{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
467 visninger | Oprettet:

Kløe og Advocate {{forumTopicSubject}}

Jeg har brug for nogle friske øjne.

Vi har jo fået skønneste lille Fenris. Den mest fantastiske, kærlige hvalp nogensinde.

Vi var til dyrlægen med ham, da han begyndte at klø sig ret meget og fik pelstab omkring øjnene samt indersiden af bagbenene. Dyrlægen sagde at det kunne være mange ting, alt fra hårsækmider til allergi. Han foreslå en kløestillende shampoo, hvilket vi dog ikke var tilfredse med. Derfor fik vi ordineret Advocate Spot-on mod blandt andet hårsækmider. Kløen aftog den første uges tid, men er vendt tilbage og taget til i styrke. Det er specielt hans ben, poter og lyske det går ud over.

Jeg havde en samtale med dyrlægen 1,5 uges tid efter, hvor jeg fortalte at kløen havde aftaget noget, men pelstabet fortsatte. Han fortalte mig at jeg skulle være tålmodig og Advocate godt kunne tage 2-4 behandlinger om at virke.

Ugen efter så han ham til 16 ugers tjek/vacc, hvor han selv synes at pelstabet var blevet pænere. Vi mente dog at det var blevet værre, ligesom hans kløe. Jeg prøver at få dyrlægen til at tage et skrab for at påvise om det egentlig er hårsækmider, eller om vi fejlbehandler. Han argumenterer for ikke at lave et skrab (Fenris skal have gode oplevelser, skrab er ikke konklusivt og hvis det er demodex så ændre det ikke behandlingen). Jeg godtager det og dyrlægen foreslår at vi også starter behandling med Bravecto, hvilket vi så gør.

Mit spørgsmål på alt det her er egentlig, hvor hurtigt kan man forvente at se effekt af Advocate? Jeg er med på at pelstabet tager tid, men kløen burde da have aftaget og være tiltagende? Det er 4 uger siden 1. behandling og han fik 2. behandling igår.

Jeg har bestilt tid hos Boysen i næste uge, for nu er min tålmodighed opbrugt og det er jo ikke engang sikkert at det er demodex. Han har problemer med at være alene hjemme og vores træner mener at det kan have noget at gøre med hans kløe, hvilket giver god mening og hvilket er endnu en grund til ikke at vente 2-4 mdr på at se effekt.

Til info kløede 5 (ud af 7) hvalpe sig, de fleste er blevet bedre efter loppe/flåt/mide-midler, men en har også pelstab ligesom Fenris (endda lidt værre og med sår) og er i antibiotika-behandling. Det er ikke undersøgt, hvad det er. Opdrætter har avlet igennem 20 år og aldrig haft hunde/hvalpe med hverken demodex eller allergi, ligesom der heller ikke har været problemer med tævens tidligere kuld.


Kommentarer på:  Kløe og Advocate
  • #1   2. sep Hvilken race er det?

  • #2   2. sep Han er en groenendael

  • #3   2. sep Lyder godt nok ikke rart. Er der taget blodprøver?
    Jeg har en der tabte pels pga for lavt stofskifte. Men mener bare ikke han kløede sig.


  • #4   2. sep Den eneste prøve der er taget er kæmning for at udelukke lopper og utøj.
    Jeg håber at Boysen vil tage de prøver der skal til for at finde årsagen, så han i det mindste kan blive nogenlunde kløe-fri.


  • #5   2. sep Lyder godt nok også underligt med sådan en lille hvalp, og der er noget med andre i kuldet. Håber i finder frem til noget. Håber du får lyst til at opdatere i tråden smiley <3

  • #6   2. sep Hvad fodrer du med?
    Synes ofte at problemer med pels og hud kan løses med foder.

    Min erfaring er ikke stor i hunde, men sådan er det i hvert fald for katte, hvor min erfaring er lidt større smiley Deh er tydeligt at se på deres pels, om foder er i god eller dårlig kvalitet.

    Vi sørger for at vores hund bliver “fedtet” godt indefra + fodrer med kvalitet.
    Pt. Fodrer vi med taste of the wild med tilsat lakseolie og godbidderne er alpha spirit Complete med fisk. Har generelt en teori om at foder med fisk (og dermed fiskeolie) er god til dyr.
    Han kløede sig også meget da vi fik ham, men synes det er blevet meget bedre.


  • #7   2. sep Der hvor han har fået "voksenpels" er den fin og shiny.

    Han får Kronch, som jo er lavet på laks. Derudover får han Saflor olie

    Og så får han tit fiskeskind eller andet fisk som tygge-godbidder. Der er også tandskift i gang, så bisserne klør


  • #8   2. sep Det kunne måske være rovmider ... prøv at få det undersøgt , da det "smitter" meget og de andre hvalpe har det samme.
    Man kan ikke se rovmider med det blotte øje , men skal undersøges i mikroskop .
    De kan også gå på mennesker og give kløe og udslæt .


  • #9   2. sep Det vil jeg have i mente.
    Så vidt jeg kan læse ved rovmider, så ses der skæl. Det gør der ikke her. Og hverken min man eller jeg har udslæt. Men klart en mulighed.



  • #10   2. sep Det er ikke altid rovmider går på mennesker , men de KAN gøre det .
    Min Berner Sennen havde ikke skæl , men havde rovmider alligevel ... smiley


  • #11   2. sep Han har efter kløen startet både fået Nexgard, Advocate og Bravecto (i samarbejde med dyrlægen selvfølgelig). Burde det ikke tage det?
    Han er også blevet badet en del gange i kløestillende shampoo fra Virbac, men uden effekt.

