{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
629 visninger | Oprettet:

Læseværdig artikel {{forumTopicSubject}}

http://www.drjensdogblog.com/can-i-pet-your-dog-why-its-always-okay-to-say-no/

En artikel der virkelig er værd at læse!

Jeg har været igennem et meget lignende forløb med Elmo på egen hånd, og jeg kan nikke genkendende til så mange aspekter af artiklens indhold. Specielt den del med, at der hviler et socialt- og samfundsmæssigt pres på folk som begår sig offentligt med deres hund. Det er i nogens øjne forventeligt, at man må klappe hunden. Ja, det er sågar svært at trives i specifikke sportsgrene i dag, hvis ikke ens hund er begejstret for fremmed berøring.
Mange kan simpelthen ikke forstå, at en hund kan være udstyret med et væsen der gør, at den ikke nødvendigvis vil klappes af fremmede mennesker.
Jeg har selv skulle lære min hund at kende på den konto, da han begyndte at vise modvilje som relativt ung, på trods af omfattende, positivt og hensyntagende socialiserings- og miljøtræningsarbejde - selv nå til accepten af, at det er helt ok, at han har nok i mig, og mennesker han kender. Og jeg har skulle lære at bryde med normen, være min hunds advokat, og turde sige “nej, du må ikke hilse på ham, det bryder han sig ikke om.”

Uanset hvor mange gange folk derefter ruller med øjnene, antager at min hund er aggressiv fordi de ikke må røre ham, fortæller mig at man ikke bør have en hund med i byen som ikke kan klappes (true story I kid you not, og mere end én gang ved forskellige lejligheder), fortæller mig at jeg frarøver min hund vigtig socialisering, og lignende; så bliver jeg ved med at holde fast i, at hunde er forskellige, og at det er helt okay.




Kommentarer på:  Læseværdig artikel
  • Sofia A
    Sofia A Online Tilmeldt:
    feb 2019

    Følger: 14 Følgere: 55 Emner: 16 Svar: 884
    #1   11. jun Hunde er temlig uhøflige, hvis vi skal måle dem efter menneskelige standarder. Det er dét, der er problemet, hunde har nogle andre grænser end vi mennesker har. Forestil dig to mennesker mødes og så tager de lige et snif af røven smiley
    Mennesker er ikke hunde og hunde er ikke mennesker.
    Jeg gider ikke lægge hund til andre menneskers behov. Det er ikke min hunds behov at hilse på fremmede.


  • #2   11. jun Jeg bliver oftest spurgt til, om folk må klappe mine hunde. "Ja, hvis de gider," svarer jeg - og jævnligt derefter (når hundene fjerner sig fra udstrakte arme): "OK, det gider de så ikke!" smiley
    Jeg har heldigvis endnu tilgode at få negative bemærkninger over dette, men jeg er så også sjældent på bytur med hundene.


  • #3   11. jun Når folk spørger om de må nusse Tucker, så får de også altid et "ja, hvis han vil" og de når som regel kun lige at røre ham, før han så går videre smiley
    Desværre er det som regel børn han tiltrækker og jeg kan faktisk godt have lidt ondt af dem, når Tucker bare er total uinteresseret i det der nussen smiley

    Jeg har aldrig oplevet sure miner over det - men igen, hvis man spørger, må man jo også være klar på at kunne få et nej. De få personer der måske har prøvet at røre ham uden at spørge, de får heller ikke meget ud af det - jeg har mig bare en temmelig reserveret race smiley Har man ikke lækre godbidder, så er man ret uinteressant.


  • #4   11. jun Jeg siger også altid, "ja hvis de har lyst/gider" og gør de ikke det, så har jeg aldrig oplevet negativ respons smiley



  • #5   12. jun Jeg tror jeg er rendt ind i nogle træls typer så - eller også tiltrækker jeg trælse typer, who knows smiley Men jeg har godt nok fået mange sure miner, lade kommentarer og uforstående bemærkninger. Jeg har da også oplevet enkelte som har taget det helt cool, og det er mega fedt. Men oftest er folk dybt uforstående, og det kan jeg ikke forstå. Jeg svarer altid pænt, men firkantet “nej, det har han ikke lyst til.” Jeg ville aldrig selv stille spørgsmålstegn ved et nej til sådan et spørgsmål smiley

  • #6   12. jun Til sidst skriver du "det er helt ok".

