal arbejde meget. Da det er energi. Men til en hvalp/unghund som skal vokse, og yde er det ikke så godt. Når jeg siger korn er der majs og ris i. Så er der roetrævler som er et affaldsprodukt fra roen, samtidig med at det er sukker til hunden. Så det er ikke så godt til hundens tænder med mindre du børster tænder på Emma. Så er der gær i som giver en mæthedsfornemmelse, men ikke noget som Emma kan bruge. Så jeg er ked at måtte sige at dette produkt ikke er særlig godt. Desværre.

  • #13   22. mar Et godt foder, er det foder hunden trives på. Længere er den ikke.

    En hundetræner er i øvrigt træner, ikke uddannet i ernæring. Det sagt, kan jeg godt følge hende. Og jeg foretrækker også foder, som indeholder kød - altså rigtigt kød.

    Min ene hund får Orijen og Acana, Belcando Mastercraft og så får hun også Carnilove af og til.

    Den anden får enten Hills (til tykke piger) eller Arion. Af de to er Arion helt sikkert det bedste, men hun fungerer nu engang på begge, og skal også have lov at skifte lidt mellem forskellige ting.

    Man må sluge sine principper for hundens skyld. Giv det foder hunden fungerer på, og giv det du har det godt med ved siden af. Mine får alle mulige naturlige tørrede tyggedimser og så får de rå ben et par gange om ugen. Begge trives med det de får, så sådan fortsætter jeg.


  • #14   22. mar Jeg har kun oplevet problemer ved skift til essential, der får mine galoperende tyndskid og det har været dem alle, både hvalpe og voksne.

    Jeg fodrer ret varieret og oplever normalt ingen problemer ved foderskift

    Mine får foder både med og uden korn,. de trives dårligt på rent kornfrit og det er ikke fordi de får dårlig mave, men de skal have meget store mængder mad, langt mere end det producenterne anbefaler (de fleste hunde skal have mindre) og samtidig oplever jeg at de mister udholdenhed og energi.

    Mange mynder trives dårligt på kornfrit, de har brug for den hurtige energi, som kulhydraterne giver.


  • #15   22. mar Foder er som religion og nogen hælder til det ene og andre til det andet.. jeg er ikke korn forskrækket. Har to hunde på korn, for det fungere for dem, hvor sheltien køre på Acana og tåler ikke korn i hun bliver for tyk. Så fungere din hund på RC og det synes det fungere. Så forsæt. Eller evt finde et andet produkt med korn.

  • #16   22. mar A: Som jeg også har skrevet længere oppe, skal jeg jo selvfølgelig allermest kigge på hvad der fungerer for min hund. Men selvfølgelig, ud fra rent fakta, er der jo bare noget af maden, der lyder bedre end andet og man/jeg vil jo bare gerne give sin hund det bedste, så de heller ikke får problemer senere hen smiley
    Er helt med på at hendes spidskompetence er træning, men lød i hvert fald uanset som om hun har noget erfaring indenfor området - om ikke andet mere end jeg.
    Har slet ikke noget imod at sluge mine principper, vil bare gerne være sikker på, hvad jeg sluger dem for smiley


  • #17   22. mar Kirsten: Tak for svar. Det lyder som at hundene her i tråden hvert fald reagerer virkelig forskelligt. Jeg havde håbet i alle bare havde skrevet at det gjorde jeres også smiley Men kan være jeg skal gøre ligesom du og varierer mellem kornfrit og ikke-kornfrit. Når du varierer i foderet, kan det så være fra den ene til den anden dag eller hvor ofte/hvordan gør du det?

  • #18   22. mar Ansofie: Ja, det har du virkeligt ret i.
    Kiggede faktisk både Orijen og acana. Hvor højt indhold kød har den acana du fodrer med?
    Kan godt være jeg ikke skal være så korn forskrækket alligevel, kan jeg høre på flere af jer. smiley


  • #19   22. mar De får som oftest en blanding, som består af 2-4 forskellige slags foder, med og uden korn i en pærevælling. Nogle gange er det det hele som bliver skiftet, andre gange kun en af slagsene, det kommer an på, hvilken eller hvilke poser som bliver tømt.


