{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
8.657 visninger | Oprettet:

Du må ikke græde, sagde hun {{forumTopicSubject}}

fordi jeg havde så svært ved at få sagt det, jeg ringede for - spørge om den mobile dyrlæge kørte helt fra Frederiksberg til Kikhavn/Hundested - for at aflive en hund.

Du må ikke græde, for det er synd for din hund. Du skal give hende glæde i den sidste tid - sagde hun.
Men jeg græder hele tiden

Vi tog i sommerhus i går - og Lina haltede pludseligt. Jeg HAR vidst, at vi nærmede os slutningen, men for h.... hvor har jeg ikke kunnet beslutte mig for, at det var nu. Hun har jo løbet, og hun har leget, og hun har været så glad.........
Lina har stadig smil i øjnene, og hun vil stadig gerne lege - men hendes krop kan ikke klare det, hun gerne vil. Hendes halten gav mig skubbet til, at nu er det nu.

På torsdag kører vi hjem, for Linas sidste stund skal være hjemme.
På torsdag siger jeg farvel til min elskede elskede lille store gamle evigt unge gyngehest.

Giv mig gerne lidt trøsteord - OG et venligt spark - sådan et råd til, hvordan jeg holder op med at græde, for det er sgu ikke rart for hverken Lina eller de to andre hunde, at jeg gør det.



Kommentarer på:  Du må ikke græde, sagde hun
  • Jeanette O
    Jeanette O Online Tilmeldt:
    jun 2014

    Følgere: 6 Emner: 1 Svar: 1.894
    #1   11. jun Den eneste trøst jeg kan give ,er at hun ikke ved noget og hun ingen smerter har bagefter

    Det er så uendelig hårdt

    Jeg gav min tæve fred den 1. juni . Savner hende meget og der triller stadig tårer ned af mine kinder


  • #2   11. jun Uanset om du græder eller ej … så mærker hundene alligevel , at du er ked af det … ( man KAN ikke hoppe rundt og lade som om alt er som normalt )
    Så græd du bare ….. Sender et kæmpe trøste kram til dig …


  • #3   11. jun Åh nej, Isabelle

    Jeg siger det modsatte - du må gerne græde. For selvom du græder, kan du stadig være der for din hund, og give hende al den kærlighed og opmærksomhed hun fortjener i sine sidste dage

    Det er en gave at få lov at tage ordentlig afsked med vores hunde, også selvom det er de mest smertefulde dage at gå igennem.

    Masser af tanker til jer alle. Og heldige Lina, der har levet et langt og lykkeligt liv, og som nu får en værdig afsked


  • #4   11. jun Åh puha, det er jeg ked af at høre søde Isabelle
    Nyd den sidste tid med hende, snart vil hun vente på dig på den anden side af regnbue broen, ung og glad


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 5 Emner: 24 Svar: 2.480
    #5   11. jun Kram til dig og gu fanden skal du græde! Græd og giv Lina masser af nus.

    Og husk også på at hun har haft alletiders hundeliv hos jer


  • #6   11. jun Det er simpelthen svært at sige noget, der trøster i den situation, for det du ønsker, kan vi ikke give. Vi kan kun sende al vores sympati og det gør jeg selvfølgelig.

    Mange af os har prøvet det før, og mon ikke vi alle frygter dagen, når vi står med en ældre hund. Jeg tror ikke på, at man kan skjule det for en hund, som man er nært knyttet til, hvad enten man græder eller ej, så græd du bare.

    Lina har haft et langt godt liv, og når den første og værste sorg er overstået, vil du igen kunne begynde og glæde dig over alle de gode år. Men man kan ikke springe sorg over, det skal du igennem. Jeg sender et trøstekram.


  • #7   11. jun Stakkels stakkels dig Isabelle
    Jeg tror, vi alle har været der, hvor du er nu.
    Ellers frygter vi, at det en dag bliver vores tur!
    Men husk, at det er ikke døden, der gør ondt.
    Det er vejen dertil.


  • #8   11. jun Jeg kan heller ikke gøre eller sige noget, der vil ændre på din sorg. Den skal du igennem, og lære at leve med.
    Men du får et kæmpekram herfra!


  • #9   11. jun Åh nej, det er jeg ked af at høre

    Og jeg er enig med de andre, selvfølgelig må du græde. Hundene kan mærke at du er påvirket, ligegyldigt hvad du gør. Men husk også at nyd de sidste dage med søde Lina


  • #11   11. jun Det gør mig ondt.
    Græd - Lina mærker din sorg uanset, så hellere være ærlig


  • #12   11. jun Snøft. Kram herfra. Man kan ikke rigtigt sige noget der for alvor gør nogen forskel for dig. Det eneste man kan sige er nyd den sidste tid med hende. Lina har haft et godt langt liv og været en højt elsket hund - mere kan man vel egentlig ikke forlange.

  • #13   11. jun Sorg skal ikke gemmes væk, det er HELT iorden at græde når man mister

  • #14   11. jun Åh Isabelle, det er jeg ked af at høre, men det har jo lakket mod enden et stykke tid. Du kan være sikker på, at Lina har haft det bedste hundeliv, og hun skal være glad for at have dig.

    Nyd de sidste dage, græd det du har brug for, nyd Lina og begynd på den hårde proces en sorg nu engang er.

    Kæmpe krammer til Lina og dig. <3


  • #15   11. jun Orv det var godt nok trist.
    Lina har sgu været en af de hunde, der i den grad har sat et præg herinde, hun har jo været med fra starten nærmest. der har været så mange dejlige og sjove historier, og skønne billeder, både af hende og hendes umulige børn og børnebørn <3

    Det gør mig ondt Isabelle, nyd jeres sidste tid Kæmpe kram fra Møn


  • #16   11. jun kan ikke sige noget der ikke er skrevet ...

    Øv øv og atter øv, men det er jo det der følger med når vi har vores hunde, med mindre vi er så heldige at de sover stille ind, eller så uheldige at ulykke eller pludselig sygdom afgør hvornår det er nu, så er det vores pligt at vide når tiden er...

    Glæd dig over de mange gode år og minder, er sikker på hun elsker at være sammen og i sommerhus, hvor dejligt for hende hun fik en sidste tur, og hvor dejligt at få lov, når nu det er, at sove stille ind i det hjem hvor hun har levet, leget og været elsket i mange år ...

    trøstekram herfra...


  • #17   11. jun Giv dig selv lov til at græde og sørge. Det kan ikke holdes tilbage.
    Det er noget af det sværeste, at miste et elsket familiemedlem
    Jeg føler med dig.


  • #18   11. jun Det gør mig ondt for dig Isabelle.
    Det er synd for dig, men det er ikke synd for Lina, for hun hverken ved eller mærker noget.
    Jeg håber, at du får lavet nogle gode minder med hende de sidste dage, og får forkælet hende lidt ekstra. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Lina ved, hvor højt du elsker hende.

    Stort trøstekram til dig


  • #20   11. jun Åh det gør mig ondt at høre Isabelle
    Der findes ingen ord der kan stoppe dine tårer, men sender masser af varme tanker og kram Det er aldrig nemt, aldrig. Men det er desværre det ansvar der følger med, og måske trøster det lidt at vide man gør det der er bedst for sin elskede ven


  • #21   11. jun Åh altså Selvfølgelig må du græde og det skal du da bare gøre. Der er ingen grund til at lægge låg på dig selv de sidste par dage - hellere få sagt alt du vil til hende inden (hvis du er sådan en, der har brug for at tale til hunden; det var jeg).

