{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.207 visninger | Oprettet:

Mystiske symptomer, nogen der ved noget? {{forumTopicSubject}}

Min lille dreng er ret hårdt ramt for tiden, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind.

Ganske kort:

Februar 2018: 7mdr, blev halt på forben da en tæve han ellers trivedes glimrende med, hoppede på hans skulder mens han lå ned. Han kom i røntgen og var ren i hofter, skuldre og albuer, men havde begyndende panostitis (vokseværk), blev ordineret ro i 1 måned

April 2018: Efter en træning fik han pludselig urinvejsstop, kunne ikke tisse. Stressede enormt meget, var rastløs og virkede smerteplaget. Til vagtdyrlæge hvor der blev lagt kateter for at tømme blæren, og der blev taget røntgen og mikroskopi uden fund af hverken urinvejssten, krystaller, protein, blod, hvide blodlegemer eller lignende. Urin helt normal uden bundfald og helt normal koncentration. Blev sendt hjem uden diagnose. Tisser normalt igen efter et par dage.

Maj 2018: 10mdr, halt igen på forben, typisk ved belastning eller på ustabilt underlag såsom brosten, grus, perlesten mv. Kom i røntgen igen, billeder af skuldre, albuer og pote uden fund af noget, ud over panostitis (vokseværk). Ordineret ro i 1 måned.

Juni 2018: Urinvejsstop igen efter en træning, kommer til dyrlæge hvor der bliver lavet røntgen af blære igen, alt ser normalt ud, ingen fund af hverken sten, krystaller, blod, protein, hvide blodlegemer eller lignende. Ingen bundfald og normalt koncentration. Dyrlæge sætter ham på en antibiotikakur for urinvejsinfektion, selvom der ikke bliver fundet noget. Tisser normalt igen efter et par dage.

Sommer 2018: Bliver holdt i ro, går kun spor og ture, ingen problemer med hverken halthed (pg dog, ses stadig ved trav på ustabilt underlag) eller urinering, men begynder at klø i hovede og omkring øjne. Ingen fund af mider, betændelse eller lignende i hud eller øjne.

Oktober 2018: I gang med træning igen, bliver halt og ryger i røntgen igen (15mdr). Ingen fund af noget på leddene, de er rene, men stadig panostitis i humerus (overarmsknogler på forben). Bliver for første gang ordineret smertestillende kur (Previcox) og ro i 20 dage. I de 20 dage er han i snor, ingen træning eller fri løb, ingen leg med andre hunde. Han har det fint.

November 2018: Færdig med smertestillende kur mandag, og får urinvejsstop og for første gang problemer med afføring, onsdag. Ryger til ny dyrlæge for at få nyt syn på sagen, bliver kigget igennem fra top til tå - prostata er fin og normal, der bliver taget røntgen af blære både med og uden kontrast, under bedøvelse starter urinering. Ingen fund af hverken sten, krystaller, blod, protein, hvide blodlegemer - en smule bakterier bliver fundet, men der kan intet ses på dyrkning, så dyrlæge mener det er bakterier fra urinrørsmunding fra fx jorden som bliver skyllet med ned i urinprøven. Urinen er uden bundfald og helt normalt koncentreret. Der bliver også taget røntgen af ryg uden fund af diskus, spondylose eller lignende. Alt ser normalt ud. Bliver sendt hjem på smertestillende, men uden diagnose.

Dagen efter hjemsendelse var der problemer med urinering igen, men 2 timer efter indgivelsen af smertestillende tissede han normalt, og afføring er også normal igen.

Jeg har nu snakket med en meget anerkendt osteopat, som mistænker at en skævhed eller låsning i skulder/albue/nakke regionen har bredt sig som følge af aflastning/fejlbelastning, og kløe i hovedet skyldes skævhed eller spændinger i nakke og kranieplader. Man mener ydermere at urineringsproblem (og afføring) skyldes en låsning eller skævhed i lænderegionen (evt korsben), og at dette også er enten resultatet af aflastning, eller et vrid opstået på et andet tidspunkt. Det skal dog siges at jeg ingen symptomer ser fra bagparten, rengående i skridt og trav, ingen kaninhop, ingen stivhed. Bliver dog sur og ked af det hvis fremmede vil røre ham bagpå (om det skyldes væsen eller smerter ved jeg ikke) og ved påsmøring af potevoks på bagben bliver poterne meget stive og spændte, og han “sparker” efter mig (om det skyldes at han er kilden ved jeg ikke, ses dog ikke på forben)

Hvad tænker I om ovenstående? Jeg har så dårlig samvittighed, fordi jeg ikke kan hjælpe min hund... Jeg føler at jeg har gjort alt, men dyrlægerne aner ikke hvad de skal stille op. Han skal nu til osteopat på onsdag, og jeg håber inderligt at de har ret, og kan hjælpe ham! Jeg har snakket med en som oplevede noget lignende med urinering med sin hanhund på 6 år, men det skyldtes en blæresygdom hvor blæren ikke kunne trække sig sammen og tømme sig selv. Det jeg finder interessant er dog, at urinering ikke er et problem her, så længe han er smertedækket.

