{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
593 visninger | Oprettet:

Gå i snor uden at stoppe op {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg søgt og søgt herinde, men jeg kan ikke finde en tråd der handler om lige præcis det her.

Lulu har virkelig dygtig til ikke at hive i snoren - den del har vi fået på plads. Men hver gang vi går forbi andre hunde eller mennesker hun synes er spændende, så stopper hun op og vil ikke gå videre før hun er færdig med at kigge efter dem. Indtil nu har jeg brugt at holde en godbid foran snuden på hende, og på den måde lokke hende til at holde fokus på mig/at gå videre. Og når vi så er gået et par meter får hun godbidden og får masser af ros. Det virker for det meste, men nogen gange er hun så optaget at jeg slet ikke kan distrahere hende. Ikke engang med den lækreste godbid.
Skal jeg bare fortsætte med at lokke med godbidder og vente på at det bliver bedre, eller er der en anden metode jeg skal bruge?


Kommentarer på:  Gå i snor uden at stoppe op
  • #1   14. jan Jeg ville aldrig nogensinde lokke, fast tag i snoren, bestem kommando, vi går videre, når du lokker giver du hunden en valgmulighed, den kan se færdig før den tager sin godbid;) i min verden er godbidder til belønning, ikke til at lokke med.

  • #2   14. jan Bodil det har jeg også prøvet, men det føles ikke rart at hive hvalpen hen af fortorvet. Hvis jeg hiver, så stritter hun virkelig imod af alle kræfter - og hun er allerede ret stærk.

  • #3   14. jan Du skal bestemt ikke hive din hvalp frem med at fast tag. Det er forrykt forkert.. Det er lidt usikre hvalpe der stopper meget op for at kigge. De brug for det! Deres hjerne kan slet ikke arbejde med at du hiver den forbi. Det bliver den mere utryg af.
    Tid og ro. Det går over, når hvalpen modnes mere.


  • #4   14. jan Her ville den få lov at kigge og så ville jeg belønne når den følger med. Så kan man (når den ikke er distraheret) indøve et "følg med kammerat" signal, der så kan bruges når det er godt indlært.
    Hvad er problemet med at vapsen lige har brug for at kigge?
    Og hvorfor må hunde i øvrigt ikke have valg? Altså jeg prøver ihærdigt at lave setups hvor hunden vælger det jeg ønsker, men jeg er stor tilhænger af at give valg i så mange situationer, som det nu er praktisk (og trænet)


  • #5   14. jan Hvalpe skal da have lov at se verden an i ro og fred. Så længe hvalpen bare kigger, kan jeg virkelig ikke forstå problemet.

    Jeg ville nok allerede nu, begynde at rose hvalpen, når den kigger på den anden hund. Det har sådan lidt dobbelteffekt - hvalpen roses for bare at kigge, og hvalpen kigger efterfølgende på dig, for at få sin belønning. Over tid vil hvalpen lære, at det er ok at kigge på andre, men så snart den i stedet kigger på dig, får den belønning. Med andre ord lærer den at vælge dig, frem for den anden hund, for du giver belønning.


  • #6   14. jan Nu melder dit indlæg så intet om at det er en hvalp vi taler om, men egentlig forandre det ikke meget på det, jeg ville stadig aldrig lokke, men en hvalp ville jeg lade se lidt på det den finder interessant, hvorefter jeg frisk og glad ville opfordre til at gå videre, dvs juhuuu, kom, kom og klap på benet og så går vi.

  • #7   14. jan Jeg kan godt se, at det vist er meget forældet/dårlig rådgivning jeg fik da jeg sidst gik til hvalpetræning for 10-11 år siden smiley der fik vi nemlig at vide, at hvis vi lader hvalpen stoppe op, og vi står og kigger sammen med den, så bekræfter vi den i, at der er noget at være utryg ved. Det var her jeg lærte tricket med en godbid foran snuden, så hvalpen følger med videre. Fordi det, ifølge træneren, lærte hvalpen at der ikke var noget at frygte ved at vi bare fortsætter med at gå.

    Der er absolut intet problem med at hun kigger - hun må kigge lige så tosset hun vil! Især nu hvor jeg kan høre at det ikke bekræfter hende i at der er noget at være utryg ved, ved at vi stopper op og kigger.
    Den eneste ulempe ved det er, at folk ser det som en invitation til at de/deres hunde skal hen og hilse smiley Lulu gider ikke at fremmede mennesker går direkte hen og stikker næven ned i hovedet på hende, så det prøver jeg rigtig meget at undgå. Og når vi står stille, så tolker folk det som om vi gerne vil tale med dem/deres hund.


  • #8   14. jan Bodil - at klappe på låret med mere er da også ret meget at lokke smiley

  • #9   14. jan Zoe - Det kan i reglen klares med et "hun skal ikke hilse" smiley

  • #10   14. jan # 3.... At det er usikre hvalpe der stopper op og kigger er noget vås.
    Gaddafi er bestemt ikke usikker på nogen måde, tværtimod er han ret selvsikker og han er nu stoppet rigtig meget op for at se, og han gør det til dels stadig, for han er så utrolig nysgerrig og intet må gå hans næse forbi.
    Sådan har det også været med de andre hunde jeg har haft før ham.


    Zoe, jeg ville bare lade hvalpen stå og kigge og så rose når vi går videre.

    Man skal ikke sammenligne børn og mennesker, men med menneskebørn er det jo ikke meget anderledes, de står jo også og kigger, og dem tager man da hellere ikke fat i og hiver videre.