    Lina kommer herfra mens hun er glad og tilfreds, og det er det vigtigste - hvor er du stærk, at du tager den beslutning Kram herfra


  • #22   11. jun Stakkels dig og stort kram uanset hvor godt et liv de har haft og hvor højt man har elsker dem, så er dén beslutning altid svær og gør altid ondt
    Jeg synes faktisk, du skal have lov at græde og have ondt af dig selv, for det er helt vildt synd for dig, jeg er ked af det på dine vegne, men du må ikke være ked af det på Linas vegne. Hun har haft et godt liv, hun ved ikke hvad der skal ske og det kommer ikke til at gøre ondt. Men for Isabelle ér det synd, og man må altså godt have lov til at være ked af det, bare sørg for, trods alt, at nyde den sidste tid du har med din Lina
    Endnu en gang masser af kram til dig


  • #23   11. jun Tusind tak for alle jeres søde, trøstende, kærlige ord. De betyder MEGET

    Lina er heldigvis som Lina altid har været Hvis (når) jeg sådan vil kramme, kysse, overkæle, skubber hun mig lidt irriteret væk med et smilende "hold dog op med det der pjat" udtryk
    Lina vil gerne krattes på rumpen og nusses bag ørerne - i lange baner, men krammes og kysses og overkæles gider hun sgu ikke


  • #24   11. jun Åh for faen hvor er det en hård tid Selvom man forbereder sig nok sø meget så må det ramme hårdt når man som jer har haft sp mange gode år sammen!
    Giv dig selv lov til at græde og nyd de sidste gårure med gyngehesten, hun vil elske dig for det


  • #25   11. jun Det er jeg rigtig ked af at høre, men husk på at ved regnbuebroen kan hun alle de ting, som hun gerne vil, men som kroppen ikke kan holde til

    Jeg vil sende dig mange tanker de næste dage og især på torsdag. Kæmpe kram herfra!


  • #26   11. jun Det er jeg ked af at læse.

    Det er en kæmpe kærlighedserklæring at sige et værdig farvel, og på gensyn.


  • #27   11. jun Åh jeg får tårer i øjnene
    Kæmpe kram, du har givet hende et godtog langt liv


  • #28   11. jun Det gør mig ondt Isabelle.

    Desværre, jeg tror ikke. at der findes noget som kan få en til at lade være med at være ked af det, der findes vist hellere ikke et råd til, hvordan man holder på med at græde.

    Mit råd er, at du bare skal græde. Selv om du ikke græder, så kan Lina mærke at du er ked af det.

    Jeg synes så til gengæld, at det er frygtelig at gå flere dage og vide, at om 3 dage så er det forbi. Det kunne jeg ikke holde til.

    Jeg græder stadig over Taliban, også lige nu, og hver gang der er nogen som spørger efter hende.


    Jeg føler virkelig med dig og sender dig et kæmpe knus.
    Hvis du har behov for at græde sammen med en som næsten lige har været igennem det samme, så er du velkommen til at kontakte mig, så kan du få mit tlf. nr.


  • #29   11. jun Det gør mig ondt

  • #30   11. jun

    Puha, det er bare én af de situationer, hvor jeg hader at være hundeejer. Det er så hårdt at skulle tage det valg. Men det er bedre du hjælper hende med det valg end hun ikke har et værdigt liv mere.
    Vi kan elske vores hunde til vores sidste åndedrag, desværre er de her slet ikke så længe, som vi vil have dem til at være det.

    Ved det er den rigtige beslutning du har truffet, men det gør det ikke mindre hårdt.
    Mange tanker herfra.


  • Rikke
    Rikke Online Tilmeldt:
    okt 2011

    Følgere: 3 Hunde: 3 Emner: 27 Svar: 1.028
    #31   11. jun Jeg har for få dage siden slukket livet for en af mine hunde. Det værste var ventetiden på selve aflivningen. Vi havde også 4 dage, hvor jeg først prøvede at lade være med at være det store tudefjæs, men det gik virkelig dårligt. Hver gang vi skulle noget, der var "sidste gang", var jeg ved at brække mig af sorg. Jeg græder ikke foran folk uanset det er manden, familie eller venner, så når jeg var alene med hunden fik den fuld skrue. Når sådan en tudetur var overstået, kunne jeg klare den lidt igen. Min hund ville helt sikkert gerne have været mit tuderi foruden, men vi kan jo bare ikke styre alt.



  • #33   11. jun Det gør mig så ondt.
    Den her fik jeg tilsendt over FB af en anden HG'er, da jeg stod i en lign. situation i maj. Den hjalp mig virkelig meget, og gør det stadig når savnet er størst.
    Jeg håber den kan hjælpe dig til at holde fast i, hvad du godt ved, er den rigtige beslutning.

    "Don’t cry sweet Mama, please don’t weep
    Please try dear Mama, to get some sleep
    I know you’re sad and it’s because of me
    But don’t cry Mama, for I’ll be pain free

    I know you’ll miss me and I’ll miss you too
    No one could have loved me more than you
    I know of some dogs who run away to die
    But not me Mama, I will look you straight in the eye

    I don’t want to leave you, but my body is losing the fight
    And now my dearest Mama, you’ll mourn me day and night
    You wish you could have given me, a bit more time to live
    But Mama please believe me, I have little left to give

    I’m glad you’ll take me on that day, there is no other choice
    I would have told you “do it” – if I had a human voice
    Don’t feel guilty Mama, I know it’ll break your heart
    I was always going to leave you first, we knew it from the start

    But what a life you’ve given me, it really was the best!
    Not many have a life like mine and for that I’m truly blessed
    I hope one day I’ll see you again with a smile upon your face
    But for now I’ll snuggle up inside your heart, my very favorite place"


  • #34   11. jun Hold kæft hvor er den smuk, den tekst

  • #35   11. jun Det gør mig ondt, det må være så hårdt
    Har selv stået i situationen for ikke så længe siden, men jeg var ikke stærk nok til at stå ved min beslutning, så føler virkelig med dig.

    Mange tanker herfra


  • #36   11. jun Min lille Lina for noget nær præcis 13 år siden

  • #37   11. jun Det gør mig meget ondt for dig..
    Desværre har heller ikke jeg de vise ord der kan fjerne sorgen over det på gensyn du skal til at forberede dig kraftigt på..
    Du kommer til at tude og heldigvis da.. for det betyder at du har elsket og mistet en kært familiemedlem..
    Men hvor jeg ikke misunder dig den helt igennem rædseslfulde dag lige om snart..

    Kæmpe trøstekram


  • #38   11. jun Egentlig ville jeg helst sige farvel til Lina i morgen - men jeg vil gøre det sammen med min Henrik, og jeg vil gøre det i ro. Dette er ikke muligt i morgen - og heller ikke onsdag. Derfor må vi - og især jeg - tage mig sammen og give Lina nogle gode sidste dage. Hun lider ikke. Det VED jeg. Det kan jeg se og mærke. Men hendes livskvalitet er ikke OK, og den er så fortvivlende stærkt dalende.

    For en times tid siden gik Henrik en tur med Kela og Fie. Lina ville gerne med, men hun magter det ikke rigtigt nu. Jeg gik en lille bitte tur med hende - og græd indeni.
    Hun halter ikke i dag, men hun går så uendelig langsomt og forsigtigt.
    Jeg ved, at det er den rigtige beslutning at sige farvel til hende. Men for faen hvor det alligevel føles forkert at tage et liv


  • #39   11. jun Åh, det er jeg ked af at høre :(.

    Det er altid svært at sige farvel, også selvom man ved at tiden er den rigtige.

    Nyd de sidste dage sammen, og græd alt det du har behov for - Lina kan sagtens mærke at du er ked af det.

    Mange knus og kram


  • #40   11. jun Det var lige præcis det der med, at komme ind til dyrlægen med en træt, men lallet vaps. der glad var hoppet ind i halsbåndet hjemmefra, og op i bilen, og havde "snakket" hele vejen til dyrlægen, hvor hun hilste glad på alle, og gik forrest ind i det rum vi skulle være i, og så samtidig vide, at det er nu, der skal siges farvel.
    Den følelse af, aktivt at tage et liv, den var uforenelig med hvor jeg var lige der. Men det hjalp at have en dag at affinde mig med det.
    Du er ikke alene med den forfærdelige følelse.

