{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.212 visninger | Oprettet:

Omplacering eller de evige jagtmarker? {{forumTopicSubject}}

Hmmm...
Jeg er flere gange herinde stødt på folk, der hellere ville have deres hund(e) aflivet, hvis de af den ene eller anden grund ikke længere selv kunne have dem.
Ved enkelte hunde er jeg enig i, at en omplacering ville være synd for hunden - det kunne fx være en angst hund, en meget gammel hund osv.
Men sunde og raske hunde, som er forholdsvis unge endnu - der forstår jeg det ikke. Skulle jeg stå i ovennævnte situation, hvor jeg blev nødt til at sige farvel til Chico, skulle han helt klart omplaceres. Han fortjener et langt liv, selvom jeg ikke nødvendigvis får det. Jeg har heldigvis en storebror, som hellere end gerne vil overtage ham, hvis det skulle blive aktuelt

Det jeg egentlig ville med denne tråd, var at spørge jer alle, hvad I ville gøre?



Kommentarer på:  Omplacering eller de evige jagtmarker?
  • #1   18. jul 2013 Det kommer an på hunden. Aqui ville uden problemer kunne omplaceres. Lanka er så gammel nu, at det ikke ville kunne komme på tale - men selv da hun var yngre, var det ikke en mulighed. Hun har en utroligt vanskelig psyke, som jeg aldrig ville byde andre at overtage

    Det skal tilføjes, at alle de andre hunde, jeg har haft igennem årene også uden problemer ville have kunnet omplaceres. Det er kun Lanka, der er "lidt for særlig!"


  • #2   18. jul 2013 Fie der havde en hel del skavanker skulle ikke omplaceres hvis der skete mig noget.

    Floyd skal på ingen måde lade livet, hvis der skulle ske mig noget, han er en glad hund, der uden problemer ville kunne fungere alle steder.


  • #3   18. jul 2013 Vi har én hund, der kan bo hvor som helst - og én som ikke kan.
    Individernes sind er forskellig, så det er der man må kigge før man handler.


  • #4   18. jul 2013 Min Andy kunne sagtens omplaceres hvis det skulle være det, intet problem. Han er bare en hund med en masse krudt, så, så længe en ny familie ville have for øje at han er en hund som er vant til at der sker en masse, opleve en masse og skal have masser af aktivering så tror jeg nu nok at det skulle gå Men det ville ikke være til Hr. og Mrs. Hvem som helst.
    Jeg ville gå utrolig meget op i at finde den helt perfekte familie - så måtte det tage den tid det ville tage.
    Men kommer an på hunden
    Min Faster måtte aflive 2 raske hunde for nogle år tilbage, dog var de begge ret gamle 9 og 10 år. Men det gjorde hun fordi hun havde adopteret to børn (begge forældre døde af kræft og min faster har ingen børn selv og valgte derfor at blive værge for dem) og de var nødt til at flytte ind i en lejlighed hvor der ikke måtte være hunde, så blev de 3 enige om at begge hunde skulle aflives, da de begge havde nogle særheder man ikke bare lige sætter ind i en ny familie. Et svært valg, men de var alle enige og jeg kendte begge hunde og synes selv det var det rigtige valg


  • #6   18. jul 2013 Det kommer an på hunden. Min den yngste ville kunne omplaceres til hvem som helst og et hvilket som helst liv og kunne trives i det. Den ældste.... not so much!

    Jeg vil tro, at hvis hun blev omplaceret ville man ende med en "problemhund" i løbet af meget meget kort tid. Hun er ekstremt knyttet til mig (i usund grad), har behov for megen aktivering, har utroligt megen drift / stresser op, kan ikke lide andre hunde, hader børn og er reserveret overfor fremmede...


