{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
949 visninger | Oprettet:

Hund og kat {{forumTopicSubject}}

Halløj alle sammen
Jeg kunne godt bruge noget hjælp. smiley
Jeg har en hvid schæfer på lidt over et år, som er en meget sensitiv pige, hvilket vil sige at hun hurtigt bliver bange/forskrækket.
Hun har boet med en lille Pomeranian, som hjalp hende rigtig meget. Hun støttede sig meget op af ham, som gjorde at hun blev mere modig og havde nemmere ved at finde ro. smiley
Jeg ved godt at en anden hund ville hjælpe min pige rigtig meget, men med min økonomi og bolig situation er det bare ikke muligt for mig at få en hund mere lige nu. (Selvom jeg rigtig gerne vil) smiley
Derfor havde jeg tænkt på om en kat måske kunne hjælpe min pige. Jeg ved godt at en kat ikke er det samme som en hund, men ved at der er nogen hunde og katte der har et rigtig godt bånd. smiley
Mit spørgsmål er så om min pige vil kunne støtte sig op af en kat, som hun ville kunne med en hund? Vil det overhovedet hjælpe hende at få en kat? Og er der stor chance for at det vil stresse hende meget at få en kat ind i familien?
På forhånd tak smiley


Kommentarer på:  Hund og kat
  • #1   13. sep En kat er ikke billigere end en lille hund

  • #2   13. sep * Donk tilsat Juice. Det er jeg ikke helt enig i, men ligemeget hvad så har jeg vurderet at en hund, lille eller stor, ikke er en mulighed lige nu.

  • #3   13. sep Jeg fik kat i marts i år. Hun har kostet omkring 4.000 kr i mad og grej siden den dag. I rene indkøb var der kattebakke, kradsetræ, transportkasse og legetøj. Og så har jeg købt en kattelem til chip, som var lidt dyr, og som skulle monteres af en håndværker (håndværkeren er ikke regnet med i de 4.000 kr.). Nå ja, katten var gratis, men jeg betalte 1.500 kr for at få hende neutraliseret, vaccineret, chippet og tatoveret. Det er heller ikke regnet med i de 4.000 kr.

    Så har vi været omkring dyrlægen for at få loppe/flåt-piller og ormekur. Det kostede vel små 1.000 kr. Og så har jeg hende forsikret, som koster omkring 150 kr. om måneden.

    Hun har spist ca. 7-8 kg foder siden marts, og får vådfoder hver anden dag. Med tilskud af vitaminer og malt. Og hun er altså en lille fis på 3,5 kg.

    Jeg synes sgu ikke at hun er “billig” i drift smiley Det hjælper selvfølgelig ikke at kræet kun vil spise det dyre foder, både vådt og tørt smiley

    Nå, men mine hunde har aldrig boet med kat, og det gik over al forventning at introducere dem. De accepterer hende 100% i huset og på egen matrikel. Når vi møder hende på marken bag huset, tror de stadig at hun er sådan en man må jage (katten er heldigvis kølig, fordi hun er vokset op med hunde).

    Men altså, mine hunde ville som sådan ikke savne katten, hvis hun forsvandt. Hun er slet ikke en ven og makker, sådan som hundene er for hinanden. Og med deres meget forskellige sprog og kropssprog, tænker jeg ikke, at din hund ville have den store gavn af en kat.

    At du gerne vil have en kat, er en anden sag. Og så skal du selvfølgelig have en. Men den er ikke billig i drift smiley


  • #4   13. sep Min hund og kat støtter sig meget op af hinanden, og det hjalp klart på alene hjemme-træningen at katten var der hele tiden. Hos dyrlægen er de også begge betydeligt roligere når de er sammen til undersøgelse. Men - de er vokset op sammen, er lige gamle og kender hinanden ind og ud. Jeg tvivler på at en ny kat/killing ville have samme effekt på hunden, og omvendt.

    Katten har for resten været betydeligt dyrere end hunden i dyrlægeregninger. Han var gratis, men der er simpelthen ikke dét den kat ikke har fejlet. F.eks. fik han fjernet næsten alle tænder som 2-årig til den nette sum af 20.000 kr. Derudover har han i snit kostet ca. 2-5000 årligt hos dyrlægen, og på universitetshospitalet har vi været så mange gange, at vi kender stort set alle dyrlægerne derinde - vi skal et smut forbi igen til røntgen når de har tid i denne eller næste uge. Hundens årlige dyrlægeregninger er nok omkring 1000 kr.
    Tror også de spiser for stort set samme beløb... Min får næsten kun vådfoder for at holde ham sund, og det er ikke helt billigt hvis man vil have af ordentlig kvalitet.


