{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad har folk tænkt sig at gøre, hvis hunden viser sig ikke at trives med det liv man tilbyder. "
  • #3   15. jun 2018 Jeg har haft to hunde, der ikke trivedes optimalt hos mig.

    Dem valgte jeg begge at omplacere.


  • #4   15. jun 2018 Så vidt muligt prøve at tilpasse mig. Hvis ikke det var muligt, ville jeg omplacere. Det er mit ansvar at hunden trives i og med at det er mit valg at have fået hunden:)

  • #5   15. jun 2018 Kämpe kämpe og bede om hjälp og hvis umuligt omplacere. Dyr skal trives 110% hos mig. Ikke 80%

    Det dør jeg af fordi jeg har for høje krav til mig selv.


  • #6   15. jun 2018 Så ville jeg prøve at ændre på nogle ting, så den kunne komme til det. Hvis det ikke var muligt, så ville jeg overveje omplacering.

  • #8   15. jun 2018 Hvordan ser I så på, at man vælger at omplacere en hund, fordi den ikke har de evner der skal til, for at matche den sport man nu engang har valgt at den skulle du i ?

  • #10   15. jun 2018 Uh jeg stod i det da min blev syg pga forgiftning... Han ku gå to min og slet ikke träne noget.... Han nød roen... Så hunden kunne leve sådan men jeg ku ikk....

    Jeg ville dog ikke gå af med en syg hund så jeg havde faktisk besluttet at beholde ham som sofapude og få en ny...

    Ved en rask hund... Jeg er nok for blød til at gå af med en hund pga det... Men var jeg ambitiøs på højt niveau ville jeg nok gøre det... Eller få en mere smiley det ville nok blive det sidste


  • #13   15. jun 2018 Jeg har modtaget to omplaceringer og det gør, at jeg ihvertfald ikke er i tvivl om at omplacering er det, jeg ville vælge hvis min hund og jeg ikke passede sammen smiley

  • #14   15. jun 2018 Jeg ville omplacere hvis hunden ikke trivedes hos mig.

    Fik jeg en hyrdehund der ikke duede på får, så kom den nok til et hjem hvor den ville blive brugt til en anden sport, hos mig ville den bare ende med at fise husleje af og gå lidt rally og ture, da det er det jeg kan tilbyde udover fårene. Det er de færreste hyrdehunde være tjent med og ergo ville den have det bedre hos en anden familie end hos mig.


  • #15   15. jun 2018 Jeg er jo bare en hygge hunde ejer, så jeg ville tilpasse mig hundens behov i et stort omfang.

    Det er jo et gråzone emne der er meget nuanceret. når man anskaffer hund, så "skriver man under" på at varetage hunden, resten af dens dage. Men hvis hunden er for fjern ifht ens egne ønsker og behov, så tror jeg at man mislykkes i sidste ende alligevel - og så ville omplacering være det rigtige.

    Jeg synes hunde skifter hænder for hurtigt. Og rigtig mange skifter hænder på (IMO) grundlag der er på grænsen til bagatel og negligering af det man indvilgede sig i da man anskaffede sig hund.


  • #16   15. jun 2018 Hvis jeg fik en malle ville jeg give til martine smiley

    Sagt i spøg men også alvor. Jeg har selv haft tre omplaceringer og set andre gøre det. Alle blomstre og hvorfor ikke give hunden til en der kan bedre end en selv til at tage vare på den?

    I tänkte tilfalde ville jeg aldrig kunne give mallen er top godt liv. Men det kan en anden med mere viden om den. Og så kan jeg gå ud og få en kogevasket hvid schäefer og alle trives. Det er win win smiley

    Jeg omplacerede ace fordi han var virkeligheden bange for mine katte. De gjorde ikke noget men han var bange. Hunden var to år... Det nev i hjertet af h til.... Indtil jeg så ham glad i et andet hjem. Han er 11 år nu. Min beslutning gav ham indtil nu 9 år uden frygt... Det er en ok byttehandel

    Men jeg savner ham da tit smiley


  • #17   15. jun 2018 Jeg ville få hunden vekslet til forårsruller hos den lokale kinesergrill, eller måske snarere omplacere, da frituremad på sigt er skidt for kolesteroltallet. Ja, det må nok blive omplacering smiley

  • #18   15. jun 2018 Sælge den..

