{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
866 visninger | Oprettet:

At have flere hunde og børn {{forumTopicSubject}}

Nå HG, jeg har brug for jeres hjælp endnu en gang.

Min kæreste og jeg overvejer at udvide flokken af mopser fra to til tre med en sød tæve på to et halvt år - men der er mange ting at overveje. En af de ting omhandler børn.

Vi har ikke børn endnu, men de kommer nok inden for et par år. Nu er min kæreste så blevet i tvivl, om det vil blive for besværligt med tre hunde og børn, når man fx skal gå tur med barnevognen og senere klapvognen. Hundene går primært i snor.

Jeg ved, der findes HG'ere herinde med flere hunde og børn, så kom gerne med jeres gode råd.



Kommentarer på:  At have flere hunde og børn
  • #1   7. nov 2017 Jeg har to hunde og mine går i flexliner, det er mega besværlig når man er alene. Kathrine her inden har 3 og hendes går i fast snore. (Gør mine også når jeg ikke lufter, f.eks er nede i byen) jeg er alene 200 dage om året og min far kommer og lufter dem når min kæreste er ude på job, for selv om mine kan reglerne med at blive på den ene side og de ikk må gå ud over fortovet. Så det noget nemer når jeg kun har en med (oftes går sheltien løs, hun er ved med 99,9% og indkalder virker 100%)

  • Jeanette O
    Jeanette O Tilmeldt:
    jun 2014

    Følgere: 5 Svar: 1.606
    #2   7. nov 2017 Jeg fik med en hund af gangen

  • #3   7. nov 2017 Ansofie: Tak for dit svar. Jeg tror også, at det er snoreroderiet, når man går alene, som han "frygter" mest. Vi har købt en kombiflexiline, som vi snart får hjem og den kan måske løse noget af snoreroderiet, hvis man kun har To snore at holde styr på. En ekstra hjælper kunne selvfølgelig også være en mulighed

    Jeanette: også tak for dit svar. Individuelle Lufteture kunne også være en mulig løsning


  • #4   7. nov 2017 Jeg har ingen børn og skal heller ikke have. Men kender mange forældre som er rigtig glad for vikler og især fordi det at have barnet i en vikle fremfor barnevogn/klapvogn gør det SÅ meget nemmere at lufte hunde når baby er med

  • #5   7. nov 2017 Jeg havde 3 hunde da jeg fik det første barn.
    Skt Bernhard, boxer og gravhund.
    Selvfølgelig kan det lade sig gøre hvis man vil, og med tålmodighed og træning så kommer man langt


  • #6   7. nov 2017 Jeg tror også det kommer meget an på ens hunde
    Vi har jo to hunde i forvejen, og baby om 4 måneder, så jeg har siddet med mange af de samme tanker.
    Selvom min kæreste gerne følger med på tur en gang i mellem, så er det primært mig, der aktiviteter hundene, så jeg skal gerne kunne gå med dem begge + barnevogn.

    Hvis jeg havde 3 x Dumle - så var jeg nok blevet sindssyg
    Selvom hun godt kan gå pænt i kort snor, så keder hun sig helt vildt, når hun gør. Hun har brug for at vimse rundt i sin lange flexi. Og 3 x vimsende flexi liner, havde nok givet mig grå hår

    3 x Sagaer, havde til gengæld ikke været noget problem. Uanset hvilken længde snor hun har på, så tøffer hun stille og roligt afsted ved min side.
    Jeg har faktisk øvet lidt med mine, hvor vi gik tur med min cykel i stedet for barnevogn, det kan du prøve for at se hvordan det går

    Nu ved jeg ikke hvor lange gåturer dine hunde gider, men kurven nederst på barnevognen indretter vi til Saga, så hun kan ligge der, når hun ikke gider mere på de lange turer.
    Alternativt kunne én af dine hunde jo skiftes til at ligge der i løbet af turen, så alle tre var med på tur, men man kun gik med to ad gangen?


  • #7   7. nov 2017 Tak for jeres indlæg. Jeg læser meget interesseret med og noterer jeres gode råd

    Jeg selv har den indstilling, at det nok skal kunne lade sig gøre. Det kan godt være lidt besværligt i starten, men det er et spørgsmål om tid og træning. Måske det også gælder om at "prøve" sig lidt frem - fx om en vikle fungerer godt, som Nicole foreslår, eller om det er at gå tur med dem på skift eller evt. med en hund liggende under klapvognen - det ville de alle tre garanti elske

    Mine hunde har været vant til at gå i kort snor, men efter at vi er flyttet ud af byen, så er vi skiftet til flexiliner - de er lidt nogle vimsere, men tror de med træning kunne lære at gå lidt mindre vimsende


  • Troels L
    Troels L Tilmeldt:
    jan 2016

    Følgere: 2 Emner: 6 Svar: 134
    #8   7. nov 2017 Vi havde 3 ivrige jagtkøtere den gang vi brugt babyvogn.
    Kan huske vi havde samme snak og min kone var bange for om hun kunne styre det.
    Men hundene fangede det hurtigt, og de gik tur med vognen hver dag, også da vi fik nummer 2 barn og nummer 1 gik med som en stor tumling

    Man kan hvad man vil, og i har masser af tid til at træne?


