{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.167 visninger | Oprettet:

Fordele og ulemper ved at være flyttet på landet {{forumTopicSubject}}

Nu er det godt tre måneder siden, jeg rykkede teltpælene op, og flyttede fra villakvarter på Amager til landejendom mellem Haslev og Rønnede - så nu må det være på tide med en tråd om fordele/ulemper set med hundeejerens briller smiley

- Der er de mest absurd skønne, smukke gåtur-muligheder uanset hvilken retning, jeg kører i. Kæmpestore skove, moser, søer osv. hvor man i den grad kan bevæge sig rundt i fred og ro.
- Hundene har fået deres eget "lille" fritløbsområde. Godt 1,5 hektar der er hegnet ind til dem, hvor der er masser af mus, man kan grave efter, og masser af muligheder for at løbe stærkt. Der er også et stort græsstykke derude, hvor græsset holdes kort, så jeg har en lille agility-bane stående, så Nimbus og jeg kan træne, mens de andre hygger sig.
- Udsigten for både mig og hundene er også ubetalelig. Når hundene ligger ude på terrassen eller ude i udestuen kan de se langt udover markerne, men har samtidig fuldstændig fred og ro.
- De lokale jægere har opdaget, at jeg har hunde, som til dels bliver råfodret, så hundenes kummefryser er fyldt til randen - primært med dådyr, som vi har fået forærende.

Men der er også lidt ulemper:
- Den virkelig idylliske lange blinde grusvej, jeg bor på, med langt til naboerne, er oplagt til en ekstra lille gåtur med hundene, specielt når det er mørkt, så man ikke kan køre i skoven. MEN - det kan man bare ikke, for de nærmeste naboer har fritløbende hunde, som jeg ikke lige har lyst til at møde i mørket. Så vi må blive inde bagved vores eget hegn, når vi ikke tager bilen, og kører ud.
- Men skal ikke have skudrædde hunde, for der er jagt omkring ørerne på én, uanset hvor man går tur henne.
- Der er LANGT til de træningssteder, hvor vi normalt træner...

Men alt i alt, så er både hundene og jeg utroligt glade for det nye liv, og vi nyder de dage, hvor vi kan blive i lokalområdet smiley

Hvad er fordelene og ulemperne, hvor DU bor? Og har du nogensinde lavet et totalt miljøskifte?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Fordele og ulemper ved at være flyttet på landet
  • #1   22. nov 2021 I får lige en lille collage med lidt flere fotos smiley

    profilbillede
  • #2   22. nov 2021 Jeg flyttede, for et års tid siden, fra Århus vest til udkanten af en lille landsby i vest jylland.
    Bor nu på en landejendom, vi har også privat Hundelufter mark og dejlig have omkranset af træ kræt. Efterhånden bor der foruden de to benet, 3 hunde, 2 katte, 3 heste og 23 høns.
    Tidligere, i Århus, trænende jeg rigtig meget med min hund og gik mange lange ture, vi havde derudover problemer med en usikker hund der reagerede meget voldsomt på lyd og har ofte måtte bærer hende hjem fra tur, da hun var så påvirket at det var umuligt at gå hjem.

    Vi er stoppet med holdtræning, turene ud af huset er minimeret, til gengæld er vi meget ude på egen grund, sammen med de andre dyr på grunden, min hund er meget mere afslappet, reagere ikke på lyde på samme måde har ikke alene problemer, som hun faktisk led en del af i Århus.

    Jeg elsker at bo på landet, folk fra landsbyen er super søde, kommer med brød til hestene, æggebakker og snacks til hønsene og virker bare rigtig interesseret i os på en fin måde.
    Vi har kæmpeskov /klosterheden og limfjorden i nærheden, det er det bedste jeg har gjort.


  • #3   22. nov 2021 Sikke en hyggelig tråd, og hvor ser det bare SKØNT ud på jeres sted smiley Det kan jeg godt forstå I er glade for. Er det din private grusvej, eller er det bare sådan no-go at bede naboerne holde deres fritløbende hunde for sig selv? Det må være lidt belastende, alligevel,

    Jeg bor i en forstad til Århus med ca. 6 km ind til byen, i et kvarter med en del etagebyggeri, rækkehuse mm. Det er sådan set dejligt nok, men det giver jo både nogle fordele og ulemper.

