{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
838 visninger | Oprettet:

Minuature american/australian sheperd? {{forumTopicSubject}}

Under racer her på HG kan man både vælge Minature American og Miniature Australian sheperd - er der nogen, der kan forklare mig forskellen?
Er det et "levn" fra dengang, vi bare kaldte dem mini-aussier, inden racen blev FCI-godkendt, eller er der virkelig to forskellige?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Minuature american/australian sheperd?
  • #2   23. sep 2020 Der er ikke to forskellige racer nej, men mange kalder den jo stadig mini-aussie - tænker man har tilføjet american-varianten, da racen fik det navn. Ofte slettes tidligere varianter ikke.
    Tror også fortsat der findes "belgisk hyrdehund" selvom de enkelte racer (malle, groenendal osv) også findes.


  • #3   23. sep 2020 Arh ok, det giver mening. Tak smiley

    Man går jo nok heller ikke ind og retter racen på sin hund længe efter den er oprettet smiley


  • #4   23. sep 2020 I princippet er det to forskellige racer, jo.

    Miniature American Shepherd er FCI-godkendt og den hedder Miniature American Shepherd, fordi FCI af princip ikke godkender størrelsesvarianter af allerede eksisterende racer, derfor måtte den ikke hedde en Australian.

    Miniature Australian Shepherd hører under flere seperate FCI-uafhængige klubber (hvoraf den mest fremtrædne er MASCA) og anerkendes herigennem som en størrelsesvariant af Australian Shepherd.
    Jeg mener de kan overflyttes til FCI, hvis det er via de større klubber. Men som udgangspunkt er det kun American-varianten der er officielt godkendt.


  • #5   23. sep 2020 Tak for uddybning Anine. Så har jeg også lært noget i dag - så er det en GOD dag smiley

  • #6   23. sep 2020 Så selvom de to varianter udspringer samme sted fra, så opdrættes Mini Australian fortsat som værende en aussie, hvor der avles på de små individer, hvorimod Mini American ses som en uafhængig race.

  • #7   23. sep 2020 Man skal jo lære noget hver dag - det skulle være så sundt smiley

  • #8   23. sep 2020 Ja man skal!
    Når man holder op med at gide lære, så bliver man gammel. smiley


  • #9   23. sep 2020 Tak for det Anine, det var ikke sådan, jeg havde opfattet det, så lærte man lidt i dag også smiley

  • #10   23. sep 2020 Er der nogle der ved hvordan racen er dannet, hvis man ser på FCI varianten?
    Snakkede med en opdrætter der advarede mod nogle opdrættere, der brugte at blande med sheltien, men er i tvivl om det galt den amerikanske udgave udenfor FCI.
    Det lød bare til at der var stor forskel på racen, alt efter linier og hvilke lande de var fra, og det havde stor betydning for sindet.



  • #11   23. sep 2020 Det er også det jeg oplever og hører Maya.
    Jeg talte med én i weekenden, der havde haft en af de "gamle" varianter.
    Hun fortalte, at der faktisk i nogle linjer var blandet Chi ind, for at få dem så små som mulige.
    Det forklarer jo, hvorfor man indimellem støder på nogle, der ikke er større end en papillon...


  • #12   23. sep 2020 Altså officielt er de jo alle lavet ved at avle på små aussier... Men jeg synes også der er stor variation i både sind og udseende (det er der så også i aussien, men synes variationerne er nogen andre).
    Jeg synes nogen af dem har næsten spids-agtige hoveder, dog typisk ikke med stritører.


  • #13   23. sep 2020 Tak, så var jeg ikke helt galt på den.

    Kender ikke så mange hunde af racen, men dem jeg kender til, har godt nok lidt specielt sind, reagere udfarende på stress og utryghed. Har selv haft et øje på racen, da jeg gerne ville ha en trænings hund i den mindre størrelse. Men har afskrevet racen efter det jeg har set.

    Nu kender jeg heller ikke så meget til Aussien, så om det er helt normalt for racen ved jeg ikke. Nogle der har mere erfaring med racen, der kan beskrive hvad de oplever, efter hunden er blevet voksen?


  • #15   23. sep 2020 Maya - aussies fås helt ned på omkring 14-15 kg, når vi snakker tæver af brugslinjer. Meget mindre behøves vel ikke smiley

    Aussien har stor variation, så du vil også finde stressbomber med meget lyd, hunde der vil knokle hele dagen og hunde der helst bliver i sofaen... Jeg oplever dem dog ikke som udfarende.


  • #16   23. sep 2020 Uha, det er et emne, hvor man virkelig skal træde varsomt, for der er store diskurser i MAS-miljøet når det kommer til størrelse og hvordan man gør dem så små smiley

    Mange Mini Australian opdrættere slår sig op på, at de har fravalgt FCI, fordi de mener at der netop er for stort fokus på, at eksteriørdelen (heriblandt hovedsageligt størrelsen) skal være indenfor standarden. Og mange frygter, at det i sidste ende vil ødelægge racen, at den nu er optaget i FCI og derfor kan føres til officielle udstillinger.