    Til det vil jeg sige ja og nej.

    Naturligvis er det altid ok at sige fra på sin hunds vegne og man påtager sig forpligtelsen til at være advokat og livvagt for sin hund, når man anskaffer sig den.

    Men jeg synes ikke pr. definition at man kan læne sig tilbage og sige at alle grunde til hundens reserverethed er ok.
    Der bliver vi nødt til at være kritiske - ikke i forhold til den enkelte hund, der bare skal passes på, men i forhold til racernes udvikling.

    Reserverethed i racerne er både normalt og ok - noget, der bare må og skal accepteres.
    Væsensmangler - det dur ikke.
    Det er netop ikke ok, set i perspektiv.

    Det er nødvendigt at kigge på hvorfor hunden er reserveret og hvordan den reagerer på, at folk ikke aflæser dens signaler.
    Der er hensigtsmæssige måder og uhensigtsmæssige.
    Uproblematiske og problematiske.

    Men igen - der er i det lidt bredere perspektiv.
    Når man står med hunden, så skærmer man den, det er klart. Alt andet er jo hul i hovedet.








  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.749
    #7   12. jun Mærkeligt at jeres hunde er sådan ?
    Både Holly og de andre hunde jeg har haft har været elle vilde når der kommer gæster eller vi møder nogle der vil snakke, Holly er næsten for glad, begejstringen vil næsten ingen ende tage, især børn der ikke er vant til hunde skal lige vende sig til al den firebenede kærlighed lige på en gang, jeg vil dog sige til Holly’s forsvar at det er hjulpet lidt efter hun er blevet større smiley


  • #8   12. jun Mine tager også gerne kontakt. De er faktisk skrækkelige på det punkt og jeg kunne godt ønske de var lidt, mere behærskede.
    Var til en ny dyrlæge i går med den gamle på 10 år. Vores normale var på udstilling i Frankrig og jeg mistænker Clara for blærebetændelse.
    Hun smed sig på dyrlægens fødder og rullede rundt på ryggen. Vær så god at gnubbe min mave. De opfører sig faktisk som om de aldrig får opmærksomhed...


  • #9   12. jun "Mærkeligt at jeres hunde er sådan ?"

    Næh. Der er såmænd bare forskel på racer.


  • #10   12. jun Jeg har en hund, som ingen skal røre hvis de er voksne mennesker, uden at han selv har taget kontakt. For så hopper han lige op i hovedet på personen og råber "røv".

    Ja, folk skider i bukserne af skræk, hvilket er ret forståeligt. Jeg bliver også forskrækket hvis det sker, fordi den reagerer så hurtigt.

    Men, på trods af, at jeg bevæger mig rundt i en by, er det ingen problem. Folk er generelt enormt søde til at spørge, og jeg har aldrig oplevet nogen sige noget underligt, når jeg siger nej til at de må klappe den.

    I øvrigt siger jeg altid, at han er ikke nogen klappehund. Så smiler folk, og så snakker vi lidt om racen i stedet, da der jo ikke er så mange af dem.

    Som altid, så tror jeg, at tingene handler om udstråling fra ejeren. Afviser man pænt og høfligt med et smil, så er der ingen der bliver sure over det.

    Jeg har i de 3 år jeg har haft ham, oplevet 3 mennesker der bare gik forbi og pludselig stak hånden ud efter ham. Det gør de 3 mennesker aldrig mere.

    En oplevelse om året er altså snittet og jeg passerer nok mange tusinde flere mennesker om året. Det går nok. smiley

    Så min påstand er, at folk der har mange dårlige oplevelser med andre mennesker og deres hund, skal kigge indad, og se på om det er deres egen adfærd der er udfordringen.