    Fordele:
    - jeg kan rimelig hurtigt komme rundt med Umi på cykel, om det er fordi vi skal besøge venner, tage toget, miljøtræning i byen e.l.
    - Jeg er i cykelafstand til dyrlægen
    - Vi bor lige over for en fin lille skov
    - Jeg kan også meget nemt komme rundt med Umi i offentlig transport, nu når jeg hverken har kørekort eller bil
    - Vores træningsplads ligger 3,5 km herfra, så det tager ikke mere end en 20 minutters cykeltur at komme til træning
    - Vi bor 200 m fra Umis rigtig gode JRT legekammerat (min venindes hund)

    Ulemper:
    - Den skov, vi bor lige overfor.. ligger jo i Århus og er overrendt af hundeluftere, løbere osv. Derudover er den lille og du går aldrig sådan rigtig i fred eller rigtig i uforstyrret natur. Det er ikke en "rigtig skov"
    - Der er hele tiden hunde. Der er hele tiden børn. Der er hele tiden cykler. Generelt kan man ikke gå en tur i fred
    - Vi går rigtig mange af vores ture på asfalt og cykelstier, for det er bare sådan, netværket ser ud i lokalområdet
    - Vi bor på 1. sal og har ingen have, ingen muligheder for at træne agility derhjemme, med mindre jeg lige slæber lidt småting med ned på fodboldbanen
    - Der er meget ringe muligheder for at gå løs med hunden
    - Det er en udfordring for os at komme hen til uforstyrret natur og fred og ro

    Åh, hvor ville jeg gerne lave et miljøskifte. Det behøves ikke være helt ude på landet. Bare et lille uforstyrret sted hvor jeg har plads til en kæmpe baghave med min egen agilitybane smiley Men det dur ikke - jeg får aldrig kørekort pga. mit syn, så jeg er dybt afhængig af at være i cykelafstand til alt og derudover tæt på god og jævn offentlig transport.


  • #4   22. nov 2021 Åh Fünke - lige netop det der med, virkelig at kunne gå i naturen i fred og ro, er også det jeg værdsætter allermest. På Amager var/er der også bare andre hundeluftere, ryttere, joggere, vandrere, cyklister osv. OVERALT!!! Aldrig aldrig aldrig kunne man gå bare et kvarter, uden at skulle trække væk, holde til siden, korte snore ind, osv. Så jeg føler med dig!

    Det er en privat vej, men de to ejendomme "før" min - de har boet der i mange mange mange år, og de har altid haft deres hunde løbende løs. Og når man går ned forbi, så har de reelt jord på begge sider af vejen, så man kan ikke engang påtale, at de ikke holder hundene på egen matrikel, for det gør de reelt, ihvertfald langt det meste af tiden.
    De har også været vant til, at løbe ned, hvor jeg bor nu, for at lege med de hunde, der boede der tidligere, så det er en smule op af bakke. De har dog efterhånden lært, at de ikke får noget ud af at løbe derned, fordi der jo nu er spærret af med hegn, og selv hvis jeg er ude på mit fritløbsområde med mine, så gider de altså ikke socialisere med de "fremmede", hvis de komme løbende hen til hegnet.
    Der gik lidt tid, men nu har de lært helt at ignorere dem, og det er trods alt altid noget.


  • #5   22. nov 2021 Ja, det er lige præcis sådan jeg også føler - man bliver hele tiden "afbrudt". Jeg har et enkelt stykke grussti her i området, hvor jeg måske kan gå i 10-15 minutter med hunden løs, hvis der er stille; men ellers er der ikke andre egnede steder.

    I går havde jeg aftalt en tur med mine forældre, vi kørte ud i Ulvedal plantage og nød en stort set uforstyrret tur med medbragt frokost. Jeg er så glad for sådan nogle dage - det lader lige sjælens batterier op igen smiley

    Åh ja, så kan jeg godt se den er lidt tricky med naboens hunde. Især når både hunde og ejere har fået vaner der er svære at bryde..
    Men det lyder som et skønt sted, I er rykket til!


  • #6   22. nov 2021 Ja sådan én dag som i går, nød jeg det også max. Vi var 1,5 time i skoven om formiddagen, og så kørte jeg ellers til fødselsdag.
    Da jeg kom hjem igen kl. 18, fik de hver deres lyshalsbånd på, og så kunne de ellers komme ud og løbe fri en halv times tid. DET er sgu luksus! smiley


  • #7   22. nov 2021 Det ser godt nok dejligt ud smiley men forstår godt det må være træls med de løse hunde. Det burde være til at snakke med ejer om?

    Jeg bor i centrum, på grænsen til udkanten af Randers i en lille lejlighed. Dog har jeg en altan der vender ud mod nogle haver og mod byen, så det er dejligt.

    Fordele: her er nemt til alt, det tager mig 10 min at cykle på arbejde, bor tæt på familie og jeg kan gå ned til byen på 10 min.
    Vi bor tæt på gode parker, skove og andre steder så hunden bliver luftet. Jeg har ikke bil så det gør tingene nemme.

    Ulempe: her er liv, indimellem for meget. Jeg savner at kun kunne høre fuglene synge og lukke hunden ud i en have.
    Min kæreste og jeg vil gerne flytte sammen til næste år. Vi kunne godt finde på at finde noget lidt længere ude. Drømmer om en kat og nogle høns


  • #11   22. nov 2021 Vi er akkurat for 1 måned siden flyttet fra det yderste af østmøn til albertslund. Hold op en omvæltning. Er født og opvokset i Faxe. Så er kæmpe land pige. Men da jeg gik fra min ex på østmøn, skulle jeg bare have noget akut. Så vi landede i en 1 værelses studiebolig i albertslund smiley

    Fordele: Der er sindsyg gode muligheder for at få trænet alt slags miljø.
    Vest skoven er min nabo.

