{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.636 visninger | Oprettet:

Christina & Slædehundene
Christina & Slædehundene Hjælpe-administrator

Tilmeldt:
5. aug 2008
Følger: 7 Følgere: 187 Hunde: 3 Emner: 3 Svar: 1.142

Omplacering {{forumTopicSubject}}

Hvad fik dig til at omplacere?

Har du fortrudt? Hvad med tankerne bag?

Og hvad kunne få dig til at omplacere i fremtiden?

(Nej mine skal ikke omplaceres, tænker ikke nogle vil arve møgungerne!)

En god ven skal omplacere men er faktisk i tvivl om de der lyserøde GODE historier.. Både omkring processen osv. Selvom mine er søde og rare, så er det jo også bare et par stykker ud af mange..




Kommentarer på:  Omplacering
  • #1   11. okt Jeg har omplaceret min gamle westie - hende købte jeg af en herinde som valgte at udelade RIGTIG mange detaljer om hendes opvækst. Jeg overtog hende da hun var 7 mdr gammel og hun havde enormt svært ved at leve sammen med min anden hund. Hun var meget jaloux og "dominerende" overfor Sitto. Efter 1 års ihærdige forsøg på at få det til at fungere, valgte jeg at kaste håndklædet i ringen og finde et hjem til hende hvor hun kunne være alenehund og hele familiens centrum. Det var absolut den bedste beslutning for alle - og trods hun var en hund der råbte røv af alle hunde hun mødte og var meget udadreagerende, havde allergi og ikke kunne være alene hjemme - så fandt jeg den helt perfekte familie til hende som tog alle de hensyn hun havde brug for dét har jeg ikke fortrudt så meget som et sekund.

    Sitto blev desværre også omplaceret. Jeg var 15 år gammel og var inde i en rigtig skidt periode derhjemme og psykisk. Min mor kunne desværre ikke overtage ansvaret for en periode - og derfor valgte jeg desværre at omplacere hende da jeg følte jeg på ingen måder kunne overskue det. Dét er en beslutning jeg i allerhøjeste grad har fortrudt og har kulsort samvittighed omkring - og det er en sort samvittighed jeg tager med mig hele vejen i graven. Det gør sgu ondt at have truffet sådan en beslutning som man på alle måder fortryder

    Heldigvis besøgte jeg hende efter 3 måneder i hendes nye hjem - og de blev lynhurtigt en bonusfamilie for mig - så jeg så hende 3-5 gange ugentligt i det 1,5 år de havde hende. Herefter valgte vi (mest mig) at give hende fred pga. hendes psyke. Hun havde været mishandlet og var meget nervøs. Og trods familien elskede hende højt og ville hende det bedste, så kunne de ikke helt imødekomme alle de behov hun egentlig havde for at trives 100%.

    Så her var der både en solskinshistorie og en omplacering jeg desværre for ALTID vil fortryde..



  • #2   11. okt Jeg har omplaceret et par hunde, der landede ved mig, alternativt var de aflivet. 2 sheltier, der ikke kunne gå i min flok, og det var øv, for jeg havde gerne beholdt dem.

    En rigtig lækker lille blanding af pomser og ?, et brag på agilitybanen, men desværre kom han til mig på et dumt tidspunkt, så han fik et godt AG hjem, og var der i 13 år, han blev 15.

    De blev omplaceret i omgangskredsen.

    Jeg har omplaceringshunde, og alle er faldet til fra sådan ca. dag 3.

    Hunde, jeg / vi har valgt bliver her.


  • #3   11. okt Omplacering findes ikke i min verden.
    Skulle der indtræffe et eller andet der krævede fravalg, valgte jeg aflivning.
    Ville heller ikke have en genbrugshund, men sådan er vi så forskellige.


  • #4   11. okt Jeg har haft flere genbrugshunde og alle er faldet godt til - Kency som nævnt længere oppe trivedes ikke med at bo med en anden hund, men havde jeg kun haft hende så var hun skam blevet - hun viste ingen tegn på at savne sit gamle hjem og knyttede sig til mig med det samme. Det samme gælder de andre genbrugshunde jeg har taget ind - det har været helt problemfrit, de har knyttet sig til mig med det samme og vi har haft samme tilknytning som jeg har til de hunde jeg har haft fra helt lille hvalp af.