  • #7   18. jul 2013 Det afhænger helt af hunden! Jeg har selv har selv pt en 'omplaceringshund': en avlshund, der skulle flytte hjemmefra. Det var ret nemt at omplacere ham fra liv i kennel til liv i hus og han er så meget min hund nu at det er svært at forestille sig at han nogensinde har tilhørt en anden.
    Jeg har tidligere haft en omplaceringshund, der 6 mdr gammel havde haft 2 hjem + var blevet sendt tilbage til den kennel hun kom fra. Hun var ikke socialiseret særlig godt fra hun var 8 uger og til jeg fik hende 6 mdr gammel. Var hun da røget ud til nogen, der ikke vidste hvad de havde med at gøre så var hun sikkert endt med en aflivning. Hun blev aldrig nogen nem hund og hele hendes liv skulle jeg arbejde med hendes issues (hun blev 13 år gammel!). Et af problemerne med hende var formegentligt at hendes mentalitet slet ikke var til de mange nye hjem i en sårbar periode. Hun stolede aldrig rigtigt på mennesker og var ikke sådan lige til at gå til andet end for dem hun kendte godt.


  • #8   18. jul 2013 Lige nu har jeg en af hver. En, der bestemt ikke kan eller skal omplaceres og en, hvor det ikke ville være et problem overhovedet.

  • #9   18. jul 2013 Afrodithe ville sagtens kunne omplaceres..

    Kato kan under ingen omstændigheder.. Jo hos mine forældre eller mormor.. Ellers ingen andre steder..
    Han er usikker så det batter og mistroisk overfor fremmede mennesker..


  • #10   18. jul 2013 Min ziga ville ikke klare en omplacering. Hun er en utrolig speciel, sart hund. Der kræver utrolig mange specielle hensyn for at hun ikke bliver utryg. Balto ville kunne trives alle steder, han er bare en glad hund med gang i

  • #11   18. jul 2013 Cocio skulle aflives, hvis vi af en eller anden grund skulle af med ham.. Han er SÅ meget "vores" hund og jeg tvivler på, at han ville trives et andet sted. Desuden er vi hans 3. familie, så alt andet end aflivning, ville simpelthen være synd!

  • #12   18. jul 2013 Langt de flest hunde kan omplaceres, "HVIS" man finder det rette hjem til dem.
    Men langt de fleste ejere er af den overbevisning, at deres hund ikke kan leve uden dem, og mange foretrækker på et egoistisk grundlag, at aflive frem for at omplacere.
    Jeg har haft flere omplacerings hunde, hvor et par stykker af dem var "skadet".
    Alligevel kom der gode hunde ud af det, men det kræver man vil indrette sig efter den enkelte hund og bruge den tid det tager.


  • #13   18. jul 2013 For vores vedkommende handler det ikke om, at hunden ikke kan leve uden os, men at han har nogle issues, som jeg ikke synes er rimeligt at give videre til andre...

  • #14   18. jul 2013 Silje ville godt kunne trives ved en anden familie end her, hvis det nogen sinde skulle komme så langt ud. Noget andet er, om jeg ville turde det. Jo, min mor, søster, og bedstemor ville sagtens kunne overtage hende, men jeg er ikke sikker på, at jeg ville turde give hende videre til en fremmed familie. Egoistisk, ja måske, men det er nu engang sådan jeg har det.

  • #15   18. jul 2013 Er helt med på, hvad I mener, jer der vil aflive - det er det samme, jeg selv mener men har hørt nogle stykker sige (ikke her) at deres hund ikke kan leve uden dem - præcis den type, som "Tonny og Maja" beskriver.. Og så forstår jeg ikke en aflivning af en sund og rask hund - fysisk som mentalt - når det er på dét grundlag

  • #16   18. jul 2013 her er der jo mange hunde de fleste er seniorhunde men de tre unge kan sagtens omplaceres.....mellemhunden Jessieca fra 2008 er lidt mere speciel men kan sikkert trives fint på en gård eller rækkehus med have hos familie-enlig uden børn . de gamle fra 8år til 13 netop nu.....nej de bør aflives.....

  • #17   18. jul 2013 Ingen af mine skulle omplaceres. Mest fordi jeg ikke ved hvem der skulle overtage dem og en ting er helt sikkert. De skulle aldrig skilles eller ende et sted hvor man ikke vil dem på samme måde som jeg vil.

    Lilly er også gammel og Silas ville nok ikke klare en omplacering ret godt.


  • #18   18. jul 2013 Ku jeg finde en tro kopi af mig selv så kom de der til. Men det findes ik. Så de ville blive aflivet

  • #19   18. jul 2013 Tucker ville godt kunne omplaceres. Men var jeg her en dag ikke mere, ville jeg håbe noget af familien ville tage ham.