  • #11   12. jun Det er lidt kulturelt tror jeg. Da jeg boede i Spanien spurgte folk altid “bider den?” Og svarede jeg nej så ville nogle også godt hilse. Her i dk synes jeg at folk er ok flinke til at spørge om de må hilse. Hvis ikke jeg er i humør til det så siger jeg at hun ikke gider, eller at jeg har travlt.

  • #12   12. jun Jeg har haft en hund som man IKKE skulle hilse på. Eller dvs. nogen gange var hun venlig nok men hvis hun ikke gad hilse så sagde hun det med meget store bogstaver. Jeg oplevede ikke problemer med at have hende med rundt - heller ikke i store menneskemængder: Folk spurgte og jeg sagde nej - og så var den ikke længere.
    Jeg har faktisk ikke med nogen hunde oplevet at det ikke blev respekteret at jeg sagde nej til at lade nogen klappe og kæle.
    Med de to jeg har nu er det sådan at folk spørger og jeg siger 'ja, hvis de selv vil'. Uden for træningspladsen er Clinton er meget social og klappe-nusse-venlig mens Perle er blevet 'doberreserveret' og kaster et blik på folk og går hen til sin mor smiley På træningspladsen er det lige omvendt. Perle kaster sig i armene på hvem som helst - det kunne jo være at de gav en godbid eller en bold (hun genere sig ikke for at sætte sig foran folk og give hals eller skubbe til deres lomme smiley ). Clinton gider sådan noget klappe-nusse-noget før EFTER træning.


  • #13   12. jun Jeg har aldrig oplevet problemer. Bella hader børn, og kan sagtens finde på at fare ud mod deres små hoveder og brøle "skrid", hvis de vælter ind i hovedet på hende. Så når folk spørger (er det som regel Dorit de spørger til), så siger jeg at de gerne må tage kontakt til hende, men at de skal lade den store opsøge dem, ikke omvendt. Hvis jeg ikke gider, har travlt eller hvis Bella er pirrelig, siger jeg at hun bider, og så plejer folk at holde afstand smiley

  • #14   12. jun Kela er jo ikke helt tryg ved børn, så dem gider hun ikke nødvendigvis kæles af. Det fortæller jeg så børn, der gerne vil klappe. De spørger gerne, HVORFOR Kela er utryg: "Hun aner jo ikke, om I har tænkt jer at bide hende"
    "HVAAAAAD? Aj altså, det har vi ikke" smiley

    Indimellem gider jeg ikke være pædagogisk smiley


  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.749
    #15   12. jun Så hvis hunde er som de er på grund af avl, hvad er så meningen med at avle hunde der ikke kan lide børn ?
    Og hvorfor vælger man en race med de egenskaber ?
    Jeg er klar over der findes racer specielt avlet med vagthunde egenskaber, men jeg var ikke klar over der fandtes racer specielt avlet til at sige fra overfor børn ?
    Alt andet lige endnu større grund til at studere race inden man vælger, for sådan en race ville jeg godtnok være ked af at have valgt da.


  • #16   12. jun Holly - personligt er jeg da fløjtende ligeglade med, om mine hunde kan lide børn? Jeg har ikke hunde, for at alverdens børn ude i samfundet kan klappe på dem?
    Nu er de så tilfældigvis utroligt glade for mennesker - både børn og voksne - men hvis de ikke var, så ville det da ikke betyde noget, så længe der ikke er angst eller aggressivitet indblandet?
    Der er SÅ mange andre "egenskaber", der betyder meget mere for mig, så jeg kunne ikke drømme om decideret at lede efter linjer, der var "børnevenlige".


  • #17   12. jun Jo Holly. Hvis man nu ikke selv bryder sig om børn, er det vældig smart at finde en hund, der heller ikke gør - og så avle på den.

