{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
525 visninger | Oprettet:

Sorg over hund {{forumTopicSubject}}

Åh det er så hårdt altså. Det er godt 2 måneder siden jeg mistede min 5 årige hund til cauda equnia og kræft i ryggen. Jeg savner ham frygtelig. Synes savnet bliver værre for hver dag, græder over ham dagligt, særlig afterne er frygtelige at komme igennem. Jeg kan ikke tale om ham uden at græde. Kan dårligt tænkte på ham uden at græde.

Tænker hele tiden at så kunne jeg have brugt mere tid på ham i stedet for at glo på nettet om aften, så kunne jeg have gjort dit og dat. Og den dårlige samvittighed over at hive ham med på lange ture, inden jeg vidste at han havde ondt i ryggen, han gik med det rigtig længe før han viste det, nu når jeg ser tilbage er der tegn jeg burde have set, men dengang kunne det forklares med så meget andet, troede det var varmen i sommers, troede det var fordi han var bange for noget på turen osv ;( Det gør ondt i hjertet at tænke på.


Jeg synes sorgen og den dårlige samvittighed er frygtelig svær og svær at tale med ret mange om. Jeg glæder mig meget til jeg skal have hvalp, jeg skal hente hvalp om en måned, det er en trøst, synes det er hårdt at være hundeløs. Men samtidig ved jeg at den nye aldrig er en erstatning, men et nyt individ jeg skal lærer at kende. Men min omgangskreds er meget " nu får du jo snart en nyt hund, glæd dig over det " når jeg er ked af det. Men uanset hvor meget jeg kommer til at elske den nye, så har jeg jo stadig mistet min gamle hund og han mangler stadig.

Nogen gode råd ?



Kommentarer på:  Sorg over hund
  • #1   8. nov Åh nej altså
    Ingen gode råd her, men et kram til dig. Jeg forstår godt den dårlige samvittighed. Man føler sig dårlig over, at man har taget tiden for givet, men hvordan skulle man ellers leve? Man kan ikke gå med en nagende tanke i baghovedet om, at ens hund på et tidspunkt ikke vil være her mere, så derfor må man hellere lige....... osv osv.

    Det bedste du kan gøre er at være i sorgen - det er ok! og så fokusere på din snart skønne, nye hvalp. Sorg er ikke usundt, det er en normal og sund reaktion, og det betyder bare at din hund har været, stadig er, og altid vil være en stor del af dit liv.
    Hvis du kan rumme dét samtidig med at du får den nye dejlige hvalp, som letter lidt på hverdagen, så tror jeg i sig selv du er rigtig godt på vej


  • #2   8. nov Puha, krammer til dig! Sofus var også en dejlig dreng.
    Jeg har selv gjort det, at jeg giver mig selv lov til at være ked af det. En hund er jo en god ven gennem mange år. Men så fokusere på at være glad for at hunden har været til. Glæde sig over de gode ting man har haft sammen. Den dårlige samvittighed behøver man ikke have så længe man ved man har gjort sit bedste.


  • #3   8. nov Ingen gode råd overhovedet. Jeg er på 4 år uden hund, og græder stadig over hende i hvert fald en gang hver anden uge hvis jeg kommer til at tænke på hende.
    Synes overhovedet ikke tiden gør det bedre. Har fået fortalt at ny hund vil gøre det lidt nemmere at bære, hvilket jeg satser stærkt på.
    Tror bare nogle knytter sig mere end andre, og nogle hunde kan man bare få et næsten for stærkt bånd til.
    Føler helt klart med dig og håber du finder en vej at takle det!


  • #4   8. nov Du har ret, men kan jo ikke leve som om hver dag er den sidste, så ville man jo aldrig få lavet noget praktisk eller kedeligt eller ja noget i det hele taget.

    Men ja det er hårdt


  • #5   8. nov Heller ingen gode råd herfra. Jeg mistede min elskede hønsehund i 2001, og jeg savner ham utrolig meget. Jeg har da haft og har hund siden, men han var min soulmate, træningspartner, konkurrencehund, og min bedste ven. Jeg kan stadig ikke tale om ham, men det er da kommet lidt på afstand. Jeg elsker min lille hund jeg har nu, og ville ikke undvære ham. Så glæd dig til din nye hvalp, det hjælper når du får den.
    Og din sorg skal du have lov til at have, blæs på hvad andre siger


  • #6   8. nov Jeg tror desværre ikke rigtig der er nogle råd. Tiden gør det nemmere. Det er altid frygtelig at miste en hund!

    Men nu skriver du hundeløs, hvad er der sket med Simba? Var det ikke det han hed, den unghund du havde fået?


  • #7   8. nov Jeg kommer mig hellere aldrig over det mistede en hund i 2012 og i 2015 og jeg savner dem stadig voldsomt meget, tænker på dem dagligt og var ikke kommet videre over ham jeg mistede i 2012, han var virkelig mig sjæleven, hvis ikke jeg havde fået en anden som jeg så desværre allerede mistede i 2015. Der gik 2 måneder hvor jeg græd hele tiden, så fandt jeg ham jeg har mistet nu, på nettet , han søgte nyt hjem, det hjalp meget på sorgen, at få glæde i hverdagen igen. nu mistede jeg så ham her i august 2018 og nu føles det bare som om det aldrig bliver godt igen ; ( men jeg ved også af erfaring at det eneste der kan få mig op af det der hul , er en ny hund, så det bliver godt med en hvalp , men føj hvor gør det ondt i sjælen.

  • #8   8. nov nicole, Simba kunne desværre ikke blive hos mig, så det var også noget der virkelig fik alting til at vælte en ekstra gang.

  • #9   8. nov

  • #10   9. nov Det er ekstremt hårdt at miste sit hjertebarn. Jeg var der selv i december 2016. Man får det bedre, det tager bare lang tid. Men du må forsøge at overbevise dig selv om, at han har det godt og bedre end, hvis han var her.

  • #11   9. nov Det kan tá lang tid..
    Skulle lige til at skrive at du må glæde dig over din nye hund... men kan læse længere oppe du ikke har den mere.... det gør jo ikke tingene nemmere.
    Men håber det hele kommer lidt på afstand når du får din nye hvalp...


  • #12   9. nov Jeg har ingen gode råd, udover at lade tiden arbejde for dig.

    Til gengæld kan jeg virkelig godt nikke genkendende til den dårlige samvittighed og savnet. Det er snart 7 måneder siden, jeg måtte sige farvel til min elskede hund og på den ene side virker det som virkelig lang tid siden. På den anden side føles det som om det var i sidste uge. Savnet er ligeså stort og den dårlige samvittighed over at han skulle slutte livet som han gjorde har jeg stadig. Og jeg er ikke sikker på, at det nogensinde vil forsvinde helt.

    Nå, men det skal ikke blive en klagesang herfra og det skal ikke handle om mig - jeg ville egentligt blot sige, at du slet ikke er alene.

    Jo forresten, et godt råd ville nok være at tale om det alt det du har brug for og tillade dig selv at være i sorgen. Det har i hvert fald hjulpet mig. Og min indbakke er åben, hvis du ikke har andre at tale med, som forstår.


Kommentér på:
Sorg over hund