  • #20   18. jul 2013 Harley har allergi, så hvis der sker mig noget, ved mine nærmeste godt, at han skal samme vej som mig.
    Han skal ikke ende som kastebold, fordi folk finder ud af, hvor dyr han er i drift.
    Så hvis der (Gud forbyde det!) sker mig noget, så kommer han med mig, på de evige græsmarker


  • #21   18. jul 2013 Man skal bare være kritisk med at finde en egnet ny ejer, så skal hunden nu nok klare det fint.
    Det er klart, at hvis man har fuldblods jagt eller brugs hunde, så skal de have en ny ejer, som har de samme interesser, og vil arbejde videre med det.
    Det er klart at man ikke skal tage en grå schæfer eller en husky der er vant til at leve uden for, og give dem til folk der bor i lejlighed og arbejder meget.
    Men til den rette jer, så vil stort set alle hunde kunne få nyt hjem. Det er bare ikke alle der er interesseret i at søge efter den rette nye ejer, og vælger i stedet at aflive.


  • #22   18. jul 2013 Jeg vikl sige det sådan. Hvis der bare var ordentlige familier nok til at overtage opmplaceringshunde så ville det være i orden med mig.....MEN DET ER DER IKKE.
    Har pt. igen her oppe en kedelig omplacerinsskæbne...En famileie tager nu der 3 hund ind....De 2 første måtte de skyde fordi der kom sååå mange klager over de bare slap hunden løs.
    Denne gang er det så en kæmpe malamut hanhund på 2 år...Faktisk en super dejlig hund...Meeen at møde ham uden ejer eller for den sags skyld med ejer det er lidt af en opgave hvis man ellers har sin højløbske tæve med i snor....
    Hans nye familie er ikke at se og han er IKKE til at flytte....Så jeg har valgt at går andre stæder med mine tæver mens de er i løb....Han kommer helt ned til landevejn hvor min bil plejer at holde...Heldigvis har han ikke kunne følge færten hjem til os...
    Jeg har taget i mod 4 pmplacerings schæferhunde....Alle 4 gange fik jeg intet at vide om hundenes store problemer...Det skulle iflg. ejer være super gode hund...Ja go daw...


  • #23   18. jul 2013 Snow:
    Det er triste historier, og selvfølgelig skal man gøre sit forarbejde for at kunne sende sin højtelskede hund til omplacering. At der så stadig er familier, der ikke behandler hundene ordentligt, er svært at gardere sig 100 % mod - desværre
    Dine "omvendte" historier er for mig svære at forstå - de tidligere ejer må ikke have haft deres hunde synderlig kært, ellers havde de netop oplyst dig om hundenes problemer for at sikre dem en god fremtid, hvor der blev taget højde for den slags


  • #25   18. jul 2013 Vores ville helt sikkert tage til de evige jagtmarker, hvis der skulle ske os noget.

  • #26   18. jul 2013 Aflivning. Mine skal ikke være kastebolde.

  • #28   18. jul 2013 Fordi 3 ud af de 4 på min profil har været omplaceringshunde.

  • #30   18. jul 2013 Jeg holder stadig på, at hvis man finder de rigtige, vil omplacering være bedst for en sund hund - igen, mentalt som fysisk. Det er rigtigt, at nogle omplaceringshunde bliver kastebolde... men som oftest skyldes det tidligere ejer, som enten ikke har gjort sit forarbejde grundigt nok (og fundet en god og blivende familie til hunden) eller at ejer ikke har oplyst om hundens fejl. Min svigerinde har haft tre omplaceringshunde, hvoraf hun måtte få den ene aflivet - det viste sig, at den var angst og kunne måske/måske ikke finde på at bide. Den anden omplaceringshund har hun haft fra hvalp, og de har den endnu. Den tredje, som hun også stadig har, var mellem 3 og 5 da hun overtog den fra et sted, der ikke behandlede hundene ordentligt - og skød de hunde, der "var i overskud"...
    Ikke alle omplaceringshunde bliver kastebolde, og kunne min bror ikke overtage Chico, hvis der (7-9-13) skulle ske mig noget, er jeg ikke i tvivl om, at han ville klare en omplacering helt fint


  • #31   18. jul 2013 I mine øjne gør de. Og det skal mine hunde ikke være. Har lovet dem at det skal de aldrig opleve igen.