  • #20   22. mar Hunde skal vel bare fodres med det de trives med. Mine maltesere har det fint på Taste of the wild, wild pacific, hvis de så kan smugæde lidt af hønsenes korn/kraftfoder og lidt hønselort, så trives de faktisk fint smiley
    Som Isabelles hunde, så har mine også altid fået forskellige slags tørfoder, ben, råt, et æg (dem stjæler de selv), og hvad der ellers er indenfor rækkevidde. Det har altid været vigtigt for mig, at en hvalp fra mig overlever, selv hvis tante Oda fodrer hvalpen med alverdens gode sager smiley


  • #21   22. mar Min ene hund fungerer overhovedet ikke med at blande råt og tørfoder, han fungerer fint på råt og fint på tørfoder, men en kombi giver med garanti dårlig mave.
    Jeg kan se at du også giver ben og mush og måske kan kombinationen give problemer.


  • #22   23. mar Jeg tror måske at Randi har fat i noget der.

    Da jeg fik Max var han 3 mdr. og han havde fået råt 2 gange om ugen og resten var på Real Nature.
    Hans mave fungerede slet ikke og han havde slet ikke lyst til mad, så jeg skiftede efter 3 dage over til Orijen puppy direkte.
    Dagen efter havde han stadig lind mave, men han havde nu lyst til at spise og derefter gik det hurtigt fremad.
    De få gange han efterfølgende har fået et råt ben, har han fået dårlig mave, så det får han ikke mere. Nu trives han bare godt på sin Orijen.


  • #23   23. mar Hvis hunden har fungeret fint på råt og RC, så er der en stor sandsynlighed for at det vil fungere hvis også det nye foder indeholder lidt korn. Mange af de gode kvalitetsfodertyper indeholder ikke korn, men det er jo nemt at tilsætte det selv ved siden af, hvis man gerne vil fortsætte med det gode foder.

    Jeg giver mine en lille håndfuld havregryn, en skive rugbrød eller en rest ris fra vores mad - på den måde får de korn af en god kvalitet, og ikke den dårlige kvalitet, der tit bliver brugt i de hundefodertyper med korn.

    Og ud over det, så får mine ALT i en sammenblanding, aldrig nogen dårlige maver. Fik en ny pige i flokken til jul, hun har kun været vant til tørfoder, det har så lige taget et par mdr., nu er hun lige så robust i maven som de andre. smiley

    Måske det også var en mulighed for dig.


  • #24   24. mar Min hvalp sked enormt meget af foder med højt kød-indhold. Jeg varierede men brugte primært foder med lidt lavere kød-procent (Kingsmoor pure)

  • #25   24. mar "Har du så blandet de forskellige foder eller har du decideret skiftet mellem dem? Altså en måned på ét foder - en måned på et andet, eller hvordan?"

    Jeg har købt forskellige mærker tørfoder - Essential er gerne et af dem. Hvalpene har så fået et mærke den ene dag og et andet den næste. Et af dagens måltider er altid råt kød her i huset - her fx til tre hvalpe, der er seks/syv uger gamle smiley


    profilbillede
  • #27   24. mar Lise-Lotte: God pointe med tante Oda smiley og du har så ret. Det ville da også være det ultimative at man kan fodre dem med der meste uden dårlig mave eller lign.

  • #28   24. mar Randi: Har slet ikke tænkt over at kombinationen kunne være et problem, men i og med tørfoderet i forvejen har højt indhold, kan det da godt være maven stejler over hun så får mush ved siden af smiley vil så sige at det ikke er hver dag hun får mush, det er mere som sådan en lækker hapser en gang imellem.

  • #29   24. mar Lene: Det tror jeg bestemt også er en mulighed. Havde slet ikke overvejet at kombinationen kunne være et problem. Hun har dog stadig fint lyst til mad stadig, helst hele tiden hvis det stod til hende smiley så appetitten fejler ikke noget. Men holder helt sikkert lidt igen med det rå ved siden af lige for nu.