Hvad mener I? Har I nogen bud, eller erfaringer med noget lignende? Og jeg frabeder mig meget gerne fordømmende bemærkninger, jeg har sgu gjort alt hvad jeg kan med den viden jeg har haft, og er snart rigtig ked af at min unge unge hund skal have så mange udfordringer...




Kommentarer på:  Mystiske symptomer, nogen der ved noget?
  • #1   2. dec Har ingen af dyrlægerne anbefalet en CT eller MR scanning? Nu har jeg 2 gange været på Faxe med hunde, der som sådan var rene i alm. røntgen. Det ene havde en diskusprolaps - den anden hund havde nogle andre brud, som ikke sås på alm. røntgen. Min dyrlæge er heldigvis god til at sende videre i stedet for at blive ved at famle i blinde.
    Ja, det er skide dyrt at scanne, men det er billigere i længden, hvis man så finder problemet.


  • #2   2. dec Rikke

    - Min normale dyrlæge har anbefalet en kikkertundersøgelse af skulder/albue regionen, men sagde samtidig at det var som at lede efter en nål i en høstak.
    Nr. 2 dyrlæge nævnte en MR scanning, men slog det samtidig selv ned med, at det man ville finde på en MR ville give vedvarende, konstante symptomer, så hun kunne ikke se pointen... Hun sagde ydermere at de rene røntgenbilleder, sammenholdt med symptomerne ikke giver anledning til at mistænke diskus. Han er en ung hund, han er meget smidig og løsgjort i sine rygbevægelser, han har ingen problemer med inkontinens overhovedet, tvært imod en form for stop (3 gange på knapt 1 år), han har ingen balance eller koordineringsproblemer, han slæber ikke på bagbenene - ja jeg kunne blive ved... Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men hun mente at det var spild af ressourcer at lede efter noget der er så lidt indikationer på skulle være tilfældet...

    Jeg er fuldstændigt ligeglad med hvor dyrt det er, jeg har brugt tonsvis af penge på alle de nævnte undersøgelser, jeg ønsker mig bare en rask hund


  • #3   2. dec Jeg har ikke bud på, hvad det kan være, men jeg føler med dig. Det er så grimt at man ikke kan gøre noget som helst, samt at det jo også er synd for hunden.
    Jeg krydser alt hvad krydses kan for at i hurtig finder ud af, hvad der er galt med ham, og god bedring.


  • #4   2. dec Jeg synes ikke det lyder usandsynligt at skævhed/låsninger kan give de nævnte symptomer han har.

    Når vi taler bagpart glemmer vi ofte det, der sidder under Og hvis der sidder spændinger under, er det tæt på blæren.

    Lige meget hvor en spænding sidder, hænger kroppen sammen og det kan give sig udslag i mange forskellige symptomer.

    Min erfaring er, at det ofte godt kan betale sig, at kontakte en kiropraktor/osteopat, der også udfører akupunktur ved diffuse symptomer, før almindelig praktiserende dyrlæger

    Pøj pøj med din hund


  • #5   2. dec Tak, jeg sætter pris på jeres lykønskninger og krydsede fingre!

    Det er skide hårdt - et er at planen og håbet var prøver i IPO (nu IGP) regi, men det primære er jo, at jeg står med en meget ung hund som pt ikke trives med livet - han kan jo ikke være hund uden at få ondt, og situationen med urinvejsstop kan jo blive livsfarlig. Jeg er heldigvis obs på symptomerne og får ham afsted omgående, men nu er det sket tre gange, og jeg kan ikke holde ud at ingen af dyrlægerne kan finde ud af hvad der er galt med ham! Ingen af hans kuldsøskende har skyggen af problemer, tvært imod så trives de storartet.

    Osteopaten sagde i telefonen at de jo selvfølgelig ikke er mirakelmagere, men at de desværre tit oplever at få hunde i hænderne som dyrlægerne har opgivet fordi de ikke kan se eller måle noget, og så viser det sig at det er skævheder, låsninger eller lignende som er synderen, og hunden var egentlig aflivningsklar ifølge dyrlægen. Min egen dyrlæge har sagt at en kikkertundersøgelse kunne afsløre om der er tale om en betændt bicepssene, men at der ikke er noget at gøre ved det, andet end ro. Og mht urineringsproblemerne sagde han at han ville foreslå et specialfoder til urinvejssten (på trods af manglende fund af sten)... Den anden dyrlæge sagde at man kunne sende ham til specialist i Århus for at tjekke nyrerne, men at der samtidig ikke var nogen indikationer på nyrerproblemer, eftersom at urinen var ren for protein, blod mv, og at koncentrationen var helt normal. Og at problemerne ikke er konstante, men i perioder.