  • #5   11. okt Vi omplacerede en hanhund, vi fik ham som 8 ugers og han var 4 år da han flyttede - og vi brugte ca. 6mdr på at finde et nyt hjem til ham.

    Han stressede, over vores hanhund og over at bo i flok, han havde ligesom aldrig ro over sig - og det var så synd i længden.

    Vi fandt den helt rigtige familie, og har mødt ham igen, og han er en helt anden hund - afslappet og har bare en helt anden ro over sig, og stortrives.

    Dét ville jeg til enhver tid gøre igen, ville ikke aflive sådan en hund - at se det skifte for ham Det siger alt.

    Vi har haft andre omplacering, en voksen tæve, men hun fungerede dårligt i flokken - det med at tage en voksen tæve ind i en flok, med flere fertile tæver, fungerede altså dårligt med mine terriers. Hun fik tilgengæld også et rigtig godt hjem, efter lidt tids søgen, og vi får stadig en hilsen i ny og næ

    Jeg tror mange hunde sagtens kan tåle en omplacering, og jeg tror mange hunde kan få et positivt skifte af omplacering.

    Hvorfor skulle man aflive en hund, der ikke trives hos en? Hunde er forskellige individer som os, og nogle gange synes jeg da det er meget at forvente, at alle hunde kan passe ind i det man tilbyder - sådan groft sat op. Så hellere omplacere, til noget der matcher den bedre.


  • #6   11. okt Vi har 'omplaceret' en tæve af vores egne.. Eller, det vil sige at hun skulle passes hos gode venner i en uge i Juli og er endnu ikke kommet hjem igen..

    Hun gik fra at problemfrit at kunne gå med resten af flokken, til at starte nogle grimme slagsmål med én af de andre tæver: herefter flyttede hun ud til mig og Ainu, men da mine weekender ofte tilbringes hos mine forældre og dermed resten af flokken, så var det ikke en holdbar løsning.. Nu bor hun sammen med to hanhunde - hendes egen bror og en unghund - hvor vi ikke oplever problemer overhovedet..

    Vi var i gang med at skulle finde et helt andet hjem til hende, men det bragte mange tårer med sig, både for os og for dem der 'passer' hende... Så nu må vi se hvordan det går med de tre sammen i længden.. Hun kommer aldrig til at blive kastebold, og skal hun omplaceres sådan 'for real' så bliver det på en udstationeringskontrakt, for hun får ikke lov til at 'forsvinde' fra os.. vi elsker hende utroligt højt, men må desværre bare indse at hun ikke dur til at være i vores flok længere


  • #7   11. okt Jeg har omplaceret to hunde og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for de to.
    Kemien den passede bare ikke, og hundene blomstrede rigtig op efter at de havde fået nye hjem.

    Vi er mange gange tilbøjelige til at tro, at vores hunde ikke kan få det lige så godt et andet sted som hos os selv.
    Det er ikke rigtig, mange gange, så gør man hunden en tjeneste ved at omplacere dem.



    Hvis jeg ikke mere kan have Gaddafi eller der sker mig noget, så skal han omplaceres.
    Jeg har allerede fundet hans nye hjem, så skal han bo hos Nicole.


  • #8   11. okt Anni, da jeg læste "Hvis jeg ikke mere kan have Gaddafi..." så tænkte jeg: hey, så vil jeg have ham!! og det var du så enig i

  • #9   11. okt Nicole, det glæder mig at du er med på den, tak for det.
    Skulle det nogensinde blive aktuel, så er det enten dig eller min veninde der får ham.


  • #10   11. okt Anni, jeg er sikker på han ville passe perfekt ind herhjemme og hygge sig med alle tøserne

  • #11   11. okt Godt nok ikke en hund, men en kat. Jeg tog en kat ind fra gaden (fremlyst og hele baduljen), men da ingen savnede hende ville jeg gerne beholde hende. Hun er den sødeste lille kat.

