{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
578 visninger | Oprettet:

Cille  F
Cille F
Tilmeldt:
29. apr
Følger: 2 Emner: 5 Svar: 30

Jeres oplevelse med at omplacere hund {{forumTopicSubject}}

Hej!

Jeg kunne meget godt tænke at høre, hvordan det har været at omplacere jeres hund?

Har svært ved at affinde mig med tanken, men det er desværre noget, jeg er begyndt at overveje, så jeg kunne godt tænke mig at høre andres erfaringer.



Kommentarer på:  Jeres oplevelse med at omplacere hund
  • #1   13. sep Jeg har kun omplaceret én hund igennem årene - beslutningen var svær, men da den først var truffet, var det virkelig en lettelse, og jeg har aldrig fortrudt et sekund.

    Tænker du på noget mere specifikt?


  • #2   13. sep Jeg har ikke prøvet det på egen krop, men jeg forestiller mig, at det er så individuel en ting, at kun folk, der kender dig irl, har en chance for at give råd.

  • #3   13. sep Jeg har omplaceret to - den ene til politiet, den anden til "privat".

    Ingen problemer overhovedet.

    Så har jeg overtaget to omplaceringer - efter en to-tre dage var de faldet fuldstændig til, og var som om de aldrig havde prøvet andet.

    Jeg har kun godt at sige om omplaceringer - væk med Fido, hvis den af den ene eller anden årsag ikke "passer ind" i ens liv mere.


  • #4   13. sep Hov ja - jeg har også stået på "den anden side" nogle gange, og taget omplacerings- og internats-hunde ind. Det har ikke givet problemer den vej rundt heller

  • #5   13. sep Jeg har næsten altid omplaceringshunde. Der har ikke været nogen problemer med det. Efter lidt tid falder de til og er som om de altid har boet her.

  • #6   13. sep Før vi fik Krumme på 11 uger fra internat og Boxere var alle vores hunde omplaceringer i alderen 5 1/2 måned til 7 år.
    Alle er foregået smertefrit og nemt på trods af alene hjemme issues og kønsagression i stor stil.
    Passer hunden ikke ind er det bedre den kommer afsted for alle parter.


  • #7   13. sep Vi har omplaceret én hund, det eneste dårlige var, at vi ventede alt for længe. Vi kunne slet ikke håndtere Floffy (som i slet ikke), men vi(mine forældre) var førstegangsejere, og vidste ikke, at arbejdet med en hund slet ikke skulle være så svært. Han blev først omplaceret som 4 årig, efter at have bidt min far (Det var fars egen skyld, og det var han helt klar over).
    Jeg ved ikke om det var smerter, det kunne det meget vel have været. Internatet ville kun tage imod ham, hvis vi betalte for kastration, men jeg ved ikke om det hjalp.

    Jeg har overtaget 2 hunde, og jeg knus elsker dem begge. Det der gjorde, at de ikke fungerede i deres tidligere hjem, det har slet ikke været noget problem hjemme hos mig. Jeg har kontakt til Livas tidl. ejer, og jeg sender ham jævnligt billeder og videoer. Han er glad for, at Liva bor hjemme hos mig


  • #8   13. sep Jeg har omplacere 4 stk. Aldrig nogle problemer. De har været fra 6 mdr til 6 år. Terriers er dog enormt gode til at tilpasse sig, så om det er derfor, ved jeg ikke.

  • #9   13. sep Har omplaceret een gang, men ikke sådan rigtigt. Det er 9-10 år siden og det var en tæve jeg havde på prøve.
    Det fungerede slet ikke, Indy og Zenta sloges og da jeg meddelte familien at det ikke gik, så var de ikke meget for at hente hende igen, både fordi de havde affundet sig med at have sagt farvel, men også fordi deres lille datter var allergisk og det var grunden til omplacering.
    Så jeg omplacerede hende.


    Til gengæld har jeg selv taget imod to styks og jeg har fået mine forældre til at tage to også igennem årene.

    Intet af det har givet nogle problemer.