    Ulemper: Respektløse mennesker alle vegne med LØSE hunde. Nøj hvor er min tålmodighed allerede opbrugt bare på en måned.


  • #13   22. nov 2021 Hippie: Men det er da alligevel utroligt at vi i år 2021 skal minde folk om at kalde deres hunde til sig. Men der er åbenbart en anden mentalitet herinde omkring at lade sin hund løbe frit. Har aldrig oplevet det andre steder, og har efterhånden boet mange steder.

  • #14   22. nov 2021 Det glemte jeg faktisk at nævne under fordelene, ved at være flyttet ned, hvor jeg bor nu.
    Når jeg går i skoven møder jeg generelt ALDRIG løse hund. Det er kun sket én enkelt gang på de her godt tre måneder.
    Men der er også nærmest dødsstraf for at gå med løse hunde i de skove, der tilhører godserne (pga. vildtet og jagterne) - og godsets personale møder man faktisk regelmæssigt, og det virker åbenbart ret godt forebyggende smiley



  • #15   22. nov 2021 Min mand og jeg er også flyttet på landet med whipperne, efter 30 år midt i en mindre provinsby og vi elsker det.

    Vi har 2,3 hektar som vi har fået indhegnet med hegn på 1,70, så whipperne kan færdes helt frit på egen matrikel og de nyder det mindst lige så meget som os to-benede.

    Vi nyder at kunne lade dem strække ud, uden frygt for fremmede løse hunde og at vi ikke har naboer tæt på med galpende hunde, som vi havde tidligere

    Vi går ikke lange ture hver dag længere, men whipperne savner det ikke, de nyder at tulle rundt på matriklen enten alene eller sammen med os. Der er masser af lækre steder at gå tur, hvis vi kører 5-10 minutter i bil, så det gør vi et par gange om ugen.

    Det eneste vi fortryder er at vi ikke tog springet for mange år siden, der er så få ulemper i forhold til glæderne


    profilbillede
  • #16   22. nov 2021 hvor lyder det lækkert og dejligt...

    har længe sagt at var jeg ung/yngre, og med de job muligheder IT giver, så ville jeg flytte på landet i dag ...

    vi er af og til i lejede sommerhus, ofte på vestkysten, elsker det der med at når solen går ned så er det mørkt, og ofte en stjernehimmel ... i storbyen er der sjældent rigtig mørkt, heller aldrig rigtig ro synes jeg ...

    savner fred og ro


  • #17   22. nov 2021 Åh ja Hanne, det er så skønt.
    Vi har sommerhus ved Vesterhavet og jeg ELSKER at være deroppe. Naturen, havet, roen, stilheden (med blæsten i ørerne) og så de klare stjerneaftener smiley


  • #18   22. nov 2021 Det er jo meget tæt på mig smiley
    Jeg bor i Faxe Ladeplads og elsker at bo lige ved vand og skov og at fede gårture og lækker natur er lige uden for døren.
    Eneste minus for mig er at der ikke sker så meget, sådan rent kulturelt og butiksmæssigt, men det er et meget lille minus og bliver 100% skubbet til side af muligheden for at sejle og bade hver dag hele sommeren


  • #19   22. nov 2021 Jeg er så heldig at jeg bor på landet i byen smiley
    Vi har en gård på 8 Tønder land i det sydlige Århus.
    Det er fantastisk med god udsigt, store græsmarker og 1 km natursti på egen grund.
    Her er masser af vildt, så vi har ikke hegn. Hundene løber ingen steder og jager ikke vildtet.
    Vi kan gå tur på oplyste stier og fortorve og i byparken eller ned i skoven. Bybussen holder 400 m væk. Vi bor i byen med let adgang til indkøb, skole, idræt osv.
    Vi har 10 minutters kørsel til stranden.
    Eneste ulempe er nytårsaften og dagene der omkring, hvor man tydelig mærker vi bor i storbyen.
    Folk står gladeligt og skyder fyrværkeri af direkte op af hestefolden smiley

    Skulle jeg vælge imellem by eller land. Vil det 100% blive landet.


  • #20   22. nov 2021 Da jeg fik Tucker boede vi ude i en meeeeget lille by (400 indb) på landet. Minus for mig på landet er at turene ofte bliver ud og hjem samme vej. Det er ofte svært at lave ruter og jeg gider ikke starte bilen og køre et sted hen hver gang han skal luftes.

    Nu bor vi i en lidt større by (4000indb) og her er langt flere muligheder. Vi har både by, skov, sø, marker og banesti lige ude for døren. Hvis man så vil starte bilen har vi også flere super lækre steder inde for ret kort kørsel.