  • #19   15. jun 2018 Jeg ville så vidt muligt prøve at tilpasse mig hunden. Jeg ville have ekstremt svært ved at gå af med hunden, med mindre det var hele vores kemi der var gal - så ville jeg omplacere.
    Jeg vælger også mest sport efter hunden og ikke omvendt.

    Jeg kan godt sætte mig ind i, at der er folk der dyrker sport for virkelig at få topresultater og der kan jeg da godt følge at man måske omplacerer en hund som ikke er "god nok". Det er bare ikke sådan jeg er.

    For mig er der stor forskel på at omplacere en hund fordi man ikke selv har sat sig godt nok ind i hvad den kræver - og at have valgt den "perfekte race" men fået et individ der falder udenfor den standard og derfor ikke er hvad man ønskede.


  • #20   15. jun 2018 Helt klart omplacere. Det med at tilpasse mig til hunden - tja bum bum. Mit liv er allerede temmelig meget tilpasset hundene, så det ville nok mest være aktuelt hvis jeg fik en hund jeg ikke havde 'kemi' med eller en der ikke duede til det jeg påtænker at bruge den til.
    Jeg har selv haft to hunde der var omplaceringer og jeg går ikke rundt og bilder mig ind at jeg der det eneste menneske i verden der kan have lige præcis min hund smiley Begge mine omplaceringer virkede ikke til at savne deres gamle ejer og faldt lynhurtigt til hos mig. Den ene var der en del arbejde i få en ordentlig hund ud af (grundlæggende en god hund, men delvist ødelagt af første ejer). Den anden var en knaldgod hund, der bare skulle bo et andet sted.


  • #24   15. jun 2018 Hmmm jamen, jeg vil da gerne byde ind.

    Jeg har været nødt til at lægge mit liv om, revurdere mit syn på, hvornår/hvordan man er en god hundejer - og forsøger stadig, at lade være med at dunke mig selv oveni hovedet.

    Jeg har altid trænet meget med mine hunde. Derudover er vi kommet ca 5 gange om ugen på det lokale fritløbsområde (der altid har været tilholdssted for flinke, venlige og fornuftige hunde - stort set) Så har jeg derudover haft hundene med alverdens steder. De har været med som demo-hunde, når jeg har undervist, med på kurser, seminarer, til stævner, udstillinger, konkurrencer - på ture med hundevennerne i skov, på strand og alle mulige nye spændende steder. Jeg har også altid cyklet regelmæssigt med hundene - op til tre af gangen.

    Groft sagt, synes jeg faktisk selv, at jeg altid har tilbudt mine hunde et aktivt og indholdsrigt - og dermed et (IMO) et GODT liv...
    Og så fik jeg Zeven.. Zeven er en følsom lille fyr i en stor krop. Han virker umiddelbart meget robust og selvsikker, og der gik meget lang tid (han var vel 10 måneder) før det gik op for mig, at den facade jeg så, der virkede meget stærk, kun var facade. Han blev sværere og sværere at håndtere udenfor matriklen (stiv, ukontaktbar,udfarende, fuldstændig uimodtagelig for indlæring) Det var både til træning og på gåture.

    Hjemme isolerede han sig mere og mere. Smuttede ud i haven, og lagde sig for sig selv. Opsøgte ikke kontakt med hverken mig eller de andre hunde, og brød sig ikke specielt meget om, at vi opsøgte ham. Almindelig daglig omgang virkede han små-irriteret over. Fx. at skulle strigles og andre helt basis-ting, der nu engang var nødvendige.
    Jeg søgte hjælp - og blev omsider opmærksom på, at han faktisk var topstresset, men blot vendte det indad (undtagen, når det blev for meget og han blev udfarende) Det lykkedes også at finde årsagen, som viste sig at være fremmede hunde.