    Så jeg føler lidt at jeg konstant løber panden mod en mur, og at dyrlægerne er enormt opgivende og bare tyr til udefinerbare “diagnoser” eller quickfix i form af foder eller lignende, som med 99% sandsynlighed jo ingen virkning har.

    Jeg synes at jeg skylder ham at få ham tjekket igennem for skævheder eller låsninger, for sæt nu vi skal have lov at være heldige, og det faktisk er det der er årsagen til alle hans skavanker. Hvis ikke det er tilfældet, så må vi begynde fra en ende af med ultralydsscanning af nyrer igen, MR eller CT af hele kroppen, kikkertundersøgelse, ja you name it... Det kan ikke passe at man ikke kan finde årsagen til mistrivsel hos en ung, ellers sund hund......


  • #6   2. dec Havde du fået second opinion??

    Jeg ville som skrevet i anden tråd få Claus Sloth til at se ham.. og ville nok også få ham tjekket hos kiropraktor ( og jeg bruger Frigast, så hende anbefaler jeg)

    Kan godt forstå du er frustreret... det er ikke sjovt med syg hund!


  • #7   2. dec Louise

    - Ja, som jeg skrev i tråden var han ved ny dyrlæge for second opinion i torsdags grundet nyt urinvejsstop. Han fik taget billeder af hele underlivet, samt af albuer, skuldre og poter. De var to dyrlæger om at tjekke det, den ene fagdyrlæge med speciale i sygdomme hos hund, den anden fagdyrlæge med speciale i ortopædkirurgi, ledproblemer og uddannet kiropraktor i Tyskland. De fandt intet, nogen af dem. Så pt er han fotograferet/scannet i underliv 3 gange, og fotograferet i skuldre/albuer 4 gange, og 4 dyrlæger har kigget billederne igennem uden fund...

    Jeg har forsøgt to gange at komme til at snakke med Claus, men begge gange har han skulle ringe tilbage, men uden resultat. Jeg ringede for første gang for 14 dage siden, og anden gang i tirsdags. Jeg forsøger igen i næste uge, men vil samtidig have ham tjekket igennem af osteopaten jf aftalen på onsdag... Osteopaten sagde at de jo ikke kan udelukke en betændt sene eller muskel, men at han under alle omstændigheder også har godt af at blive tjekket igennem for skævhed/låsning, for det kan helt klart også have en indvirkning.

    Du har ret, det er bare SLET ikke sjovt


  • #8   2. dec Undskyld, 5 dyrlæger faktisk - anden gang han havde urinvejsstop var det også hos min normale dyrlægeklinik, men en anden dyrlæge der var vagthavende end ham jeg plejer at bruge deroppe... Så 4 dyrlæger på skulder/albue billeder, og 5 dyrlæger på underliv.

  • #9   2. dec Ok .. det lyder helt vildt.

    Hmm Claus har godt nok altid ringet tilbage... det er træls.



  • #10   2. dec Med alle de (fag)dyrlæger der har været inde over ham, tænker jeg at det er usandsynligt de skulle have overset noget - alle siger det samme; han er ren i skuldre og albuer, og hans urinveje ser normale ud og urinen er sund og normal. Og ingen af dem kan finde en sammenhæng, ud over hende fra den nye klinik fra i onsdags - hun mener muligvis der kan være en sammenhæng mellem smerter i bevægeapperatet og urineringsproblemerne.

    Jeg forsøger mig med Claus igen i morgen, om ikke andet kan han da give et umiddelbart bud over telefonen, og så se ham efter han har været ved osteopat, hvis ikke det hjælper...


  • #11   2. dec Jeg kan sagtens følge dig.. men synes også det er utroligt at alle de dyrlæger ikke kan finde årsagen.

    Med min Elmo oplevede jeg bare flere dyrlæger "give op ", og først da jeg dengang opsøgte specialister fik jeg en diagnose.

    Det samme med Claus for 2 år siden. Han fandt Juniors skade på meget kort tid, og det tvivler jeg på andre dyrlæger havde.

    Igen når der her er flere ting, der spiller ind kan det jo sagtens være, at Claus måske ikke er løsningen.

    Den med noget sidder låst og de problemer han har .. synes jeg lyser sandsynligt.. men jeg er ikke dyrlæge.


  • #12   2. dec Ham fagdyrlægen, som også er uddannet kiropraktor .. behandlede han Elmo??

  • #13   2. dec Jeg synes også det er utroligt at alle de dyrlæger giver fortabt og ikke finder en løsning så min hund kan blive frisk igen (og min pengepung får en pause snart... ikke at det er det der betyder noget, men det er sgu dyrt)...

    Ja Claus lyder jo enormt dygtig og kompetent, og han kommer til ham hvis ikke osteopaten hjælper ham, det er helt sikkert! Jeg synes også at teorien om låsninger/skævheder giver mere og mere mening - også hvis han har en betændt sene eller muskel, så vil han sikkert også være skæv og låst grundet aflastning..