    Desværre kunne jeg ikke forene Vaks med hende. Han hadede hende på trods af mange forsøg på at få ham til at acceptere hende, så jeg besluttede mig for at omplacere hende.

    Hun bor nu i sit otium hos en dagplejemor. Irene havde forelsket sig i hende, det øjeblik hun så hendes billede på annoncen, og da vi kørte derop med Blackie var det som om, at hun følte sig hjemme med det samme.
    Selvom jeg var ked af at skilles med hende, så var jeg også glad, fordi hun passede helt sikkert ind hos dem.

    Det er ca 3 år siden nu, og hun stortrives stadig hos Irene


  • #12   11. okt Jeg har omplaceret 2.
    Den første havde jeg ikke ret længe før jeg kunne konstatere at hun ikke passede ind i flokken og ikke blev den hyrdehund jeg havde håbet. Total lykkelig og nem omplacering til et fantastisk hjem hvor hun stor-trives og får den opmærksomhed hun ikke kunne få her.

    Den næste var meget sværere. Havde haft hende i 9 år sammen med min mand jeg blev skilt fra i sommers.
    Hun trivedes ikke så godt med mit nomade liv og det kunne tildels løses med pasning de weekender jeg skal afsted. Men da stressen omkring flytningen så gjorde at hende og en anden tæve i den grad fløj i totterne på hinanden og vi endte med 2 hunde i fuld narkose hos vagtdyrlægen, så var det definitivt at hun ikke skulle blive hos mig.
    Hundene blev aldrig ok med hinanden igen og Kaia fandt et nyt hjem hvor hun bor sammen med en hund af samme race, en teenager der forguder hende, på landet som hun plejer og er meget lidt alene og får meget mere opmærksomhed. Det er uden tvivl det rigtige for Kaia. Og for resten af mine hunde.
    Selvom Kaia var den lille, så havde hun en afsindig magt og trynede lidt min anden tæve, med en masse små signaler man ikke rigtig ser i hverdagen. Men nu er der en helt anden ro på flokken og Kaia har det hjem hun skulle have haft da manden og jeg gik fra hinanden. Hun skulle have været omplaceret fra starten.
    Men for dælen det er svært at give slip og en af de andre jeg også havde overvejet at omplacere har jeg valgt at beholde. Han er god for flokken og lider ingen nød. Så selvom han kan få mere opmærksomhed et andet sted, har jeg valgt at være egoistisk og beholde ham.

    Så det er primært hensynet til helheden og flokken af hunde jeg omplacere ud fra. Men med hensyn til den enkelte. Jeg har også selv overtaget Kaia som omplacering da hun var 5 mdr. Bamse da han var 3-4 år og Chut da hun var 2. Og hundene tilpasser sig virkelig hurtigt så har ikke de store kvaler på hundenes vegne når det er gode hjem.


  • #13   11. okt Jeg har omplaceret en unghund.
    Jeg overtog den, da den var ca 7 måneder, hvor den havde været tilbage ved opdrætteren i nogle uger.
    Jeg føler nok ikke helt, at jeg havde fået hele historien om den, og efter 2 måneder måtte jeg kapitulere, da den slet ikke kunne trives med den frihed, som mine hunde har (bla. den frie adgang til hus, have, sovepladser mv.) og jeg ikke ønskede at begrænse den så meget, som opdrætteren mente, var nødvendig.
    Samtidig stressede den de andre hunde i en sådan grad, at der begyndte at blive konflikter mellem dem.

    Opdrætteren ville desværre ikke tage den retur, så den røg ud til én, der brugte en masse tid på at få den til at fungere under helt andre conditioner, hvorefter den blev sat til salg - og SÅ hentede opdrætteren den.

    Jeg har aldrig fortrudt omplaceringen. Det var den største lettelse, jeg har oplevet i alle mine år som hundeejer nærmest.

    Til gengæld har jeg fortrudt, at jeg overhovedet tog imod den.
    Mavefornemmelse var ikke på plads, da jeg mødte den, og hvis det ikke var, fordi jeg var kørt til udlandet efter den, og alle papirer mv. VAR lavet på forhånd, så var jeg kørt hjem uden hund istedet.