  • #30   24. mar Kirsten: TAK for det råd. Har altid havregryn og ris i huset, så hvis det rent faktisk kunne ende med at være nok til at afhjælpe problemet ville det jo være fantastisk smiley

  • #31   24. mar Pernille: Kan også være jeg ender med at må gå ned på kødindholdet, men ser ser lige an lidt, før jeg eksperimenter med alt mulig andet alt for hurtigt smiley

  • #32   24. mar Isabelle: Tak for svar. Og WOW nogle fine bamser du har smiley

  • #33   24. mar A: TAK for link. Det bliver aftenlæsningen smiley

  • #34   24. mar Hvor ville det i øvrigt være smart, hvis man kunne svare folk direkte på deres indlæg, ligesom på feks IG. Specielt når der har været så mange der er kommet med så mange gode svar, man gerne vil sørge for at få svaret tilbage på smiley

  • #35   25. mar Markun er den første hund jeg har med så sart mave. Mine andre hunde kunne tåle alt og bare skifte.
    Ham her har sart mave.
    Han fik alpha spirit.
    Det gik slet ik.
    Det kornfri han har haft bedst mave på er det fra Rema 1000.
    Men vil prøve med Wolf of wilderness.
    Men der kan godt gå 2-4 dage før hans mave er ok ved foder skift direkte.
    Og lidt kortere tid hvis det blandes op


  • #36   25. mar Mikes, hvorfor giver du så ikke bare foder med korn? Korn behøver ikke være korn, men kan være majs eller ris.

    Arion, Proplan og sikkert mange andre, har glimrende alternativer med korn.


  • #37   25. mar Der er forskel på korn smiley Sådan noget som hvede, ris og majs har højt glykæmisk indeks, hvorimod sådan noget som byg og rug har lavere glykæmisk indeks. Så fungerer hunden bedst på foder med korn, men er du skeptisk omkring at fodre med et højglykæmisk foder, så vælg et foder med fx byg i smiley

  • #38   25. mar Byg har i øvrigt noget lavere glykæmisk indeks end fx kartoffel. Ligesom der er stor forskel på kornfrit foder, er der også stor forskel på foder med korn smiley

  • #39   25. mar Hvis folk tror, at det er svært at vinde DM tager de fejl. Den VIRKELIGE udfordring mht hundehold, er dæleme at fodre med noget som hunden fungerer på og ikke hvad ejeren synes den skal ha .. tilsyneladende smiley

  • #40   25. mar Mikes mor: Tak for svar. Jeg tænker også jeg lige giver det en uges tid og ser hvad mavsen siger til det og ellers må hun jo selvfølgelig få noget mere kornholdigt smiley

  • #41   25. mar Emma: Tak for svar smiley det må jeg lige kigge nærmere på så, hvis det bliver ved med at være noget møg.

  • #42   25. mar Martine: Ved ikke lige om svaret var rettet til mig og om det var sarkastisk ment, forstået på den måde at det ikke burde være så kompliceret smiley og det synes jeg i og for sig heller ikke det er. Jeg er sådan set ligeglad om jeg køber maden i netto eller det dyreste af det dyreste, men går selvfølgelig op i at jeg gerne vil have hun får noget mad der har en ordentlig kvalitet smiley

  • #43   25. mar Emilie H -

    Jo til begge dine spørgsmål - det var OGSÅ rettet til dig og jo, det er skam sarkastisk for man kan vist ikke helt sammenholde de to ting.

    Jeg kommer bare aldrig - as in never - til at forstå at "min hund funker virkelig godt på xxx, men JEG kan ikke lide det og vil have noget i "ordentlig kvalitet" ... for mig er et foder "ordentlig kvalitet" hvis hunden fungerer ordentligt på den.

    I mit tilfælde - kan den præstere på max når jeg træner den, både IGP træning og fysisk - skal jeg skovle op efter den - kan den li maden ..
    Det er imo et godt foder, hvis jeg kan svare ja, nej, ja ... og så tænker jeg ikke at der er grund til at besværliggøre tingene - men det er så bare som JEG ser det.


