{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
418 visninger | Oprettet:

Bicepssenebetændelse, eller bare vokseværk? {{forumTopicSubject}}

Jeg har i dag (igen) været ved dyrlægen med min kære Elmo. For at gøre en lang historie kort, så blev han da han var 7mdr gammel, overfaldet af en ung tæve som jeg har kendt siden hvalp. Jeg er ikke umiddelbart tilhænger af teorien “ud af det blå”, for hundene har som regel en grund. Men her snakker vi altså om en situation med to hunde der kender hinanden, der ligger ved siden af hinanden under opsyn, og tæven flyver pludselig op, vælter ham og “hopper” på ham (højre forben/skulder) som når de hopper i jorden med forpoterne efter mus.

Elmo bliver halt, kommer i røntgen og alt ser helt perfekt ud. Ingen brud, og skuldre og albuer ser fine ud. Han har dog en smule panostitis (“vokseværk”), og får smertestillende.

Han er fortsat småhalt, kommer i røntgen igen som 10mdr og bliver forfotograferet. Alt ser helt perfekt ud, INGEN tegn på OCD, AD (albuer blev fotograferet i to vinkler) eller HD - der bliver også taget røntgen af underben og poter og alt ser normalt ud. Hans panostitis er taget lidt til, mest udtalt på HF, han får mere smertestillende.

Han får fri sommeren over, og går kun let lydighed, spor og svømmer. Her er han næsten haltfri, men ses let halt hvis han skal trave igennem eller trave på fx perlesten.

I dag var han i røntgen igen, da han efter at vi startede træning op begyndte at småhalte igen. Han er aldrig kamphalt, men træder ikke rigtigt igennem. Han var heldigvis fuldstændigt ren i røntgen! Han har stadig en smule vokseværk, men selve leddene ( både albue- og skulderled) så så fine ud. Min dyrlæge påstår at det nærmest ikke findes mere rent.
Det der sker nu, er at han er på en anti-inflammatorisk kur de næste 20 dage, hvor han skal holdes i ro. Efter de 20 dage skal vi se på om haltheden har fortaget sig. Har den det, så krydser vi fingre for den ikke blusser op igen og at det derfor skyldtes vokseværk.
Har den ikke fortaget sig, skal han have lavet en ultralydsscanning af skulderen, for at se om der er en betændt slimsæk i et af leddene. Er der det, så skal han have lagt en binyrebarkhormonblokade, og så skal han have ro igen.
Hvis ikke der er noget at se på ultralyd, så skal han have lavet en kikkertundersøgelse af skulderen (til den nette sum af 14.000kr), og så skal de ind og se om der er betændelse i bicepssenen, eller om den er flosset. Er den betændt kan man lægge en binyrebarkhormonblokade, og håbe det forsvinder. Hvis senen er flosset, er hans karriere som sportshund slut ifølge min dyrlæge.

Så bottom line er at jeg ved at han er helt ren i røntgen nu, men ud over det, så er det stadig uvist hvorfor han halter, og om det kan fixes.

Dertil kommer mit spørgsmål - er der nogen der har erfaring med at panostitis/vokseværk kun viser sig på ét ben?
Er der nogen der har erfaring med betændt slimsæk/problemer med bicepssenen?
Er der nogen der har nogen bud på hvad det ellers kan være?

Jeg må indrømme at jeg er ved at blive gråhåret... Jeg står med en ung hund på 15mdr som er REN i røntgen, men som småhalter on/off konsekvent på det samme forben. Haltheden opstod efter et traume, men der er samtidig påvist vokseværk. Min dyrlæge virker meget usikker (trods meget anerkendt renomme og mange års erfaring), og jeg er skide bekymret for at sige det mildt... Stopper hans karriere, så er det sådan! Han ville elske at blive uddannet som sporhund, jeg elsker sporhundesporten, og så er han i øvrigt skide dygtig til sine spor. Det er mere alment velbefindende der bekymrer mig...

På forhånd tak.



Kommentarer på:  Bicepssenebetændelse, eller bare vokseværk?
  • #1   7. nov Hvem er han undersøgt hos... Lindeblad?