  • #14   11. okt har omplaceret en fordi han var bange for mine katte. Jeg arbejdede med det i over et år uden varig bedring og da jeg fik mulighed for at tilbyde ham et hjem som hyrdehund slog jeg til. Jeg anskaffer mig normalt dyr for livet så det var svært men jeg har gjort det med katte også.

    det handler om trivsel. dyr bor ikke her for min skyld alene men og så for deres og jeg har aldrig fortrudt sådan som de er blomstret op i det nye hjem

    har selv overtaget både hunde og katte også og kan varmt anbefale det. Jeg har aldrig haft problemer med at dyret savnede tidligere hjem. heller ikke de dyr der er flyttet herfra



  • #15   11. okt på hvis nogle leder efter en skøn berner så skriv en pb. Jackson er for meget alene og keder sig men ellers en dejlig hund. han er 4 år

  • #16   12. okt Lens.. Apropos Jackson... Havde du nogle flere oplysninger på ham?

  • #17   12. okt minion prøver at ringe til dem i denne weekend

  • #18   13. okt Øv John, din udtalelse gør mig virkelig ked af det. Synes det er egoistisk at tro at man er den eneste i verden der kan tilbyde en hund alt og at man hellere ville aflive en hund end at give den et nyt hjem. Hunde er lige så forskellige som mennesker og alle har forskellige psyke og behov og mennesker lever alle forskelligt, så hvorfor tvinge hund og menneske til at bo sammen, hvis det kan løses med et andet hjem, i stedet for at hunden skal betale med sit liv.

  • #19   13. okt #18
    Øhm jeg tvinger da ikke nogen til noget overhovedet. Folk kan omplacere som de lyster. Jeg gør det blot ikke.

    Hvem går det ud over ? Hunden mærker da ikke noget og jeg behøver ikke være ræd for at folk kommer retur med den fordi den har bidt et barn, ikke kan lide konen eller lignende.


  • #20   13. okt Det er det etiske aspekt, der er råddent, John...

  • #21   13. okt #20
    Nej det er min etik der er rådden sikkert.
    Har dog aldrig haft brug for at omplacere et dyr.
    Her anskaffes de for livet, og har ikke behov for at gætte mig til udfordringer der ville kræve omplacering.


    Som skrevet: jeg er 100 ligeglad med hvad andre gør.
    I øvrigt er der intet uetisk i at lade et dyr aflive. Det sker dagligt for tusinde produktionsdyr.


  • #22   13. okt John så hvis dine to sloges så blodet flød ville du aflive en rask hund fordi den ikke passer ind i dine rammer?

    den der med at det har jeg aldrig haft brug for... Ja men det kan ramme alle uanset om man er en god ejer eller ej


  • #23   13. okt John, jeg er 100 % Uenig i at det er ok at aflive et dyr med baggrund på at " den ikke mærker noget ". Det er en menneskelig tankegang der skåner os mennesker for alverdens kvaler og gør os i stand til at dræbe tusindvis af dyr feks produktionsdyr hver eneste dag uden at blinke. Dyr mærker i høj grad noget, efter min allerbedste overbevisning, så er dyr ekstrem bevidste væsner der evner at vide ofte lang mere end vi mennesker gør, da dyr evner at sanse med andre sanser end vi mennesker gør. Dyr er eminent gode til at opfatte selv mikro små ting som vi aldrig opfatter. Dyr ønsker ligesom os mennesker at leve , så længe de har glæde og indhold i livet og er glade for livet og er der noget særlig hunde bør have en præmie for, så er det virkelig evnen til at få det bedste ud af livet.

    Så derfor mener jeg at det er dybt sørgeligt at tage livet af en hund der ikke fejler noget, men som blot ikke passer ind i det hjem man kan tilbyde af den ene eller anden årsag, ligesom der kan opstå ting i ens liv, der gør at man ikke kan tilbyde hunden det der er bedst for den, men det kan andre mennesker så.


  • #24   13. okt #22
    Ja så røg den ene.
    Min forrige højavl brød sig ikke om kvinder ud over min kone.
    Den var i pension når vi var på ferie, og kun manden kunne komme til den.
    Jeg ville sgu da ikke have nerver til at sende den i en anden familie.
    Det kan da gå grueligt galt.
    Hvem ville i øvrigt have en hund der viser gebiset til fremmede.

