{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
884 visninger | Oprettet:

Jer med hunde der lider af epilepsi... {{forumTopicSubject}}

Åh min gud!

Balder havde i dag sin første syge dag nogensinde, og dyrlægen kunne ikke udelukke epilepsi, så der er blevet taget en masse blodprøver som jeg får svar på en gang i morgen.

Der blev jo så selvfølgelig snakket om evt. medicinering, i tilfælde af at det er epilepsi, og jeg vil derfor hører jer med epilepsi hunde, hvad jeres erfaring med medicinering er?

Bivirkninger, evt. anfald, hvordan er de anfald, hvis de får et anfald på medicin, er der så forskel på de anfald og dem uden medicin, har de haft anfald på medicin, hvor mange osv?

Min hjerne kører rundt, så jeg undskylder hvis det virker lidt rodet, da jeg stadig er enormt rystet over den oplevelse, da det var vandvittigt uhyggeligt først at stå med en hund i krampe, og derefter en helt ekstrem reaktion på det krampeanfald.



Kommentarer på:  Jer med hunde der lider af epilepsi...
  • #1   9. jan Altså jeg går udfra at du ved at man ikke kan stille diagnosen Epilepsi, man kan kun udelukke alt andet.

    Min dyrlæge vil ikke medicinere en hund med under 3 anfald om året, da der er en del bivirkninger ved medicinen.

    Du kan overveje at smide ham forbi en kiropraktor for at udelukke at der er noget der trykker på nerver og sådan.
    Det skader ikke.


  • #2   9. jan Jannie, ja det ved jeg, det sagde hun også... blodet bliver testet for det der ellers kan give krampe anfald, og er de clear, jamen så går man ud fra at det er epilepsi.

    En kiropraktor?

    Arh jeg tvivler stærkt på at en nerve kan udløse så voldsomt et anfald må jeg indrømme.


  • #3   9. jan Nu ved jeg jo ikke hvor stort et anfald han havde, men Zenta havde 3 anfald og hun blev sendt til kiropraktor af min dyrlæge selvom jeg stod og øffede over det.
    Men hun har ingen anfald haft siden.


  • #4   9. jan Det var... ret intenst...

  • #5   9. jan Men hvis ikke der er noget i prøverne vil jeg da vende den med hende.

  • #6   9. jan Det er da et forsøg værd, og finder kiropraktor intet, jamen så er det jo bare udelukket også.

    Jeg ved at min dyrlæge er ret stor modstander af medicinen med mindre det er en hund der virkelig ikke kan undvære det.
    For der skulle være nogle seriøse bivirkninger ved det.



  • #7   9. jan Kender, af gode grunde ikke til bivirkningerne, derfor efterlyser jeg erfaring med medicinering, hvis alt andet udelukkes.

  • #8   9. jan Først blodprøver, så scanning. Herefter kan man udelukke de fleste diagnoser og stille diagnosen idiopatisk epilepsi.
    Vi har rigtig gode muligheder for medicinering i dag, men man skal være tålmodig. Det er lidt ligesom at finde nålen i høstakken at finde rigtig dosis og kombination. Mange har succes med fenemal eller pexion i kombination med et add-on præparat. Eksempelvis kaliumbromid.
    Hvis din dyrlæge skal have input, så har vi i AniCura et epilepsi centrum i Stockholm, som han/hun kan kontakte for sparring. Cilia Rohdin er sindssygt dygtig! https://www.anicura.se/remisser/epilepsicentrum/kontakt-epilepsicentrum/


  • #9   9. jan Der er færre bivirkninger ved medicin end før og man anbefaler samtidig at starte tidligere end man gjorde for år tilbage. Det gør man fordi man har lært, at jo flere anfald en hund får inden opstart af medicin, jo sværere kan det være at kontrollere på sigt.
    Bivirkninger ved medicin er små sammenlignet med bivirkninger ved anfald!


  • #10   9. jan Jeg har ingen erfaringer, men vil bare lige sende et trøstekram

  • #11   9. jan Jamen det er da fedt hvis de endelig begynder at kunne lave medicin uden de trælse bivirkninger.
    Det er jo grundet bivirkningerne at min dyrlæge ikke vil medicinere få anfald.

