{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
550 visninger | Oprettet:

Hundefitness og kropskontrol for hvalpe? {{forumTopicSubject}}

Ellie er knap 6 måneder, og hun er ret overrasket over at hun har en bagende, der er monteret med bagben smiley

Jeg har brugt platform i indlæringen, og den er hun meget, meget glad for. Jeg har en rund platform, og den forsøger jeg at introducere langsomt, men når der sker for lidt, bliver hun skør og hektisk, og så er der 0 indlæring. Hun kan fint gå med mig rundt højre om (jeg drejer rundt om mig selv, hun følger med), og hun kan fint gå venstre om på stedet. Hun har fin kropskontrol når hun løber frit, selvom hun til tider tager nogle vilde styrt smiley

Jeg har lidt forskelligt herhjemme. Som sagt en almindelig platform og en rund. Jeg har en stepbænk, et almindelig balancebræt, en oppustelig balancepude, en slags “steppie”, en skumpude og en yogablok. Jeg havde en oppustelig donut, men den tabte kampen imod hvalpetænderne smiley

Er der noget jeg mangler, som helst ikke er oppusteligt (igen, når hun bliver hektisk, har hun det med at nappe, og så dør oppustelige ting)? Hvilke lege kan vi lege, med det vi har?


Kommentarer på:  Hundefitness og kropskontrol for hvalpe?
  • #2   6. nov Lidt sjovt, vi har lignende problem ift mangel på kropskontrol/motoriske færdigheder, men det udarter sig lige modsat - Sten er "verdensmester" i target og bagpartskontroløvelser (vi har trænet det virkelig meget), men han er noget af en klodsmajor, når han bare løber omkring og hans motorik og balance er bare ikke imponerende... og det ved han godt - han klatrer ikke på ting meget højere en 10 cm over jorden og går aldrig over f.eks. en smal bro/planke e.l. I leg med andre følger han heller ikke med, hvis den anden løber ind mellem træer/buskads o.l., han ved godt, at det kan han ikke styre i højt tempo (men gør det gerne, når vi hår selv).

    Nå, men vi træner som sagt meget på proprioception og motorik - det kræver ikke mest muligt udstyr, det kan faktisk langt hen ad vejen klares med ting du finder på gåturen (væltede træer, træstubbe, store sten, variation i overflader f.eks. fra grus til græs mm).
    Vi har lidt platforme og nogen lave skamler fra biltema som er det vi bruger mest - har også et par balancepuder/-bræt men bruger det begrænset. Og så er jeg rigtig glad for cavalettis.

    Tænk over at træne hele hunden ig ikke kun fokusere på bagparten.
    - og bliver hunden utålmodig og frustreret ville jeg overveje, om du kan dele øvelsen op i mindre bidder under indlæringen. Frustration er ofte = hunden har ikke et klart billede af, hvad du vil.


  • #3   6. nov Jeg har lært Miley ( 10 mdr) indvendige vendinger på både højre og venstre side.
    Sidestep med fører til begge sider.
    Bakke væk fra og ved siden af føren.
    Bukke, strække bagben, stillingsskift, krydse forpoter, vinke, snurre rundt, bakke op af en væg, nosetouch på hoften


  • #4   7. nov Tak for inputs smiley

    Hun har super god motorik når hun spurter, men har også altid løbet fri på ture, og har også trænet babyeftersøgning i skoven siden hun kom hjem. Men de der bagben… Særligt hvis hun drejer i høj fart, kan hun godt glemme at der er to ben i bagenden smiley

    Jeg kommer ikke til at belønne hende for højre side endnu. Jeg vil ikke have (endnu) en hund, der smutter på højre side, hvis den synes den skal lave fiduser i fvf smiley Men sidestep til højre kan hun sådan nogenlunde, og bakke øver vi. Det er dog lidt svært, for hun vil så gerne sætte sig ned i grundstilling når hun er på plads, og foran i “her”.

    Jeg er ikke sikker på hvordan stillingsskift, krydse forpoter og vinke har noget med bagenden at gøre - kan du forklare det lidt nærmere?

    Jeg erkender at jeg slet ikke har brugt nok krudt på sikre positioner i sit/dæk/stå - hun kan godt, men hun er ikke super skrap til at holde positionen. Det er målet for november, at få det på plads. Jeg har brugt mere krudt på spor, løbearbejde/eftersøgning/rundering og fvf/grundstilling.