    Fra da af måtte livet bare lægges om. Han skulle IKKE afsted til træning flere gange om ugen. Han skulle IKKE ud og gå lange ture flere gange om dagen, hverken på villavejene eller alle mulige nye steder. Han skulle ikke cykle, for adrenalin oveni stress var virkelig ikke nogen god kombi.

    Vi sadlede om... og stille og roligt kom han ud af sin skal. Bla. lejede jeg et stykke plantage, og smed et godt hegn om, for at give ham et helt trygt og sikkert fristed.

    Vi arbejder stadig på det, men han er kommet SÅ langt. Og vigtigst af alt, så er han blevet meget bedre til at afreagere, når tingene alligevel bliver for meget.

    Det tog lang tid, at finde den der balance mellem, at give ham ”nok” rent fysisk, uden det bliver for meget for ham rent mentalt. Men jeg kan mærke, at han blive mere og mere tryg, velafbalanceret og glad. I dag vil jeg vove at påstå, at han har det fint 99,5% af tiden. Det kan jeg godt leve med.

    Jeg bøvler stadig med min egen opfattelse af, hvornår man er en god hundejer.
    Hvis nogen andre kom og fortalte mig, at de havde en fysisk sund og rask husky, der fik SÅ lidt aktivitet og træning, som han reelt har fået de sidste to år, så ville jeg virkelig ikke synes, det var ok.
    Jeg bliver bare nødt til at lytte til ham og kigge på ham, og forsøge at acceptere, at han faktisk trives bedst på den måde – men KÆFT det er svært….

    Zeven passer ikke til de ønsker, jeg havde om, at han skulle være min nye konkurrence-hund. Jeg kan ikke forestille mig, at en konkurrence-situation nogensinde ville være noget, han kunne trives i. Det samme gælder udstilling, løb, mv.

    Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg i det allerværste halve år, havde overvejet omplacering. Men i dag er jeg glad for, at jeg holdt ud. Og jeg er ikke i tvivl om, at han skal blive hos mig hele sit liv. Og at han kom ind i det, for at lære mig en masse. smiley


  • #25   15. jun 2018 Jeg har måtte ligge mine drømme meget om, fordi Atlas slet ikke er, som jeg havde forventet. Egentlig minder mine oplevelser en del om det, som Karina beskriver i #24.

    Jeg havde store planer for Atlas. Han skulle på markprøver og træne agility, samtidig med at han gerne skulle være med mig rundt mange steder, men han trives slet ikke i det. Han bliver nemt stresset og usikker, især i blandt fremmede hunde, og så ryger kontakten. Så nu nøjes vi med at træne herhjemme, og det dækker så rigeligt hans behov. Vi er dog startet op på nose work, og det virker han til at fungere rigtig godt i.

    Jeg kunne ikke finde på at omplacere ham. Han er stadig min dejligeste hundeven, og derudover tror jeg også, at min familie ville dømme mig for det, og det ville jeg have det svært med.

    Jeg kan sagtens forstå, at andre vælger at omplacere, men jeg ryster altså lidt på hovedet over dem, som ikke forstår at deres unghund af aktiv race pludselig kræver mere end en daglig gåtur. Men her er det da stadig det bedste for hunden, at den kommer ud til et nyt hjem.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #26   15. jun 2018 Så kæmper jeg for det og skaber et godt liv for hunden. Det er mig meget fjern at skulle opgive min hund. Ville kort sagt indrette det efter hunden også i selv om den ikke passer ind i de forventninger jeg selv må have.