  • #21   22. nov 2021 Vi bor på landet, vi har et lille hobbylandbrug på 14 hektar, desuden har vi hundepension med 2 hektar indhegnet areal, jeg kan simpelthen ikke finde nogle ulemper, jeg har boet i byen i 15 år, det vil jeg aldrig igen, larm og alt for mange mennesker, landet og her mener jeg rigtig land, ikke i bymæssig bebyggelse med flere huse samlet, det er ro, fred, natur, fuglefløjt og stilhed smiley skulle man en enkelt gang savne mennesker, så kan man jo bevæge sig ind i byen, men ærligtalt jeg savner det aldrig.

  • #22   22. nov 2021 Vi bor i udkanten af en lille by 4 km. Fra vestkysten. Selvom vi bor i udkanten, så har vi kun 100 meter til bageren (vigtigt! smiley ) 800 meter til en stor skov/plantage, 600 meter til hallen hvor børnene dyrker sport og 1,1 km til ungernes skole.
    Fordelene er, at vi er tæt på de vigtigste ting og at børnene selv kan cykle til/fra både skole, venner og fritidsaktiviteter.

    Ulemperne er, at selvom vi bor på en villavej, så bor vi stadig tættere end jeg egentligt ville ønske. Man er aldrig rigtig alene, når man er i sin have, fordi man kan høre naboerne på den anden side af hegnet.
    Noget andet er, at i små byer, kan folk have tendens til at snage og sladre. Jeg bliver indimellem overrasket over, hvad folk ved om andre, og hvad de åbenbart synes er helt legalt at fortælle videre til gud og hver mand.



  • #23   22. nov 2021 Åha, jeg vil så gerne flytte til provinsen eller landet.
    Jeg har svært ved at se nogle fordele ved at bo her smiley (Frederiksberg) den eneste fordel er måske at hundene møder mange forskellige racer og mennesker og får generelt miljøtræning hver eneste dag. Jeg fornemmer at en del hunde fra landet reagerer mere på cykler/skateboard/børn/hunde osv., eller måske det er et forkert indtryk jeg har fået... Ellers er der absolut ingen fordele ved storbyen. Jeg og vufferne tager næsten bilen hver dag og kører 10-30 minutter væk for at de kan strække benene i fred eller træne.

    Jeg håber at vi flytter denne sommer/efterår smiley

    Jeg voksede op i provinsen, der kunne jeg gå i mine egne tanker imens jeg luftede hunden, og folk hilste på stien. Her skal man hele tiden forholde sig til gadekatte, cykler på fortovet, trafikken, etc., og ingen hilser, det er træls smiley

    Jeg har forresten lavet to miljøskifte med Jessie, vi har boet i Spanien og Tyskland, men begge gange i byen. Det bedste sted var nok Spanien, Jessie fik masser af is når vi var på tur, og gode ture i bjergene.


  • #24   22. nov 2021 Iroh og jeg har boet et års tid i Taastrup. Tidligere har vi boet kort tid i udkanten af Stenløse og nogle år i Trørød/Vedbæk.
    Stenløse var ret kedeligt turmæssigt. Man kunne stort set kun gå i to retninger derfra hvor vi boede. Det var dødssygt...
    Trørød savner jeg virkelig! Vi boede så naturskønt! Der var virkelig mange ture at gå, 2 km til en kæmpe skov, hvor man sagtens kunne gå uforstyrret, gode busforbindelser til andre naturområder, og mulighed for at gå en lang tur og så tage bussen hjem om nødvendigt. Og tæt på en stor mark hvor han kunne rende frit.

    Taastrup har fordelen af at der også her er mange muligheder for gåture, fordi man kan gå så mange veje og kombinere lidt på kryds og tværs.
    Jeg bor heldigvis tæt på Høje Taastrup landsby og Teknologisk Institut som har nogle grønne områder. Hakkemosen er også helt fin at være i, hvis man er der på de mindre overrendte tidspunkter.

    Jeg har længe tænkt at jeg gerne ville på landet en dag, men jeg prioriterer faktisk rigtig meget at jeg også kan gå interessante ture (både for mig og hunden), uden nødvendigvis at skulle køre efter det. Så det ikke bare er det samme vi ser hver eneste dag.
    Selvom jeg virkelig er misundelig på jer med kæmpe store haver! smiley Priser mig dog lykkelig for at jeg trods alt har mit lille frimærke på ca 20 m2 smiley


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.007
    #25   22. nov 2021 Jeg flyttede fra et lille rækkehus med en lillebitte have i Nordsjælland til et hus på landet i Nordjylland for 11 måneder siden, og jeg kan absolut nikke genkendende til både fordele og ulemper.