  • #5   7. nov Jeg tænker altid hele hunden. Derfor alle øvelser på begge sider og begge veje.
    Jeg har aldrig haft en hund der har skiftet side i FVF.
    Så det har jeg ikke set som et issue. Men sidestep kan du lave til begge sider foran dig.

    Hvad så med at lære hende at løfte f.eks højre for og bagpote samtidig? Jeg plejer at bruge en stor pude til det men en stepbænk vil også være super.

    Stillingsskift dynamisk udført er super fitness og god opvarmning. Og hunden får en god fornemmelse af hvor alle fire poter befinder sig.
    Udstrækningen bruger jeg efter træningen.

    Vinke og krydse forpoter styrker forpart og skuldre og får hunden til at tænke over hvad poterne laver.

    Nu er der jo stor forskel på hvad vi skal bruge vores hunde til.
    Agility er hårdt og kræver at hunden bruger hele kroppen. Så der skal en del fitness og kropskontrolstræning til før man kan starte agilitytræningen.
    Det er muligvis noget lidt andet der kræves til din sport.
    Det bedømmer du bedst selv.
    Det var blot det jeg laver med min unghund


  • #6   7. nov Selvom du synes det er specifikt bagben der mangler kontrol over, så står du jo med en hel hund, g jeg ville bestemt ikke fokusere udelukkende på bagben.
    - hunden hænger sammen fra den ene ende til den anden, og jeg ville derfor, som AG skriver, fokusere på hele hunden og så i øvrigt ikke kun kontrol, men også styrke.


  • #7   7. nov Jo jo, men vinke og krydse poter, har jeg svært ved at se giver kropskontrol smiley Ellers skal jeg vel også lære hende at rokke med ørerne og holde halen vandret smiley

    Og jeg har kun 24 timer i døgnet, så sådan noget som spor og eftersøg (som er enormt tidskrævende - og eftersøg kræver at jeg samler flere mennesker og kører 30-60 min hver vej) er jeg bare nødt til at prioritere fremfor tricks smiley Til både spor og eftersøg spiser hun 1-2 af sine daglige portioner mad, så det skal også tages med i betragtning. Vi er et sted hvor hun rigtig gerne vil lege med legetøj, men det kører hende virkelig meget op, og skal bruges med omtanke. Så at bruge det til indlæring af trick, tror jeg ikke kan gå. Det virker glimrende på at træne positioner, men giver meget korte træningspas (fordi hun kører for meget op).


  • #8   8. nov De der "ligegyldige" tricks som at give pote, bukke, twist/snurre rundt, individuelt potetarger osv kan lige netop bruges til træning af kropskontrol, udstrækning, styrke mm smiley

    Nå, men jeg kan sagtens følge dig i, at der er andre ting du prioriterer højere, og hunde HAR trods alt klaret sig i mange år, også i hundesport, uden at kunne beherske kroppen helt ned til det mindste knurhår, så HVOR nørdet man vil gå ind i de mindste detaljer må jo være op til både prioritering og den hund man står med.
    - men det betyder altså ikke, at potekryds og hvad har vi ikke giver noget (altså udover at være et nuttet trick).


  • #9   8. nov Michelle, nu skriver du om noget helt andet end at krydse poter og vinke, som er de 2 ting jeg helt specifikt ikke kan se gavner kropskontrollen smiley

  • #10   8. nov Ok, jeg havde opfattet det som tricks generelt og ikke,de to specifikt.
    Men begge de to tricks er jo kontrol over en specifik kropsdel (typisk er det en smal sag at lære fido potetarget med begge for- eller bagpoter, for mange hunde er det sværere, når man skiller det ad til separat target med hver pote) og vinke kan desuden bruges til udstrækningt/løsgøring.
    Potekryds er så den mere detaljerede del - men vel ikke meget anderledes end at lære individuel potetarget og så ellers flytte rundt på de targets for at få den bevægelse/position man ønsker.

    Om man vil gå sådan i detaljer er selvfølgelig op til den enkelte - jeg gidet godt, for Sten siger jo rungende nej tak til træning af konkurrenceprogrammer som det var håbet, så vi har tid til den slags. Skulle jeg også træne et komplet program (eller delene af det), ja så var der nok ting der blev prioriteret anderledes.


  • #11   8. nov Jeg skriver jo helt specifikt "Jo jo, men vinke og krydse poter, har jeg svært ved at se giver kropskontrol".