  • #28   15. jun 2018 Jeg ville aldrig købe hund efter sport, det interesere mig ikke smiley

  • #30   15. jun 2018 Det kommer helt an på omstændighederne, Hvis små ændringer i hverdagen kan få hunden til at trives, vil det være løsningen, er det ikke nok, vil jeg omplacere til et hjem, der kan tilbyde det hunden har brug for.

    Jeg har omplaceret en whippet for et par år siden og det er simpelthen det bedste jeg nogensinde har gjort for den hende, selv om det i første omgang føltes som et nederlag ikke at kunne få hende til at trives.

    Hun kunne ikke overskue at bo sammen med 3 andre hunde og ej heller med vores hverdag, som ikke har faste rutiner hver dag. Jeg arbejder få dage om ugen, men i lange vagter (16 timer), min mand er skolepædagog og har også skiftende arbejdstider.

    Hun bor nu sammen med Calas søster hos en familie uden børn og med faste arbejdstider og er blevet en helt anden hund, der nu ikke er stresset mere, men hviler i sig selv smiley

    Jeg vælger gerne den løsning igen, men håber ikke det bliver aktuelt.


  • #32   15. jun 2018 Tilpasse sporten efter hundens temperament. Der er jo heldigvis mange sports, så der er plads til flexibilitet. Jeg ville også kigge indad, måske hundens reaktioner skyldes signaler fra mig selv, som jeg ikke selv umiddelbar ser. Viste det sig at hunden ikke kunne deltage i konkurrencer af forskellige årsager, så ville jeg fortsætte med kurserne og hjemme-træningen, men ikke gå konkurrencer. Jeg ville måske gå på udkig efter en “ekstra/ny” hund som så kunne. Konkurrencen og sporten er ikke første række, men jeg forstår da godt folk der omplacerer en hund de ikke kunne bruge til lige den sport som de har nørdet i årtier og udelukkende dyrker. Sådan har jeg det bare ikke selv, da jeg gerne træner flere hundesports samtidigt smiley

  • #34   15. jun 2018 Jeg omplacerer.
    Ligesom jeg tager de hunde der passer ind, der skal omplaceres.

    I et vis omfang tilpasser jeg mig. Går f.eks til AG med min døve bc som ikke kan hyrde efter han mistede hørelsen.
    Min tæppetisser der er diskus opereret får bare flere gåture i stedet for træning og den gamle får ro og fred for de crazy bc'er ved jeg har dem med ude, mens han hygger sig med tæppetisseren og min mand.

    Men jeg har kort og godt heller ikke plads til flere hunde jeg ikke kan bruge i arbejdet.
    Så ud over Yoda, så er der ikke flere bc'er der bliver her, hvis de ikke kan hyrde, for jeg har simpelthen ikke tiden til at imødekomme deres behov på anden vis.


  • #35   15. jun 2018 Hvis vi resten kan trives med justeringer som gør livet bedre for hunden, så er det nummer et. Alternativt ville jeg omplacerer hvis det giver mening. Eller aflive hvis hunden ikke vurderes atkunne omplaceres fornuftigt.

  • #38   15. jun 2018 Jeg tænker at eneste grund til at skulle komme i sådan en situation, ville være hvis vi fik en hund der ikke trives med at bo med en anden hund. Jeg dyrker ikke hundesport, og har ingen planer om at skulle det, så vi har også bare hund som en del af familie/hygge/nussedyr , så har ikke rigtig så mange krav .

    Med Ozzy har vi f.eks tilpasset os, ved at give ham det aktivitet han har brug for, selvom det var ved at give os grå hår de første 3-4 år smiley


  • Sofie
    Sofie Tilmeldt:
    sep 2013

    Emner: 14 Svar: 107
    #40   15. jun 2018 Forhåbentlig har man vel sat sig ind i hvilken hund man har anskaffet sig, og har f.eks ladet være med at købe en Husky, hvis man bor i lejlighed og kun har tænkt sig at tage den et smut med ned på gaden en gang imellem.