    Det kun en enkelt af de nærmeste naboer, som lader vovse løbe rundt på egen pote, men den er vældigt selskabeligt anlagt og har været vant til at rende rundt på grunden her, så det har været lidt af en udfordring at holde den væk fra min have. Den er heldigvis sød, og drengene accepterer dens tilstedeværelse, når bare den holder sig på den rigtige side af hegnet, så det går alligevel. Da vi flyttede, brød Basso sig bestemt ikke om at blive antastet af fremmede hunde, men allerede efter en uge, var han meget mere afslappet, og da det i sommer lykkedes naboens hund at “bryde ind” i vores have, løb Basso bare rundt og forsøgte at lokke den til at løbe om kap smiley

    Jeg bor 500 meter fra en stor skov med en velvoksen bestand af kronvildt, så skud er efterhånden blevet hverdagskost. Ingle har været voldsomt skudræd, så det har været noget af en udfordring, men han er efterhånden ved at have vænnet sig til det.

    I det hele taget er vi allesammen blevet mere afslappede, men det er dæleme heller ikke svært med sådan en udsigt smiley


    profilbillede
  • #26   22. nov 2021 Tjaa .. jeg elsker butikker ... Julelys .... mennesker .... loppemarkeder .... tivoli og hyggelig larm . smiley
    Meeen .... jeg elsker også skove ... træer .... søer .... freden og roen på landet ... smiley

    Så jeg venter bare på at jeg får lov til at bygge en bondegård med masser af grønne områder og træer rundt om -----> lige midt på Rådhuspladsen eller KGS-Nytorv. ..... smiley smiley smiley smiley smiley ...... Men det må nok blive ved drømmen smiley


  • #27   22. nov 2021 Her er min "baghave" , som støder lige op til huset hvor jeg bor nu ...... ( et par butikker ville pynte ) .... ha ha ha

    PS: ... det er mit barnebarn på billedet hundene var lige smuttet ,,,


    profilbillede
  • #29   23. nov 2021 Min kæreste bor i et hus i Vestjylland tæt ved Ringkøbing. Der er så skønt og sikke lækre steder at gå ture. Det giver bare noget at komme væk fra byen. Men Brugsen lukker klokken 20, og hvis man har brug for chips efter så må man i bilen

  • #30   23. nov 2021 Tak for at I deler, alle jeres oplevelser og erfaringer smiley



  • #31   23. nov 2021 #29 det viser egentligt lidt om hvad vi opfatter som, “på landet”, på landet skal man altid starte bilen hvis man vil købe ind smiley kan man gå til Brugsen bor man ikke på landet smiley i min lille verden smiley

  • #32   23. nov 2021 Hæhæ Bodil - den definition kan jeg godt lide!




  • #33   23. nov 2021 Det er landet, 400 m til nærmeste nabo hvis man går over marken, 1 kilometer af landevejen, 4 kilometer til en lille købmand, 12 kilometer til Brugsen ;), 3 kilometer til nærmeste bus, kører en gang i timen smiley skov i baghaven og marker resten af vejen rundt smiley

    profilbillede
  • #34   23. nov 2021 Dejlig tråd!
    Jeg har boet 6 år i et lejet hus på landet her i Tikøb Nordsjælland, jeg elsker det!
    Huset er 80 kvm, indhegnet have er 500 kvm, grunden vi lejer på er 4 hektar med heste faciliteter, men er ikke indhegnet, der er fritgående høns og direkte adgang ud til vej, hvor bilerne kører 80 km, så Sam kan ikke være løs på gården.
    Søster har hesten stående i stalden kun lige et par trin ud fra vores egen have låge, det er så hyggeligt, det elsker vi rigtig meget!
    Her er store skove og parker, så tur mulighederne er rigtig gode i fred og ro, det eneste det kræver her ude på landet er bil, det er et must for at kunne komme rundt til indkøb, arbejde, skove, træning og private indhegninger, hvor Sam kan løbe frit smiley

    Min søster og jeg vil rigtig gerne selv købe egen gård, men det er møg dyrt heroppe i det Nordsjællandske smiley

    Jeg flytter aldrig ind til byen i byliv igen, det er slet ikke mig!


  • #35   23. nov 2021 Vi boede 7 år i Albertslund i studiebolig, jeg overlevede kun mentalt fordi skoven var få hundrede meter væk.
    Så boede vi 5 år på Bornholm i en mindre by.
    Nu har vi snart boet 5 år i en landsby så lille, at vi ikke har fortove. Jeg kender næsten samtlige indbyggere i byen og alle hilser på alle. "Byen" er én gade, på 150 meter.
    Landevejene er kedelige at gå tur på, og larmende med tunge køretøjer osv. men kører man 10-15 minutter i bil, er der gode skovture.
    Vi har kun én bil, selvom vi er 2 voksne og 3 børn, og det lader sig kun gøre fordi min mand og jeg arbejder samme sted, fordi vi har en 45 knallert som supplerende køretøj, og fordi planlægning er noget jeg finder morsomt (jo det er smiley .
    Jeg trives ikke i byer. Her bor vores naboer tilpas fjernt fra huset til at vi ikke kan høre dem. Haven er indhegnet så hundene har frit spil, og vi har en stor park derudover, som også hører til præstegården, og der kan ungerne lege udenat skulle krydse veje eller noget.
    Nærmeste brugs er 2 kilometer væk. Jeg kan godt savne cykelstier, så man kunne cykle en tur med børnene. Men de cykler på gårdspladsen..
    Jeg skal aldrig bo i byen igen, og måske jeg flytter længere ud på landet (måske midt i en skov) når jeg en dag skal pensioneres.