  • #32   18. jul 2013 Vores har et skrøbeligt sind, så han vil ikke blive omplaceret igen.

  • #33   18. jul 2013 Min Betsy den lille hund, skal ikke til en ny famillie hvis der skete mig og min kæreste noget. Vi fik Betsy da hunvar 2 år, og der fik i af vide at vi var hendes 5 ejer. Hun skal ikke rundt mere.

    Den store vil ikke være noget problem, men jeg vil virkelig gøre hvad jeg kunne for at finde det helt rigtige hjem til hende, hvis det skulle ske.


  • #34   18. jul 2013 Luka vil sagtens kunne omplaceres hvis der skete mig noget. Og heldigvis har min race et super godt netværk som jeg er sikker på ville finde det perfekte nye hjem til ham

  • #35   18. jul 2013 Naturligvis kan hunde omplaceres.
    Det er ikke anderledes end når man henter en ny hvalp.
    Den kan være lidt usikker i starten, men vender sig hurtig til det nye hjem og ejere.
    Hvis man er imod omplaceringer, så er man vel også imod at købe en hvalp, da dette så er en hund der skifter vilkår på samme grundlag.
    Hunde tilpasser sig lagt bedre end deres ejere tror, og mange liver ligefrem op, hvis de har gået noget tid uden stimulering,
    Jeg mener ikke man skal aflive raske hunde, hvis man kan finde et godt og passende hjem til dem.


  • #36   18. jul 2013 Hvis jeg nu skulle gå hen og ''forsvinde'', som Isabelle også skriver, så ville jeg kun overlade ham til min familie.. Jeg ved, hvor slemt Vaks har det, når jeg bare er væk et par dage, eller en enkelt uge. Nu er jeg væk i 3 uger, og han leder efter mig hver dag.
    Jeg tror ikke, at Vaks ville kunne trives, hvis jeg forsvandt. Simpelthen af ren og skær savn. Vi har et ufatteligt tæt bånd, som han ikke har med nogen andre i vores hjem. Han har selv valgt mig som hans ejer, det er så tydeligt.

    Så her ville det være min families valg.
    Jeg går ikke af med ham medmindre, jeg ''forsvinder'', så..


  • #37   18. jul 2013 Mine nuværende hunde skal ikke omplaceres. De er dels for gamle, dels for "syge" og dels så er deres sind ikke til det.

  • #38   18. jul 2013 Mine skulle - begge to. Kærestens ene skulle ikke.

  • #39   18. jul 2013 Min kæreste har haft en stor hvalp med hjem i dag da familien ikke magtede at have ham af flere grunde, han skulle aflives hvis min kæreste ikke impulsivt sagde at så tog han hunden.

  • #40   18. jul 2013 Mine skal ikke skifte hjem ! Kan de ikke blive her, skal de aflives. Jeg synes det er synd for en voksen hund at skifte hjem/liv, alle de dårlige vaner som jeg har tillagt dem, skal de ikke ud til fremmede og irettesættes for ! Alle vores små tegn som kommer begge veje, hele tiden, skal de ikke til at lære med nye mennesker..

  • Dorte H
    Dorte H Tilmeldt:
    jun 2012

    Følgere: 2 Emner: 7 Svar: 394
    #41   18. jul 2013 4 af mine 5 hunde er allerede omplacerings-hunde. Og alle med nogen ret triste og/eller grumme ting i bagagen.

    Så ingen af mine skulle andre steder end her, da de hver har deres issues, som der sgu nok ikke er andre end mig der er "dum" nok til at gide at bøvle med.

    Og da man jo aldrig kan se folk længere end til tænderne, ville jeg ikke turde omplacere nogen af dem.



  • #42   18. jul 2013 Kenzo O -

    Har du selv overtaget omplaceringshunde siden du synes det er synd for en voksen hund at skifte hjem - eller er det bare noget du tror ?