    Men tvivlen og savnet er viklet ind i hinanden, især i starten. Jeg synes det bliver nemmere for hver dag, at lade tvivlen glide i baggrunden, især med støtte fra alle HG-vennerne, der ved lige præcis hvordan man har det, da mange desværre jo lige selv har været der.
    Så brug os endelig Isabelle.


  • #41   11. jun Jeg bruger jer, kære Sanne - og med stor taknemmelighed
    Normalt er jeg IKKE på HG eller nettet overhovedet, når jeg er på ferie. Men her var og er jeg klar over, at jeg må gøre en undtagelse - at jeg har brug for at dele dette grusomme med mennesker, der forstår.

    Hvordan (17 bandeord bortcensurerede hér) klarer man den sidste stund?????? Jamen jeg kan simpelthen ikke overskue at klare det lige nu. Men det SKAL jeg jo - så jeg må vel satse på, at så KAN jeg!!!!!!!!!


  • #42   11. jun Jeg har fået aflivet min allerførste kat..

    det var trist, men det måtte gøres..

    Jeg var ved hans side til det sidste, men tårene trillende ned af kinderne, jeg er sikker på jeg gjorde det bedste for ham.

    Den sidste tid er den hårdeste og han havde da også tårevædet pels flere steder..

    Nu tror jeg på der findes mere mellem himmel og jord, og har haft oplevelser hvor jeg kunne se eller hører ham.

    Der har været clairvoriante der kunne beskrive ham uden at kende ham overhovedet, den ene spurgte endda hvorfor hendes guide hele tiden pegede på hendes rottweiler, så måtte jeg fortælle at den kære kat altså HED Rottweiler

    jeg tror på at Lina vil være ved din side til evig tid, lige når du mest behøver hende


  • #43   11. jun Man klarer det, fordi det er man nødt til. Der er ingen, der skal forsøge at bilde dig ind, at det ikke er rædselsfuldt, men man klarer det. Det skylder man sin hund.


  • #44   11. jun Det er fucking svært at klare den sidste stund, men man klarer det, for ens dyrs skyld.

    Jeg måtte få aflivet min hest, kun 7 år gammel, der blev sat en dato. Kæft jeg følte mig som en bøddel der fratog ham livet, men der var IKKE andet at gøre, han havde ikke et godt hesteliv.
    Sanne beskriver følelse ret godt.

    Jeg skylder den hest mit liv, havde jeg ikke haft ham på dét tidspunkt i mit liv, så havde jeg begået selvmord dengang! Så at måtte få ham aflivet, det rev mit hjerte midt over. Men for hans skyld holdt jeg ud, gav ham nærværd, kærlighed, sagde ham tak for den tid vi fik sammen, kræsede om ham med godbidder, hygge, strigleture, og ja bare nærværd. Ja, jeg græd også, og han trøstede mig.
    På selve dagen, holdt jeg ud, indtil at dyrlægerne var gået væk med ham- fortryder lidt at jeg ikke holdt ham, under aflivningen, men dyrlægen synes ikke at jeg skulle risikere at se ham falde uheldigt, eller krampe inden han ville dø, hvilket der er risiko for

    Kan ikke skrive mere lige nu, sorgen overvælder mig savner ham så meget 'broken heart'


  • #45   11. jun Jeg ved, at jeg skylder Lina at klare det - men hold kæft, hvor er jeg dårlig til det, Lene - til at lade være med at græde.

  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 5 Emner: 24 Svar: 2.480
    #46   11. jun Altså JEG sidder med tårer i øjnene bare af denne tråd, så det er da umenneskeligt hvis du ikke skulle fælde en tåre eller 100!

  • #47   11. jun Der er ikke noget galt i at græde. Det er jo bare tegn på, hvor meget Lina betyder for dig.

    Det kan godt være man kommer nemmere over at miste sin hund, hvis man ikke knytter sig særligt tæt til den, men tænk hvad man mister i de mange år, man har hunden.


  • Jeanette O
    Jeanette O Online Tilmeldt:
    jun 2014

    Følgere: 6 Emner: 1 Svar: 1.894
    #48   11. jun Det er umenneskeligt hårdt

    Min tæve havde en skade i 14 dage , jeg græd hver dag i samtlige 14 dage

    På dagen var jeg rimelig afklaret og brød først sammen da det var overstået

    Jeg formåede at holde hende glad til sidste suk, hun anede ikke hvad der skulle ske......Fuck det var hårdt


    ....og nu græder jeg for 3. gang idag


  • #49   11. jun Mange tanker. Det er hårdt men et flot valg taget i kärlighed

    Da nanoq blev aflivet gräd jeg Først da han var død for jeg ville ikke have det var det sidste han skulle se. For han havde lärt mig at ägte kärlighed er evig.

    Da han var død bar de mig ud. Jeg kunne ikke engang se trappen

    Men jeg var der hos ham. Som han altid havde väret hos mig. Og du klarer det her. Trods alt

    Kämpe Kram


  • #50   11. jun Øv hvor var det bare ikke det jeg håbede på at læse fra sig søde Isabelle Jeg føler virkelig med dig og sender mange varme tanker og kram

    Lina har haft et fantastisk liv hos jer


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 6 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 1.992
    #51   11. jun Græd du bare, Isabelle Alle de mange dejlige stunder med Lina kommer ud som tårer, og det er helt okay. Jeg er sikker på, at Lina forstår dig

  • #52   11. jun Jeg er så ked af det på dine vegne, Isabelle
    Jeg kan kun give dig et stort kram Det ændrer ikke på din sorg og smerte - men det kan måske lindre en smule


  • #53   11. jun Jeg har det ligesom Ida.. Jeg har endnu ikke haft en hund at miste, men jeg har mistet nære dyrevenner som jeg stadig tuder over.. Jeg har aldrig taget beslutningen, men jeg gruer for det når dagen kommer..

    Hunde er fantastiske, og de giver os så meget kærlighed, helt uden at forvente det store igen..<3


  • #55   11. jun Åh, havde sådan frygtet denne tråd Det er så ufatteligt hårdt, at sige farvel og det gør det ikke nemmere, at man har sat dato på

    Isabelle, du må græde alt det du vil og en ting du i hvert fald kan være sikker på, det er at du gør det helt rigtige for Lina...

    Et kæmpe stort kram fra mig


  • Rikke
    Rikke Online Tilmeldt:
    okt 2011

    Følgere: 3 Hunde: 3 Emner: 27 Svar: 1.028
    #56   11. jun Der er virkelig røget mange hunde herinde denne sommer

  • #57   11. jun Kæmpe kram fra mig Isabelle det er så ufatteligt hårdt at miste det er den rigtige beslutning og det er så stort at vide hvornår nok er nok Lina har haft det bedste liv og fortjener den bedste afslutning 1000 tanker til jer

  • Ikkesomdeandre
    Ikkesomdeandre Online Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 33 Svar: 699
    #58   11. jun På torsdag giver du Lina en lille smule af den betingelsesløse kærlighed tilbage, som hun har udvist dig hele hendes liv. For du tilsidesætter dig selv og giver hende fred for hendes smerter, selvom du selv påfører dig en kæmpe stor smerte.

    Hvis man evner at se sådan på det, så er det et sørgeligt men også stort og vigtigt øjeblik i jeres liv sammen.

    Ps. Langt, men værd at læse: https://www.huffingtonpost.com/entry/the-heartbreak-we-choose_us_587e69dae4b0bd3158f2d242?guccounter=1


  • #59   11. jun Åh altså
    Kæmpe trøste kram fra mig


  • #60   11. jun Åh, Isabelle, det gør mig virkeligt ondt

    Jeg sagde farvel, til min lille Jasmin, for 1 1/2 uge siden, og hold kæft hvor jeg tudede Og nu tuder jeg igen Det er bare så frygteligt hårdt, at skulle tage beslutningen om at sige farvel, specielt når det ikke er en akut skade/sygdom. For hvornår er det nok ? Hvornår har man trukket beslutningen for længe ?