    Næ stop jeres etik pis og tænk ud af boksen.
    Sådanne hunde har bedst af at man siger farvel.
    Mine børn ved hvad de skal gøre hvis jeg forlader jorden i utide.


  • #25   13. okt john, det er jo ikke etisk pis. Vi taler jo ikke nødvendigvis om hunde der viser alle sine fine bisser når den møder fremmed. Det kan være hunde der ikke trives med de børn der fødes ind i en familie, men som kan leve et lykkeligt langt liv hos en barnløst familie. Det kan være der opstår alvorligt sygdom i en familie, så pasningmuligheden til hunden er lig nul, så man er nød til at omplacere den. Det kan være en hund der har boet 5 år på landet med sin familie, hvor familien så af økonomiske årsager, død i familien, what ever, er nød til at flytte på 3. sal i byen og det kan hunden så ikke trives med, så kan den få en lykkelig tid hos en anden familie på landet. Det kan også være ændret arbejdssituion der gør at hunden pludselig skal være alene hjemme alt for længe, og kæresten er måske skredet i mellemtiden, så man nu står alene med hunden, end da man købte den, og så er omplacering også nødvendigt.

  • #26   13. okt #25
    Jeg taler om de hunde jeg har og ikke dem i andre har, dem er jeg jo ligeglad med

    Kender et par stykker herinde som kom galt afsted med den type hund.
    Det samme gælder for Huskys.
    De ender i et omplacerings cirkus. Christina kan ikke tage dem allesammen
    Mener man at det er etisk forkert at aflive dyr, bør man nok konvertere til veganer.


  • #27   13. okt Jeg kunne personligt ikke selv aflive en sund og rask hund uden nogle adfærdsmæssige issues. Så ville jeg omplacere hvis hunden af én eller anden grund ikke kunne trives ordentlig her.

    Men jeg kan absolut ikke få ondt bagi over at andre vælger at give deres hunde fred i stedet. Jeg kan sagtens følge tankegang, for det kan netop være rigtig svært at finde det helt rigtige hjem hvor hunden ikke ender som kastebold. Så selvom jeg ikke selv kunne aflive en sund og rask hund, så ser jeg absolut ingen problemer eller noget forkert i at andre vælger det. Som John så fint pointere - hunden mærker ikke noget. Det gør den derimod hvis den ender som kastebold eller hos mennesker der ikke passer ordentlig på den.


  • #28   13. okt jeg har lært at man skal passe på med at tro man er den eneste i verden der kan håndtere en hund med udfordringer

    om det er synd at dø ved jeg sandelig ikke... jeg har ikke prøvet det


  • #29   13. okt Tja.. mennesker, der dømmes til døden ved dødelig indsprøjtning, føler vel heller ikke noget, er det så fint iflg dig, John?
    De typer, der får sådan en dom, kan vi jo heller ikke "omplacere", de er dømt ude af samfundet.


  • #30   13. okt A-S, de mennesker føler nok en hel del psykisk op til. Et dyr aner jo ikke noget om det.

  • #31   13. okt Det har du helt ret i, Nicole. Men når nu vi skal lukke ned med vores etiske pis, så kan eksemplet vel bruges? Det emotionelle aspekt er jo netop kun beskyttet af samfundets etiske opfattelser, og hvis vi ikke skal se det fra et etisk perspektiv, iflg John, så må det være det pragmatiske perspektiv han taler ud fra. Og fra et pragmatisk synspunkt kan man sagtens sammenligne de to eksempler.

  • #32   13. okt #29
    Tror at jeg har forklaret mig.




  • #33   13. okt Men kunne du så ikke svare på spørgsmålet?

  • #34   13. okt A-S
    Arggg, stop nu med at sammenligne dyr og mennesker.
    Den der er langt ud og kan ikke sammenlignes, for så skal vi jo også til at stoppe med at aflive dyr, hvis de er uhelbredelig syge.
    Dyr og mennesker tænker nu ikke engang ens


  • #35   13. okt Jeg er enig med John.
    Jeg omplacere ikke. Jeg afliver hellere end at sende ud i det uvise.