  • #5   13. sep Jeg følte ikke at Jessie støttede sig op af Mimi på nogen måde. Tit blev hun tværtimod stresset af hende, når det er sagt så holdt de meget af hinanden, men mest i form af leg og “følge stille efter hinanden”. Da Mimi (vores kat) døde pga kræft troede jeg at Jessie ville reagere, men jeg mærkede ikke nogen reaktion, så jeg tror ikke Mimi har været nogen særlig støtte for Jessie. Mimi holdt vist mere af Jessie end omvendt. Hun havde FIRL det lille pus og derfor dyre tandlæge regninger.

  • #6   14. sep Jeg syntes katte er billigere end hunde over tid, men lige i anskaffelse kan de være dyre, da der jo skal købes kradsetræ, kattebakke osv. smiley

    Hvis den ikke er neutraliseret, så er det bedst at få det gjort, husk at få den øremærket (sørg for det ikke er med tang, men med tatovering) og/eller chippet katten.

    Sørg for at finde en kat der er vandt til hund, da katte ikke bare vænner sig til hund, hvis de ikke er vandt til det smiley

    Plus hvis den skal være støtte-kat er det jo vigtigt den kan "snakke" hundsk, så den ved hvad den der underlige store "kat" siger til den smiley

    Min kat er ikke vandt til hunde, men i og med jeg lufter ham ca. hver dag, så møder han den jo.

    Ved de kendte hunde er der stor forskel på hvordan han møder dem.

    Chihuahuaerne er han enten samme størrelse eller større end, og dem syntes han er helt fine indtil de åbner munden og han kommer i tanke om de ikke er katte, så kan man se på hans kropssprog at han syntes de er vildt mærkelige (og højrystede) smiley

    Der er også en schæfer blanding, den er han ikke sååååå vild med (men desværre for ham, så ELSKER den ham :D), han hader når den kommer løbende hen til ham, så hvæser han og rejser ryg, heldigvis har hunden stor respekt for katte, og ved i den grad at de har nåle i poterne.

    Holder hunden mund så kan min kat godt sidde og kigge (meget fornærmet) på den, men begynder den med playbow og/eller jeg-vil-lege-schæfer-piv, så gider han den ikke, så laver han stor hale og signalerer tydeligt at den der er godt nok den mærkeligste kat ever.

    De er dog langsomt ved at vænne sig til hinanden og hunden er blevet dygtig til at ligge sig og holde mund, for så må den gerne snuse til katten.

    Men venner er de bestemt ikke.

    Min kat har ikke været vandt til hunde, hverken som killing eller hos tidligere ejer (eller hos mig), men viser interesse for dem smiley

    Min kat er dog ret udadvendt og vil gerne snakke med fremmede mennesker og katte (sidst nævnte er han dog ikke sååå god til, men det går også fremad, han snakker mere menneske-katsk end alm katsk, hvis du forstår) smiley


  • #7   14. sep Vi har altid haft kat og hund sammen. Den eneste glæde vi ser er, at hundene morede sig at jagte kattene. De stod så bare stille, og så er den jagt forbi. Den Siameser vi har nu, gider slet ikke hundene. Hun er til trods vokset op med hunde. Hun residerer på hele 1. salen. Dér kommer hundene ikke. De får aldrig glæde af hinanden, og vi vil have endnu en kat, så hun ikke bliver for ensom.
    Vores billigste (i drift) katte, har været racekattene. De er indendørskatte og selvfølgelig mindre udsat. De har kun været til dyrlæge ifm vaccination. Udendørskattene er en anden historie. Aner ikke hvad de koster i drift. Det har jeg aldrig tænkt på. Maidu får Applaws tør og vådfoder. Hun har sygeforsikring.


  • #8   14. sep Mine katte har afgjort været MEGET billigere i drift. De har fx været udekatte, så kradsehalløj behøvede de ikke. Kattesenge, klatretræer ol. har de heller ikke brugt, og forsikret er de ikke blevet.
    Især min sidste kat bondede meget med hundene, men hun kunne ikke erstatte selskabet af den anden/de andre hunde. Hundene reagerede fx, hvis en skulle på alenetur. De reagerede ikke, når katten ikke lige var hjemme.
    Men glade for hinanden var de bestemt - her Fie og Sulejma smiley


    profilbillede
  • #9   14. sep Vores katte og hunde har altid været meget sammen, jeg havde faktisk en kat som en dyreadfærdsterapeut (en god bekendt) syntes at det var sjovt at han agerede ligesom en hund smiley måtte desværre sige farvel til ham for nylig 14 år gammel, vi har dog hans mor endnu + nogle udekatte som hundene bare vil jagte.