    Nej han mærkede ham bare lige hurtigt igennem i fronten (primært forben og nakke), og konstaterede at han havde en øm tå (jeg kom til at træde på ham for en uge siden, ups...) som var ren i røntgen, og at han havde en form for kliklyd i skulderen ved ekstension... Så ikke et reelt checkup, nærmere en hurtig gennemgang af fronten.


  • #14   2. dec Altså ... det forstår jeg ikke.

    En kiropraktor ville jo netop behandle .. ingen hunde er 100 % ok, når de kommer til kiropraktor.. altså ment sådan, at man altid kan finde en smule.

    Alt det røntgen hjælper simpelthen ikke en skid, hvis de ikke er dygtige nok til at mærke på hunden.

    Men ja.. jeg ville også være træt af det!


  • #15   2. dec Altså Junior aflastede jo forben ved netop at blive skæv bagi.. så det skal jo også tjekkes.

  • #16   2. dec Jeg nægter at tro at en skævhed, låsning kan give så slemme problemer. Særlig fordi jeg har haft to hunde med henholdsvis cauda equina og en med 2 diskusprolaps, spondylose og gigt i forbenet. Min hund med cauda equina viste små symptomer i 2 år, hverken røngten, scanning eller andet viste noget. Gik til kiropraktor med ham med ok effekt, først efter to år kom der symptomer i sådan en grad at et røngten kunne vise det og på det tidspunkt gik hunden pasgang, pustede en del, havde problemer med afføring af og til og ville ikke røres på bagpartiet og kløede sig helt vildt hvis jeg gav ham halsbånd på. Cauda equinaen var i så svær grad at han må have haft frygtelig ondt og han fik fred.

    Min hund med 2 diskusprolaps og spondylose, udviste kun lidt diffus halthed i ny og næ og kunne knurre lidt når jeg tørrede poter. Ingen dyrlæger på internatet der havde undersøgt ham, mistænkte noget. Det var mig selv der synes han var varm over ryggen nogen gange og udviste sær adfærd der gjorde jeg fik ham røngten, som intet viste, så jeg fik ham ct scannet, som så viste alt det han fejlede. Jeg havde inden da også gået til kiropraktor med ham.

    Så min erfaring med hunde er at de er meget meget gode til at skjule smerter og når der er tydelige symptomer så er det ofte langt mere end en låsning eller skævhed som en kiropraktor kan klare. Og det er ikke for at male fanden på væggen.

    Nu står du jo så med en hund som er undersøgt virkelig meget og som der ikke er nogen forklaring på.


    Har nogen nævnt cauda equina? Det er jo oftest schæferhunde der rammes af det.

    Har du overvejet en helt alternativ tilgang til det? Jeg brugte engang en clairvoyanct, i desperation da min hest engang ændrede drastisk adfærd, uden nogen forklaring. Brugte kiropraktor, ny saddel, fik hendes ben røngten fotograferet, da hun måske, måske ikke var lidt halt on off. En clairvoyance hos en kvinde fortalte mig at hun havde skader i sit forben og at jeg skulle få det scannet. Følte mig lidt dum, men dyrlægen kom ud, scannet højre forben som clairvoyanten havde sagt og desværre havde hun ret, min hest havde både en gaffelbåndsskade og seneskade, efter spark fra anden hest. Hun kom sig ikke og fik fred. Havde aldrig opdaget den skade uden hendes hjælp.



  • #17   2. dec Louise

    - Nej jeg tror heller ikke på han var ret dygtig, både grundet hans meget hurtige gennemgang, hans tilgang til min hund og manglen på fund. Uanset hvad skaden viser sig at være må der helt klart også være noget skævhed eller låsning af en art...

    Krysteren

    - Øv øv, med både din hund og din hest. Jeg har også haft mange års gang i hesteverdenen, og gaffelbåndsskade er noget frygteligt rod.
    Jeg tror slet ikke på clairvoyance, men jeg er snart villig til at prøve alt.

    Mht cauda equina, så har jeg selv haft tanken - men for det første så har han slet ikke nogen af de klassiske symptomer, og for det andet så er han kun 16mdr gammel - det er jo en sygdom der rammer ældre, slidte hunde... Men omvendt, ingen regler uden undtagelser... Jeg skal ikke kunne afvise at ham her skjuler noget, men han er en kæmpe kylling og utroligt pylret, så det ville overraske mig hvis han gjorde. Igen, også fordi han er så ung.
    Symptomerne er så periodiske at jeg har svært ved selv at finde hoved og hale og en sammenhæng i det, men en CT eller MR er efterhånden det eneste vi mangler...


  • #18   2. dec Ja altså jeg siger ikke han har cauda equina, men ikke alt behøver gå efter bogen. Min hund fik det som 2 årig, han var en 16 kg gadehund, blanding af noget hyrdehund, engelsk setter, græsk kokoni, og altså helt uden for standard og viste ingen af de beskrevne symptomer før sent. Blev 5 år.

    Min hund med diskusprolaps og spondylose, var en cocker spaniel på 4 år. Også meget usædvanligt at en så ung og lille race får spondylose.