  • #2   7. nov Peter og Steffen Knold - Årslev Dyreklinik. Jeg har absolut gode erfaringer med dem, og den anden dag da jeg snakkede med DKK, fik de rosende omtale alene på efternavn af røntgenkonsulenten derinde fra. Men når vi stadig står hvor vi gør, hvor han rent skeletalt er ren, men der stadig ikke foreligger en diagnose andet end panostitis, så overvejer jeg om næste skridt burde være Lindeblad. Eller Bille.

  • #3   7. nov Ok .. kender dem ikke.

    Jeg har selv brugt Claus Sloth, og jeg ville nok (selvom det er bøvlet) få en second opinion.

    Har du givet nogle tilskud? Flexadin advanced hjalp os meget efter Junior havde en seneskade i sin albue... er med på det her lyder mere kompliceret, men kunne gøre en forskel.


  • #4   7. nov Jeg er helt klar på en second opinion! Selvom de er dygtige. Claus Sloth vil jeg undersøge.

    Han har fået C-vitamin i hele sit første leveår, og får nu Working Dog MSM, men jeg har ikke været ude i dyrlægeordineret tilskud. Vax fik Flexadin med god effekt, men han havde også konstateret slidgigt. Lige pt er han på smertestillende med anti-inflammatorisk, så det tænker jeg at jeg holder mig til de næste 20 dage. Men derefter er det værd at overveje med andet tilskud.

    Hvad var det for en seneskade? Hvordan blev den konstateret og hvad var behandlingen?


  • #5   7. nov Junior haltede minimalt .. kun første skridt, efter hvile om aftenen, var sådan lidt underligt .. ellers intet.

    Tog direkte til Claus, som efter nærmest 1 min fandt seneskade inde i skulderen (subscapularis senen). 6 mdrs ro ... virkelig ro, men det var det som gjorde, at han blev ok igen.

    Kan godt lide Claus' facon, og kender så mange med samme positive oplevelse som mig.

    Som du selv nævner kan Flexadinen meget, og det var først efter Junior kom på dette, at han blev helt 100 % igen.


  • #6   7. nov Fy for søren. Det kan være så lumsk sådan noget. Elmo er jo heller aldrig rigtigt halt - mere uren eller utaktet. Det er modbydeligt at tænke på hvis han har en seneskade, og jeg har “ladet stå til” i 7mdr...

    Hvor meget ro snakker vi? Jeg står jo med en hund der foruddannet i IPO med træning 3-4 gange ugentligt, svømning 1x ugentligt og generelt ild i røven - selvfølgelig forbeholdt at han har haft ro i halthedsperioder. Det bliver et MARERIDT at holde ham helt i ro (men vi gør det jo hvis det er det der skal til)

    Tak for at dele dine erfaringer. Jeg prøver at Jeg må prøve at snakke med Claus.


  • #7   7. nov Nu kender jeg ikke de to dyrlæger du har brugt .. og behøver jo ikke være en seneskade.

    Jeg ville dog få en second opinion... og Claus ville være mit valg.

    Junior var mere eller mindre i ro i de 6 mdr.. 3 x kort tur tis/skid. Indendørs trænede jeg core øvelser, og han mistede faktisk ikke muskelmasse i den tid (fik træningsprogram fra Frigast) og så trænede vi rolige tricks og øvelser.


  • #8   7. nov Knolderne har et super godt renomme, men det er selvfølgelig ikke alle der kender dem Og det behøver det bestemt ikke nej! Det håber jeg ikke! Men når røntgen er ren, og vokseværk typisk viser sig skiftevis på alle fire ben i anfald, så frygter jeg det lidt...

    Jeg har lige læst om Claus, han lyder vanvittigt dygtig. Jeg vil helt sikkert finde ud af om jeg kan få en konsultation hos ham efter de 20 dage her (medmindre der sker et mirakel og kuren her tager det)

    Okay, det lyder som et projekt, men ikke umuligt. Jeg håber ikke det når så vidt, men rart at høre at det kan lykkes hvis det skulle blive aktuelt. Lige pt har vi fået ordineret ro som indebærer ingen c-arbejde, ingen lydighed med boldbelønning, ingen kast med bold eller pind, ingen leg med andre hunde, ingen svømning eller tantrumture i haven. Men almindelig fysisk aktivitet han selv tager initiativ til, gåture i snor på fast underlag, lydighed på godbidder og sportræning er ok.


  • #9   7. nov Her har jeg fået voldsom respekt for skader... og her har der aldrig været kast med noget... det er simpelthen bare for hårdt for led med den måde Junior løber på... han er simpelthen for hård ved sig selv. Belønning måske med legetøj men aldrig ved kast.