  • #9   7. nov 2017 Tror helt sikkert også, det kan lade sig gøre, så længe man er indstillet på, at det selvfølgelig kræver lidt træning!

    Der findes jo masser af løsninger efterhånden, man kan også bruge løbebælte, hvor man klipser hundenes snor fast i bæltet. Så har man hænderne fri.
    Jeg har også sådan en flexi line på 3 meter, der kan sættes rundt om ens arm, det er også ret smart, hvis man gerne vil undgå at have for mange liner i hænderne.


  • #10   7. nov 2017 Min veninde var vanvittigt glad for hun tog et kursus i vikler. Specielt det at han nu efter halvt år kan blive bundet på ryggen og opdage verden trygt hos mor - gør også gåture spændende for ham.


  • #11   7. nov 2017 Max. her var 8 hunde og en barnevogn, og et par bilister var nær kørt galt.

    3 mopser og barnevogn, det styrer du nemt


  • #12   7. nov 2017 Jeg kan ikke gå med tre hunde og en barnevogn. Det er testet.
    To hunde kan gå, hvis man kan gå et sted hvor man ikke er begrænset af et fortov.
    Jeg har trasket mange km med barnevogn, en hund om maven og en hund i hånden. Man skal altid have en arm fri til baby eller opsamling.

    Vikle er udelukket hvis man har et spædbarn og vil på længere gåture. Det er ikke godt for ryggen og det er ikke god søvn i længden.

    Vælg en barnevogn med lufthjul, der ikke kan rotere. Ellers kan du ikke gå i terræn med vogn og hunde.


  • #13   7. nov 2017 Igen: Tak for jeres input - det er guld værd at høre jeres erfaringer! Det lyder til at det ikke er helt umuligt, men selvfølgelig kræver lidt tålmodighed, træning og så noget godt udstyr. Tror min kæreste frygter, det bliver for besværligt men vi må jo så gøre op, om det er hund nummer 3 værd - men tror, jeg vil vise ham tråden her, så han kan se det slet ikke er umuligt. Vi kan godt gå steder, hvor vi ikke er så begrænset af fortov, men det kræver så lidt mere terrængående køretøj til barnet - men det må vi så tage med

  • #14   7. nov 2017 Jeg tror dog din kæreste får ret i at det ér væsentlig mere besværligt at gå med tre hunde fremfor to og især med en barnevogn. Min mand synes klart springet fra to til tre hunde var det "sværeste" spring ift at lufte hunde. Og det var uden barnevogn. Nu har vi så 5 og han har opgivet at lufte dem alle alene, det er kun mig der gør det

  • #15   7. nov 2017 Jeg lærte mine at gå på hver sin side af barnevognen . De har faste snore . Ingen problemer da de først havde lært at gå ordenligt ved siden af .

  • #16   7. nov 2017 Nicole: Jeg tror også, at han kan have ret i, at det vil blive mere besværligt - jeg ser nok bare mere på løsningerne end han gør - med hjælp fra jer herinde men det er selvfølgelig noget, der skal overvejes

  • #19   7. nov 2017 nu har jeg jo ikke små børn men går med en rollator det går faktisk fint med 6 smålinger tre snore i hver hånd og mulle i tasken på hjemvejen hun kan ikke gå så langt, for tyk....vi arbejder på det....

  • #20   7. nov 2017 Det afhænger af racen.

    Er det meget store hunde, så kan det være udfordrende, medmindre de er meget veltrænede, og er det pixi hunde, så kan du jo rende rundt med 10 stk.

    Med den størrelse hund i har, så kan jeg ikke se noget problem med op til en 4-5 stk. Det endda med den gængse træning, som jeg har bemærket ved folk som har små hunde. 9 ud 10, trækker jo bare hunden afsted, når den går den modsatte vej.

    Dette er ikke en kritik, bare noget jeg lagde mærke til i Herning her i weekenden. Folk med de store racer, deres hunde går generelt meget pænere i snor end de små.

    Det sagt, vi har en Chi i klubben som ondefløjtme er veltrænet, og går som en drøm i snor (ejeren løfter den da heller aldrig op).

    Går sjovt nok på den der "Kigge på ejeren" måde ligesom en BC eller Schæfer tit gør. Den er ret cool.