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.007
    #36   23. nov 2021 Hørt, Bodil! Jeg bor 500 meter fra en lille landsby, hvor borgerne har forsøgt at “genoplive” en gammel købmandsforretning; udvalget svarer stort set til en mindre kiosk, og de lukker kl. 17.30 til hverdag og kl. 12 i weekenden, så indkøb foregår for mit vedkommende i nærmeste “større” by mindst 10 kilometer væk, og mangler jeg noget på sjove tidspunkt, må jeg bare lære at leve uden smiley

  • #37   23. nov 2021 Jeg kunne heller ikke tænke mig at bo andre steder end på landet. Men der er da fordele og ulemper ved at bo på landet. Jeg nyder roen, afstanden til naboer, ugenert hus og have, udsyn over markerne osv. Der er masser af dejlige skove, hvor jeg går tur. Men det kræver, at jeg kører dertil. Det er ikke voldsomt spændende at gå tur herfra, hvor jeg bor. Det er mest frem og tilbage af vejene. Det er ikke noget hundene brænder specielt meget for.

    Jeg voksede op i Nordsjælland i en forstad tæt på skov og natur med gode gå muligheder kun få hundrede meter fra hjemmet. Den del af det kan mit nuværende hjem ikke helt leve op til.
    Den offentlige transport her er heller ikke noget at skrive hjem om. Det kræver bil at bo her, og det har jeg selvfølgelig også, men engang imellem må den jo på værksted, og så er der ikke mange muligheder her. Der er ca. 3½ til 4 km. til nærmeste bus, som har en afgang mod byen om morgenen og en hjem igen sidst på eftermiddagen mandag til fredag. Der går ingen bus i weekenden. Der er ca. 8 km herfra til den nærmeste forretning, men så længe bilen kører er det jo ikke noget problem.

    Skal jeg se på den samlede pakke, så vinder landet til en hver tid. For mig og mine hunde er der bare en hel anden ro over det hele herude.


  • #38   23. nov 2021 Bodil, du bor jo nærmest i byen, i forhold til dér hvor jeg er vokset op smiley Hvis altså vi skal konkurrere i at være langt væk smiley

    Det bor fast omkring 600 mennesker på halvøen. Nærmeste Brugs er 10 km væk, og er en lille bitte Brugs med et temmelig ringe udvalg. Skal man købe lidt bedre ind, er den næste Brugs yderligere 7-8 km væk. Der er så bygget, hold fast, en Rema 1000 ved siden af dén Brugs. Og et apotek. Og et pizzaria! Så ja, der er 17-18 km for at hente pizza.

    “Landsbyen” hvor jeg er vokset op, er én gade med omkring 10 huse. Dengang var der fastboende i 7-8 af husene. I dag er der i 4. Et par hundrede meter oppe af vejen, er en anden “landsby” med omkring 25 huse. Der er en skole, som går til 7 klasse (eller det gjorde den dengang). Bussen kørte dengang 6 gange om dagen. I dag kører den vist 3 gange om dagen.

    Man kan jo godt sige at det er “bymæssig bebyggelse” og der er jo naboer på den anden side af hækken. Men hvis ikke det er “landet”, så ved jeg sgutte hvad der er smiley

    Her hvor jeg bor nu, er en lille landsby med et par tusinde indbyggere. Ingen indkøb - så skal man 4-5 km ind til Hinnerup, hvor der så er glimrende muligheder. Jeg synes at jeg er landet et godt sted. Jeg har ingen naboer - der er mark på 3 sider af mit hus. Der er genboer, og så er der gårde, der hvor marken slutter. Her er små, hyggelige villaveje, hvor hunde elsker at gå og snuse, her er fortove med lys og asfalt på vejen, så man ikke er mudret efter hver eneste tur. Østjyllands største skov er i gåafstand, der er vel halvanden km, hvis jeg går ned over markvejene. Kører jeg 5 min i en hvilken som helst retning, er der fantastiske ruter i både Frijsenborg og en mindre skov. Her er søer, marker, natur. Her er en fodboldbane, hvor hundene kan spurte. Og masser af marker, som jeg må gå spor på smiley

    Går det som jeg håber, får jeg lov at købe både huset her og et par hektar af marken, så jeg slipper for at der bliver bygget dér, og så jeg kan smække et hegn op, og have god plads til hundene (og måske et par geder smiley ). De to forrige steder jeg har boet, har gåture i nærområdet været begrænset til den ene eller den anden vej ud af en landevej, så jeg er meget tilfreds med hvor jeg er landet smiley


  • #39   23. nov 2021 Jeg gad mega godt flytte til Bogø/mon smiley billige huse og flot natur.

    Jer der bor på landet, kører I langt til arbejde?