    Det lyder som om, at du har truffet den rette beslutning Og selvom du græder, og det må man sgu godt !! Så trøst dig med, at du har taget beslutningen om at sige farvel, mens Lina stadig har det godt. Det er en gave, at kunne sige farvel, inden de får det alt for skidt. Det er hårdt, men det er en velsignelse.
    Af respekt for vores kære, elskede, skønne, gamle hunde, skylder vi dem, at sige farvel, mens det er værdigt

    Håber at du kan nyde de sidste dage, bare en lille smule, mens du græder. Sender dig en masse tanker, og en kæmpe trøstekrammer


  • #61   11. jun græd bare Isabelle, det er det bedste for dig og Lina.kæmpestort trøstekram fra mig og familien.

  • #62   11. jun “How lucky I am to have something that makes saying goodbye so hard “ - Winnie the Pooh

    Jeg ved, at du elsker Lina uendelig højt...det stråler ud af alt, hvad du har skrevet om hende herinde

    Og selvfølgelig må du da græde, Isabelle Hvad andet kan man forvente af et menneske, der har elsket Lina som du ?

    Mange tanker sendes herfra i denne svære tid


  • #63   11. jun Græd du bare. Det er 16 måneder siden Bella blev aflivet, jeg tuder stadigvæk og savner hende frygteligt. Håber du får sendt hende afsked på en fin måde. Det er så svært og forfærdeligt når vi skal sende dem afsted

  • #64   12. jun Jeg tænker at en vigtig del af sorgen, og det at komme igennem den, netop er at give sig selv lov til at græde. Det er ikke sundt at holde inde, og uanset om du græder eller ej, vil Lina jo kunne mærke at du er ked af det.

    Nyd jeres sidste dage sammen, og når tiden kommer, så giv også dig selv lov til at sørge og græde efterfølgende

    Når man har hund køber man en KÆMPE glæde, men man køber desværre også en KÆMPE sorg den dag de skal herfra

    Stort kram til dig herfra


  • #65   12. jun Åh, det gør mig ondt at læse

    Jeg har intet at sige, der ikke allerede er sagt, men istemmer, du skal give dig selv lov til at sørge og være ked af det. Det er så forbandet hårdt, at sige farvel, jeg har været der en del gange og nemt bliver det aldrig.

    Varme tanker herfra


  • #66   12. jun Det er bare så svært med den sidste tur.

    Det er vigtigt at du holder fast i, at du har besluttet og har en tid. Den må du ikke vakle ved eller afmelde. Når først du har indset at det er nu, så er det lige netop rigtigt. Også selvom hun ligner en hund, der godt kunne tage et halvt år mere. Det vil ride dig som en mare.

    Den gamle hund må godt have lidt ekstra tid med over regnbuebroen. Det har de fortjent.
    Hellere et halvt år for tidligt, end en uge for længe.

    Hvis din grad påvirker hundene meget, må du prøve at holde igen. Ellers skal du bare græde løs. De vil nok komme og trøste dig og så kan du kramme dem, hvis de altså kan lide det

    Trøstekram til dig og hilsen til den fine gamle dame.


  • #67   12. jun Det gør mig ondt Stort karm

  • #68   12. jun Åh Isabelle.
    Lina har været en del af eurasierverdenen siden vi kom ind i det for hele 10 år siden.
    Men selv dem, der altid har været der, skal videre en dag. Selvom det gør os så uendelig triste.
    For os blev beslutningen taget, al respekt til dig for selv at kunne træffe den.
    Mange tanker herfra i en svær tid.


  • #69   12. jun Det gør mig ondt.
    græd du bare det er helt naturligt.

    mistede selv en hund i pinsen det var akut aflivning hun havde fået en mavedrejning. dyrlægen mente så ikke hun selv burde kunne hoppe ind og ud af bilen og logre med halen. savner hende hver dag.

    Vi elsker jo vores 4 benede venner og det at miste dem er en del af det hele men det før det bestemt ikke mindre hårdt når den dag kommer

    mange kram til dig nyd hende den sidste tid (ved godt at du vil)


  • #70   12. jun Tusind tak for flere varmende og trøstende ord

    Det er som om jeg er gået fuldstændig i stå indeni - og at alle tre hunde også er.
    Kela og Fie går triste rundt. De kommer begge to og trøster mig indimellem.

    I går kom jeg så pludselig i tanke om, at Henrik og jeg skal sige farvel til Lina på hans fødselsdag Den havde jeg lige glemt alt om i al min gråd. Han synes, det er helt OK - formår at tænke, at vi fejrer Linas liv på hans fødselsdag Jeg vil virkelig virkelig prøve at gøre det samme.


  • #71   12. jun Ham Henrik har du været heldig med

  • #72   12. jun Ja, Frk. Jensen



  • #73   12. jun I går aftes blev jeg galgenhumoristisk:

    Isabelle: Vi kunne også få Lina udstoppet. Så var hun altid hos os.
    Henrik: Nej for h... Isabelle Gad vide, hvad den slags koster?
    Isabelle (efter at have googlet): Mærkeligt. Der er ingen pris på hunde, men en giraf koster lidt over 21.000

    Lina vil meget gerne gå ture, men det ene bagben "virker" ikke - dvs. det er så svagt og muskelfattigt, at hendes gang er usikker. Langsom har hun været nogle måneder, men ikke så usikker på benene som nu.
    Vi går MEGET korte ture


  • #74   12. jun Øv Husk på at du gør det rigtige for Lina Det er aldrig en sjov situation at stå i Men Lina fortjener en værdig afslutning

  • #75   12. jun Det bekræfter dig jo også bare i, at tidspunktet ikke kunne være valgt bedre
    At det så lige er Henriks fødselsdag!
    Ja, sådan er det bare, og det bliver en af dem, man husker


  • #77   12. jun Godt at du stadig har din humor i behold
    Ham Henrik lyder som en god fyr


  • #78   12. jun Kæmpe stort trøstekram herfra

  • #79   12. jun Kæmpe krammer fra mig

  • #81   12. jun Stort trøstekram herfra, søde Isabelle.

  • #82   12. jun Ja, Sofia - i bagbenene. Hun får fast smertestillende.

  • #83   12. jun Åh det er jeg ked af at høre, Isabelle. Det er så uendeligt svært at sige farvel, og der er ikke noget at sige til, at du ikke kan lade være med at græde. Jeg er ved at tude over tråden her.

    Sender dig uendelig mange tanker



  • #84   12. jun Kære Isabelle.
    Der er ikek ord for hvad du skal igennem, det er så rædselsfuldt.
    Håber i trods alt får nogen gode dage sammen fuld af ren forkælelse.
    Og du har en masse minder at huske hende på.
    Knus


  • #85   12. jun Jeg synes, det er hamrende svært at nyde Lina nu. Jeg er så bevidst om, at hun snart ikke er her mere, at jeg ikke kan slappe af og bare være med hende. Men hun bliver forkælet med lækkerier og masser af rumpekrads, som hun elsker

    Kela og Fie besluttede sig tidligere i dag for at gøre oprør mod den tunge stemning og de for korte ture. Sommerhushaven er ikke helt lukket, men alle tre hunde er blevet i den - indtil i eftermiddag, hvor Kela og datter besluttede sig for at skride, da jeg var uopmærksom. Jeg troede, de lå og hyggede på terrassen.
    Hvor faen de har været, aner jeg ikke. Fie kom halsende, da jeg fløjtede. Kela kom et øjeblik efter
    Jeg har ikke fået taget de lange snore med, som hundene kan bindes med i haven, men Henrik kommer med dem (han har været på arbejde og lige rundet Farum). Indtil da må de uvorne kræ blive inde.