  • #21   7. nov 2017 Jeg har to hunde. Det er intet problem, så længe barnet er i barnevogn- det er straks værre når det begynder at løbe eller cykle omkring- jeg ville aldrig gå med flexline og barnevogn eller mindre børn på samtidig. Man kan simpelthen ikke styre flexen og børnene i trafikken på samme tid. Egentlig heller ikke i skoven hvis man møder nogen og man skal have børn og hunde ind til siden på samme tid. Jeg har i hvert fald altid gået med fast snor når børnene er med.

  • #22   7. nov 2017 Igen tak for alle jeres inputs, de er meget værdsat og jeg læser dem alle sammen, selvom jeg måske ikke lige svarer individuelt.

    Mine hunde går sådan helt hånden på hjertet ikke så pænt, som de kunne, men jeg synes, de er til at styre. Måske det vil være bedre med en fast snor, når vi kommer til barnevognsstadiet en dag. De har været vant til at gå i kort, fast snor tidligere så det kan de også igen, er jeg sikker på. Jeg tror virkelig, det handler om, at hvis vi gerne vil have nummer tre hund, jamen så skal vi nok finde en løsning på den ene eller anden måde - I er jo allerede kommet med mange gode råd.

    Det er en lidt svær diskussion for mig, for jeg ønsker ikke børn lige foreløbig, men min kæreste tror ikke, vi får børn, hvis vi får hund nummer 3 - så besværligt tror jeg dog ikke det er


  • #24   7. nov 2017 Tænk også lige overskud generelt ind i sagen.
    Det er ikke let at jonglere mange hunde og baby i hverdagen. Man kommer til at lave fravalg på andre områder i hvert fald.


  • #26   7. nov 2017 Det er faktisk det “værste” ved børn, de er pi**e utilregnelige- den ene dag kan alt lade sig gøre, den næste ingenting.

  • #27   7. nov 2017 Malene, det er helt sikkert en overvejelse, vi skal tage højde for også. Det har vi også med i baghovedet, men godt du nævner det

  • #28   7. nov 2017 Og jeg sætter pris på, at I også nævner den slags, for vi kan jo desværre ikke forberede os helt på den slags "utilregneligheder". Vores hunde er mest af alt bare glade for at være der, hvor vi er, men derfor skal de jo stadig have opmærksomhed, luftes og den slags.

  • #30   7. nov 2017 Hvilken race har i?

  • #32   7. nov 2017 Du skriver børn nok bliver en virkelighed indenfor et par år. Pt har I en hund på 3 og en på 5?
    Hvis I tager den her tæve på to år, så vil I om et par år have en flok på 4,5 og 7 år, det er altså voksne hunde, og endda en race som ikke er videre krævende:)
    Det tror jeg altså sagtens I kan. Det burde ikke være et uoverskueligt job:)


  • #33   7. nov 2017 Enig med Lens. Man kan hvad man vil.

    Desuden, så kan det også være, at når i får børn, så har i villa og Volvo, og så kanlysten til en rigtig hund kan jo også dukke op lige pludselig.

    Det er helt sikkert nemmere med en Broholmer og små børn foreksempel end de små Mops. En del af de store racer er fremragende med børn, da børnene ikke på samme måde, kan "irretere" dem som de kan med de små. Det er svært at stresse en Broholmer foreksempel.

    Nu ved jeg godt, at at nogen tænker opdragelse, men held og lykke med at forklare en 2 årig det. Shit happens, og hellere "uheld" med en stor end med en lille hund.

    Det lyder selvmodsigende, men uheld med en stor hund udvikler sig sjældent. de kan bare gå om barnet vil have det eller ej.


  • #34   7. nov 2017 Tror også det nok skal gå fint. For mit vedkommende, er det træningen af hundene det har knebet mest med. Lufteture er lettere at have børn med til.

  • #35   7. nov 2017 Mopser bider da ikke- og hvis de endelig forsøger, så kan de ikke fordi deres mund er defekt undskyld ts håber ikke du bliver fornærmet

  • #36   7. nov 2017 Ja, racen er mopser og de to vi har nu er 3 og 5 år. De er ikke særlig krævende, men kan selvfølgelig godt lide at komme ud og opleve nyt. Det vigtigste for dem er bare at være sammen med os.



  • #37   7. nov 2017 Ha ha Linda, du har ret

    mine to mopser er vant til små børn, så den del tror jeg nok skal gå fint.