  • #36   13. okt Jeg er nok farvet af at jeg aldrig har oplevet det gå skidt - tvært imod. Hverken med de dyr jeg har overtaget eller sendt videre. Tvært imod har det været det bedste der kunne ske. Men det kræver naturligvis at man er i stand til at vurdere det kommende hjem og stoler på, at man kan det

  • #37   13. okt Jeg taget ingen chancer med mine dyr. Tanken om min hund ryger fra hjem til hjem for jeg det dårligt af.
    Hvad andre gør er helt op til dem.
    Men godt nogen gør det for Ellers havde jeg jo ikke fået padden


  • #38   13. okt Jeg vil sige, at det kommer an på hunden, og om man evt har en man kender godt, som kan overtage hunden.

    Sådan en som Taliban ville jeg aldrig have omplaceret
    Min veninde ville godt overtage hende hvis der skete mig noget.
    Men jeg ville aflive hende i stedet for, for det ville ikke have været fair at sende en hund med så mange skavanker videre.

    Gaddafi ville jeg omplacere, hvis der skete noget de næste 3-5 år. Senere ville jeg aflive ham, hvis ikke min veninde kunne overtage ham.

    Desværre er aflivning den bedste beskyttelse man kan give sin hund


  • #39   13. okt Enig Anni.
    Kontakter bliver brudt. Hvem gider tá retssagen ?
    Jeg gør ik


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 7 Emner: 10 Svar: 3.410
    #40   13. okt Jeg er enig. En ung hund uden problemer ville jeg ikke have betænkeligheder ved om man fandt det rigtige hjem. Ældre hunde og en med "problemer" vil jeg vælge aflivning.

    Det er da helt frit for John at have den holdning han har. Det er da ikke ham der gør sig til dommer over hvad der er rigtig for den enkelte. Hvorfor skal han retfærdiggøre hans holdning fordi den ikke passer ind i andres verden.


  • #41   14. okt Max fordi det er et debatforum. så må man forvente spørgsmål til ens holdning

  • #42   14. okt Det er jo helt op til en selv om man vil bruge tid på ar retfærdiggøre sin holdning eller ej.
    Personligt så er min holdning til dette emne ikke til debat eller diskution.


  • #43   14. okt Nu har jeg jo selv, dobbelt op på omplacering. Den ene pga manglende aktivitet, og den anden pga uvidenhed og mangel på erfaring.

    For Jack's vedkommende, har han absolut fin psyke til endnu en omplacering. Men jeg kender ham - og ved han faktisk ville være bedre sat med en aflivning end at skulle fx rende væk osv. (Problem adfærd)

    Nu er jeg jo den eneste ejer af Lobo, der har haft ham mere end 4uger. SÅ jeg kender min lille hund, og skulle jeg en dag stå og overveje nyt hjem så ville jeg sige JA - han har hel sikkert en metal indstilling man nemt kunne omplacere. MEN når det er sagt, så har jeg brugt siden 22/1-18 på at rette fejl og mangler op og er stadig ikke i nærheden af målet.. Og det kan jeg ikke sendere videre - så der ville en aflivning også gøre sig gældende.

    Og rigtig nok John SÅ kan jeg snart ikke tage flere søde smukke husky'es Så Please HG.. Ikke flere


  • #44   14. okt Jeg har både stået som "modtager" og "afsender" - og i alle tilfældende er det gået fantastisk.
    Jeg omplacerede en malle, der ikke ville arbejde ligeså meget som jeg ville. Nu er der gået to år og han har det fantastisk i sin nye familie. De elskede ham fra day one, han dem, så det er ren succes.
    En veninde har for en måneds tid siden omplaceret en af sine hunde til en ag-pige, som er SÅ glad for den.
    Jeg så en video og hold op, den hund var bare mere glad at se på, end den nogensinde havde været hos min veninde.

    Kærestens hund på 4 år er iøvrigt også en omplacering fra Tyskland - nu har kæresten og hunden været til VM og har lavet 97 points (ud af 100) i C til sidste VM-udtagelse - og den hund, elsker bare min kæreste højere end jeg vist gør

    Men ham jeg har, Czhaplin, bliver lagt til at sove, hvis jeg ikke kan have ham mere - han er for sær og farlig til at gamble med ...