    Men ja, anfald er hårde ved hunden, uden tvivl.


  • #12   9. jan Tak spotting, det vil jeg da sige til hende

    Tak Isabelle


  • #13   9. jan Der er i hvert tilfælde lidt mulighed for sparring
    Det er supersvært at vurdere medicin, udredning og behov fordi en dyrlæge typisk ikke har ret mange epilepsi-patienter. Derfor kan det være en idé at få andres input.

    Du bør få stesolid Klyx fra dyrlægen med hjem, som du kan give akut i tilfælde af anfald. Hav en på dig altid - også i bilen.


  • #14   9. jan okay...

    den skriver jeg lige ned, men hvordan giver man sådan en, under et anfald? er det en pille? ( ja sorry, men nu går jeg ud fra at han HAR epilepsi, worst case i ved)


  • #15   9. jan Har haft en hund med epilepsi, valgte ikke at medicinere pga birvirkninger

    Hvis jeg var dig, ville jeg allerede nu tage fat i en ekspert på området, de fleste "alm" dyrlæger, ved ikke nok om det

    Hvis du er villig til at køre lidt, vil jeg anbefale Christina Gulløv, hun er ekspert på området, og er rent faktisk også kiropraktor


  • #16   9. jan Hvor bor hun henne af i verden?

  • #17   9. jan Højby, ved Vig

    http://dit-dyr.dk


  • #18   9. jan Jamen er det vi bliver nødt til, er det det vi gør.

    Igen, det skal lige udredes, og prøvesvar osv osv. Men nu "leger" jeg at det er det han har, så jeg tager imod alt den info jeg lige kan få.


  • #19   9. jan Klyx stesolid er rektalvæske, som du kan give mens hunden kramper. Det virker øjeblikkeligt krampestillende (muskelafslappende).

  • #20   9. jan Indtil udredning er færdig så få fat i noget klyx til nødstilfælde!

  • #21   9. jan åh.... Okay, den er skrevet ned.

  • #22   9. jan Har de anfald jeres hunde har fået, været de samme? aktså har hunden gjort det samme, eller har de fået forskellige anfald, hvis man kan sige det sådan?

  • #23   9. jan Vores Lexie havde epilepsi. Hun fik desværre meget voldsom angst som følge af anfaldene og blev som en skygge af sig selv. Modige, fremme i skoene Lexie, der aldrig havde været bange for noget. Derfor valgte vi aflivning.

    Man kunne ikke finde frem til årsagen, derfor fik hun diagnosen epilepsi. Det blev desværre kun værre og værre.


  • #24   9. jan Vi har én, som desværre ikke reagerer specielt på medicin.

    Hun er pt. på 3 forskellige præparater, fenemal, kaliumbromid og levetiracetam. Har været på den kombination nogle år nu.

    Der er, heldigvis, hunde der reagerer rigtig godt og dermed får færre anfald.
    Om anfaldene ændrer karakter er SÅ forskelligt fra hund til hund, så det er umuligt at svare på.

    Vi har også stesolid liggende herhjemme altid - først havde vi klyx, men har nu stikpiller, da hendes krampeanfald ofte er så hårde, at det faktisk er svært at få væsken op. Det gives så snart et anfald kommer - eller hvis man mistænker ét er på vej (nogle hunde viser tegn, gør vores ikke, da hun 98% af gangene har været i dyb søvn).

    Men ja - en ordentlig udredning først og fremmest er så vigtig.


  • #25   9. jan Trine, ja det er klart...

    Det er mere for at prøve at få en ide om hvad man kan forvente, for jeg har ALDRIG troet at jeg skulle opleve min smådumme altid søde elskelige labrador sådan, så er ret rystet.


  • #26   9. jan Ja - synes det er svært at svare på, da det virkelig er SÅ forskelligt fra dyr til dyr, hvordan de reagerer.

    Vores har både grand mal (hele kroppen går i krampe) samt fokale anfald, hvor hun f.eks. kan have trækninger i snuden, eller pludselig have HELT stive ører og så bevæge hovedet fra side til side.

