{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.595 visninger | Oprettet:

Når det er tid {{forumTopicSubject}}

Inspireret af Mikes rejse over regnbuen.

Kunne jeg godt tænke mig at høre jeres syn på, når det er tid.

Ikke bare hvornår nok er nok.
Men hvilke tanker i har gjort jer omkring det?

Om de tanker har ændret sig igennem de år i har haft hund?

Om det er forskel på hvor meget i vil tilpasse jer den ældre hund og dens behov? Nu og får år tilbage?

Hvad kan i leve med/acceptere af tiltage/ændringer i hverdagen, når hunden bliver gammel og kræver mere?
Her tænker jeg i forhold til jeres hverdag og ikke at hunden evt lider, men udelukkende hvilke ofringer i selv kan og vil lave for den ældre hund.

Det er ikke en debat ment på "rigtig Vs forkert", men på holdninger og erfaringer.




Kommentarer på:  Når det er tid
  • #1   13. jun Jeg vil da ændre på utrolig mange ting hvis det ville gøre at min “gamle” hund ville få et værdigt liv, for mig er det jo “et værdigt liv” det handler om, smerter kan man ofte medicinere, men at hunden kan være med til det den elsker, at hunden stadig elsker livet, det er hvad det i min verden handler om, at tage hensyn er for mig intet problem, men at hunden bliver så begrænset at den ikke har et sjovt og værdigt liv, det er ikke ok og så vælger jeg at afslutte, nok også før mange andre ville gøre det;)

  • #2   13. jun Hvis det betød at du ikke kunne have så mange gæster eller rejse så meget.
    Eller måtte gå ture med først en og så en anden hund?
    Indrettet huset anderledes osv?

    Vi er enige om at en hund skal være uden lidelse og livet er værdigt.


  • #3   13. jun Når den mister muskler og helst vil ligge i sin kurv, og er omkring 10-11 år ved jeg det er tid til at sige farvel og straks købe ny.
    Personligt er jeg ikke typen der sørger, men mindes ind i mellem.
    Savnet er der det første stykke tid.


  • Christina & Slædehundene
    Christina & Slædehundene Hjælpe-administrator
    Online Tilmeldt:
    aug 2008

    Følger: 7 Følgere: 326 Hunde: 4 Emner: 14 Svar: 1.625
    #4   13. jun Ved Jack var det helt afgørende at han ikke kunne holde til motion. Han var fusteret og havde så meget energi - alt hjerne arbejde virkede kun "kort". Han var en meget fysisk hund.

    Jeg havde egentlig givet ham masser af tid og besluttet vi kunne bruge smertestillende til hofterne - det virker jo fint ved en masse andre. Special foder og tilskud. Min dagligdag med gåture blev lavet om til mange små ture og så tage Hundehvalp med alene til de store lange ture. Det var en sej omgang!

    For mig, var det da han gik på max smertestillende, og efter 100m var halt og rigtig ked af det - lige dér vidste jeg at jeg havde gang i at holde ham i live for min ( og hundehvalp) skyld.

    Det var hårdt og uretfærdigt. Men en kæmpe sten lettede fra mine skuldre - for nu vidste jeg jo bagefter at han ikke skulle have ondt mere. Kæreste Daggermand. smiley

    Ved Acilla var det en byld i hendes mave der sprang - og jeg troede hun ville dø i bilen på vej til dyrlægen. Det var de længste 40min.
    Jeg gjorde mig helt klar til dyrlægen at kunne de redde hende skulle de - men hvis de vurderede at det var noget skidt - så skulle hun aflives med det samme.

    Jeg har tit mareridt omkring det. Har aldrig fortalt det til andre hvordan det så ud osv.

    Håber ALDRIG jeg skal stå i sådan en aflivning igen.


  • Kennel Hearthitter
    Kennel Hearthitter Online Tilmeldt:
    jul 2017

    Følgere: 8 Emner: 14 Svar: 2.518
    #5   13. jun Nu er Bello godt nok ikke en gammel hund men en syg hund.
    Han har fået os til at dreje sig om hans sygdom (dårlige knæ som hvalp, IBD, sikkert også boxercilitis, stærk seperationsangst, bugspytkirtelbetændelse og en forsnævring i korsbenet og leddet før) at vi fodrer 6-10 gange i døgnet og max 4 timer mellem hver fodring også om natten. Han er med på job og ligger i bilen med vores tæve i de 2 1/2 time jeg arbejder 4 dage ugentligt, jeg kan nogle gange handle ind, besøge familie, feste osv og nogle gange ikke, da han så stresser og det går i maven på ham med det samme.

    Vi er ved at nå smertegrænsen til at nu er det nok. Rask bliver han ikke, men vi har kunnet leve med at han var syg en dag (som regel fredag) og så var han rask/symptomfri festen af ugen.
    Det holder bare ikke længere og vi har nu været ved specialist som er den der ved mest, og det er ikke opløftende hvad der kan gøres.

    Så hvis ikke det nye foder og medicin hjælper ham så skal vi træffe en meget kedelig beslutning om vores ikke engang 3 årige Boxerdreng smiley

    Jeg er villig til at gå rigtig langt på hundens præmisser. Bello har haft symptomer i 3/4 år startende med bugspytkirtelbetændelse, det fik vi styr på og så brød helvede løs i marts hvor han blev fotograferet og scannet og det viste så store tarmproblemer men ingen bugspytkirtelbetændelse.
    Nyt foder, ro på igen, til for en måned siden og nu er der bugspytkirtelproblemer igen pga det gode mad for tarmen..
    Vi siger stop inden længe hvis ikke der kommer en bedring nu..


    profilbillede
  • #6   13. jun #2 jeg kan sagtens undvære gæster, rejser og gå flere ture, ingen problem overhovedet, husets indretning er heller ikke noget problem, vi har fx vores hus fyldt med låger fordi Alfen i de sidste år ikke brød sig om at blive forstyrret når hun sov;) men den dag Alfen ikke kunne følge mig på dagens tur på savannen, den dag var det nok.