    profilbillede
  • #10   14. sep En kat er ikke billigere end en lille hund.
    De spiser lige meget, vaccinationer mm koster det samme.
    Katten er billigere i anskaffelse, da man kan få dem gratis, til gengæld koster udstyret en kat skal bruge, såsom kradsetræ mm en del.
    Og så er der lige neutralisationen, for en fertil hunkat der kommer i den ene løbetid efter den anden er ikke til at holde ud, og en fertil hankat der går og strinter over det hele ligeså.
    Du skal også være klar over, at du ifølge lovgivningen SKAL holde katten på egen grund. Så ikke noget med bare at åbne døren eller vinduet og lade den "lege" ud på vejene.

    Men jo, hvis du bare har tænkt dig at få en gratis kat og så kun bruge penge på foder og ikke andet så er den billigere, men en lille hund der ikke bliver passet og som kun får sit foder koster så igen det samme.

    Og når nu din hund har sådan et skrøbeligt temperament, kan du risikere at den vil være hundeangst for katten og hvad så ?

    I mine øjne skal man hellere ikke hverken anskaffe sig en hund eller kat fordi man mener at det ville være godt for ens hund. Man anskaffer sig kun et dyr, fordi man virkelig ønsker sig det.


  • #11   14. sep Neutralisering og eventuelle dyrlægeregninger koster naturligvis det samme som en lille hund. De udgifter havde jeg glemt - og havde i øvrigt næsten ingen på dyrlæger, da mine katte har været udsøgt sunde og raske. Alle er selvfølgelig blevet neutraliseret (og øremærket) - hunner såvel som hanner.

    Jeg synes altså, jeg har passet mine katte ret godt, Anni smiley men ja, de har været udekatte og haft et frit liv med klatren i træer og spændende (forbudte) ture, indtil de blev gamle og hovedsageligt holdt til hjemme på matriklen.
    I dag har jeg ikke kat, fordi jeg ikke vil/tør have en fritløbende, og jeg slet ikke vil have en indekat.


  • #12   14. sep Vores hund er rigtigt glad for kattene. Lidt for glad til tider. Og de fleste af kattene er glade for ham. De sidste betragter ham som et nødvendigt onde.

    Især vores Orientaler og hunden holder meget af hinanden. Det hjælper ham helt sikkert, når han en sjælden gang er alene hjemme, for alene er man aldrig her.

    Vi har så for nylig adopteret en lille hund, og jo de er da glade for hinanden og sover sammen, men det er også det.


  • #13   14. sep Isabelle, jeg siger ikke, at du ikke har passet dine katte.
    Jeg er mere end overbevist om, at hvis dine katte havde fejlet noget, så var de kommet til dyrlægen straks.

    Men man kan da ikke sige, at en kat er billiger end en lille hund.
    Man kan være uheldig at katten bliver syg, skal have tandrensning mm, man kan være heldig at den aldrig bliver syg og kan nøjes med vaccinationer.
    Men der er da ikke forskel på en hund, der kan man også være heldig at kræet aldrig kommer til at fejle noget.

    Og i øvrig, så synes jeg ikke at det er fair over for en kat, at fordi man ikke har råd til en hund, så anskaffer man sig bare en kat i stedet for.....
    Man anskaffer sig kun en kat, fordi man virkelig ønsker sig den og ikke af andre grunde.


  • #14   14. sep "Og i øvrig, så synes jeg ikke at det er fair over for en kat, at fordi man ikke har råd til en hund, så anskaffer man sig bare en kat i stedet for..... "

    Helt enig - også i, at en kat kan blive syg, og en hund kan lade være med det. Min Lina fejlede fx aldrig det mindste.

    Før jeg fik hund(e) (i 2005), havde jeg katte, fordi jeg fandt hunde irriterende og besværlige og katte nemme, charmerende, smukke og dejlige. Det synes jeg stadig, at katte er smiley


  • #15   14. sep Hej alle
    Tusind tak for alle jeres svar, det har hjulpet mig meget i min beslutning. smiley
    Jeg vil lige sige at jeg aldrig har sagt at en kat er billigere end en lille hund, og har aldrig sagt at jeg kun vil få en kat pga min pige. Jeg har gerne ville have en kat i over et år nu, men har ikke fået en kat, fordi jeg synes at det skal være en fælles beslutning imellem mig og min pige. Derfor spurgte jeg herinde om en kat overhovedet vil gøre noget godt for min pige, eller om det bare vil stresse hende. (Hvilket jeg meget gerne vil undgå)
    Udover det så er jeg ikke interesseret i en lille hund. Jeg har intet imod små hunde, men vil bare ikke selv have en, og den race jeg gerne vil have, har brug for nogle specielle ting som jeg ikke har lige nu. smiley
    Jeg er meget taknemlig for jeres hjælp, og har besluttet at en kat ikke passer ind i vores familie lige nu. smiley