    Kan godt forstå du er rystet, det er ikke rart at opleve - der gik også lang tid før jeg var ok, når anfaldene kom, for det kan altså se grimt ud.


  • #27   9. jan Hvad med efter anfald? Balder krampede, og da vi fik ham på benene lukkede hans hjerne helt ned, og han blev skummelt aggressiv, og vi måtte lukke ham inde i soveværelset da vi ikke kunne komme i kontakt med ham, han blottede tænder, knurrede og stod helt stiv i kroppen, hans øjne var helt døde, og han stod bare og stirrede på os. Efter lidt begynder han at gø, og jeg kigger ind, der står han på tv-bordet, helt væk og bare gør ud i luften... efter nogle minutter kom han tilbage og alt var normalt... Det var sindssygt skræmmende.

    Dyrlægen sagde dog at de godt kan reagere aggressivt, og det må man sige at han gjorde...


  • #28   9. jan Ja - nogle bliver aggressive efterfølgende - og blinde, rundt på gulvet og "alt muligt".

    Vores har aldrig været aggressiv eller noget i den dur. Hun er ekstremt rundt på gulvet efterfølgende, traver rundt uden nogen balance, løber ind i ting, hvis ikke vi er over hende (hvilket vi selvfølgelig er).
    Tager lidt tid for hende, før hun er tilbage til sig selv, og kan så sove resten af natten (hendes anfald er næsten altid om natten).


  • #29   9. jan Det her var kl. 5 om morgenen...

    Så ikke hvad der gik forud, jeg sov jo. Vågnede bare af en helvedes masse larm, og så han lå på gulvet og krampede.


  • #30   9. jan Lexie blev panisk angst før og efter anfald.

  • #31   9. jan Sådan er det også her, for det meste - at vi vågner, fordi hun kramper. Så er der de gange, hvor hun har det vi kalder et "panic attack", netop hvor hun pludselig løber rundt, og ind i ting - og SÅ kramper. Men for det meste, så starter det mens hun sover.

    Efterfølgende løber hun så rundt. Vores virker ikke bange, om hun er det, er svært at vurdere, hun virker mere lidt småforvirret, herefter er hun helt tilbage til at være skør og tosset, som hun plejer


  • #32   9. jan Lyder som et epileptisk anfald ud fra din beskrivelse.
    Nogle bliver aggressive ja


  • #33   9. jan For h... altså, hvor lyder det hæsligt, Minion

  • #34   9. jan Puha Minion, det er bare så skræmmende når det sker

    Min gamle hund fik epilepsi på sine gamle dage, og havde sit første anfald på en gåtur. Jeg troede sgu han var død, og nåede endda at ringe efter en der skulle hente mig og død hund. Jeg rystede så meget, at jeg simpelthen ikke kunne mærke at hans hjerte slog - han lå bare helt slap på jorden.

    Men han vågnede, rejste sig og skulle lige sunde sig. De efterfølgende dage var han træt, men ellers ok.

    Han blev aldrig aggressiv i forbindelse med anfald. Dyrlægen sagde at det eneste vi kunne gøre under et anfald, var at ae ham og holde om ham, men at der var stor risiko for at han ville bide.

    En hund i stalden hvor jeg havde hest, blev meget konfus og aggressiv under anfald. Den nåede at skambide en hest, og en dag forsvandt den efter et anfald. Den var løbet i panik, og blev fundet i et skur 1 km væk nogle dage senere. Den blev aflivet da den blev fundet.

    Det er altså ikke for at freake dig ud, at jeg skriver historierne ovenfor, men bare for at fortælle at det dels er ok at blive pisse bange og forskrækket, dels at hunde reagerer meget forskelligt.

    Jeg håber at det var en enlig svale for Balder. Hvis ikke, ville jeg helt sikkert overveje medicin, når han reagerer så kraftigt efter anfald.

    Pøj pøj med det


  • #35   9. jan Åh nej hvor lyder det bare som en ubehagelig oplevelse
    Især når man tænker på dine tidligere beskrivelser af Balder... Øv

    Kæmpe kram herfra!!!