    Jeg vil rigtig gerne lave "tricks", så længe de også gavner noget. Men tricks for tricks, er nok ikke lige det jeg kan prioritere lige nu. Og det er ikke bare et med to konkurrenceprogrammer vi forsøger at indlære, så det koster noget tid at få grundelementerne på plads smiley

    I øvrigt har ungen lært at snurre rundt, hvilket har resulteret i at det er hendes go-to når hun bliver meget ivrig. Så ser man en snurretop (med flagrende bagben), der bare fiser rundt og rundt fordi hun skal gå tur, have mad eller bare synes hun fortjener sin bidepølle smiley


  • #12   8. nov Det er vigtigt for mig at Miley har styr på alle fire ben, inden vi træner løbefelt på balancen i agility.
    At løbe fuld fart hen over en 30cm bred planke og ramme et lille felt kræver virkelig kropskontrol.
    Det er faktisk ofte lidt svært at få hunden til kun at bruge en bestemt pote.

    Og det er små tricks som vinke og krydse poter gode til. Miley skal vide præcis hvad hver pote foretager sig.
    Desuden giver det en god styrke og udstrækning i forbenene.

    Meget agility træning kan jeg først starte på når hun er mindst 1 år gammel. Så jeg har god tid til at opbygge hendes krop stille og roligt.
    Andre forslag kunne være cavaletti, stige, fire poter i lille skål, vippebræt, skateboard, rulle rundt, grave i sand.
    Gå i sand eller lavt vand giver styrke.
    Løb i ujævnt eller bakket terræn giver også super kropskontrol. Og det kræver ingen godbids belønning .




  • #13   8. nov Jeg kan sagtens forstå, at det giver mening i forhold til agility, som jo trods alt kræver at hunden er MEGET opmærksom på sine forben også. Det vildeste min hund skal med sine forben, er at hoppe over et flugtspring på 150 cm smiley

    Når I bruger cavaletti, hvor langt er der så imellem pindene i hhv. skridt og trav? Jeg har en stige liggende i haven, som hun synes er sjov at gå på, men vi er kun nået til at lægge én flise under, så hun ikke kommer til skade når hun rammer ved siden af trinnene igen og igen smiley

    Vi træner på motorikbanen, når vi er på politiets bane ved lufthavene og lave rundering. Der er både stige, sådan en sansegynge-agtig ting, høje cavaletti (eller lave spring - 20 cm), balancebomme, rør under jorden og forskellige riste. Det er desværre bare kun en gang om måneden, vi er derude.


  • #15   8. nov Hvis det bare er bagenden, der er i udu så ville jeg lave "bak" .. de kan ikke bakke, uden at bruge bagbenene til at gå på.

    Jeg har lært mine hunde (især Tjab) en masse skøre ting - udelukkende fordi det er sjovt, og så er det jo kun glædeligt, at det også styrker ham.
    Det der med at "vinke" - hvilket jeg har alderen til at kalde "gi pote" ?? - har jeg lært ham med alle 4 ben, altså ét af gangen.

    Det er helt vildt smart, når han skal ha tørret fødder og det var derfor jeg lærte ham det.

    Men altså - er det kun bagenden, så bak hende.


  • #16   8. nov Cavaletti bruger jeg samme afstand/højde ved skridt og trav.
    Afstand = hundens højde
    Højde = højden på hundens håndled


  • #17   8. nov Bagbenene skal med hvis du laver balance fx på en væltet træstamme i skoven, hoppe op på sten, træstubbe m.m, op og ned af skrænter og at bakke er også fint, det behøves ikke være så indviklet smiley

  • #18   8. nov Bakke er simpelhen så god en øvelse. smiley
    Det vigtigste ved fitness er næsten at få det trænet regelmæssigt. F.eks bare et lille program som I kan lave hver 2. eller 3. dag.

    Miley vinker lige til Ellie smiley


    profilbillede
  • #19   8. nov Anne jeg har ikke læst hele tråden så måske står det her allerede men gåture i sand og bakke øvelser synes jeg er virkelig gode. At bakke giver en masse har jeg oplevet.

  • #20   8. nov hvis det er muligt og ikke afprøvet, så prøv at få hende til at balancere på rundt vippebræt med bagbenene.

  • #21   9. nov Lens, jeg ved ikke hvad der sker for mine hunde, men det sekund de rammer sand, ryger al fornuft, og de skal bare grave huller, rulle sig, snurre rundt, hoppe og grave lidt mere smiley


Kommentér på:
Hundefitness og kropskontrol for hvalpe?

x