  • #16   14. sep Jeg er ved at sammenfører Clinton med en lille kat - Kitty smiley
    Clinton får nok aldrig det samme forhold til Kitty, som han havde til Perle - og vil få til den nye Dobermann jeg - fingers crossed - henter sidst i november. Han synes Kitty er interessant og han er venlig nok overfor hende. Men de kommer formegentlig aldrig til sådan helt at forstå hinanden. De vil komme til at færdes i samme hjem uden at han jagter hende og måske dele en plads i sofaen og den slags. Men givetvis ikke mere end det.
    Mht prisen for katten så forekommer den mig altså noget billigere end en hund. En ting er købsprisen - Kitty kostede et par dåser kattemad. Men udstyret var da heller ikke dyrt og den sæk foder på 4 kg killingefoder vi købte komme til at holde længe selvom hun faktisk spiser ret godt smiley


  • #17   14. sep Jeg bruger en hel del mere på at have hund end kat. Men det kommer selvfølgelig an på hvordan man har hund/kat. Men sådan som forsikring og træning/kurser, snore/seler/halsbånd, sundhedsundersøgelser (røntgen) har jeg ikke haft til mine katte.
    Om de får glæde af hinanden er nok også usikkert. Min ene hund accepterede kattene, men var ikke det mindste interesseret i at have et forhold til dem. Den anden legede rigtig meget med den ene kat vi havde - de sov også sammen.


  • #18   14. sep Jeg må indrømme, at efterhånden er en hund billigere end en kat for mit vedkommende.

    Mellem 15.000 og 30.000 for en import plus transport får mig til at overveje, om jeg orker at blive ved.


  • #19   14. sep Du må have rigeligt med penge, Susanne. Så dyr en hobby ville jeg godt nok ikke have råd til. Men dine katte SER nu også kære ud smiley

  • #20   14. sep Isabelle, hvorfor tror du, at jeg primært holder mig til danske katte eller ukendte tyske opdrættere? Priserne er steget helt op over skyerne det sidste års tid. smiley

  • #21   15. sep Hold da op Susanne, du har 15 - 30.000 kr til en kat, men ikke 5.000 kr til en rottespærre....
    Jeg undres.


  • #22   15. sep Det er billigere at lade rotterne dø en smertefuld og langsom død - og det er helt fair at lade dyr lide, hvis de er skadedyr.

    Nogle mener, at katte er skadedyr i den danske natur. Jeg håber IKKE, de har samme (mangel på) moral som Susanne.
    Beklager Susanne, men jeg er dybt forarget over, at du iskoldt kan sige, at du er ligeglad med lidelse hos et levende væsen som rotten. Dette ville jeg have skrevet i din rottetråd, men du har blokeret mig fra at skrive der af en eller anden årsag.


  • #23   15. sep #22..Isabelle ... Jeg er også blevet blokeret af ----> ( Susanne ).... , så velkommen i klubben.

  • #24   15. sep Tak smiley

  • #25   15. sep #21 Hvorfor tror du, at jeg overvejer at stoppe med opdræt? Jeg har aldrig selv givet så mange penge for en kat og kommer heller ikke til det.

    Læse gider man jo ikke, men dømme er helt ok herinde.


  • #26   15. sep Du skriver, Susanne, at en hund er billigere end en kat. Herefter kommer du med nogle kattepriser.
    Hvordan FAEN skal vi kunne regne ud, at dette er priser, du ikke har betalt? Hvorfor nævner du dem, hvis de intet har med dig at gøre?

    JA. Jeg dømmer dig - for isnende kulde overfor at udsætte dyr for lidelse. Det gør jeg, fordi du selv har fortalt, at du udøver den slags uden mindste problem, når det gælder rotter.


  • #27   15. sep Susanne nu skriver du jo: for mit vedkommende.
    så må vi jo gå ud fra at det er for dig personligt.

    Når det er sagt ligger mange små hunderacer jo oppe over 15.000, nogle nærmere de 25.000, og det er for hvalpe der ikke nødvendigvis skal bruges i avl. Forskellen er, at man ved katte kan få dem smidt i hovedet, hvis du ikke går op i at få en racekat, hvor ved hundene er blandingerne eller de tavleløse jo nærmest dyrere end dem med tavle smiley
    Skulle jeg til udlandet efter gode linjer, ville jeg da nok også kunne komme af med 30.000+ kr for en hvalp. Det skal jeg så heldigvis pt. ikke.