    Hvis jeg dog alligevel havde fået en hund, som jeg absolut ikke passede sammen med, så ville jeg omplacere. Det er så vigtigt at have kemi med sin hund, men hvis man istedet går og er halvtræt af den, så er det ikke et værdigt hundeliv.


  • #42   15. jun 2018 Tilpasse sig hundens behov, omplacere eller aflive alt efter situation smiley
    Mine egne hunde ville blive aflivet.

    Hvis hunden er indkøbt til en sport (eller et bestemt arbejde) man virkelig brænder for og den ikke kan bruges til det, ser jeg ikke noget galt i at den omplaceres eller kommer retur til opdrætter.


  • #44   15. jun 2018 I teorien synes jeg omplacering lyder fornuftigt i mange tilfælde, men jeg er ikke sikker på, at jeg selv kunne, hvis det kom til stykket.

    Jeg har i hvert fald aldrig skaffet mig af med de hunde, der ikke duede til avl og/eller udstilling, og kommer heller ikke til det.

    Da jeg havde Jaffa, der ikke trivedes så godt med resten af min flok, fandt jeg løsninger, så vi fik tingene til at fungere i mange år, men hun ville måske have haft det bedre i et hjem uden andre hunde. Til gengæld var hun på mange måder en hund, der ikke ville have været nem at finde et egnet hjem til, så det var aldrig under seriøs overvejelse.

    Hvis jeg fik en hvalp, hvor jeg ret hurtigt fandt ud af, at det ikke rigtig fungerede, ville jeg nok godt kunne finde på at omplacere, men med en voksen hund skulle der godt nok meget til, før jeg kunne tage den beslutning.


  • #47   15. jun 2018 Holly... Her er min hund.. Vi orkede ham ikke mere.... Hahaha

    profilbillede
  • #49   15. jun 2018 Hahaha vi er dårlige mennesker

  • #50   15. jun 2018 Min hund har taget sagen i egen pote. Da vi pludselig på grund af en langvarig indlæggelse ikke kunne tilfredsstille hendes behov ordentligt i en længere periode:
    Hun er flyttet deltids ned til naboerne, der selv har to hunde. Så hun går derned, når hun lyster og kommer tilbage, når det passer hende. Nemt og smart smiley (Og heldigvis elsker naboerne at have hende (og vi bor på en lukket grusvej ude på landet - derfor ingen fare for trafikken, når hun daffer)). Men nu er jeg hjemme igen, så forhåbentlig begynder hun også at være lidt mere hjemme, nu der igen er gåture og træning på programmet.


  • #52   16. jun 2018 Hvad med ideen om, at aflevere hunden et sted, hvor den så blev videreformidlet af en anden ?

    Min første indskydelse ville være et stort NEJ !!
    Omvendt har jeg faktisk gjort det - ovenikøbet to gange, når jeg tænker efter.

    En schæferhund, som jeg ikke kunne bruge røg til politiet. Jeg var godt nok oppe at se ham til hans test, men havde ingen indflydelse på, hvem der endte ud med at få ham.

    En malinois, som jeg heller ikke kunne bruge, røg til Flyvevåbnet. Da de heller ikke kunne bruge ham, men ham som jeg havde haft kontakten til sagde, at der var en af hans venner som var vild med hunden og godt ville have den, solgte jeg hunden videre til en person, jeg aldrig havde mødt.
    Historien er endt godt, hunden har det pragtfuldt .. men, ja det er jo i virkeligheden ikke ret meget anderledes end at aflevere en hund i et internat i begge tilfælde.

    Med schæferhunden gik det nemt, fordi de blev glade for ham med det samme - med mallen tog det omkring 1 uge, før de valgte ham fra - det var godt nok svært at gå og vente på, selvom jeg var i daglig telefonisk kontakt med ham, der havde hentet ham.

    Jeg er faktisk ikke ret sikker på, at jeg ville kunne gå af med en hund en gang mere - det er et biprodukt af at blive ældre ..