    Så ja intet er umuligt.

    Men håber virkelig ikke din hund fejler noget alvorligt.

    Behøver symptomerne hænge sammen?? Kan skuldrene og haltheden ikke være et problem og så det med urin noget helt andet??


  • #19   2. dec Hej Vaxhound

    Det er vanvittig frustrerende og ubeskrivelig hårdt at have en hund der er syg, og man ikke ved hvorfor.

    Dixie blev opereret for en diskusprolaps i juli her i år. Det tog 10 måneder før vi fandt ud af at det var det der var galt, og vi blev fulgt af kiropraktor hele vejen.

    De eneste symptomer var at hun en gang imellem havde svært ved at komme i sofaen. (Bemærk. En gang imellem). Derudover kunne vi en gang imellem se at hun havde ondt når hun gik op ad trappen. Hun trak mundvigene tilbage og så bare smerteplaget ud i ansigtet. Dertil satte hun begge bagben på 1 trin før hun flyttede forbenene op til næste trin (stadig kun en gang imellem).

    Den kiropraktor som fulgte os 6 måneder inden Dixie kom i CT-scanningen fik os faktisk langt. Vi startede helt fra bunden med genoptræningsplan og vi kom så langt at kiropraktoren sagde ok til at tage til kokurrence (DCH A-klasse: Lydighed, eftersøgning, spor og frit søg).

    Dixie klarede konkurrencen til toppoint og absolut ingen bemærkede noget.

    Dixie viste ingen symptomer hverken på dagen eller dagen efter. Symptomerne var lige så sporadiske som før denne rimelig pæne belastning sådan en konkurrencedag er.

    Kriopraktoren spurgte mig flere gange om jeg nu var sikker på hun havde ondt, for det var småting kiropraktoren fandt på Dixie. Jeg endte med at svare klart "JA!" og der foreslog hun at tage til ortopædspecialist.

    Her blev der sagt: Det giver ikke mening med røntgen. Det vi skal se kan kun ses på CT og Dixie røg i CT, som afslørede diskusprolapsen.

    Har prøvet at forklare forløbet kort. Det jeg prøver at indikere er at symptomer ikke behøver vise sig med "neonlys".

    Uden at have nogen som helst baggrund, så synes jeg det er værd at bemærke at urinstop kommer efter træning, og afhjælpes af bedøvelse/smertestillende. Min logik siger mig at noget strammer / gør ondt som laver rod i urineringen, når det hjælper at give smertestillende eller at han bedøves.

    Jeg ville foreslå få fat i en dygtig ortopædspecialist og få lagt ham i CT-scanneren. Undersøg med sygeforsikringen. Nogle sygeforsikringer skal forhåndsgodkende CT før end de vil dække den.

    Jeg kan ikke komme med nogen som helst trøstende ord. Det er direkte modbydeligt at have en syg hund!

    Jeg kan kun sige at han er en rigtig heldig dreng der har dig ved sin side, som kæmper sådan for ham!


  • #20   2. dec Tinna .. men god forklaring!

    Man kender jo sin hund .. uanset hvor tosset andre måske synes det er.

    Juniors skade kunne man kun se på det første skridt efter hvile.. og kun sent om aftenen, og virkelig kun det ene skridt. Han haltede ikke, og han virkede ellers normal.



  • #21   2. dec Louise,

    Netop! Man kender sin hund bedst, og man er bare nogle gange nødt til at holde fast i at der skal gøres noget.

    Sejt du observerede skaden hos Junior!

    De dage Dixie havde det rigtig skidt var der ikke nogen tvivl overhovedet. Hun kunne bruge et halvt minut på at overveje at komme i sofaen og derefter vælge at kravle op. Det der var i det var at 5 min. senere kunne hun finde på at hoppe op uden det store besvær.


  • #22   2. dec ingen idé ts men sender dig et kæmpe kram og god bedring

  • #23   2. dec Krysteren

    - Nej alt behøver bestemt ikke at gå efter bogen! Det er også det der gør mig så ængstelig, for selvom en masse ting ikke ville give mening grundet hans alder mm, så kan man bare aldrig rigtig vide... Er ked af at høre at det gik så galt med din hund...
    Halthed og urinering behøver bestemt heller ikke hænge sammen, men jeg synes bare det er underligt at det er tre tilfælde med så lang tid imellem, og at det hver gang passer med at han er blevet belastet/har ondt i sit forben... Men muligheden er jo, at det er to separate lidelser der bare tilfældigvis optræder i forbindelse med hinanden... Jeg ved det sgu ikke

    Tinna

    - Tak for de søde ord først og fremmest! Du kan tro jeg kæmper for ham... Og samtidig er jeg bange for om jeg kæmper for meget, for hvornår er det ikke værdigt længere? Man bliver sgu så modløs når ingen kan finde en løsning...