    Ovenstående forklaring tror jeg, er den nemmeste for dig at forstå. Den rigtige er nok lidt svær smiley


  • m p
    m p Tilmeldt:
    jun 2008

    Følger: 1 Svar: 16
    #18   12. jun Looooool

  • #19   12. jun Jeg kan ikke lide børn, og en hund der ikke kan lide børn, er et praktisk værn imod dem smiley Hun kan heller ikke lidt udlændinge eller folk med skæg og hat. Hun sparer mig faktisk for mange ting smiley

  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.749
    #20   12. jun 17: jeg forventede ikke et klogt svar fra dig, så det er helt fint smiley

  • #21   12. jun Der er stor forskel på at være reserveret - og så sky/angst/aggressiv.

    Det bør man måske lige huske, før man undrer sig. Det giver rigtig god mening, at nogle racer er reserverede. Og hvorfor skulle vi dog også avle hele verdens hundebestand til at elske alt og alle og ellevild med børn?

    Man vælger vel den race, der passer til ens liv.


  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.749
    #22   12. jun A: nu tjekkede jeg lige på din profil og kan se at Bella er en Schæfer og det du skriver om hun ikke kan lide børn kan ihvertfald ikke tilskrives racen, så det er enten noget du har lært hende eller nogle heldige/uheldige egenskaber lige ved hende, på iige fod med bange for tordenvejr, nytårskrudt, mørke osv.

  • #23   12. jun Holly, der findes INGEN racer der ikke kan lide børn. INGEN!!!! Der findes racer som er reserverede over for fremmede, både store og små, og så findes der individer (som Bella) som ikke kan lide små mennesker (og sorte og folk med skæg og hat). Det er faktisk ikke raketvidenskab.

    Dorit ELSKER børn. Hun elsker mennesker og så elsker hun børn ekstra meget. Det ville da være pudsigt hvis jeg havde lært den ene hund at hade børn, og den anden at elske dem...


  • #24   12. jun Jeg synes egentlig det er temmelig rart med en reserveret race. Det gør Tucker helt afsindig nem at have med steder hvor der er mange mennesker, for helt naturligt opsøger han ikke bare folk - heller ikke dem der evt. står og rækker ud efter ham.
    At han så har det lidt nuttede udseende der gør at folk gerne vil nusse ham, er jo så lidt "uheldigt" smiley

    Og ja, som Fünke siger, der er selvfølgelig forskel på reserveret og så sky/angst. Reserveret ser jeg bestemt ikke som en dårlig egenskab som man evt. burde træne væk.


  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.749
    #25   12. jun A: nå men så retter jeg lige til reserveret angående schæfer hunde, en normal schæfer er da ikke reserveret ?



  • #26   12. jun Lige præcis, A - og ingen af mine hunde har fundet/finder børn fantastiske. Kela har vænnet sig til dem, efter at der kom børnebørn i familien, men fremmede minier er stadig ikke hendes favoritmennesker - medmindre de altså står med noget mad og så'n smiley
    Fie er vokset op med børn i familien, så hun synes den slags er søde sådan generelt - men dette er ikke lig med, at alle bare må klappe hende.
    Jeg har bevidst valgt en lidt reserveret race. Lalleglade hunde kan være vældig charmerende, men jeg må erkende, at jeg hurtigt bliver træt af dem.


  • #27   12. jun For Tucker er børn også ligegyldige. Nu har min søster børn, som vi logisk nok ind imellem er omkring. Tucker opsøger dem ikke overhovedet. Han stresser så lidt hvis de drøner rundt og larmer - men det er han altså heller ikke vant til smiley
    Børn er kun interessante hvis de har noget der ligner en bamse i hånden og når den så er hugget, er de uinteressante igen smiley


  • #28   12. jun Schæfere er som race ikke reserverede og slet ikke overfor børn.
    Nogle gror så tæt på deres egne mennesker, at de er mere eller mindre ligeglade med fremmede, men ikke reserverede.
    Dette er normalt.

    Og så er der individer, der stikker ud fra mængden og er atypiske for racen.

    Herunder en alt for stor del med væsensmangler, som man ikke har formået at dæmme op for i avlen.