  • #54   16. jun 2018 #53

    Det er bare sådan, at man ikke altid er herre over alt jo.
    Så kan man lave aftale om, at hvis det nye hjem af en eller anden grund ikke kan have ens hund mere, skal man have den tilbage. Men der var jo en grund til at man gik af med hunden fra starten af, så at komme retur er ikke nødvendigvis optimalt for hunden jo smiley


  • #55   16. jun 2018 Hvor dejligt at kunne inspirere til en tråd smiley

    Jeg har gjort det to gange, det med at købe en hund og tilpasse mig. Første gang var med Bella, hvor jeg ikke anede hvad det ville sige at købe en hvalp. Så jeg tilpassede mig - gik til træning, brugte oceaner af tid på hende da hun var unghund og lærte på den hårde måde at have en aktiv hund som selskabshund (som var det hun var tiltænkt).

    Så kom Dorit til, nøje udvalgt og længe ventet. Hun gik til hvalpetræning med eksmanden, og stoppede så efter det. Så åd hun alle fodlisterne i huset og bunden af terrassedøren, og jeg måtte erkende at hendes lille hønseæg trængte til lidt træning. Så nu går hun til rally én gang om ugen, og får lov at være med til at gå både spor og eftersøgning (på hvalpeniveau, men hun elsker det).

    Min næste hund bliver købt efter at skulle være min nye træningsmakker, og falder den igennem til det jeg skal bruge den til, må jeg nok bare tilpasse mig og skaffe endnu en der så kan træne det jeg vil. Jeg vil ikke omplacere med mindre det er helt umuligt at få hunden til at trives.

    At gå til rally med Dorit en gang om ugen, er ikke noget jeg dør af. Heller ikke at lægge et lille spor eller lade hende drøne lidt rundt i skoven på eftersøgning. Det er et meget lille offer for at få en hund der stortrives sammen med mig.


  • #56   16. jun 2018 Det jeg tilbyder mine hunde idag, er det jeg kan magte og overskue.
    Så hvis en af dem viste tegn på ikke at trivedes, ville jeg finde en anden familie smiley


  • #58   16. jun 2018 At gå til rally med Dorit en gang om ugen, er ikke noget jeg dør af. Heller ikke at lægge et lille spor eller lade hende drøne lidt rundt i skoven på eftersøgning. Det er et meget lille offer for at få en hund der stortrives sammen med mig.

    smiley smiley smiley smiley smiley smiley


  • #59   16. jun 2018 #57

    Hvorfor ?

    Du har da vist schæferhund, har du ikke ? Tror ikke der findes noget, der nemmere indretter sig end sådan en smiley


  • #61   16. jun 2018 Jeg oplever de fleste hunde kan skifte hjem...

    Jeg elsker min hund og han elsker mig. Undtagen hvis der er et andet menneske i samme rum med mad. Min hund elsker mad. Lige så meget som jeg elsker ham.... Det er unfair smiley men sker der mig noget så kan han let skifte hjem. Det er faktisk rart at vide

    Lige nu passer en ham i weekenden. Han Tänker ikke en gang på os ser det ud til. Han er ved vesterhavet og nyder livet. Jeg så hans pels på min jakke før og det stak i hjertet... Ja det er sgu unfair smiley


  • #62   16. jun 2018 #59

    Okay, tak for svar smiley


  • AT
    AT Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 6 Emner: 49 Svar: 1.010
    #63   17. jun 2018 Jeg gider ikke tilpasse vores liv efter en hund igen.
    vi gør det nu, og det er i længden anstrengende at leve på en anden måde, end hvad man egentligt ønsker.

    Så hvis uheldet skulle være ude, og vi får en hund som ikke fungere uden at vi ændre vores levestil/tilværelse/liv, så bliver den omplaceret.

    Så næste gang vi skal have hund bliver det en voksen hund, så vi ved hvad vi køber.


Kommentér på:
Hvad har folk tænkt sig at gøre, hvis hunden viser sig ikke at trives med det liv man tilbyder. "

Annonce