  • #36   9. jan Det er en forfærdelig oplevelse. Min labrador har haft to anfald og jeg troede begge gange at hun skulle dø.

    Mit bedste råd til dig, er at kontakte en specialist. Jeg går selv hos Christina Gulløv som har en PhD indenfor epilepsi. Hun er enorm grundig og dygtig.

    Mine varmeste tanker til jer.


  • #37   9. jan Føj sikke en oplevelse, sig til hvis du har lyst til en sludder, det kan være svært at stå med, og hvad så den reaktion du skriver om, der kom efter, det kan der jo også komme mere af. Kæmpe knus herfra ihvertfald

    Og min indbakke og mobil er åben


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    maj 2017

    Følger: 1 Emner: 15 Svar: 138
    #38   9. jan Jeps. En hund der lige pludseligt begyndte at få anfald ca 1 gang om måned. Ved hans anfald var jeg der bare, dvs jeg rørte ham og snakkede med ham for at vise ham at jeg var der, men prøvede ikke decideret at få ham ud af anfaldet. Når han "vågnede" virkede han forvirret og ville ud. Han vidste lige inden anfaldet at noget ville ske, for han søgte mig.

    Første gang han fik et anfald var jeg overbevist om at han var ved at dø, de efterfølgende gange tog jeg det stille og roligt. Havde jævnligt kontakt til dyrlæge.

    En scanning viste væske i hjernen. Han kom på medicin og har ikke haft affald siden.


  • #39   9. jan Håber og xx'er for det ikke er epilepsi

  • #40   9. jan Tak skal i have, og sikke nogle historier...

    Men vi må se hvad dyrlægen siger i morgen


  • #41   10. jan Nåh...

    Der var ikke noget at finde i de prøver der var blevet taget...

    Så nu må vi lige snakke om herhjemme hvad vi så gør


  • #42   10. jan Hvis man i det mindste bare havde klar besked!

  • #43   10. jan Ja, men det er vidst meget svært at få har jeg forståelse af.

    Altså vi kan begynde at medicinere ham med det samme, med udgangspunkt i at han har epilepsi. Vi kan vente og se om han får flere anfald, for han får måske kun det ene. der er mulighed for anfald, trods medicin, og kan jeg forstå at det er lidt at prøve sig frem. Vi kan vælge at få ham scannet når vi får gravet 10.000 kr. op et sted

    Åh det er svært synes jeg....



  • #44   10. jan JEG havde ventet og set
    Får han så et anfald mere, så ville jeg nok overveje medicin.
    Det var jo et lidt voldsomt anfald.


  • #45   10. jan Det var nemlig enormt voldsomt.

    Og ingen af os er tvivl om at han havde splittet os ad hvis vi var blevet i rummet... han teede sig som et vildt dyr. Og når man så har børn i huset, så er der altså nogle tanker der går direkte på at medicinere hunden med det samme.

    Nu er det ikke sikkert, at han reagere sådan hvis han får endnu et anfald.

    Den her gang var han i soveværelset, så det var ret let at isolere ham, men er det det næste gang.

    Og HVIS det bare er hans reaktionen på anfald, bliver han så sådan FØR han får kramper næste gang?

    Uanset hvad vi gør, så er vi blevet enige om at vi køber en mundkurv, ala en Hanibal lektor maske, som har en fast plads i huset, som han så får på når han kramper ( hvis kramperne kommer først) Så han er til at flytte bagefter uden at han får bidt, hvis han nu får et anfald i samme rum som ungerne, eller nede i haven.


  • #46   10. jan Har jeg overset noget eller er det ikke beskrevet nogen steder det anfald?

  • #47   10. jan Forstår godt tanken med medicin med det samme, men samtidig ærgerligt at medicinere ham hvis han aldrig får et anfald mere. Men forstår godt tankegangen omkring børnene.

  • #48   10. jan Rotterne jow, hvorfor?

  • #49   10. jan Held og lykke med udredningen, som jeg håber går hurtigt, så I kan få ham i behandling, hvis det er nødvendigt.