  • #43   18. jul 2013 Jeg har ikke selv overtaget en voksen hund, men kender en del der har ! Og ja jeg synes, at i det allerfleste tilfælde, er det synd for hunden.
    B.la de små " tegn" der er, menneske og hund imellem fprståes ikke.
    Træningen oregår på en ny måde, her tænker jeg et helt specifekt tilfælde, en tæve som har kørt et meget hårdt træningsprogram, tror det hedder IPO, hun bliver placeret hos en børnefamilie, hvor træning er en by i Rusland ?

    Mine er rimelig forkælet, må gerne lege sofahynder når vi andre ikke er i sofaen, de sidder hver morgen og afventer deres morgenkram, inden de skal ud, Diesel skal ha en kartoffel mens jeg står og skræller, Kenzo skal ha en stump agurk osv osv osv !


  • #44   18. jul 2013 Det er egentlig sjovt, for jeg har jo overtaget to tidligere konkurrencetæver (ikke på én gang, men efter hinanden), som så fik lov til at gå som pensionister hos mig. De blev taget helt ud af træning og gik blot som hus- og havehund med hvad der følger med, sammen med mine konkurrencehunde.

    Selvom den ene var en schæferhund, DM deltager og den anden var en malinois, VM deltager - to racer, der må siges at være aktive og som sagt, de havde begge trænet på højt plan - men hos mig var der intet, der blot mindede om træning. Det tog dem et par dage hver - så var de faldet til, og boede og hyggede sig som om de aldrig havde prøvet andet.

    Da de mødte deres ejere ville de ikke med dem - men løb hen til min bil og ville med mig hjem, dette efter et par uger.

    De lærer nye tegn, lærer nye måder - og en hund er jo så vidunderlig tilpasningsvenlig, så det tager dem ikke mange dage før de forstår det nye - og lever fint med det.

    Om Kenzo får en stump agurk eller en leverguf - eller Diesel får en gulerod istedet for en kartoffel - er næppe noget, der vælter deres verden

    Men fair nok - det er din mening, og den respekterer jeg naturligvis.


  • #45   19. jul 2013 Som sagt før, det er kun ejere selv der tror deres hunde ikke kan undvære dem.
    Over 95% af alle hunde kan omplaceres uden de store problemer, men mange vil bare ikke give det ansvar til andre, og så vælger man den nemme løsning, som hedder aflivning.


  • #46   19. jul 2013 NEM løsning??? Naaarhj...

  • #47   19. jul 2013 Mine skulle hjem til mine forældre .. Det ville de sagtens kunne, de elsker dem og omvendt
    Men jeg skal sgu ikke her fra før om 100år, så ingen problemer her


  • #48   19. jul 2013 Jeg forstår fuldt ud at folk vælger aflivning, for hvordan Søren er man hundrede på at man finder et godt hjem til hunden?
    Min ene skulle ikke omplaceres, højst til min mor.
    Den anden kunne med fordel omplaceres, men blev det kun hvis jeg følte at det var det 100% rigtige.


  • #49   19. jul 2013 Hvis mine skulle, så skulle de over til nogle jeg kendte, - men føj det ville være hårdt at besøge dem så...

  • #50   19. jul 2013 Jeg synbes, overhovedet ikke at, en aflivning er en nem løsning. Derimod synes jeg det er en nem løsning at sende hunden videre ! Tit synes jeg at folk opfatter hunden som ét møbel, som placeres der hvor det passer bedst - ændre det sig sendes møblet videre og ét nyt anskaffes !! Som f.eks som Metine skriver: Hundene skulle på pension hos Mig ?!? Jamen der stopper min forståelse 100 %, i mine ører lyder det som : Jeg har brugt dét af dig som jeg gad, du kan ikke bringe mig mere, ergo farvel..

    Dét er sgu da én nem løsning ?

    Mine hunde er et ansvar jeg har påtaget mig og som jeg agter at udfylde til det sidste !!