  • #44   25. mar Ved bare ikke om det kornfri foder fra Rema er godt nok til ham på længere sigt....

    Ja han kunne bare få er almindeligt foder som ikke er korn fri.


  • #45   25. mar Martine: Det er så fint du ser sådan på det - det gør jeg på ingen måde. I øvrigt gik spørgsmålet i min tråd på om andres hunde havde haft samme reaktion som min og om andre brugte samme mærke. Der blev ikke spurgt ind til holdninger om mad og hvorvidt det er besværligt eller ej smiley

  • #46   25. mar Emilie
    Markun har haft bøvl med maven da han sku skifte til Alpha spirit.
    Det får han ikke mere.
    Så havde vi 20 kg af min gamle hunds foder. Så fik han der. Der skiftede han ok over....
    Så hvis der forsætter med at gå godt med kornfri fra Rema så kunne han jo godt forsætte med dét smiley


  • #47   25. mar Sorry da ever so much Emilie .. jeg overså at du var så fintfølende med "din tråd" smiley

  • #48   25. mar Mikes mor: Så er det da helt sikkert bare at fortsætte hvis det går godt, det kan jeg godt forstå. Jeg synes Emmas mave er til den bedre side idag allerede, så kan godt være at hun bare lige skal vænne sig lidt til det høje proteinindhold. Og ellers må jeg jo tilføje noget korn eller blande med et andet foder der HAR korn i, som mange er kommet med gode råd om smiley

  • #49   25. mar Har du skiftet direkte over eller blandet op ? smiley

  • #50   25. mar Martine: Jeg er på ingen måde fintfølende og har fået sindssygt mange gode råd fra de andre, som omhandler det der er blevet spurgt om. Dit første svar, lægger du allerede en mærkelig tone for dagen som fortsætter i dit “sorry da what so ever”, som jeg ikke kan se hvad skal gøre godt for. Det var ikke et svar på noget af det jeg havde spurgt om og det synes jeg er en mærkelig tendens i mange tråde herinde, at det skal blive en diskussion. Du kan jo lave “din egen tråd” hvor der kan diskuteres hvorfor det skal være så besværligt at fodre sin hund smiley jeg takker af herfra, har heldigvis fået en masse virkelig gode og brugbare svar. God dag til dig.

  • #51   25. mar Mikes mor: Jeg har skiftet direkte over smiley og måske det netop har været et lidt for hårdt skift mellem to så forskellige produkter. Det begynder jeg lidt at tro i hvert fald. Men som sagt, ser det faktisk ud til at gå den rigtige vej, holder mig nok bare lige fra det rå ved siden af lige for nu smiley

  • #52   25. mar Mikes mor rettelse: De første to dage, blandede jeg resten af det RC vi havde tilbage, op med det nye men derefter var det ren Orijen. smiley

  • #53   25. mar Synes jo egentlig det burde være nok med 2 dage...
    Men det kan da godt være det sku ha været længere med en hvalp...
    men jeg var hellere ik selv for god til det smiley
    Skiftede os selv fra royal canin puppy...

    Burde nok ha blevet der. Det er jo et udmærket foder og han trives på det..



  • #54   25. mar Måske - bare måske - forsøgte jeg at fortælle dig, at fordi DU synes at et foder er "god kvalitet" er det ikke sikkert, at hunden din er enig.

    Men den del missede du så åbenbart ...


  • #55   25. mar Mikes mor: Ja, præcis. Men altså, gjort er jo gjort - og så må man jo se hvordan det arter sig smiley nu holder jeg mig i hvert fald til Orijen lige for nu og ser om det bliver ved med at gå den rigtige vej og hvis ikke, må jeg igang med at blande eller tilføje smiley

  • #56   29. mar Jeg køre med Olivers kornfrit foder, og de har forskellige poser både med fisk lam kylling osv..

    Hvad syntes i om dette produkt? Vil godt høre hvad i har af affaringere med dette smiley


Kommentér på:
Reaktion på skift af foder

x