    Jeg regnede engang på hvad det ville koste mig at have en kat, fordi jeg overvejede at få en kat. I det daglige er mine hunde billigere at have end katte, så det afhænger helt sikkert af både hvilken hund og hvilken kat, hvad der er billigst at have, og hvordan du holder dyrene. Hvis katten er ude, skal den f.eks. ikke have kattebakke og dermed kattegrus, hvilket jo også koster penge. Men der er jo også 10 millioner ting at bruge penge på til hund, f.eks. træning, som man jo så ikke har ved en kat. Så i sidste ende er der nok ikke den store forskel på om man har en lille hund eller en lille kat.

    Om din hund TS vil have glæde af en kat, er ikke til at svare på. Jeg har en hund med seperations angst, som er skide ligeglad med at der sidder 2 hunde sammen med ham der ikke har det og bare ligger sig til at sove. Jeg tror det afhænger rigtig meget af både hunden og kattens personligheder om de vil få glæde af hinanden, men jeg tror ikke katten kan give støtte på samme måde, som en anden hund kan. Men derfor kan de jo godt hygge sig og have det helt fint sammen. Så hvis jeg var dig, ville jeg kigge på min hund og overveje om den kunne bo med en kat. Dernæst ville jeg overveje om det var for mig eller hunden at jeg ville have en kat. Hvis det er for dig, og at det derfor kun er en bonus hvis de får det godt sammen, jamen så har du jo svaret. Hvis det er for hundens skyld, ville jeg personligt lade være.


  • #28   15. sep Ja jeg har spurgt om priser på avlskatte. Nej jeg har ingen købt. Hold da op og få jer et liv. Jeg ER smuttet

  • Ida
    Ida Tilmeldt:
    aug 2020

    Følger: 2 Følgere: 1 Svar: 22
    #29   15. sep Hvis i køber en kat, ville jeg helt klart anbefale at få den fra dyreværnet. Vi fik vores 2 killinger derfra og man kan tydeligt mærke at der er lagt meget arbejde i at gøre dem tamme. Aldrig har vi haft så sociale og kærlige katte. De er også neutraliseret, chippet, vaccineret og alt det andet.

  • #30   16. sep "Ja jeg har spurgt om priser på avlskatte. Nej jeg har ingen købt."

    - Og det er relevant for TS' spørgsmål fordi?

    Nåh nej. Du er jo smuttet, Susanne. Hej hej smiley


  • #31   16. sep Jeg ville også klart anbefale at få en kat via et internat. Så er man sikker på at den er neutraliseret, mærket, vaccineret og dyrlægetjekket. Og man kan vælge en killing, som er opvokset i et hjem med hunde.

    Jeg endte med at få min kat af en veninde, og sagde kun ja, fordi jeg dels kendte katten, dels fordi den havde boet med (samme race irriterende) hund. Katten er iskold over for hundene, og det er den eneste grund til, at det er gået så glat med at få hundene til at acceptere katten.

    Katten er 2½ år nu, og er mindst lige så irriterende som lillehunden smiley Lillehunden har fået besked på, at man altså ikke må snappe af katten, så det sker relativt ofte, at lillehunden ligger med blottede tænder og krøllede læber, alt imens katten gnider sig op ad lillehundens tandsæt smiley Her i huset tror jeg måske i virkeligheden, at hundene synes katten er en slags straf smiley


  • jan F
    jan F Tilmeldt:
    feb 2021

    Svar: 8
    #32   23. sep jeg har haft ret mange katte men aldrig købt dem, så katte behøver ikke koste penge, ud over foder og øvrigt, jeg har ikke oplevet problemer med hund/kat tværtimod, og jeg har en ide om at en hunhund vil få moderlige følelser for en killing, nærmest som om det var en hundehvalp, lige nu har jeg et hunkat og en labrador tæve, og de er bedste venner på trods af at katten var voksen da jeg fik hunden som hvalp, tidligere havde jeg en samojede hanhund som var 2,5 år da jeg fik ham, og den samme hunkat som nu, de var også bedste venner, efter at katten fandt ud af at hunden var 100% venligtsindet, men han var også en sand perle som elskede alle levende væsner, og troede de alle var hans "bedste venner", men jeg kender ikke nok til din hund til at vide om hun vil acceptere en kat som en del af flokken, jeg er dog overbevist om at med den rette tilgang kan det gå godt.

Kommentér på:
Hund og kat

x