  • #86   12. jun mht. ikke at græde når man står der med dyrlægen og ved det er nu, så har jeg absolut ingen hæmninger, jeg stortuder .... egentlig mener jeg generelt folk skal agere som de bedst kan, men må sige at lige der hvor nogle vælger fra at være der i lige den situation, det har jeg meget svært ved at forstå/undskylde med at vi jo er forskellige, jeg synes simpelthen at det skylder vi vores dyr...

    har en kollega der igennem længere tid fortalte kærligt om hvor meget han elskede sine gamle hund, er heller ikke i tvivl om at det gjorde han, men da dagen kom sendte han sønnen afsted med hunden, jeg er sikker på at han, selvom jeg intet sagde, kunne se på mig at det forstod jeg simpelthen ikke ...

    Så tud igennem, men vær der, dybest set kan det ikke blive en smukkere tak for alt .... at man står last og brast til sidste åndedræt...


  • #87   12. jun Jeg har da et kvart sekund tænkt tanken, at det vil være helt ubærligt, så måske Henrik kunne være der uden mig. Et kvart sekund - for ALDRIG om jeg ville undvære at være hos min elskede Lina til det sidste. ALDRIG om jeg ville byde hende, at jeg ikke var der - eller byde mig selv, at jeg ikke var.
    Jeg håber, det er verdens mest kærlige og forstående dyrlæge.


  • #88   12. jun jeg har prøvet det EN gang, og det var én gang for meget, jeg har aldrig fundet ro i at sådan blev det ...
    Min soulmate der døde i 2011, skulle bare på operationsbordet, jeg sad med hende da hun fik afslappende og gav hende så til dyrlægen, aftalen var at var det virkelig skidt derinde, så ville han lukke igen og så skulle vi tale om det ... kørte mod arbejde, var kommet 15 minutter væk da telefonen ringede .... det var så skidt at han mente hun ikke skulle vækkes ... jeg sagde ja, og kan sagtens se at det ikke gav mening hun skulle igennem opvågning for så at få en sprøjte, men jeg var det ikke ... var oppe og sige farvel til hende om eftermiddagen, men da var hun jo væk ... jeg følte virkelig jeg svigtede ...

    Tror heller ikke du, uanset hvor svært det bliver, vil kunne leve godt videre hvis ikke du er med til det sidste ...


  • #89   12. jun Hanne, den der har jeg også prøvet, og det er rædselsfuldt. Jeg klappede Giza på bare 4 år, sagde farvel, vi ses om lidt, og det næste var jeg fik en opringning om, at hun havde kræft i den ene æggestok og den ene nyre. Hun blev heller ikke vækket igen.


    Så trods alt hellere være der.


  • #90   12. jun Jeg har ingen bevingede eller kloge ord at give dig med på vejen Isabelle, kun min dybeste sympati for den udfordring du står over for.

    Jeg tog beslutningen om at Balto skulle herfra af nogenlunde samme grund som du står overfor med Lina. Hans krop kunne ikke længere følge med hans sind. De sidste 3 måneder gik det hurtigt ned af bakke.

    At være der til det sidste for vores elskede følgesvende er den smukkeste afslutning vi kan give dem.

    I hjertet gemt, men aldrig glemt.


  • #91   12. jun Der er stadig glæde og leg i min gamle gyngehest

  • #92   12. jun

  • #93   12. jun

  • #94   12. jun Hun er så fin den gamle

  • #95   12. jun Dejlige billeder af en skøn Lina

  • #96   12. jun Smukke smukke Lina Åh, jeg tænker så meget på dig i disse dage Isabelle

  • #97   12. jun Lina har altid været en egenrådig kone - og det vil hun være til det sidste
    Fie er nu i lang snor i haven, og Kela er under skærpet opsyn. Hvem smutter så ud af haven og går en lille tur på stien langs vandet, da Henrik og jeg ikke lige holder øje med HENDE? Ja - Lina

    Kommer jeg så i tvivl om, hvorvidt vi har truffet den rigtige beslutning? Nej - heldigvis ikke - i mere end et par brøkdele af nogle sekunder. Vi griner og græder og glædes over den skøre, uvorne, frække, dejlige Linahund


  • #98   13. jun Åh, Isabelle får sgu tårer i øjnene af de billeder ... De 2 jeg lod sove ind hvor jeg tog beslutningen var heldigvis begge så syge af hhv. nyresygdom og kræft at de nærmest ikke hverken kunne stå på benene, eller ville spise og den slags, der var ingen leg eller unoder tilbage i dem, hvor føler jeg med jer...

  • #99   13. jun I svage øjeblikke kan jeg også tænke, at det sgu ville være nemmere, hvis Lina var hamrende syg. Men vente på at hun bliver det vil jeg ikke.
    Jeg har besluttet mig for at køre hjem i dag - lade Lina få sit sidste døgn hjemme. Hun er glad for at være her i sommerhuset, men det føles rigtigst at hun skal være hjemme - også fordi hun har sværere ved at holde sig i lang tid. Hvor hun tidligere ville have mad som det første om morgenen, skal hun nu ud at tisse som det første - og hun beder om at komme ud ved fem-tiden. Hjemme har vi hundelemmen, så hun bare kan gå ud - OG haven hjemme er hundesikret


  • #100   13. jun Det lyder som en god plan at tage hjem Isabelle.

    Du har hele HG hos dig i tankerne i de her dage, og jeg håber også, du vil kunne mærke at vi vil være MANGE, der sender både dig, Henrik og Lina styrke, medfølelse og kærlighed i morgen


  • #101   13. jun Det hjælper mig ufattelig meget at have HG at dele disse rædsomme dage med - at mærke al jeres varme og forståelse er jeg simpelthen så dybt taknemmelig for




  • #102   13. jun Det føles rigtigt at være hjemme
    Lina lagde sig straks under sin yndlingsbusk i haven. Hun slapper af - og jeg slapper mere af.
    Ved 11-tiden kørte vi til vores yndlingsskov og gik en kort tur. Det var SÅ mærkeligt, at vi mødte tre mennesker og hunde, vi jævnligt følges med - at de alle tre var i skoven/på marken lige præcis nu.
    Jeg kunne ikke rigtig tale uden at græde - og fik trøst og gode ord.

    Lina var glad og ville gerne lege med Kato - Kleiner Münsterländer og Mocca - labrador. Men hun kunne ikke rigtigt Så satte hun sig og smilede
    HOLD KÆFT, hvor er det svært.


  • #103   13. jun Hundeveninderne har også stået i min situation. "To gange ventede jeg for længe, og det har jeg aldrig tilgivet mig selv," sagde den ene. Det er en meget vigtig tanke at have med lige her og nu, når der sniger sig en lille bitte tvivl ind.

    Hundemøde i dag - den ulvegrå er Kelas datter


  • #104   13. jun Hellere to dage for tidligt, end én for sent.
    Tror slet ikke, der er tvivl om, at du gør det rigtige.


  • #105   13. jun Jeg kan godt forstå tvivlen, for det er så meget nemmere at tage beslutningen, hvis hunden er syg, og der ikke er noget at tage fejl af. De her op og ned ture som man kan få med en gammel, slidt hund er ikke rare. Og man vil jo gerne klamre sig til håbet, om at det ikke behøver at være lige nu.

    Jeg mindes, da jeg skulle have Izoure aflivet 13 år gammel og af samme grund som Lina, bagbenene kunne ikke mere, men humøret var fint. Da jeg gav hende snor på for at køre til dyrlægen, blev hun så begejstret for at skulle på tur alene med "mor", at hun gav sig til at hoppe og danse rundt i entreen. Jeg nåede lige at tænke, at nej jeg kan da ikke aflive hende nu, før benene forsvandt under hende.

    Og da vi sad i venteværelset hos dyrlægen gentog tingene sig. Der sad en lækker hanhund, og Izoure elskede at flirte, så hun begyndte igen at danse rundt og synge til ham, og igen forsvandt benene under hende.

    Men da hun så fik første sprøjte og hun begyndte at slappe af på en måde jeg ikke havde set længe, blev jeg rigtig klar over hvor stiv hun egentlig havde været den sidste tid. Så det var det rigtige tidspunkt.