    Det er lidt skræmmende at høre at din tæve udviste så få symptomer. Og min kan helt sikkert også sagtens skjule noget. Omvendt er han enormt pylret, så jeg tror han er typen der viser mere end mange andre hunde gør. Han er ikke bleg for at sige til hvis det gør av. Jeg tænker at en scanning kombineret med behandling hos osteopaten må være løsningen. Ud fra min forsikringspolice dækker forsikringen en CT eller MR 1 gang i hundens levetid. Men kan man se sener også, på en CT? Eller kan man kun det i en MR? For så er jeg jo pludselig ude i at skulle vælge om jeg vil se hans ryg eller hans forben

    Hvordan har din tæve det i dag? I tilfælde af at min skulle have noget så grusomt som en diskus...

    Lens

    - Tak!


  • #24   3. dec Det er ihvertfald værd at kigge efter noget, der har neurologisk påvirkning.
    Cauda Equina er en mulighed - det kan bekræftes/udelukkes med (røvdyr) ct.

    Jeg ville kaste mit blik mod flåtoverførte sygdomme.


  • #25   3. dec Okay, et plottwist. Dyrlæge ringede jer til formiddag, at de havde ladet dyrkningen stå weekenden over, for at sikre sig der ikke dukkede noget op på den. Og det gjorde der! En ringkultur af bakterier, så min lille mand har altså blærebetændelse Igen, måske... Spørgsmålet er så hvorfor en hanhund får blærebetændelse (måske 3 gange) - det kan være cushings, kræft, polypper, urinvejssten, forstørret prostata... Ja alt muligt ubehageligt.
    Dyrlægen siger dog i telefonen at hun synes jeg skal give ham antibiotika i 10 dage, og så tager vi en kontrolurin. Hun synes ikke der er belæg for at scanne eller udrede yderligere, det gør vi hvis det kommer igen, sagde hun... Hun var i øvrigt heller ikke helt vild med at kalde det en blærebetændelse til at starte med, hun sagde bare “ja jeg har fundet nogle ringkulturer af bakterier i dyrkningen, så lad os give ham noget antibiotika”. Så spurgte jeg, jamen for at være sikker, er det en blærebetændelse? Hvortil hun så svarer “mjaahhh, joohhhh, det er det jo med fund af de her ringkulturer”

    Hvad skal man gøre for at få en konkret diagnose, og hvorfor bliver de dyrlæger ved med ikke at ville fortælle mig tingene ligeud!? Jeg bliver sindssyg...!!!


  • #26   3. dec Hej,

    Ja det er ret skræmmende at hun ikke viste flere symptomer, men en hund der er glad for at lave noget ignorerer jo smerterne. Dertil kommer dog at vi fangede denne diskusprolaps tidligt. Hvis ikke vi havde fanget den der, så havde den senere givet kraftigere symptomer.

    Jeg forstår godt tvivlen om hvornår nok er nok Jeg tror ikke andre kan vurdere det end en selv. Han har det jo ikke dårligt hele tiden lyder det til, og du er stadig ved at undersøge, så jeg synes ikke det lyder til at I er ved at nå enden, men du kender ham bedst.

    "Hvordan har din tæve det i dag?"

    Dixie er stadig under genoptræning. Det er 2 skridt frem og 1 tilbage, men i det mindste fremad og vi er slet ikke i tvivl om at vi har fjernet smerterne hos hende med operationen. Genoptræningen er bare temmelig hård. Hun var så "frisk" da hun blev lagt på operationsbordet. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at hun skulle sættes så meget ud, men det er jo en operation inde tæt på nerver og derfra 6 ugers healing.

    Det er meget skræmmende hvor lidt info vi fik før (og efter egentlig) operationen om hvad vi kunne forvente af forløb efterfølgende, men når det er sagt så lader det også til at vi griber det an anderledes end de er vant til.

    Da Dixie var til tjek 6 uger efter operation fik vi at vide vi ikke skulle passe på hende mere. Vi valgte dog at få fat i en fys der har meget erfaring med genoptræning efter denne type operationer. Først da vi startede ved hende fandt vi ud af at nogle af Dixies reflekser ikke var som de skulle være. Hunde skal sparke når man trykker mellem tæerne og de skal vende bagpoterne (selvfølgelig) om når de sættes ned på oversiden af tæerne, så skal de vende poten om så den står rigtigt igen.

    Dixie sparkede knapt nok og det at vende bagpoten gik meget langsomt. Det var så skræmmende at se. Hun daffede ikke med bagbenene når hun gik, og vi var blevet fulgt af fys 10 gange i water walker inden denne fys, og vi anede det ikke.
    Det er trænet op nu. Hun sparker løs og vi kan ikke nå at sætte hendes bagpoter ned på oversiden mere, så vender hun dem.

    Vi skruer hele tiden op for styrkeøvelserne, og det er det der gør hende træt og derfor det er 2 skridt frem og 1 tilbage. Så når hun et punkt hvor kroppen er med, så skrues der op og så er hun træt i en periode indtil kroppen kan være med igen.