    Hvis han kramper under sine anfald, så skal du have Stesolid PN. som en nævner.

    Hvis det er epilepsi, kan man ved nogle typer komme langt med ændring af kosten. Det bruger man meget til mennesker, i særdeleshed børn, med epilepsi.
    En stor del af det er at fjerne kulhydrater, især sukker, fra hundens kost, og give en slags LCHF-kost, justeret til en hunds fordøjelsessystem. Det har jeg hørt virke ret godt ved flere epilepsihunde, i nogle af de hundekostfora jeg er medlem af på FB. Nogle er helt anfaldsfri/i remission, i op til flere år, fra at have krampet flere gange i mdr., så længe kosten følges ... men det hjælper ikke på alle typer epilepsi ... men det er da forsøget værd, at prøve, hvis I får bekræftet, at det er epilepsi ...


  • #50   10. jan Altså en ting er sikkert, det jeg/vi skal er at få så meget viden og så mange inputs som overhoved muligt.

    Der bliver en helvedes masse sparring med kompetente inden for området, og det tager tid.

    Det vi skal lige nu, er at blive enige om, hvorvidt vi venter med medicin, eller om vi for en sikkerheds skyld bare starter med det samme, og så tager den derfra.

    Sanne det med kost vil jeg undersøge, det er helt sikkert.

    Nu glemte jeg selvfølgelig at snakke med dyrlægen om det her stesolid.


  • #51   10. jan Ketogenic diet er det man ofte bruger til epilepsi børn - og den er man også begyndt at bruge til hunde.

    Derudover er foder med højt protein indhold vigtigt, fik jeg at vide af Christina Gulløv


  • #52   10. jan LCHF eller ketosekost, det har mange navne

  • #53   10. jan Skal klart have fat i hende Christina, og jeg skal se om jeg, enten selv eller via min dyrlæge, kan få kontakt til dem spotting linkede til.



  • #54   10. jan Christina er sindssygt dygtig - og ellers har Queen Mother Animal Hospital i London oprettet en Epilepsi klinik, dem kan man også sparre med

  • #55   10. jan Jeg havde jo en fransk bulldog Charlie med epilepsi og han fik Fenemal og Kaliumbromid. Han var hårdt ramt og havde stadig mange anfald på trods af medicinen. Men mellem anfaldene havde han det rigtig godt.
    Han havde dog bivirkninger ved medicinen, han ophobede væske, så han var tyk og blev sløv

    Jeg kan godt se at det er farligt når han reagerede sådan som du beskriver, men det er jo ikk sikkert han får flere anfald - hvor gammel er han?? Jeg har læst mig til at det er oftest er noget de får når de bliver kønsmoden eller når de er meget gamle. Charlie fik det da han blev kønsmoden.
    Der er jo nogle hunde der kan kan blive både medicin og anfald fri - det er meget individuelt




  • #56   10. jan Hvor er i gode.

    Tager i mod alt det jeg kan få, for jeg har INTET viden omkring hunde med epilepsi, eller hvad der ellers kan give sådanne anfald, altså ud over måske en hjernetumor


  • #57   10. jan Borrelia og flere andre flåtsygdomme kan også give kramper, så husk at tjekke for det også!

  • #58   10. jan Jeg har aldrig, som i ALDRIG set en flåt på ham eller den anden hund...

    Manden mener at han havde en flåt som hvalp...


  • #59   10. jan Det er i øvrigt også vigtigt at tjekke ham for hjerte/lungeorm! Det kan være en årsag.

  • #60   10. jan A. Vasorum kan give blødninger og heraf også neurologiske symptomer som krampeanfald.

  • #61   12. jan Nåh...

    Planen er PT. som følger.

    Vi venter med medicinering i første omgang.
    Jeg snakker med min dyrlæge på mandag omkring test af flåt sygdomme, samt hjerte/lungeorm, og får bestilt det her rumpe halløj til at stoppe evt. kramper, og der bliver indkøbt en mundkurv just in case.

    Jeg vil tage kontakt til Christina og bla. snakke med hende omkring kost.