  • #10   13. sep har omplaceret en pga han var så bange for mine katte og det var simpelthen synd. jeg forsøgte alt muligt men ulykken var sket som lille hvalp og han huskede det.

    han lever i dag som arbejdende hyrdehund ved horsens og nyder livet

    da de kørte med ham brød min verden sammen og alt var tomt. da jeg så hvor glad han var i det nye hjem blev alt lyst og jeg gik ud og fik en ny hund.

    den slags er risikoen ved en omplacering som han var. jeg havde ingen anelse om det med katte fordi gamle ejere var lukkede.

    hos mig skal et dyr aldrig trives 70 %. og jeg kan sagtens sætte mig selv til side. også fordi jeg selv har modtaget en del voksne hunde og ved hvor let de har omstillet sig og hvor godt de får det

    men sjovt eller let er det aldrig for mig. ved katte har jeg løbende omplaceret fordi det er dyr som er en udfordring at eje så mange af inde som jeg har gjort. senest knuste jeg mit eget hjerte og det heler aldrig helt men det var det rette for katten og det glæder mig at jeg kan tage 100 % ansvar for mine dyr også når det knuser mig selv

    jeg havde to sorte brødre og de var mine bedste katte. som i virkelig mine. som små hunde. den ene døde pludselig af kræft og den anden kom sig ikke over tabet. jeg ved nok om dyr til at vide hvordan den slags kan løses og jeg kunne efter seks mdr hvor katten var i dyb sorg og tiltagende mistrivsel trods mine forsøg på at rette op se at et miljøskifte var sidste mulige løsning.

    han flyttede derfor og er livet helt op og er så glad.
    det var det rette, men jeg heler aldrig for jeg mistede begge mine sorte brødre. og det må jeg leve med.

    som menneske kan jeg italesætte min smerte. et dyr er prisgivet andres valg, deres ejer. jeg er stolt over at jeg kunne se ud over mine behov og gøre et dyr glad igen.

    det samme gælder alle de katte og den ene hund jeg har omplaceret. for mig er det at vise en stor kærlighed, til et individ der er dybt afhængig af mine valg

    og nogle gange gør det ondt at gøre det rigtige men det betyder ikke at jeg ikke gør det.


  • #11   13. sep Jeg har omplaceret 1 til himlen da den snuppede en af naboens ansatte.

  • #12   13. sep ÅD den en af naboens ansatte???

  • #13   13. sep Mon ikke den mest bare smagte på naboens ansatte

  • #14   13. sep Tyggede i ham

  • #15   13. sep Cille, hvad er det for en hund du har og hvor gammel er den?
    Jeg har en god bekendt som leder efter en ny hund.
    Det er etvirkemug godt hjem,, hvor den så godt som aldrig er alene


  • #16   13. sep Jeg har prøvet det engang, vi fik hunden da den var 8 uger og han kom aldrig rigtig til at trives hos os, stressede og havde ikke ro - han må have været ca. 3 år, da vi tog beslutningen og det var et eller andet sted alt for længe at prøve og vente.

    Men det tog os ca. 6mdr at finde det rigtige hjem - jeg havde nogle bestemte krav, fx ingen små børn, ikke mange andre hunde i hjemmet - højst én tæve fx, og hold op hvor skrev/ringede mange som bare var stik modsat af hvad vi ledte efter, om jeg fatter det. Det var da ligeså meget for evt. ny ejers skyld?
    - Nå men, langt om længe meldte det perfekte hjem sig, det tog tid og tålmodighed og blev et godt match!

    Parret der fik ham blev godt nok skilt, men han trives som "delebarn" Vi var ovre og sige hej tidligere i år, for at låne ham til en parring
    - Hundenes gensynsglæde var stor (Også selvom løbetid selvf. spiller ind)

    Men han er en HELT anden hund - helt anden ro over ham, og han er med konen på arb. i en frisørsalon og han stortrives bare

    Det var det hele værd, det var hårdt og vi tudede da de kørte med ham, men at høre og se hvor forandret han er, så blir man ked af at vi trak den så langt.


  • #17   14. sep Jeg fik hund som 15 årig, bedste hund og dejligste 7 år sammen. Men jeg måtte erkende som 22 årig at jeg ville afprøve nogle ting i mit liv, det at bo alene med hund ville stå i vejen for. Jeg overvejede annonce på dba og opgav nærmest på forhånd. Men så en veninde jeg havde snakket med det om, ringede pludselig og sagde at hendes mors veninde ville have en voksen hund, og havde hørt om Lukas fra moren, så vi aftalte at hun passede ham en uge jeg var på ferie sydpå for at se hvordan de passede sammen. Da jeg landede i Dk og tændte telefonen (dengang havde man ikke nødvendigvis signal i udlandet ) tikkede der en SMS ind med at ham fik jeg da ikke tilbage fordi de havde bare haft den bedste uge sammen. Det var vemodigt men jeg vidste han fik et lækkert liv med hende og hendes barnebarn. Jeg har aldrig fortrudt det.
    Billede er fra jeg besøgte ham et par år senere.


Kommentér på:
Jeres oplevelse med at omplacere hund