  • Sofia A
    Sofia A Online Tilmeldt:
    feb 2019

    Følger: 14 Følgere: 55 Emner: 16 Svar: 884
    #29   12. jun Jeg gider ikke lægge hund til andre menneskers behov. Det er ikke min hunds behov at hilse på fremmede. Hverken børn eller voksne.

    Jeg synes, det er underligt, man forventer hunde, skal gide børn. Men sådan er vi jo så forskellige.


  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.749
    #30   12. jun Eller jo, mine forældre havde en schæfer på et tidspunkt som også var nervøs, først fik de en klage fra skraldemanden om at den havde opført sig aggressivt overfor ham og begyndte selvfølgelig at holde ekstra øje med den, men så en dag bed den alligevel en der kom på besøg og så blev den aflivet, den var iøvrigt også underlig overfor børn, sådan hvis den lå og sov under et bord for eksempel og typisk et barn der lige løber forbi bordet, så kunne den farer op og snappe ud efter ungen...ikke i mit liv om jeg vil have sådan et dyr som kæledyr, som en hund man har inde i huset sammen med familie og venner jo ret beset er.

  • Kennel Hearthitter
    Kennel Hearthitter Online Tilmeldt:
    jul 2017

    Følgere: 8 Emner: 14 Svar: 2.518
    #31   12. jun Boxeren er pr definition en børnehund. Vi kan se det på vores egne også der ikke har børn i vores nærhed og alligevel drages vores hunde mod de små mennesker.
    Dicte som virkelig havde en hæklefejl og var singleton hvalp, kunne hverken hunde eller børn. Var også stærkt reserveret overfor mennesker medmindre det var figurant eller lign.
    Det har været den eneste herfra der ikke kan med børn.

    Tæven jeg fik hjem for 3 mdr siden fik jeg at vide ikke kunne lide børn.
    Hun kan nu fint med min mors nabos små mulatunger og endda den mindste på knap 2 år, løber hun hen til for at blive klappet.

    Og det er altså ikke fordi jeh elsker børn, de er sådan.. jeg bryder mig ikke synderligt meget om børn nemlig.
    Det passer mig storartet at have en hund der ikke kan lide andre mennesker. Men der er Boxeren ikke lige racen.

    Drømmer om en ny Krumme en dag..


  • #32   12. jun Jeg ved ikke rigtigt hvor fedt det er, at min er så reserveret over for fremmede, men det er sådan han er, og ok. Mange Grosser hanner er sådan. Tæverne er mere venlige generelt.

    Min er dog en kende mere skarp end normalt, men han kom fra en familie der havde understøttet hans vogtende side, hvilket jeg normalt aldrig selv ville understøtte, da det simpelthen ikke er nødvendigt med den race i mine øjne. Men fred være med det.

    Jeg valgte racen, da den typisk er ret god med børn og andre hunde, samt har et minimalt jagtinstinkt (hvis noget overhovedet). Det hele billede synes jeg er enormt praktisk og nemt. At den så ikke kan lide andre voksne fremmede, er jo ligegyldigt.

    Her forleden havde jeg besøg af et par forældre med et barn på 4 år. Under leg, kommer ungen løbende rundt om hjørnet og hamrer hånden ind i snuden på min der lå på sofaen (altså et uheld). Altså der lød et godt gedigent klask. smiley

    Han ikke så meget som løftede hovedet. For børn er fredet i klasse et, og det synes jeg er guld værd.


  • #33   12. jun Jeg har vist aldrig sagt at schæferen skal være reserveret? Hun hader børn, fordi en dum og grim unge skræmte livet af hende da hun var hvalp.

    Og når det er sagt, er hun blevet meget bedre, og opsøger selv større børn. Hun er aldrig løs i nærheden af mindre børn, og er aldrig alene sammen med børn under 10 år.

    Det er sådan set ikke et problem for mig at hun er sådan.