  • #106   13. jun Lina er vist som Izoure - elsker også at flirte, så da Kato kom drønende, forsøgte hun at fjante med ham. Men benene vil ikke, som hun vil

    Når Lina har skullet falde i søvn hos dyrlægen - i forbindelse med narkose, har hun kæmpet voldsomt og længe for at holde sig vågen.
    Jeg er så bange for, at hun vil gøre det samme i morgen.
    En enkelt gang, det var hos tanddyrlægen, faldt hun i søvn efter et par minutter. Åh, hvor jeg håber, at det er den sovemedicin, hun skal have i morgen.

    Jeg ville ønske, jeg ikke følte mig som en morder


  • #107   13. jun Du er ikke en morder, du er en frelser!

  • #108   13. jun Isabelle, du er ikke en morder, men en ansvarlig hundeejer med en kæmpe kærlighed til din hund og med en vilje til at tage den absolut sværest og hårdeste beslutning på din hunds vegne.
    Jeg læser mest bare med herinde, og har fulgt de mange indslag med Lina, Kela og Fie og det er helt klart mine yndlingshunde herinde

    Det gør mig usigeligt ondt at dit eventyr med Lina må slutte nu


  • #110   13. jun Isabelle - Du er ikke en morder, men jeg kan godt genkende følelsen. Jeg har et par gange følt mig som en bøddel, der fører en dødsdømt til skafottet, selv om jeg dybest set godt har vidst, at beslutningen var rigtig.

    Fornuft og følelser har det bare med at modarbejde hinanden i den situation.

    Jeg ønsker for jer, at Lina sover stille og fredfyldt ind i morgen, din beslutning er rigtig, det må du ikke tvivle på

    De varmeste tanker til jer begge


  • #111   13. jun Jeg havde det helt som du beskriver det med Balto. Jeg følte mig som det værste menneske i verden at aflive en hund der jo ikke var mere syg end at han “bare” var rigtig gammel i kroppen.

    Jeg håber du får en ligeså god sidste oplevelse med Lina, som jeg fik med Bassemanden. Han lagde sig til rette i mit skød (hvilket er en udfordring når man vejer 32 kilo ) også lagde han sig til at sove. Ingen drama, bare helt afslappet.


  • #112   13. jun Det lyder smukt og helt helt rigtigt, Pernille

    Gad vide, hvordan Kela og Fie reagerer?
    Fie plejer gerne at råbe af fremmede mænd, lige når de kommer. Det vil hun nok også gøre i morgen, men forhåbentlig kun et lille øjeblik.


  • #113   13. jun Du er ikke morder, men det der med at være herre over liv og død, det er nu ikke nogen rar følelse, at vi alle kan være enige om det er den pligt vi har og det følger med der hvor soleklar sygdom ikke lige viser tiden, det gør det nu ikke nemmere ....

  • #114   13. jun Jeg tror vores seniorbamser kan mærke på os når det er okay at lægge sig til at sove.

    Jeg har oplevet både med Meegó og Balto at de meget hurtigt faldt til ro, og bare lagde sig til at sove i mit skød. Ingen af dem kæmpede imod, hvilket i den grad også hjalp mig og gjorde min tvivl mindre i længden..... Det er måske naivt, men det føltes som deres accept af situationen, og det føltes rigtigt.

    Men for en i helvede hvor jeg savner min dreng!!!


  • #115   13. jun Her foregik det også som Pernille skriver. Fredeligt og roligt.

  • #116   13. jun Jeg har kun oplevet en slem aflivning, men da fik katten heller ikke noget at sove på først. Det var voldsomt, og jeg fortryder sådan, at min søn fik lov at blive hos mig og katten.

  • #117   13. jun Jeg håber bestemt for dig, at det foregår fredeligt og roligt i morgen.

    Jeg har aldrig selv været ude for andet end, at det gik stille og roligt, men jeg har dog hørt om enkelte hunde, der strittede imod den første beroligende sprøjte, og det ønsker man bestemt ikke som det sidste for ens hund. Det er galt nok som det er.

    Men nu er hun hjemme i egne omgivelse, og mon ikke det gør, at hun lettere bare giver slip.

    Under alle omstændigheder skal du i hvert fald ikke føle dig som en morder. Du gør det jo for hendes skyld, skulle du bare tage hensyn til dig selv, så gjorde du det jo ikke. Det er modbydeligt at skulle have en elsket hund aflivet, men i sidste ende er det jo godt, at vi har den mulighed.


  • #118   13. jun Varme tanker?

  • #119   13. jun Masser af varme tanker. Det er den største afmagt. Men også den største kärlighed og det sidste er evigt.

  • #120   13. jun Kærlige tanker herfra

  • #121   13. jun Jeg græder og krammer og tager billeder og snakker og græder og leger lidt med hundene og og og nu er vi trætte.
    Jeg har haft en vidunderlig gave i 13 år. Her er hun for et par timer siden


  • #122   13. jun Åh Isabelle jeg tænker sådan på dig !

    Jeg håber du får sendt din dejlige tøs godt afsted i morgen.

    Lucky kunne nærmest ikke bedøves ved dyrlægen og kæmpede længe, og vågnede ofte meget før tid. Jeg fik en dyrlæge hjem lige som dig, jeg aftalte med hende i tlf lige inden hun var her at vi skulle være udenfor og få den første sprøjte, da han havde fået den gik kun mig og ham ind og lagde os på en top madras som vi havde sovet på de sidste par nætter, pga hans smerter i bagbenene. Lucky lå sig stille og roligt til at sove ved siden af mig, sådan som vi altid ligger i ske. Da der var gået 10 min kom dyrlægen ind og gav ham den sidste sprøjte. Jeg var så ræd for at han ville åbne øjnene da hun satte sig på hug foran ham, men han var lang væk på den første sprøjte. Dyrlægen havde givet ham en meget stor dosis af den første, netop for at han ikke skulle kunne vågne igen. Jeg har altid sagt at Lucky skulle skydes, at jeg ikke skulle se ham kæmpe for at holde sig i live. Men det her, det var en god oplevelse, selv for en hund der var angst for fremmede og havde smerter.


  • #123   13. jun Dejligt, at Lucky ikke havde en rædsom oplevelse, da I skulle sige farvel
    Jeg tror, det hjælper, at vi er hjemme.
    Lige nu tænker jeg meget, at når I andre har klaret det, må jeg også kunne.


  • #124   13. jun Du er stärkere end du tror. Det ved jeg du er

  • #125   13. jun Du er heldig på det område at du får lov at sige farvel søde Isabelle, om ikke andet så værdsæt det.

    Vores første sheltie, som var min første hund døde hos dyrlægen under behandling af dehydrering og noget blod halløj. Det viste sig han havde akut bueskytskirtelbetændelse.

    Jeg nåede aldrig at sige farvel til ham og jeg savner ham og har altid følt jeg manglede et farvel/afslutning Nogle gange tror jeg det har påvirket mere end jeg selv vil være ved.


  • #126   13. jun Ja det betyder meget for mig her bagefter, man føler sig som et forfærdeligt menneske i forvejen.

    Men skal klare det, og bagefter når man lige får det lidt på afstand så er det også en lettelse. Den byrde man har når ens hund er syg, at gå og kigge 100 gange i løbet af dagen om hunden halter en lille smule, har den nu ondt, skulle jeg ha skånet den for den tur i skoven. Den forsvinder og man ved at hunden ikke længere har ondt. Savnet er så en anden snak, jeg har ikke lavet andet end at tude, siden du oprettede denne tråd, hold op hvor er det hårdt.


  • #127   14. jun Sender jer kærlige og støttende tanker for dagen i dag ...

  • #128   14. jun Alle de varmeste tanker til jer i dag!!

  • #129   14. jun Varme tanker fra mig også

  • #130   14. jun "at gå og kigge 100 gange i løbet af dagen om hunden halter en lille smule, har den nu ondt, skulle jeg ha skånet den for den tur i skoven."