    Og jeg vil prøve at skrive til den klinik i sverige og bede om så meget info som muligt.

    Låvise, han bliver 7 til marts


  • #62   12. jan Øv en grim omgang Minion Stor trøstekrammer her fra, det kan du vist trænge til

    Min kusines labrador havde epilepsi, og reagerede ved at blive aggressiv efter anfald. De aftalte med børnene, at de skulle holde sig langt, langt, langt væk fra hunden, hvis den fik kramper mens de var alene med den.
    På trods af medicinering blev hunden aldrig anfaldsfri
    Epilepsi er en lortesygdom Men måske I kan være heldige at det “kun” er et enkelt anfald. Krydser fingre !!


  • #63   12. jan Tak

    Ja vi må se.

    Men vi har det okay i maven med den plan vi har lagt, og skal den ændres, jamen så bliver den bare ændret.


  • #64   12. jan Og hvor er i søde alle sammen

    Der er kommet lidt ro på vores hjerner efterhånden, og den her tråd har hjulpet meget


  • #65   12. jan Krydser fingre for at det ikke er så slemt som man kan frygte !


  • #66   12. jan Synes det er en god plan.

  • #67   12. jan Jeg var helt panisk, og er stadig skræmt må jeg indrømme...

    Det var vandvittigt! Og det er et billede der vil følge mig altid, at det er også en del af min hund... Det vil altid sidde på nethinden


  • #68   12. jan Tro mig, den følelse kender jeg godt!

  • #69   12. jan Det ER skræmmende Et par af mine afdøde gadehunde har haft små, milde krampeanfald, som ikke blev behandlet medicinsk. Kan godt huske panikken, ved det første anfald
    Vær obs på at holde hundene adskilt, hvis de skal være alene hjemme. Du kan risikere at Enigma kan finde på at angribe ham, hvis hun bliver forvirret/utryg eller han angriber hende.
    2 af mine veninder har mistet en hund fordi deres andre hunde angreb den, under et epileptisk anfald Så tag det seriøst !


  • #70   12. jan Ja chocket over kramperne...

    Men at se sin hund, helt tom, stå og stirre og så te sig som et vildt dyr, DET var skræmmende.

    Et kort øjeblik røg tanken over på varulv...

    DET har jeg det stramt med, at min hund indeholder det jeg så...

    Han var helt tom, helt død, bare "ond"!


  • #71   12. jan Og det er mindst lige så frygteligt for hunden, den forstår jo desværre ikke hvad det er der sker

  • #72   13. jan Ja det med at de andre hunde ikk forstår hvad der sker, kender vi alt til herhjemme. Når Charlie fik anfald kunne Cæsar ikk forstå hvad der skete og bed ham i det ene øre - altid det samme. Så det ente ud i at han fik knækøre og de var adskilt når vi ikk var hjemme

  • #73   13. jan Jeg forstår virkelig godt jeres følelser, Minion. Føj, hvor må det have været hæsligt og skræmmende
    Prøv ikke at tænke på Balder som "ond" i situationen. Tænk på ham som rædselsslagen og ude af stand til at kende jer.

    Jeg er imponeret over, at I ikke tænker aflivning. Jeg tror faktisk, jeg ville overveje dette kraftigt - ville være ubehageligt bange for, at der kom flere anfald og dermed ikke kunne slappe helt af med min elskede hund. Men jeg HAR jo ikke stået i situationen, så jeg ved ikke med sikkerhed, hvordan jeg ville reagere.

    Jeg krydser mange fingre for, at Balder aldrig får et anfald igen


  • #74   13. jan Synes aflivning er liiige drastisk nok må jeg indrømme

  • #75   13. jan Dejligt, at du synes det, Minion. Måske ville jeg synes det samme. Det lyder bare afskyeligt skræmmende, at ens egen hund vil angribe én
    Kan du/I lade være med at gå og tænke på det - "lure" på Balder?


  • #76   13. jan Nej, jeg er over ham hele tiden, og jeg sover dårligt...