  • #51   19. jul 2013 Nu kommer jeg måske til at sætte det hele lidt på spidsen, og dette er kun ment som lidt tankeprovokation:
    Alle herinde hævder at være gode hundeejere - selvfølgelig!
    Så de findes altså, selvom vi ikke alle opdrager og omgås vores hunde ens kunne det ikke tænkes, at der her på hg ville være bare én, som gad køre schæferens IPO videre, lade retrieveren indgå i jagt eller give huskyen seletøj på og køre derud af? Er vi virkelig så specielle, at vores hund ville få et tarveligt liv uden os? Hvis vi ingen selvbestemmelse havde, og vi en dag forsvandt... Ville vores firbenede venner så ligge passive hen med udslukte øjne?
    Jeg nægter simpelthen at tro på, at jeg er den perfekte og eneste ejer for Chico - madglad og menneskeglad som han er, skulle han nok kunne finde sig en ny ejer. Hunde tilpasser sig stort set alt - du kan gøre en schæfer til et sofahyggedyr, hvis du vil..
    Så hvis bare jeg kunne være sikker på, at jeg sendte ham til et godt hjem, ville jeg ikke tøve med at omplacere. Jeg ville skulle stole på den nye ejer og virkelig være sikker i min sag, men så ville jeg også hellere det, end tage livet fra min elskede hund


  • #52   20. jul 2013 Enig i det sidste - det var som sagt for at sætte det hele lidt på spidsen...
    Men en hund KAN vænne sig til mange ting - også uden at det skader hunden


  • #53   20. jul 2013 Eftersom der er alt for få gode hjem til tavleløse slædehunde og rigtig mange dårlige aftagere til dem, så ville jeg ikke turde omplacere. Ville føle det var lidt lotto, at de skulle få det godt... Og lotto vinder jeg sgu aldrig ;o) Og da begge mine hunde har haft nogen traumer, da jeg overtog dem, så tror jeg heller ikke de psykisk ville kunne holde til en omplacering.

    Men så er det godt de aldrig skal fra mig


  • #54   20. jul 2013 Ja for mig ville den nemme løsning da være at sende hunden videre. Alt er fryd og gammen ud af til, Fido har fået nyt hjem og man har ikke længere ansvaret for hunden.

    Men aflivning? Nej det ville være et langt langt sværere valg herhjemme.


  • #55   20. jul 2013 Nu som kongelig... : Lige præcis det samme føler jeg, dét er da den absolutte nemmeste løsning ! Du frasiger dig ansvaret, sender "Fido" videre... Én beslutning du får anerkendelse for.... Men hvad med hunden ? Hvad får den, udover forvirrig, frustation og svigt ?

    Nej jeg er ikke overbevist om at hunde genbrug er dét bedste valg !


  • #56   20. jul 2013 Jeg kan ikke forstå, at nogen vil aflive andet end det var sidste udvej. Hvis man har en hund der kræver noget mere end gennemsnittet eller har helt specielle behov, og man ikke kan finde en ny kompetent ejer, ja så kan aflivning måske være bedste løsning., men mange vil ikke gøre forsøget på at finde en ny ejer, men bare vælge aflivning fra starten, og det er det jeg ikke forstår.
    Min påstand er, at langt de fleste hunde kan omplaceres uden problemer, HVIS man finder den rette nye ejer til dem, men mange vil åbenbart ikke gøre det forsøg, inden man vælger aflivning.

    Jeg fik for mange år siden en huske/schæfer blanding fra dyrenes beskyttelse, som havde haft 3 hjem før mig. Den havde lidt problemer i starten, med seperations angst og lidt usikkerhed, men den blev hurtigere bedre, og blev en helt god hund. Senere blev jeg indkaldt og udsendt med militæret i et halvt år. I mellem tiden passede min søster ham, og da jeg kom hjem var hun blevet så glad for ham ( bla. fordi han jagtede en indbrudstyv væk), at hun gerne ville beholde ham. Og det fik hun lov til. Han levede i flere gode år, og fungerede fint.
    Han var tæt på at blive aflivet da jeg fik ham, og var en "mulig problemhund", måske pga den lidt spøjse blanding. Men jeg accepterede fra starten af, at det ikke var en hund jeg skulle have "forventninger" til, som med en anden hund.
    Og vi fandt en måde som virkede for os begge, og det var jeg glad for.