  • Mophy
    Mophy Tilmeldt:
    nov 2016

    Emner: 2 Svar: 57
    #34   12. jun Hmm, CH. Hvad er forskellen på reserveret og 'ligeglad med fremmede'? I min optik har det altid været det samme, og jeg har brugt begge dele om vores hunde, der ganske enkelt ikke rigtig interesserer sig for andre end familien.

  • Christina & Slædehundene
    Christina & Slædehundene Hjælpe-administrator
    Online Tilmeldt:
    aug 2008

    Følger: 7 Følgere: 326 Hunde: 4 Emner: 14 Svar: 1.625
    #35   12. jun Mine hunde elsker at snakkes med... når de kender gæsterne..

    Eller det sådan set kun Hundehvalp, jeg tror bare ikke han stoler på at fremmede vil ham det godt - jeg har aldrig oplevet en dårlig oplevelse omkring dette, men han er heldigvis god til at fortælle med lyd så det ikke går galt. Børn kan han ikke med - og jeg har frabedt mig at børn snakker med ham. Han har knurret en gang og snappet efter en faktisk stor pige. Jeg har altså ingen børn herhjemme (eller ude smiley ) så det må have været fra fødsel til 15 ugers alder han skulle opleve dem som skod.. samt fremmede.. eller alle var vel fremmede for ham...


  • #36   12. jun For mig er der stor forskel på de to, Mophy.
    Reserveret - foretrækker at være fri.
    Det er ikke der samme som at være ligeglad.


  • #37   12. jun Nå, der har været gang i den mens jeg har været på job. Sjovt at se folks reaktioner.

    For lige at adressere to ting - jeg har ikke en tarvelig attitude når jeg siger “nej”, jeg forsøger faktisk netop det modsatte, for ikke at give min hund grund til skepsis. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor jeg har mødt de reaktioner jeg har - men jeg kigger rigeligt indad, og forklaringen er i hvert fald ikke at finde hos mig smiley

    Og mht avlsegenskaber og sindet hos den enkelte hund, så kan det vidst aldrig understreges nok at man IKKE bør avle på væsensvage individer. Men tråden her omhandler når det så alligevel har været tilfældet, eller at man har anskaffet sig en race der er naturligt reserveret. Tråden omhandler det at stå med en hund, som af den ene eller den anden årsag (dårligt væsen, dårlige oplevelser, reserveret af natur, whatever), ikke gider fremmede, og hvordan det er vigtigt at nå til en accept af hundens væsen, når nu man har anskaffet sig kræet og bør tage hensyn til de eventuelle særheder, hæklefejl og naturligt forekommende mærkværdigheder, som ikke passer ind i nogen menneskers definition af et “ordentligt kæledyr” smiley


  • Mophy
    Mophy Tilmeldt:
    nov 2016

    Emner: 2 Svar: 57
    #38   12. jun CH: Jo, ja, i ordenes forstand. Men tror du ikke at en hund der er ligeglad (og derved vel ignorerer opmærksomheden), nok faktisk hellere ville være fri?
    Når du siger ligeglad, tænker jeg nemlig at det er en hund der eks. ikke egentlig nyder at blive kælet for af fremmede - og der går jeg lidt ud fra at den så ville foretrække at være fri, selvom den ikke direkte har noget imod det.
    Jeg er godt klar over at 'ligeglad' betyder, at den ikke foretrækker det ene frem for det andet. Jeg har nok bare aldrig set det udfolde sig hos en hund i den situation, så det er ren nysgerrighed smiley


  • Sofia A
    Sofia A Online Tilmeldt:
    feb 2019

    Følger: 14 Følgere: 55 Emner: 16 Svar: 884
    #39   12. jun Er hunden ligeglad, så har den ikke et behov for at hilse.
    Er den reserveret, og ikke ønsker kontakt, så har den ikke et behov for at hilse.
    For den fremmede er det vel ligemeget om hunden er ligeglad eller reserveret, de skal bare lade den være. Hunden får intet ud af at hilse uanset.


Kommentér på:
Læseværdig artikel