    Vi må stadig ikke gå mere end 2 turer på 1,5 km og 1 tur på 2 km om dagen, og hun er kun oppe på at må løbe løs 10 min. pr. tur.

    Vi kan godt lege lidt trækkeleg som det er nu, men i følge fyssen må hun endnu ikke selv springe op i sofaen, så der har hun stadig rampe, og har også fået mulighed for at bruge en skammel, så højden derop (og ned) halveres.

    Hun må ikke gå alt for meget på trapper, så der er lukket af, men hun går selv op om aftenen når vi går op og hun går selv ned når vi går ned om morgenen (de første 6 uger blev hun båret op og ned).

    Hvis ikke vi sørger for at spærre resten af sofaen af udenom rampe og skammel så hopper hun op
    Hun gider ikke de hjælpemidler der

    Så alt i alt går det fremad, men det går LANGSOMT! Vores forhåbning er jo at ved at tage os rigtig god tid til en grundig genoptræning, så risikerer vi ikke at det går galt igen.

    Hun vil resten af sit liv skulle lave coretræning og strækøvelser.

    Agility må vi ikke løbe mere, men fyssen mener at vi kommer tilbage til at kunne leve uden begrænsninger (udover agility), så hun igen må gå lange lange turer, lave lydighed inkl. eftersøgning som vi har gjort før, tonse efter apporteringsgenstande osv. Så hun skulle gerne få sit liv fuldt ud igen, med undtagelse af agility og hun må også kun springe ind i bilen på gulvet, ikke op på sædet eller bagagerummet.

    Vi skal snart til fyssen igen, så må vi se hvad der sker derefter.

    Mht. om du skal vælge MR eller CT må du hellere forhøre dig hos ortopædspecialisten, hvad der giver mest mening, hvis I når dertil.

    "hvorfor bliver de dyrlæger ved med ikke at ville fortælle mig tingene ligeud!?"

    Og til dette... Jeg kender det!! Den første kiropraktor vi var ved fulgte os i 3 mdr. og det var konstant svævende svar vi fik. Jeg følte at denne kiropraktor bare undlod at fortælle mig at Dixie var klar til aflivning.

    Næste kiropraktor var noget mere klar i spyttet og det er altså guld værd! Bliv ved at spørge og vær kritisk til du får svar. Det andet er fuldstændig uudholdeligt!

    Jeg har i dette forløb oplevet at det også nogle gange var svært for mig at få formuleret spørgsmålene. Måske fordi jeg i virkeligheden var bange for at høre sandheden. Jeg har mere end 1 gang i dette forløb brugt at snakke og komme ud med min frustration til en anden og deri blevet mere klar over præcist hvad jeg ville have svar på. Derefter fået skrevet det ned og så kontaktet fagpersonen for at høre ad.

    Min oplevelse har desværre også været at jeg har måttet være helt tydelig. Jeg har stået over for fyssen og sagt: "Jeg er skide bange!" Og derefter forklaret hvorfor. Jeg har sagt direkte til hende at alle de fagpersoner der har været inde over har sagt at det ikke er så slemt. Dixie har jo på intet tidspunkt set det mindste smerteplaget ud når en fagperson har kigget på hende. Lige med undtagelse af da ortopædspecialisten lige nøjagtig vidste hvordan han skulle fremprovokere smerten. Jeg fortsatte og sagde til fyssen at det ikke hjælper mig at de ikke synes det ser slemt ud for det er MIG der kender hende, og hun er altså ikke sig selv!

    Det er en super fys der følger os, så hun tog det rigtig pænt og bekræftede mig i at hun kun ser Dixie i kort tid ad gangen, så hun lyttede til mig fortalte at alt jeg sagde om det jeg så hos Dixie lød helt normalt i et forløb som dette og så justerede vi på lidt forskellige ting ud fra det jeg fortalte.

    Så slå i bordet! Virkelig! Det er dig der kender ham!


  • #27   3. dec Han har det bestemt ikke dårligt hele tiden - han er en ENORMT livsglad hund, fuld af spilopper og energi. Præcis som en unghund på 16mdr skal være Men jeg kan også se en faldende kurve i forhold til hans livskvalitet - vi træner ikke længere ret meget, kun nogle få spor. Han leger ikke med andre hunde mere, turene er blevet færre og kortere og han bliver mere og mere utryg ved fremmede mennesker, som følge af alle de overgreb hos dyrlægen. Jeg forsøger at opretholde en vis livskvalitet for ham ved at gå de få spor, træne genstandsmarkeringer, gå de små snuseture, tage ham med ud og køre, give ham gode ben at tygge i, lave mentaltræning med ham og give ham små spil, men jeg kan se på ham at det ikke er nok... Jeg vil SÅ gerne finde ud af hvad han fejler, fixe ham og give ham et godt og langt liv. Men når man konstant bliver mødt af dyrlæger der enten bagateliserer, affejer eller klør sig i panden af frustration og manglende viden, så føler man lidt at man kæmper en ulige kamp

    Jeg er enormt glad for jeres vegne over at høre, at Dixie er i bedring! Det er enhver hundeejers mareridt i har stået i, og hvor må det være en lettelse at se fremgang, og vide, trods alt, hvad årsagen til problemerne var!