    Tror det bliver bedre det skal bare liiige lægge sig lidt igen

    Det var enormt skræmmende, men det er jo stadig bare Balder, har ligget i ske med ham i snart 7 år, så der skal mere end en hjerneprut til

    Vi må jo bare tage det en ting af gangen og se hvor vi ender


  • #77   13. jan De første dage er værst, sådan er det jo altid.
    Man er totalt oppe på dupperne og glor på hunden hele tiden.
    Men det bliver bedre med tiden.
    Lyder helt normalt.

    Aflivning var ikke kommet på tale her fordi jeg ville være bange for min hund, hvis det kom på tale, så ville det være for hundens skyld.


  • #78   15. jan MIN ERFARING MED EPILEPSI:
    Jeg har haft en Sankt Bernhard med Epilepsi, ikke rart når så stor en hund står og svajer hvorefter han falder om med kramper. Jeg er aldrig blevet bange for ham, sad altid ved ham og nussede ham mens jeg blidt kaldte på ham, ergo gjorde alt for at han skulle føle sig tryg og genkende sine omgivelser, for ja de bliver helt fraværende. Han kom så ret hurtigt til sig selv og rejste sig op igen. Jeg kunne næsten altid spotte at der var anfald på vej, han blev uoplagt og sløv i dagene forinden, men meget frisk når anfaldet var overstået. Epilepsi er 'elektriske strømninger' som går hurtigere end de skal, til sidst så hurtigt at det udløser et anfald, der er ikke noget at sige til at det tærer på hundens kræfter. Da jeg blev bedre til at spotte anfaldets komme, han begyndte at hænge med hovedet og blive lettere fraværende, kunne jeg af og til stoppe det ved at massere ham let i nakken - det er der det helt kortslutter med strømningerne. Dog blev hans anfald desværre hyppigere og jeg prøvede med medicin - dette medicin er til mennesker. Bivirkningerne ved dette medicin er voldsom og jeg må konstatere at selv om anfaldene stoppede så påvirker det fysisk(negle, øjne, nyre,lever, fordøjelse) og så ændrede det hans karakter, han var svære at få kontakt med og han blev meget grådig på sin mad. I sidste ende ødelagde medicinen hans immunsystem og hans egne stafylokokkere gik til angreb på ham, antibiotika kunne ikke rede ham. Skulle jeg vælge i dag havde jeg droppet medicinen selv om jeg godt ved at han i sidste ende kunne dø under et anfald eller at jeg ville have været nødtil at aflive ham. Noget af det vigtige her var at undgå at han kom ud i situationer der stressede ham - hvor han normalt ikke reagerede på gæster kunne det efter at epilepsien var kommet godt udløse et anfald, eller et besøg hos dyrlægen. Jeg har selvfølgelig talt meget med dyrlægen om hele forløbet - de bruger ikke længere medicin da det har uheldige virkninger. Der kan være meget forskel på hvordan epilepsi udvikler sig, for nogle bliver det værre for andre stopper det igen, så det er en lidt uforudsigelig sygdom.
    Det burde jeg måske ikke, men jeg kan så komme med en løftet pegefinger til dem som avler på hunde med epilepsi, hvilket skulle vise sig at være tilfældet for mig og min hund - hans sygdom var arvelig og den kom fra hans far. Det er ikke værdig at avle små nye hunde med potentiel fare for at udvikle en væmmelig sygdom.


  • #79   15. jan Ved ikke om det er nævnt. Men Christina Gulløv er ekspert på bla. dette område. + hun er kiropraktor.
    Og et helt fantastisk menneske sådan helt basis.
    Har brugt hende som dyrlæge siden 2010 og kan kun anbefale hende
    www.dit-dyr.dk


  • #80   15. jan Er blevet anbefalet hende, og jeg skal have skrevet en mail til hende

  • #81   15. jan Ok. hun er hver en krone værd.. bare den grundighed hun lægge for dagen i et helt almindeligt helbredstjek. altså ville uden at blinke lade hende undersøge eller sy Spunk hvis det var nødvendigt... eller mig selv selvfølgelig.

  • #82   15. jan

Kommentér på:
Jer med hunde der lider af epilepsi...