    Spot on, L.P.
    - Og så har der været et eller andet med Linas mund et par uger - som om noget irriterede. Hun har glad spist diverse tyggeting, men det skulle nok også være MEGET slemt, før hun ikke ville gøre dette.

    Lige nu sover hun sin morgen/formiddagslur ved soveværelset, som hun altid gør efter morgenmaden.
    Ved 10-11 tiden går vi en lille tur i skoven og sætter os på marken, så hun kan snuse en sidste gang efter mus - hvis hun gider. I går gad hun ikke. Man har aldrig 100% kunnet regne ud, hvad Lina ville og ikke ville


  • #131   14. jun Dyrlægen kommer 12.30. Det bliver afskyeligt, men det bliver også godt at få overstået

  • #132   14. jun Sender jer mange varme tanker i dag
    Kram


  • #133   14. jun Tænker på dig i dag.

  • #134   14. jun Vil sende jer mange tanker i dag. Og så håber jeg, at de mange HG-hunde, som er gået bort på det sidste vil stå og tage imod hende ved regnbuebroen

  • #135   14. jun 1000 varme tanker til dig kæmpe knus

  • #136   14. jun Løb frit, aller kæreste Lina.

  • #137   14. jun En af de værste dage overhovedet. Jeg sender mine bedste tanker i jeres retning og håber, at hun får en fredfyldt afslutning. Kæmpe stort trøstekram. Ord er så fattige.

  • #138   14. jun Mange tanker til dig, Isabelle

  • #139   14. jun Åh Isabelle hvor jeg føler med dig. Det er den værste beslutning at skulle træffe og ja man føler sig som en bøddel

    Alle mine bedste og varmeste tanker til jer idag! Det er SÅ unfair hvorfor hunde ikke bliver 50+

    Men smukke Lina har haft et langt, fantastisk hundeliv hos jer I lader hende komme herfra med værdigheden i behold, og det er den største gave vi kan give dem, når de skal herfra


  • #140   14. jun Mange varme tanker jeres vej idag


  • #141   14. jun Mange mange tanker til jer i dag

  • #142   14. jun Alle de bedste tanker til jer i dag.

  • #143   14. jun Det føles fuldstændig uvirkeligt og noget absurd at være til lige nu. Jeg sidder jo og venter på noget, jeg finder hæsligt og så uendelig gerne ville være fri for.
    - Og Lina sover bare Lykkelige Lina. Snart skal hun op til sin mor, Laika i hundehimlen

    Jeg glæder mig til at kunne mindes de mange tusind dejlige stunder med Lina. Jeg glæder mig til at kunne grine af alle de skøre oplevelser, jeg har haft med min elskede Lina.


  • #144   14. jun Alle de varmeste tanker til dig, Henrik, Fie, Kela og ikke mindst Lina

    God rejse til Lina, en af HGs helt store og skønne personligheder


  • #146   14. jun Varme kram og tanker til dig sødeste Isabelle

  • #147   14. jun Jeg kan ikke sige noget de andre ikke har sagt. Det er så hårdt og det er så unfair at man kun har dem i så kort tid, de burde leve ligeså længe som deres ejer.
    Det er ok at græde og være i sorg.

    Da jeg stod og virkelig overvejede at give Lucky fred, fordi jeg ikke troede jeg kunne give ham den operation han krævede, tudede jeg nok stop i flere dage. Min kæreste stod til sidst så magtesløs at han var klar til at gøre hvad som helst for at jeg stoppede, for hver eneste gang han fik mig nogenlunde trøstet så jeg ned på Lucky og så begyndte det forfra. Nu var det en anden situation, og vi fandt heldigvis en løsning så han kunne blive. Men det er aldrig nemt.

    Min vaks blev også aflivet hjemme. Han var kun omkring 7 år gammel og havde kræft. Jeg gemte mig under min dyne i et par uger, for jeg var knust og jeg manglede min bedste ven. Stille og roligt begyndte jeg at acceptere det og leve med det. Da jeg 1 års tid efter blev klar til at få en ny hund, var jeg flyttet hjemmefra og der gik lang tid inden jeg ikke fik dårlig samvittighed overfor vaks når jeg tog Lucky med ned til min morz og han skulle slet ikke rende omme ved gravstenen. Lige på det punkt hjælper det noi at have mere end en..

    Kæmpe stort kram og en masse tanker til dig og Henrik.


  • #148   14. jun Kære isabelle, jeg så tråden den anden dag men måtte hoppe ud for jeg blev rigtig ked af det, men nu bliver jeg nødt til at skrive en hilsen. Hvor er jeg ked af at høre det, og hvor er jeg trist på dine og jeres vegne. Jeg tænker meget på jer. Jeg græder på dine vegne. God tur Lina, jeg ved at Obbe står deroppe med alle de andre hg hunde og tager imod, så du skal bare slappe af

    Kæmpe varmt knus herfra. Hopper ud igen for jeg kan ikke de tråde her


  • #149   14. jun Endnu en gang tusind tak for jeres hjertevarme hilsner og fortællinger om JERES grusomme oplevelser med elskede hunde

    Lina er stået op - glad og fjantet på sine gamle stive ben. Hun vil gerne ud at gå tur. Jeg siger, at vi lige skal vente på, at Henrik også står op.
    Hundene får lækre tyggeting. I dag (OG i går) passer vi ikke på vægten.
    Nu har Lina lagt sig under sin busk.


  • #150   14. jun De varmeste tanker herfra Isabelle . Jeg kan slet ikke forstille mig, hvordan de har det lige nu. God rejse til Lina

  • #151   14. jun Varme tanker herfra
    God rejse smukke Lina


  • #152   14. jun De varmeste tanker herfra
    Det er så frygteligt når det er tid til at sige farvel til nogen man virkelig elsker


  • #153   14. jun Jeg sender alt muligt god karma og energi jeres vej.

    Tankerne går til jer og vi vil tænde et lys iaften for Lina.


  • #154   14. jun Mange varme tanker til dig Isabelle

  • #155   14. jun Tænker på jer mens jeg krammer min 10 årige med tårer i øjnene. Mange kærlige tanker

  • #156   14. jun Jeg så godt din tråd den anden dag, men jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle skrive.

    Ingen ord kan på nogen måde give trøst, eller gøre noget som helst nemmere. Og så mange skønne HG'er har ramt så godt, og medfølende, at alt er sagt.

    Det gør mig ufatteligt ondt, og jeg føler virkelig med jer alle sammen.
    Tusind tanker til jer i dag. Jeg håber det kommer til at gå så nemt og fredeligt.

    God rejse Lina


  • #157   14. jun Må hun få en sidste god tur på mussemarken, og komme godt over regnbuen

    >>KRAM<<


  • Marie A
    Marie A Online Tilmeldt:
    feb 2016

    Hunde: 1 Svar: 87
    #158   14. jun Det er uendeligt hårdt, men også en meget smuk gestus at sende sin bedste ven afsted. Lina har haft et langt, godt liv og nu giver I hende en kærlig og værdig afslutning.

    Mange varme tanker til jer


  • #159   14. jun Sov godt, Lina, og god rejse Hils Joey når du møder ham deroppe

  • #161   14. jun Sov godt Lina

  • #162   14. jun

  • #163   14. jun Stor krammer til dig Isabelle.

  • #164   14. jun Hils de andre deroppe Lina.

  • #165   14. jun Jeg tror, vi er rigtig mange, der føler med dig lige nu

  • Ikkesomdeandre
    Ikkesomdeandre Online Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 33 Svar: 699
    #166   14. jun Løb frit Lina.

    https://www.youtube.com/watch?v=Fx7K3Z40M-A


  • #167   14. jun Sov sødt Lina

  • #168   14. jun Hils mine piger på den anden side søde Lina.

    Isabelle , sidder her med tåre i øjnene og ondt i hjertet.. åh hvor det er dog det modbydeligste ved at være hundeejer I sender hende i forvejen i kærlighed..husk det.