    Ps: Vi har allerede villa og Volvo-delen på plads - og de helt rigtige hunde for os


  • #38   7. nov 2017 Jeg vil også sige go for it, selvom jeg ikke har tre hunde
    ALT er svært i starten med en Baby, ligemeget om du har én hund, ti katte, otte heste eller ingen dyr Man skal lære det hele og jeg tror ikke det er den ene hund det vil gøre forskellen i jeres tilfælde
    Og så vil jeg også slå et slag for viklen som en anden også har gjort længere oppe Det er hyggeligt for både dig og baby og man kan stadig gå smalle steder hvor barnevognen ikke kan køre igennem, i skoven og på marken osv. og så har man to hænder fri til hunde
    At man ikke kan gå i timer passer ganske enkelt ikke, hvis de sidder ergonomisk korrekt i viklen så kan de sidde det ubegrænset


  • #39   7. nov 2017 Husk nu det ikke alle børn der vil være i vikle og jeg vil ikke anbefalde en vikle til gåtur hvis man har et vinterbarn. I frygt for de ikke kan komme ordentlig af med varmen, plus det besværlig at samle op med et barn på maven.

  • #40   7. nov 2017 Det er jo smag og behag Ansofie Jeg synes ikke det er besværligt at samle op, den skal jo bindes så man kan bevæge sig frit, eller sidder den ikke rigtigt


  • #41   7. nov 2017 Jo er meget kort i min overkrop og min søn var meget lang, kunne ikke brug viklen særlig længe fordi han var så lang. Faren havde ingen problemer.

  • #42   7. nov 2017 Jeg tror også man kan gøre sig for mange bekymringer - om vikle nu lige er noget for den baby man får osv. Jeg tror at man finder en løsning på det hele. 3 Mops og én baby burde ikke give de store problemer. Det er en nem race som ikke kræver det vilde - gåturene skal I helt sikkert nok finde ud af hvad enten det er med vikle eller barnevogn. Det bliver da sikkert lidt besværligt i starten, men man finder hurtigt ud af det. Jeg synes også det var lidt besværligt i starten at gå med først 4 hunde og nu 5 hunde - men man vænner sig hurtigt til det og i dag synes jeg flokken er lille at gå med bare jeg mangler én min mand hader det som pesten at gå med hele flokken, jeg går altid med hele flokken - elsker at have dem alle med

    Ville jeg/vi gerne have barn, så fik vi det også selvom vi har 5 hunde - vi skulle nok finde ud af det. Kender flere med 3+ hunde og barn.

    Og ja der vil altid være dage/perioder med baby hvor der ikke er det store overskud til hundene, og det skal de helt sikkert nok klare. Og imo er det dér bedre at have en hel lille flok frem for bare en enkelt hund - så har de i det mindste hinanden at lege, putte med og gå i haven sammen med dét bruger mine enormt meget hvis vi har travle dage herhjemme hvor der er skåret ned på gåture/aktivering.


  • #43   7. nov 2017 "Man kan hvad man vil".. ja ja det tænkte jeg også før vi fik Arthur.
    Men med et spædbarn kan man altså kun hvad barnet kan overskue. Og ikke alle børn kommer ud som i bøgerne.


  • #44   7. nov 2017 Hvor er jeg glad for at jeg oprettede dette indlæg og at I har lyst til at svare!

    Det lyder til, at vi overtænker det en smule - men det er jo også meget rart at være forberedt. Det handler nok i bund og grund om, at vi ville være så kede af, hvis vi ikke kunne overskue tre hunde og at aktivere dem ordentligt - at de ville blive en "hindring" i hverdagen. Jeg synes på mange punkter ikke, at der ville være Stor forskel på de to og tre hunde, men Lufteture med barn ville måske være det. Jeg ser muligheder, min kæreste mest forhindringer


  • #45   7. nov 2017 Malene: Det er også en vigtig pointe - at overskuddet måske langt fra kan være der. Det er svært at vide på forhånd, hvordan ens barn vil være - måske vil der være lang tid, som kan gå ud over ens overskud til hundene - og der kan tre hunde måske være det der gør forskellen ift to (jeg tænker bare højt her)

  • #46   7. nov 2017 vi have en hund der var decideret bange for børn, samt en hund der eftersigende havde bidt et barn før vi overtog hende som 2 årig. + 2 mere. og det gik fint. vores søn var alt andet end nem som ny, men hvis man acceptere at man ikke kan være perfekt altid, er man nået langt som både forældre og hundeejer

    herunder hunden der var bange for børn. hun søgte ham selv, og reddede sågar hans liv da køkkenet brændte hvor han sov i kravlegården i alrummet. hun blev insisterende ved med at hente os, løbe i pendulfart mellem os i den anden ende af huset. tilsidst så insisterende at hun gøede af os.


  • #47   7. nov 2017 åhh, smukke Nova og hun elsker ham da....dejligt minde-billede....

  • #48   7. nov 2017 ja hun var en ganske særlig stjerne.

Kommentér på:
At have flere hunde og børn