  • #45   14. okt Hvis man har en holdning til et givent emne, som man står fast og på ikke ønsker at debattere, så forstår jeg virkelig ikke, hvorfor man deltager i debattråde om det emne??

  • #46   14. okt # 45 Og hvorfor deltager du selv i emnet ? Du står jo også fast på din holdning ……...

  • #47   14. okt Anni: prøv at læs min ovenstående kommentar igen, det handler ikke om at stå fast ved sin holdning;)

  • #48   14. okt A-S, hvis du mener John, så forstår jeg ærlig talt godt han ikke gider debattere det, når du begynder at sammenligne med mennesker på dødsgangen.

  • #49   14. okt A-S
    En Holding som i dette tilfælde ( hvis det er John du mener ) synes jeg ikke er til debat
    Er ret sikker på at man ikke rykker sig. Jeg gør ikke


  • #50   14. okt Jeps lige dette emne er ikke til diskussion.
    Havde jeg en bette sofahund kunne jeg overveje at lade den gå videre.




  • #51   14. okt John, husk nu at gravhundene ikke er dine og du derfor ikke bare må give dem til andre, ik?

  • #52   14. okt De er snart mere her.
    Dog blev de afhentet i går
    Nu har sønnen fået sit hus solgt så slut med fremvisninger og de kan blive hjemme.


  • #53   14. okt Christina, har du set den smukke husky/hvid schæfertæve, med kæmpeørene, mangler hun ikke i din flok?

  • #54   14. okt Salla:

    Just no! jeg får så mange tilbud - men jeg må nok sige nej lidt endnu... hehe


  • #55   14. okt Igen, I misser pointen: hvorfor deltage i en debattråd med en holdning, hvis man ikke ønsker at debattere (argumentere)? What's the point?
    Jeg siger ikke, man skal ændre sin holdning, jeg har personligt sjældent ændret holdning efter at have deltaget i debatter herinde, men når jeg deltager med en holdning, så er jegda naturligvis forberedt på at argumentere min holdning.
    Det andet er jo fuldstændig ubrugeligt og ligegyldigt for et debatforum.


  • #56   14. okt AS:

    Men som jeg læser så siger John jo præcis hvorfor han har den holdning som han har. Hvorfor skal der så argumenteres mere?
    Man behøver vel da ikke have 16 argumenter for en holdning/mening,


  • #57   14. okt Næ, det gør man ikke, man kan jo vælge at være en dårlig debattør;)

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 7 Emner: 10 Svar: 3.410
    #58   14. okt A-S. Hvad er det du forventer. Han har jo forklaret hvorfor at han har den holdning. Så kan man være enig eller ej.

    Er det ikke kun for at han skal forstå at det er forkert fordi du ikke er enig.

    At aflive,kan være at tage ansvar,og bestemt ikke den letteste løsning


  • #59   14. okt AS:

    Hvordan er man en dårlig debattør?

    Fordi man ikke vil please dig - og du så kan sidde og forarge dig over en holdning som ikke behøves diskuteres mere?


  • #60   14. okt Skægt nok når vi snakker dårlig debattør, så erindrer jeg at A-S i et andet emne kaldte mig Idiot.

    Jeg kan jo ikke gøre for at jeg er idiot.

    Nå jeg lader den ligge her. Mine hunde mit ansvar.
    Min holdning burde være til at godtage, jeg har såmænd godtaget andres holdning.
    ps har dog endnu tilgode at aflive en hund, bortset fra en som var gammel og færdig, og iflg dyrlægen var bedst tjent med det.



  • #61   14. okt # 55 A-S, det er vist dig selv som er en dårlig debattør, for du vil ikke acceptere at andre har en anden holdning end dig.

    Du kræver, at JOhN skal fortsætte med at kommentere, hvorfor han har den indstilling han har. Hvorfor skal han det ?
    Han har jo fortalt, hvorfor og han har fortalt, at hans mening ikke ændres.