  • #41   24. nov 2021 Jeg er heldig, har 8 km til arbejde, det tager Max 10 min. i bilen smiley

  • #42   24. nov 2021 Vi er flyttet fra lejlighed i KBH til villakvarter i en forstad til Køge. Vores venner i KBH kalder det landet, meeen det er vist bare forstad smiley men jeg nyder at have fået mere plads, vores egen have og ikke mindst vand og skov i gåafstand. Der er utrolig dejligt med plads på fortovene og vi støder ikke ind i folk og hunde hele tiden.

    Ulempen er, at der er længere ind til arbejde og mere transporttid i hverdagen, hvor man enten sidder fast i trafik eller er afhængig af offentlig transport.

    Jeg savner ikke KBH ellers. Jeg nyder at have hus og have, og Køge er en virkelig hyggelig by med mange muligheder. Og så er der masser af flot natur i køreafstand. jeg elsker desuden mit lille nabolag, hvor vi hilser på hinanden, snakker over hækken og har naboarrangementer.


    profilbillede
  • #43   24. nov 2021 BUCH - ja, jeg kører langt til job.. og til familien... og til træning... Alt i alt har jeg vist kørt ca. 1000km i gennemsnit pr. uge, siden jeg er flyttet.

    Men det er det hele værd, og jeg ELSKER de dage, hvor jeg ikke skal væk fra lokalområdet, men kun skal starte bilen, for at køre i skoven.

    Her i dag arbejder jeg hjemme.
    Jeg startede ved PC´en kl. 7.00 (Så jeg kunne sove LÆNGE ift. når jeg skal møde fysisk ind) og kl. 10.00 holdt jeg så pause, og kørte i skoven med hundene.

    De fik 1,5 time i et nyt skovområde ca. 10 minutters kørsel herfra.
    Jeg har været i selve skoven et par gange før, men er gået ind helt andre steder fra, så det var en fuldstændig ny tur på nye stier.
    Halvanden time - 6 km - endte vi med at gå, og kl. 12.00 sad jeg så ved PC´en igen.

    Næste pause bliver kl. 15.00, så de kan nå at få en god løbetur på egen mark, inden det bliver mørkt smiley

    Det ER sgu da luksus!! smiley


    profilbillede
  • #44   24. nov 2021 1000 km pr UGE? smiley

  • #45   24. nov 2021 Vi bor mellem Køge, Roskilde og Kbh.

    HVIS vi skal flytte (hvilket jeg gerne ville, men ikke kan klare) flytter vi til Lolland/Falster, omkring Næstved eller Odsherred. Hen hvor der er HØJT til loftet. Jeg er SÅ træt af naboer.


  • #46   24. nov 2021 Ja 1000 km pr. uge.. Det er vildt meget. Det hedder 150 km hver gang, jeg enten skal på job, til træning eller til familie + det løse...
    Og pt. er jeg der, hvor der i gennemsnit har været én dag om ugen, hvor jeg IKKE skulle køre de der 150km... I dag er én af de dage. I dag er en god dag smiley

    Mandag var én af de dumme dage. Der hed den 150 km i dagens løb, for at komme fysisk på job - og så lige 50km ekstra om aftenen, for at komme til svømning med hundene smiley


  • #47   24. nov 2021 Jeg kører 30 minutter onsdag-fredag og kan cykle mandag-tirsdag (altså til arbejde). Jeg har somregel 30-40 minutter til hundetræning.

  • #48   24. nov 2021 Jeg er som sagt rigtig glad for at være, her hvor jeg er landet nu smiley Jeg har 30 min på arbejde, 15 min til hundeklubben og mellem 15 og 30 minutter til de skove, hvor vi plejer at træne. Jeg har 3 andre hundeklubber inden for et kvarters kørsel, så skulle jeg en dag have lyst til at træne i en anden klub også, så er det ikke noget problem.

    Hvis jeg flyttede ned i sommerhuset, ville jeg også have omkring 30 min til arbejde. Men 45-50 min til hundetræning. Efter vel at mærke at være kørt 30 min hjem efter hund, og så 45-50 km (samme vej) til træning. Og det er faktisk en af grundene til, at jeg ikke bare er flyttet derned. Nå ja, og så at der er en anden der har “mit” job dernede smiley Vi er ikke så mange af min slags, og jeg er ret glad for det jeg laver, så jeg ville være ked af at skifte niche smiley


  • #49   25. nov 2021 A jeg ville reelt også skulle køre frem og tilbage, hvis jeg skulle til træning én dag, hvor jeg havde været fysisk på job. Så det kommer IKKE til at ske. Det er der simpelthen for langt til.
    Så de dage, hvor jeg skal ind, for at komme til træning, der arbejder jeg hjemme.
    Men det betyder jo så også, at jeg kører samme tur i weekenden - specielt her om vinteren - for at komme til træning der.