    Ang leg har jeg altid kun gjort det med meget få udvalgte... og igen mig der styrer det.

    Ja jeg ville få fat i Claus... han har hjulpet så mange, og er virkelig en jeg føler mig tryg ved!


  • #10   7. nov Jeg er heller ikke tilhænger af kastelege, og har en hund der ikke tænder på det. Så det er win win. Men dyrlægen nævnte det for en god ordens skyld - og apportøvelsen i IPO er jo kast, omend det er noget mere kontrolleret.

    Elmo leger heller ikke med andre hunde. Han leger kontrolleret med de hunde jeg kender og VED han er ligeværdig med og leger ordentligt med. Hundeskove er no go, fremmede hunde er no go, uligevægt i størrelse eller modenhed er no go. Han har en håndfuld kammerater, og dem får han lov at tosse med. Og aldrig mere end én ad gangen. Det der skete med tæven dengang var ikke engang i leg. De lå dækket af med 2 meter imellem dem, og de har kendt hinanden siden han var 8 uger. Hvorfor hun den dag røg på ham er mig (og alle andre der observerede det) en gåde...

    Men Claus er bestemt også mit primære næste bud nu! Han lyder fantastisk dygtig. Tak!


  • #11   7. nov jeg tænker også sene eller ledbånd skade. ville få det tjekket


  • #12   7. nov Og jeg ville holde ham i ro fra nu... som i ture i snor, og ingen spor osv... og korte tur kun i skridt.

    Det kan intet skade, og så giv det de her 20 dage... hvis bedring er det kun godt .. hvis ikke så ny dyrlæge indover..


  • #13   7. nov Ansofie

    - Som der står i opslaget bliver det også tjekket!

    Louise

    - det er dyrlægens anbefaling at han fortsat kommer ud og går spor. Det indebærer ingen løb eller hop, men kun i sporline og i roligt tempo. Hvis ikke han kommer ud og får brugt sit hovede resulterer det i en ekstremt indebrændt hund som absolut ikke vil være til at holde i ro, og det gavner slet ikke... Men jo, ellers er det absolut ro over hele linjen de næste 20 dage som minimum


  • #14   8. nov Skader i sener eller muskler kan ikke ses på røngten og de kan være svære at opdage. Og de kan tage RIGTIG lang tid om at hele ordentligt op - især hvis de ikke opdages hurtigt.

  • #15   8. nov Mette

    - Det er også det jeg selv tænker, og har læst. Fra hesteverdenen kender jeg også til seneskader, og de er noget lumsk noget.

    Det jeg leder efter er mere specifikt folk der har erfaringer med forskellige slags seneskader relateret til skulder/albue - hvad var diagnosen, behandlingen og funktionsdygtigheden af hunden på sigt?

    I hesteverdenen har jeg oplevet en seneskade som skulle have tid og ro, den blev hel. Og en gaffelbåndsskade, som aldrig blev ok igen...


  • #16   8. nov Det Claus sagde var, at den skade Junior fik var en "typisk" retrieverskade ... ramte oftest de aktive og muskuløse hunde. HVIS man ikke var ekstrem seriøs omkring holde hunden i ro, så var der stor risiko for, at den kom igen. Det så han derfor ofte, da folk bare ikke holdt deres hunde i ro. Løsningen på gentagne tilfælde af denne skade var en behandling med stamceller, men det prøvede vi ikke, da Junior 7-9-13 er ok! Den koster vist omkring de 10.000 kr.

    Jeg har været, og er hysterisk, mht Junior, og nok derfor det er gået godt jf. Claus. Jeg så skaden før den var ret synlig, og mht ro, vedligeholde muskulatur og tilskud har jeg gjort, hvad han sagde.


  • #17   8. nov Altså Perle har haft en skade i en muskel i skulderen. Det groede lidt tosset samme igen og hun har derfor en bule på ydersiden af skulderbladet. Men skulderen fungere upåklageligt og hun er ikke halt. Men hun blev holdt i ro i næsten 3 mdr, hvor gåturene var korte og ikke i flexiline og træning kun bestod af spor.
    Hun har haft to seneskader i to tæer. Begge er blevet helt iorden igen.


Kommentér på:
Bicepssenebetændelse, eller bare vokseværk?