    Min største drøm er at få noget konkret og håndgribeligt at forholde mig til... Uvisheden er ulidelig

    Dyrlægen sagde i dag at blærebetændelsen ikke var til at spore mht årsag, den var der bare. Og at jeg skulle stoppe med at bekymre mig. Eventuelt mente hun, hvis ikke jeg kunne give det tid, at jeg skulle køre ham til Århus og få dem til at lave en kikkertundersøgelse af blære og nyrer... Jeg tror at det er oplægningen af kateteret der har givet ham en blærebetændelse - hun sagde selv i torsdags at der ingen ting var på dyrkningen, og i dag var der så. Med det i mente giver det, for mig, enormt god mening at blærebetændelsen ikke er årsagen, men en følgevirkning af udredningen. Jeg ved fra sygeplejefaget at størstedelen af blærebetændelser hos hankøn opstår ved kateterisering. Hun sagde oven i købet selv: “Hvis det skulle være kateteret der var årsagen, så skulle jeg jo først se bakterierne flere dage efter” - og det er jo netop det der er tilfældet!
    Det er så frustrerende ikke at blive lyttet til og taget alvorligt.....

    Under alle omstændigheder, og uanset hvordan den er opstået, så har han en blærebetændelse nu, og den er i behandling. På onsdag ryger han til osteopat, og alt efter hvad han finder, så kontakter jeg nok Claus Sloth, Ken Linneblad eller Århus, og får ham CT scannet. Nu må de sgu finde en løsning for ham!


  • #28   4. dec Jeg håber det bedste for jer. Det lyder bestemt ikke sjovt

  • #29   4. dec Det var en lettelse at få noget konkret, men der er ingen garanti for at Dixie kommer helt tilbage. Det lader til det, men det er kun tiden der kan vise det, så desværre er vi ikke fri for bekymringer endnu.

    Som du beskriver, så lyder det da slet ikke til at I er tæt på at nok er nok. Prøv at lade den bekymring glide væk.
    Forhåbentlig handler det om en periode hvor I ikke kan træne lige så meget, så I får livet igen begge to på et tidspunkt. Men jeg kan sagtens forstå din bekymring omkring det!

    Det er da virkelig frustrerende med den dyrlæge! Det er så svært når det hele bliver sådan noget svævende noget. Måske skal du prøve at få fat i en anden og gå videre med.

    Håber osteopaten kan hjælpe jer!




  • #30   11. dec Hvordan går det med ham?

  • #31   11. dec Hej Tinna!

    Jamen dejligt du spørger. Jeg er en smule bange for at jinxe det ved at fortælle om det, man bliver helt “hold vejret”-agtig

    Sagen er nemlig den, at han efter behandling er en HELT anden hund! Jeg er virkelig skeptisk og svær at imponere, men den her forandring kan jeg ikke opponere imod... Han har været en totalt anden hund siden behandlingen, på en vanvittigt positiv måde! Han virker meget gladere, mere løs og nærmest spaghetti-agtig i kroppen, og jeg har (7-9-13) ikke set ham halte én eneste gang siden behandlingen
    Osteopaten fandt bla. en skæv kæbe, en låst C7 nakkehvirvel, en skæv og låst højre skulder, tre forskubbede ryghvirvler, et låst korsben og andet småtteri... Så der var jo rigeligt at komme efter... Han er nu på nr 2 dag uden smertestillende, og (7-9-13) halter han fortsat ikke, og tisser normalt

    Han skal have en opfølgende justering på torsdag, en igen i starten af januar, og så kommer han fast til check-up hver 3. måned fremover


  • #32   11. dec Og et synligt resultat

  • #33   11. dec Hvor fedt!

  • #34   11. dec sikke dejlig nyt

  • #35   11. dec Hold da op, det er jeg glad for at høre! For, med det du skrev i 27#, ja der fik jeg tanker om, er det et fedt hundeliv?

    Så er super glad for at læse din opdatering


  • #36   11. dec Dejligt at høre at det går så godt, jeg håber, at det er varigt
    Hos hvem har han været til behandling.


  • #37   11. dec Anni

    - Han har været til behandling hos Kent Staub


  • #38   11. dec Tak for svar.
    Min kiropraktor er nemlig flyttet, så vil jeg overveje at bruge ham.


  • #39   12. dec Jeg kan VARMT anbefale Kent, han er professionel, kompetent og utroligt god til at læse/tackle hundene.

  • #40   i går kl. 12:03 Hvor er det godt at høre!

    Jeg kender godt fornemmelsen af ikke at turde jinxe det.

    Håber for jer at det var det og I kan fortsætte jeres liv sammen som I er vant til


Kommentér på:
Mystiske symptomer, nogen der ved noget?