    Der ER gode træningssteder tættere på, og jeg skal have lavet om på "noget", for at få det til at hænge sammen for alvor. Jeg håber, jeg kan finde et job tættere på, for så kan jeg sagtens leve med, at skulle køre langt til træning. Det har jeg reelt også gjort før, hvor jeg har trænet i fx. Nordsjælland.


  • #50   26. nov 2021 Jeg ville ikke kunne få noget til at hænge sammen, hvis jeg skulle have 150 km hver gang jeg skulle på job. Hunden skal så være alene de 8 timer plus køretid. Hverdagen ville bare være job, lufte og sove.

    Jeg elsker kbh, og kan gå til job på 15 min. Hvilket er så skønt! Kører jeg 10 min er jeg på strand, 20 min på uforstyrret strand, 15 min skov osv. Ja jeg bor i lejlighed, men lukket vej og gode naboer midt på Vesterbro. Jeg er ikke fan af løse hunde, og trælse hundeejere, men de findes i hele dk, og jeg går blot tidligt om morgenen.

    Det er nemt at komme lige derhen, hvor jeg vil, så kører jeg blot.


  • #51   27. nov 2021 Jeg bor på en lille grusvej. Mindre end 10 minutters gåtur og jeg er i naturen. Jeg kan vælge, at gå ud på engen, langs åen, hvor jeg sjældent møder nogen. Der er også en lille sø, jeg kan gå rundt om. Jeg kan også vælge at gå med grusstien rundt om åen. Her er der lidt flere der løber, går, cykler og lufter hunde. Mine hunde har lært at ignorer dem vi møder og vi møder næsten aldrig sure mennesker eller hunde. Der går år imellem. Er der hunde, der ikke kan lide andre hunde, tager vi andre og ejerne hensyn. Ligeså gør vi hvis nogle er bange for hunde. Der er også mulighed for at gå op i skoven og i udgravningen. Der er også to store folde, hvor der kan gå får og der er hundeskoven. Et rigtig dejligt område, hvor der er muligheder for dejlige lange ture.
    Går jeg den anden vej når jeg går ud ad døren, er jeg nede i byen på 10 minutter. Der er der butikker, caféer, restauranter m.m. Det er fordelene

    Ulemperne er, at jeg skal gå næsten 10 minutter, for at komme ud i naturen.

    Jeg kan køre til Limfjorden på 20 minutter og gå dejlige ture der. Eller jeg kan køre til vores sommerhus og nyde nyde stranden der.

    Jeg føler mig som meget priviligeret.

    Jeg vil ikke bytte landet for byen.


  • #52   27. nov 2021 Louise - det kan også kun hænge sammen for mig, fordi jeg både kan arbejde hjemme, møde forskudt, og tage korte dage, de dage, hvor jeg møder fysisk ind.
    Men det holder heller ikke i længden, det med 1000 km om ugen. På den ene eller den anden måde, SKAL jeg ned på max det halve.


  • #53   28. nov 2021 Da jeg flyttede fra Østerbro til Grindsted for snart fire år siden opdagede jeg lidt efter lidt hvor lidt jeg egentlig havde nydt Kbh ift gåture med Coco. Hvis jeg ikke havde hund ville jeg nok ikke have noget imod at bo der igen, men det har jeg jo og det kommer nok ikke til at ændre sig:)

    Så da jeg skulle tilbage til øen kiggede jeg udelukkende i Nordsjælland, skulle ikke tilbage til byen, og jeg endte i Fredensborg by. Jeg synes det er en god kombi, når man bor selv, at man har noget by og mennesker tæt på, men også natur og ro lige om hjørnet, det passer mig rigtig fint smiley

    Skulle jeg flytte endnu længere væk skulle jeg have en familie med, at bo helt selv, langt væk fra alting, ville jeg blive trist og ensom af.


  • #54   28. nov 2021 nogle ting er nok aldersbetingede, og vanebetingede ..

    vi har venner der bor mellem søerne og H.C Ørstedsparken i Kbhv ... da jeg var ung/ygre ville jeg så gerne derover og bo .... nu her hvor jeg er blevet ældre kan jeg næsten ikke holde ud at være der ... synes der er en mega larm allevegne ...

    jeg bor 15 minutter fra Aarhus C ... men med skov og søer i baghaven så at sige, 5 minutters gang så er der natur ... stier, den fedeste kælkebakke, shelters og om sommeren områder hvor der går langhorns kvæg .... når man bor her og ved i hvilken retning man skal gå for at få fred, så kan man gå lange ture uden at møde ret mange ..

    det eneste minus på de ture, og det er afhængig af vejr og vindretning, er at man kan høre susen fra trafik (motorvej) ... det er øv synes jeg ...
    så man kan sige at jeg har meget af det jeg holder af lige udenfor, men helt fred og ro som der kun er på det rigtige land, det er her ikke ...


  • #55   7. dec 2021 For tre år siden flyttede vi fra centrum af Aalborg og ud i skoven.
    Det bedste? At det her er lige på den anden side af hegnet smiley


    profilbillede
Kommentér på:
Fordele og ulemper ved at være flyttet på landet

Annonce