  • #11   14. jan Enig med Anni. Cosmo stopper også op for at kigge, når hunde (og endda nogle gange mennesker) går forbi. Og det er udelukkende fordi han er skide nysgerrig og det har han altid været.

    Jeg ville som de andre lade den stå og kigge og så rose/belønne, når I går videre. Kan ikke se hvorfor det er et problem, men det kan være det bare er mig.


  • #12   14. jan Jeg går tur for hundenes skyld, for jeg hader at gå de her lufteture. På de ture kan de gøre som de vil - glo på mennesker, dyr, etc.
    Når vi løber lufter jeg dem først - og tager dem så i mit løbebælte og der skal de ikke stoppe op og kigge på noget, lette ben eller andet.
    Hvis de gør - gjorde de naturligvis i starten - sagde jeg bare videre og .. og her er det jeg skal passe på mit ordvalg ... gav dem et let lille nøk i snoren.
    De lærte hurtigt at når vi løber, så løber vi.

    Men de var jo så voksne - det ville jeg aldrig forlange af en hvalp / unghund. De skal ud at se verden imo.

    Sålænge den bare kigger så ville jeg personligt ikke gøre noget ved det. Lad den kigge sig træt, så kommer den når den er klar. Ville iøvrigt ikke belønne den for at gå videre - men heller ikke korrigere den i at stoppe op.


  • #13   14. jan Anni det er jeg lodret uenig med dig i. Det er ingen selvstændige og selvsikre hvalpe der stopper heleridennfor at kigge og nægter at gå videre. Dét er noget vås! Så er det simpelthen fordi du ikke vil se det.

  • #14   14. jan CF, den der våser er dig.
    Selvfølgelig stopper hvalpe for at se hvad det er for noget. Det er endda logik for høns. Stoppede de ikke for at kigge, så ville de jo ikke "lære" om deres omgivelser og hvad de forskellige ting er.
    Og hvorfor miljøtræne hvalpe hvis det er unormal at de kigger på de forskellige ting?


    Men fortæl mig lige, hvornår du har tid, så skal jeg komme forbi med Gaddafi så de ved selvsyn kan se, at han ikke er en usikker hund, tværtimod.


  • #15   14. jan Selvstændige og selvsikre hunde stopper ikke op for at kigge? smiley smiley smiley Så de kan ikke være nysgerrige?

  • #16   14. jan Okay nu har nysgerrigheden simpelthen lige taget over.

    CF, har du ALDRIG haft nogen hvalp/unghund/hund, som stoppede op for at kigge på ting? smiley

    Det synes jeg lyder virkelig underligt. Måske der er tale om en misforståelse. Jeg har godt nok aldrig mødt en hund, som overhovedet ikke kiggede på noget. Hvordan mener du præcis det skyldes usikkerhed?


  • #17   14. jan Mine hvalpe har røv i bukserne, og de stopper om nogen for at kigge på hunde, dyr, mennesker mv. Så teorien ovenfor kan ikke være mere forkert. Det handler om nysgerrighed, ikke utryghed.

    Lad hvalpen kigge og lok den så med videre. Problem solved.


  • #18   14. jan Mange tak for jeres gode råd! smiley
    Min fornemmelse er at Lulu mest er nysgerrig - sjældent utryg. Hendes hale logrer 99% af gangene når hun står stille. Det eneste hun virker utryg/usikker ved, er scootere og mænd med huer eller kasket.

    Vi havde lige en situation på eftermiddags gåturen, hvor vi gik på en sti i udkanten af skoven. Der er huse på den ene side af stien, og der var der en hund i en af haverne. Haven var hegnet ind med sådan noget trådhegn. Den hund ville Lulu meget gerne hen og hilse på, men det skulle vi selvfølgelig ikke. Men hun gad ikke gå videre, heller ikke selvom jeg virkelig prøvede at overtale hende. Den anden hund begyndte at gø og virkede ret hidsig. Hvad er den bedste måde at få hende med videre på i sådan en situation?

    Jeg har også et spørgsmål til det med socialisering med andre hunde. Det får vi af gode grunde ikke gjort meget i her i corona tid. Der er en dame med to Golden hanhunde som vi møder hver dag når vi går tur, og de får altid lov til at hilse. Og så nåede Lulu at møde et vennepars aussie hanhund inden corona restriktionerne blev strammet. Hun er altid med hjemme ved mine forældre, som har en gammel cavalier tæve. Golden hannerne elsker hun, men hun bliver meget legesyg og provokerende hver gang de hilser på hinanden. Det samme var hun overfor aussie hanhunden. Han var virkelig god til at sætte hende på plads når hun blev for meget - han klaskede lige en forpote ned på hende, så hun lige kunne køle lidt ned. Men mine forældres cavalier kan Lulu slet ikke finde ud af det med. Hun bliver alt for vild og overgearet, og cavalieren siger slet ikke fra, men flygter fra hende og virker decideret bange for hende. Lulu er også allerede en del større end hende, og er bare for voldsom for sådan en gammel dame. Så de er ikke i samme rum, når vi er hos mine forældre.
    Men nu hvor Lulu jo så nærmest ikke ser andre hunde, er jeg lidt bange for at det kommer til at give bagslag senere. Hun skal jo helst lære, at have respekt for andre hunde, og omgås på en ordentlig måde. Hvis nu restriktionerne varer 2 måneder mere, så er Lulu 5 måneder før vi kan begynde til hvalpetræning. Kan hun godt nå at lære at omgås andre hunde på en ordentlig måde, når hun bliver så “gammel” før hun rigtig får mulighed for at lære det?


Kommentér på:
Gå i snor uden at stoppe op

x