  • #169   14. jun Sov sødt sødeste Lina. Du vil blive savnet, især af din nærmeste familie..

    Sidder her på arbejde med tårer i øjnene, og sender de varmeste tanker til jer alle 5


  • #170   14. jun Utroligt så rørt og ked af det man kan blive, og så er det ikke engang ens egen hund.
    Her sidder jeg over min frokost og læser alle folks Farvel, og græder snot.

    Farvel Lina


  • #171   14. jun Mange tanker og rip smukke pige

  • Radar
    Radar Tilmeldt:
    aug 2010

    Følgere: 8 Emner: 24 Svar: 2.139
    #172   14. jun Umuligt ikke at græde over denne stærke, smukke og intense tråd, hvor alt det rigtige bliver sagt. Og sikke nogle fantastiske fotos!
    Farvel smukke gamle Lina. God rejse!

    Pyha-pyha-pyha , jeg føler så inderligt med dig, Isabelle!

    KRAM og tanker herfra! <3


  • #174   14. jun Løb frit Lina og hils lille Agnes og de andre som venter

  • #175   14. jun Sov sødt, Lina Hils alle de andre ved regnbuebroen

  • #176   14. jun søv sødt kære Lina

  • #177   14. jun

  • #178   14. jun <3

  • JT
    JT Tilmeldt:
    maj 2010

    Følger: 7 Følgere: 6 Svar: 36
    #179   14. jun Sov sødt Lina

  • #180   14. jun Løb frit smukke hund og hils på den anden side.

    Varme tanker til dig og din familie Isabelle


  • #181   14. jun At vente på, at dyrlægen kom klokken 12.30 var hæsligt.
    Vi havde været i skoven og på Linas musemark - men hun var ikke interesseret i at snuse efter mus. Hun VAR træt
    Hjemme igen lagde hun sig under busken. Jeg sad ved siden af og græd.
    Dyrlægen kom præcist - og var så sød og omsorgsfuld. Han satte sig i haven og gav mig tid. Jeg havde bedt om, at Lina blev lagt til at sove i haven.

    Sprøjten med sovemidlet gjorde ondt på hende. Måske fordi hun havde ondt i sit gamle ben, for hun plejer ikke at reagere på den slags. Jeg holdt hende og er så ked af, at et af hendes sidste minder med mig er, at jeg holdt hende. Men det TOG kun to sekunder, så slappede hun af og faldt til ro i mit skød.
    Dyrlægen trak sig tilbage, og jeg sad og græd, kælede og snakkede med min elskede elskede gamle hund.
    Jeg klarede at lade være med at bryde sammen - før bagefter.

    Nu er Lina i hundehimlen med sin mor - og en masse dejlige, glade HG-hunde.
    Min verden bliver aldrig den samme igen, men sorgen og savnet bliver til at bære med tiden.

    Et sidste billede fra vores skov.


  • #182   14. jun Åh Isabelle
    Jeg får helt tårer i øjnene
    Jeg synes det var et smukt på gensyn
    Mange kram og tanker til jer


  • #183   14. jun av mit hjerte <3

    Kæmpe kram, det gør mig sgu ondt


  • #184   14. jun Jeg sidder også her med våde øjne, både for dig og Lina, men også for den dejlige hundepige jeg selv måtte sende afsted for nogle år siden. Det lyder som en smuk afsked.

    Mange tanker herfra, løb frit Lina


  • #185   14. jun Av i hjertet

  • #186   14. jun Åh Isabelle kæmpe kram herfra!
    Men sikke et dejligt billede af jer to og hvor fin en afsked at det blev i haven


  • #187   14. jun Åh, kæreste Isabelle.

    Vi er mange, der føler og græder med dig, men det ved du, det strømmer ud af alle indlæg i denne tråd. Du & Lina (og Kela & Fie) er så stor og kærlig en del af HG, at vi også føler, at vi har mistet, fordi vi véd, hvor ondt det gør.

    Du gav din gamle sjæleven en fredfyldt og værdig afsked, det ved Lina.

    Mange varme kram og kærlige tanker fra mig & lille Anton, der sender masser af snudemøs.


  • #189   14. jun Efter endt arbejdsdag sidder jeg så her og tuder mens jeg venter på bussen.. Det lyder som en smuk afsked
    Løb frit sødeste Lina


  • #190   14. jun Åh alle gode tanker i hele verden

    Husk når du senere bliver i tvivl at du kan se denne tråd og vide du gjorde det rette


  • #191   14. jun Av! Åh Isabelle det gør mig så usigeligt ondt men du gav hende, trods alt en smuk afsked. At blive holdt har hun tilgivet dig for længst... du gav hende fred, det hårdeste men smukkeste vi kan give dem når de har brug for det.



  • #192   14. jun Tusind tak igen igen for jeres kærlige hilsner og tanker. Jeg tror ikke, at I ved, HVOR meget de betyder for mig

    Da vi kom tilbage til sommerhuset - og jeg ville hurtigt hjemmefra - grinede nogle mennesker i nærheden, mens jeg hulkede nærmest skrigende højt. "De vil aldrig kunne forstå," tænkte jeg (uden dog at vide, om de ville), men jeg VED, at I herinde vil forstå, og det er så ufattelig godt at vide og mærke.

    Min svigerinde sendte en SMS til Henrik:
    "Sorgen er kærlighedens pris, men uden kærlighed er livet uden mening"

    Jeg havde sagt til Henrik, at der IKKE skulle tages billeder af Lina, når hendes sjæl var fløjet. Men hun så så uendeligt smuk og fredfyldt ud, så jeg gjorde det alligevel. Nu ved jeg ikke rigtig, om jeg skal poste billedet her. Jeg vil gerne dele det med jer, men noget i mig synes, det er forkert.

    - Og så var der lige et befriende grin hos Henrik og mig:
    Jeg har lavet et opslag i vores kennels FB-gruppe om Lina. En lidt særlig men velmenende ven skrev: "Totalt øv for jer"
    Totalt øv

    Det er lidt fedt at kunne grine midt i alle tårerne


  • #193   14. jun Total øv... Meget rammende på en befriende måde og så sødt når folk der ikke har det forhold til dyr virkelig Prøver



  • #194   14. jun Av mit hjerte
    Sov sødt smukkeste Lina
    Kram til dig og Henrik fra mig af


  • #195   14. jun Og selvfølgelig skal du dele billedet af en fredfyldt Lina med os, hvis det er det du føler for.
    Som du selv skriver, herinde forstår vi og det er det vi er her for


  • #196   14. jun Vent med evt at poste det billede, sov på det, og er der stadig følelsen af tvivl, så lad være, eller vent til hvis der kommer et øjeblik hvor det føles rigtigt

  • #197   14. jun Er forøvrig vild med billedet af jer sammen, det siger SÅ meget

  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 5 Emner: 24 Svar: 2.480
    #198   14. jun Hvor fik hun en fin og værdig afsked, og jeg synes det skinner meget igennem at det VAR hendes tid nu, men sikke også en smuk dag at tage herfra på

    Billedet af jer to er så smukt, det vil I blive glade for når sorgen er kommet lidt på afstand I øvrigt en fin detalje at Fie er i baggrunden (jeg går ud fra at det er hendes rumpe man kan se ) - livet og de næste generationer lever videre


  • #199   14. jun Jeg har et dejligt billede af en lille Lina (9 uger) og mig på den bænk, Ida. Jeg ville gerne have et billede af Lina og mig på/ved bænken i dag. Jeg satte mig og ventede på Lina.......

  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 5 Emner: 24 Svar: 2.480
    #200   14. jun Årh fint

    Tænk at hun ikke bare har givet masser af gode stunder og minder, hun har også givet jer en skøn flok og opdræt


  • #201   14. jun Se lige her Isabelle … Lina mellem venner .

    Lina hopper glad rundt,
    hun har ikke mere ondt.

    Spiller allerede boldt,
    med en lille nuttet trold.

    Kan du finde hende.