    Det er også min oplevelse, at man ser flere MAS avlet efter hyrdeegenskaber - samt generel arbejdsiver - udenfor regi end man gør inden for.
    Hermed på ingen måder sagt, at FCI-opdrættere avler udelukkende efter udseende. Men blandt de opdrættere jeg har cirkuleret mest, der er tendensen at Mini Australians er mere adrætte, sporty og mindre pelsede end Mini Americans.


  • #17   23. sep 2020 Vi ser dem dog sjældent i Danmark - Mini Australians - for der er ingen opdrættere af dem herhjemme.

  • #18   23. sep 2020 Men er det ikke bare som ved aussies og mange andre brugsracer - når de kommer ind i FCI, bliver fokus på udseende, der kommer mere pels, de bliver tungere (eller hvad der nu gør den specifikke race mere ekstrem) osv.
    - alternativt ender racen med en opdeling i brugs- og udstillingslinjer.

    Kigger jeg på aussien, så er der dælme langt fra lille Sten på 20 kg til den gængse udstillingshan og Sten er jo ikke sådan i den ekstreme ende af ikke-udstillingsopdrættede aussies.


  • #19   23. sep 2020 Anine: lyder til, at du kender en del til dem, hvordan oplever du sindet?
    Dem jeg har mødt har været på trænings banen og jeg er ikke så imponeret, synes der er meget stress og udad reagerende, en skal nærmest bæres til og fra banen.
    Der er selvfølgelig mange faktorer der spiller ind, men umiddelbart ikke en hund jeg ville give mig i kast med.


  • #20   23. sep 2020 Maya, helt utroligt varierende og svært at sige noget generelt om. Racen er stadig meget opdelt og det virker desværre til at have konsekvenser i form af en del ikke standardiserede egenskaber.

    Her i DK, der har jeg oplevet, at jo mindre, jo mere usikre og omvendt jo større, desto mere kluntet. Sådan helt groft.
    De mest 'uheldige' individer, jeg har mødt, kom fra Sverige. De var nogle små my og desværre yderst usikre.
    Jeg har ligeså ikke været imponeret af de - indrømmet få - jeg har set på får. Der var så godt som intet instinkt.

    Modsat har jeg også mødt nogle meget charmerende og generelt pænt byggede hunde fra dansk opdræt efter amerikanske linjer. Men set bort fra et par stykker af dem, så har det ikke været min fornemmelse, at der er meget arbejdsiver at komme efter. Det er dog søde og velafbalancerede hunde.

    Men men men, racen er stadig meget lidt udbredt i Danmark og med kun 3-4 opdrættere er det svært at generalisere ud fra billedet herhjemme.
    Kigger man i Tyskland - hvor racen er noget større - får jeg et betydeligt bedre indtryk. Det samme gælder i Storbritannien. Og så selvfølgelig i USA, racens hjemland, hvor de mange steder til stadighed bliver brugt på gårdene.
    Men skulle jeg anbefale et mere nært sted at købe hvalp, så ville det være Tyskland.

    Her er de 'alternative' klubber rodfaste og det er bestemt min oplevelse, at de avler efter nogle redelige principper. Det har øjensygenligt skubbet racen i en lidt anden retning - både inden og uden for regi.
    Der er flere opdrættere, der avler til hyrdearbejde og som i visse tilfælde instinkttester forældrene, førend de kommer i avl. Samtidig gør mange sig godt i sporten.
    Overordnet set vil jeg mene, at det har været til gavn for racens sind og der er stort fokus på at avle efter netop robusthed.

    Der er selvfølgelig brodne kar, i og med at racen er mere udbredt der, men sådan vil det trods alt altid være.

    Personligt håber jeg på at kunne importere fra Tyskland i den nærmeste fremtid. Og det bliver nok via MASCA. Men nu må vi se smiley


  • #21   23. sep 2020 Anine tak for svar, har selv kigget på tyske kenneler og har set en del spændende hunde, især mange "rigtige" hyrdelinier/hunde.
    Men det er jo svært at vurdere sind på billeder, selvom der er en beskrivelse.
    Bliver spændende hvis du får en hjem dernede fra, bliver det så en brugsvariant?


  • #22   23. sep 2020 Maya, det håber jeg helt bestemt på, ja!
    Planen er at hvalpen skal bruges til hyrdearbejde på sigt, så jeg kommer til at gå efter et kuld, hvor forældrene som minimum er instinkttestede, men om muligt - og bestemt foretrukket - selv bruges til arbejde.
    Så jeg kigger en del rundt smiley


Kommentér på:
Minuature american/australian sheperd?

Annonce