    Men jeg nævner det for Boysen, hvis hun ikke selv kommer ind på det smiley


  • #12   3. sep En lille sidebemærkning :
    Vær obs på om hunden får FOR meget fisk. Foder med laks tilsat olie og fiskeskind kan giver for store doser fisk. Der var på et tidspunkt nogle undersøgelser om overforbrug af fiskeolie.
    Kronch ville jeg ikke fodre en hvalp af stor race med, men det er jo en smagssag.
    Når flere hvalpe klør sig, må opdrætter ind i kampen. Der er jo tydeligvis et problem i hele kuldet så.


  • #13   3. sep Det lyder som om du udelukkende fodrer med fisk som proteinkilde. Har du overvejet at skifte? En hunde homøopat har fortalt at ikke ret mange hunde "tåler' fisk. Mange fungerer godt udfra hvad vi ser, men ved tests, så gør de færreste faktisk.

  • #14   3. sep Haha Malene. Der var du lige en tand hurtigere.

  • #15   3. sep Vi puttede ham over på Essentials The Beginning, da vi fik ham, men det fungerede han ikke på. Derfor fik vi anbefalet Kronch (af nogen som også har store racer) og det fungere han fint på (altså bortset fra kløe og pelstab)

    Vores træner anbefalede noget foder med mindre protein, da hun sagde at for meget protein kunne have negativ effekt på blandt andet pels. Det har jeg dog ikke kunnet finde noget belæg for.

    Jeg venter med at skifte foder til vi har været hos Boysen, men vil holde igen med olie og for mange fiskegodbidder.

    Tak for input smiley


  • #16   3. sep Håber du giver en update smiley

  • #17   3. sep Opdrætter har selv beholdt en af hvalpene fra kuldet, men har ikke hverken kløe eller pelstab. Jeg ved ikke helt hvad opdrætter kan gøre? Der har, som skrevet, ikke været hverken demodex eller allergi i nogen af de kuld de har opdrættet i 20 år. Han er fra Sverige, hvis det har nogen betydning.

    Hun fortalte at for 15 år siden havde de en hvalp som tabte noget af pelsen da den var unghund. Man mente dog at det var immunforsvaret der vendte sig mod hunden og det gik i sig selv. Der var ingen kløe.



  • #18   3. sep Måske du kunne høre opdrætter hvad de fodre med?

  • #19   3. sep De fodrer med Josera. Umiddelbart synes vi ikke hans mave fungerede godt på det og det har et ret højt indhold af kartoffel (44%) som ikke lige tiltalte os.

    Jeg tænker ikke at det er specifikt foderet der har givet ham kløe og pelstab.
    Men vi skifter foder efter han har været hos Boysen, så må vi se om hun anbefaler noget eller og vi selv skal ud i foder-junglen.


  • Sarah J
    Sarah J Tilmeldt:
    sep 2020

    Følger: 12 Svar: 1
    #20   4. sep Som andre nævner, er foderet ofte forbundet med det. Jeg ville derfor forhøre mig ved en fagkyndig og høre om der kunne være en grund der.

  • #21   7. sep Så fik vi overstået besøget hos dyrlæge Boysen.

    Han har hverken hårsækmider, skab eller noget andet. Heldigvis heller ingen tegn på infektion. Hun mente derfor at han formentlig er allergiker, enten foder-, miljø- eller begge dele. Han kan først testes for miljøallergi, når han er 1 år, så derfor går vi i gang med allergikost. Det er satme en jungle og jeg kan forstå at der er flere veje man kan gå, så det skal jeg læse op på.

    Som jeg har forstået det så kan man enten vælge hydrolyseret foder og forhåbentlig nogle godbidder der "matcher" eller man kan finde et foder med et protein og så selv lave godbidder og tyggeting af det ene slags protein. Dyrlægen sagde at det bedste helt klart var hjemmelavet, da man så ved 100% hvad der er i.

    Han fik desuden en injektion (Cytopoint) mod kløen. Jeg er så glad for at vi tog til Boysen og fortsatte med at behandle ham for hårsækmider.


  • Anni
    Anni Online Tilmeldt:
    maj 2009

    Følger: 4 Følgere: 17 Emner: 144 Svar: 6.710
    #22   7. sep Godt at du fik et bud på hvad der er i vejen.

    Hvad er grunden til at han først kan testes for "miljøallergi" når han er et år?

    Taliban, min DP blev testet da hun var lidt over 9 måneder, hvor det viste sig at hun var allergisk for husstøvmider, og der blev lavet en vaccine til hende lige efter at resultatet kom.


  • #23   7. sep Da sagde at hans immunforsvar ikke var ordentlig udviklet før den tid. Så vi kunne ende med et misvisende resultat og 5000kr fattigere (priktest).

  • Anni
    Anni Online Tilmeldt:
    maj 2009

    Følger: 4 Følgere: 17 Emner: 144 Svar: 6.710
    #24   7. sep Det med immunforsvaret er rigtig nok, men man kan sagtens være heldig at der kommer er resultat alligevel.

    Og 5000 kr synes jeg godt nok er en utrolig høj pris, og hvorfor priktest ?
    Taliban fik taget en blodprøve der blev sendt til Tyskland og det kostede under 2000 kr.


  • #25   7. sep De foreslog kun en priktest. Ved ikke om de mener blodprøve er for ustabil? Nu ser vi de næste 8 uger an, og så skal vi til konsultation igen. Så tager vi den derfra (og tidligere, hvis der ikke ses forbedring).


  • Anni
    Anni Online Tilmeldt:
    maj 2009

    Følger: 4 Følgere: 17 Emner: 144 Svar: 6.710
    #26   7. sep Blodprøve er da ikke ustabil.
    I en blodprøve kan man teste for mange flere ting end i en priktest.

    Men pøj pøj med ham.


Kommentér på:
Kløe og Advocate

x