    En anden gang overtog vi akut en bullterrier han på 5 år.
    Jeg har altid haft en svaghed for bullere, og her var så en hund som stod til aflivning, hvis ikke man fandt et hjem straks til den.
    Det var et ældre ægtepar der havde ham, men pga alvorlig sygdom havde de ikke så meget tid til ham, og fik kun korte ture i haven og var kraftig understimuleret. Han havde desuden snappet efter deres barnebarn, og tilbragte nu meget tid i et lille bur.
    Vi valgte at komme og se ham, her så vi en meget understimuleret buller, som jagtede sin egen hale og var godt fed.
    Vi besluttede at give ham en chance, efter aftale med den kennel han kom fra.
    Der var meget arbejde at gøre med ham, da han ikke kunde nogle kommandoer ud over sit. Vi brugte meget tid på at stimulere ham, og så give ham pauser og ellers bare involvere ham meget vores hverdag. Efter 4 måneder havde han tabt 5 kg, og fået en flot pels, og var generelt bare en glad hund. Lydigheden var stadig et problem, men det arbejde vi med.
    Da vi tog imod ham, var det for at give ham en ekstra chance, og se om han kunne omplaceres. Vi var blevet rigtig glade for ham, men det fyldte meget med 3 hunde i hjemmet, og vi begyndte at lede efter en egnet familie til ham. Kravet var plads, andre hunde og ikke små børn.
    Vi fandt en familie der tidligere havde haft bullterrier og nu havde 3-4 hunde i same kategori ( ambull mm). De boede på landet, havde en kæmpe grund med egen sø osv. De besøgte først os og senere tog vi ned til dem, for at se på forholdene, og vi var her sikker på, at vi havde fundet et godt hjem til ham.
    De fik ham på prøve, og vi besøgte dem en måned senere. Man kunne se, at det her var hjemmet til ham, han kom glad hen og hilste på os, men så skulle han også videre ud og fræse med hunde flokken, og det var tydeligt at han ikke savnede os, han havde næste ikke tid til at sige farvel. Og efter hvad jeg har hørt, så nyder han stadig livet, og er glad for vi gav ham en chance.

    Jeg har også haft en kollage, hvis datter havde købt en formel 1 lab, men boede i lejlighed og havde ikke tænkt hvor meget stimulering sådan en hund skal have. Jeg fandt et hjem til ham hos en kammerats forældre, som bor på landet og går meget på jagt, den har aldrig haft det bedre den hund, siden den skiftede hjem.

    Jeg kender også flere andre med omplacerings og internat hunde, og langt de fleste fungerer uden problemer. Dem som kan have problemer er for det meste hunde der havde det i forvejen, så det er ikke selve omplaceringen der har gjort det.

    Det der er vigtigst ved omplacering er, at "sælger" er 100% ærlig, så en evt ny ejer er bedst mulig rustet til opgaven, og så skal man sikre sig, at den nye ejer har kendskab til hunden/racen, evt brugstrænig, jagt mm, hvis det er sådan en hund.
    Mange hunde der bliver aflivet som problem hunde, vil sikkert godt kunne fungere hos den rette ejer. Tit kan problemer opstå når kemi mellem hund og ejer ikke passer sammen, og tit er det pga forkert race valg.

    Jeg mener heller ikke en hund som har snappet efter et barn som udgangs punkt skal aflives. Hvis det er små børn der er problemet, så kan den sikkert sagtens fungere i et hjem uden børn, hvis den nye ejer bare er kompetent nok, og ved det.

    Naturligvis er vores hunde glade for os som ejere, men det betyder ikke, at de ikke kan blive glade for andre og falde til i en ny familie.

    Så jeg mener det handler om, hvor meget en ejer vil gøre, for at finde det rette hjem, men hvis man ikke en gang vil forsøge, ja så er der kun aflivning tilbage, og det ville jeg ikke byde mine hunde, medmindre de var meget gamle eller ved at blive ædt op af sygdom. Jeg syntes de fortjener en ekstra chance for livet, hvis jeg af en eller anden årsag ikke kan have dem længere. Det kræver blot jeg vil gøre en indsats, og det vil jeg gerne.


Kommentér på:
Omplacering eller de evige jagtmarker?