    Du er jo selv ikke anderledes, for du skriver jo selv, eg siger ikke, man skal ændre sin holdning, jeg har personligt sjældent ændret holdning efter at have deltaget i debatter herinde, men når jeg deltager med en holdning, så er jegda naturligvis forberedt på at argumentere min holdning.

    Se, du gør nøjagtig selv det du klandrer JOhN for. Du vil hellere ikke ændre mening, så hvorfor ikke bare være tilfreds med grunden JOhN har givet ?


  • #62   14. okt John, jeg håber sørme du husker forkert, det ville være meget ude af min karakter at kalde nogen som helst idiot. Hvis du kan, vil du så sige hvilken tråd det er fra? Det er jeg meget forbavset over, at du lægger mig i skoene, så ja, det vil jeg super gerne se/læse selv.

    I andre: det handler slet ikke om at være enige, I skyder desværre helt forbi (igen), men tænk hvad I vil. Jeg kan se tråden er ved at vende sig til en "traditionel HG": vi hater alle på en enkelt bruger. Og der melder jeg mig bare ud.
    Det deltager jeg simpelthen ikke i.


  • #63   14. okt AS:

    Hvem hater lige på en enkelt bruger?

    Jeg bad om historier - John gav sit besyv med - du kunne ikke acceptere en enkelt omgang skriveri og forsatte...


  • #64   14. okt as har ret i at debatterne herinde har det med at ende sådan her. jeg synes det er fint at du siger fra overfor det as. det er utrolig ødelæggende for debatten og uanset hvad du svarer i den position bliver det ved og ved.

    jeg kan sagtens se hvad as mener. hvis man poster i et forum må man forvente at nogle er kritiske og man må argumentere for sin holdning. det er ikke lig med at man skal være enige eller ikke må have den holdning eller andre ting. når man kommer med så vidtgående en holdning at en rask hund skal aflives så må man forvente at nogle er kritiske. jeg kan slet ikke forstå hvis det overrasker John

    om man kan sammenligne døden mellem to arter ved ingen af os reelt vel.... hvis der sidder en død ved tasterne og svarer er det skisme vildt breaking News. den ene holdning til det kan derfor være lige så god som den anden

    vi ved heller ikke hvordan hunde oplever smerte men her lader vi tvivlen komme dem til gode.


  • #65   14. okt #64
    Læs hvad jeg skriver og gæt ikke.
    Mine hunde har tendens til at være så skarpe at jeg ville være utryg ved at de kom et andet sted hen.


  • #66   14. okt #62
    Min husker glemmer aldrig
    Kan ikke huske tråden men det handlede om at jeg fandt det ok at plaffe hus skader der tømte sangfugles reder.
    Tror at tråden er slettet desværre


  • #67   14. okt Fordi man svare i diverse tråde herinde Og ikke ændre holdning , der er da ikke ens betydning med at man er en dårlig debatøre

  • #68   14. okt næh.... det er det naturligvis ikke

  • #69   15. okt John:
    Jeg tror altså aldrig jeg har deltaget i en tråd om at skyde skader. Lige umiddelbart kan jeg ikke se, jeg skulle være så uenig i at skyde skader, hvis man har for mange og de ødelægger resten af dyrelivet.. For mig at se er skader lidt en pestilens på mange måder.

    Generelt deltager jeg sjældent i OFF-topic tråde, så jeg tror du forveksler mig med en anden.


  • #70   15. okt #69
    Hvis det er tilældet får du en uforbeholdent undskyldning.
    Plejer ellers at huske som en elefant, men undskylder nok engang.
    Kan godt lide at du deler min holdning til skader


  • #71   15. okt A-S, vil du ikke lige fortælle hvorfor det er okay at skyde skader?

    det er vel dyr ligesom hunde, og hvorfor skal man aflive dem?, men en hund er det bare så forfærdeligt at aflive?

    Det forstår jeg simpelthen ikke.

    Og jeg kan med det samme sige at de hunde der bor her lige nu, de ville blive aflivet hvis jeg ikke kunne have dem mere. (de er for øvrigt alle omplacerings med lig i lasten, og det sender man bare ikke videre)


Kommentér på:
Omplacering