  • HL
    HL Online Tilmeldt:
    apr 2018

    Følger: 30 Følgere: 345 Emner: 8 Svar: 4.491
    #7   13. jun alderdom er ikke en sygdom hos os. dyrets tarv kommer altid først. uanset alder

    Vi måler ikke trivsel i alder men i hverdagen.

    jeg har før aflivet min elskede Hugo på 6 år pga et alternativ der var en hverdag med smerter

    snart må jeg gå den tunge vej igen med min elskede kat Tara kan jeg se. men det gør jeg. for dyrets skyld. Hun er simpelthen så gammel nu men det er lige meget. problemet er at bagbenene bliver svage...

    intet dyr skal bo hos mig og tabe værdighed.


  • #8   13. jun Jeg ændre hele min hverdag for mine hunde og det gør jeg i takt med at de bliver ældre og deres behov ændres.


  • #9   13. jun Jeg er helt med på at dyrene Ikke skal lide. Det håber jeg de fleste er.

    Jeg er mere interesseret i at høre hvor mange ofringer flok vil gøre i deres dagligdag.
    Lidt som eks. Kennel Hearthitter beskriver.

    Dalton er eksempelvis en anelse dement, efter en formodet blodprop, for flere år siden.
    Altså han er jo ikke bragende dement og hans muskler/led fejler absolut ingenting. Han kan ryste lidt i sine bagben, ved statisk spænding. Mere sådan lidt Parkinsons agtigt. Men det er ifølge dyrlægen normale signalfejl for en hund på hans alder. Og han løber da også som en mis, op ad en lodret skrænt.
    Så vi mærker det ikke i hverdagen, men han kommer ikke til at opleve store ændringer mere. Og den sidste operation her, var max grænsen af hvad han kunne kapere. Det er der ingen tvivl om.
    Fysiologisk er han meget meget velholdt (Siger dyrlægen)


  • #10   13. jun Jeg har fået aflivet 2 hunde på grund af indbyrdes slagsmål. Begge hunde var på aflivningstidspunktet 9 år og havde begyndende gigt, men begge kunne have haft en god tid, hvis hunden, den ikke kunne med, ikke havde været her, så det var jo delvis af praktiske årsager. Jeg forsøgte med adskilte hunde i flere år, men til sidst gav det så meget stress i hele flokken, at det var en lettelse at sige stop.

    Men hvis vi ser bort fra dem, så er det udelukkende hundenes velfærd, der afgør, hvornår de skal herfra. De gamle hunde, som man har haft i masser af år, giver så meget glæde, men ja, på nogen punkter kan de da være besværlige. Måske specielt, når man har flere hunde, og der skal tages specielle hensyn.

    Men jeg vil gå langt for at indrette mig på deres vilkår, så længe de har det godt. Og når alt kommer til alt, så har jeg jo i den grad indrettet mit liv efter at have hunde, og ofte i et antal så jeg alligevel går flere ture, fordi jeg ikke kan have alle med. Og rejser er der ikke så meget af.

    Jeg har haft hunde i mange år, og også sagt farvel til en del, og jeg synes ikke, at min holdning til det har ændret sig. Jeg er hverken hurtigere på aftrækkeren nu eller trækker den længere, end jeg gjorde med de første. Det gør stadig lige ondt, men det gør også ondt at se ens gode gamle hund ikke have det godt, så derfor får jeg det gjort.


  • HL
    HL Online Tilmeldt:
    apr 2018

    Følger: 30 Følgere: 345 Emner: 8 Svar: 4.491
    #11   13. jun Der er ikke noget jeg ikke ville ændre for et dyr så længe det trives. så det er så nemt. ved Hugo lagde jeg også alt om, men desværre uden resultat på hans smerter.



  • #12   13. jun Jeg har altid sagt, at den dag min hund ikke kan klare det liv, vi plejer at leve, den dag er det slut.
    Når gnisten er væk i øjnene, er det slut.

    Hellere et aktivt liv, måske lidt kortere, end et langt inaktivt liv.
    Sådan har mine tanker altid været og er stadig smiley


  • #13   13. jun Hos mig er det i den grad i orden at blive gammel og ikke kunne det samme mere.
    For mig giver det lidt sig selv at en hund på 12 år ikke kan eller skal kunne det samme som en på 3 år.
    Men herhjemme betyder det ikke at det er et inaktivt eller kedeligt liv. Det betyder sådan set bare at vi skære ned.
    Laika var 11 år og kronisk syg da jeg måtte skære ned. Hun kom til skade to gange lige i træk, med ryggen og med albuen grundet for meget vildskab og der betød at jeg skar lige så stille og roligt ned i løbet af nogle måneder og hun derfor vænnede sig til at turene blev lidt kortere og sådan. Hun blev 13 år og 7 måneder.
    Zenta er 12 år og 3 måneder og jeg har skåret ned de sidste par måneder.
    Det er Schæfer jeg har og 11 og 12 år er i den grad senior hunde og en ok alder at drosle ned på.
    Herhjemme er det ok at sove mere og blive hurtigere træt og kræve mindre.


  • Kennel Hearthitter
    Kennel Hearthitter Online Tilmeldt:
    jul 2017

    Følgere: 8 Emner: 14 Svar: 2.518
    #14   13. jun Den dag hvor tempoet ude er markant nedsat herhjemme og der ikke er overskud til leg, så er det slut.
    Krumme fik i kraft af sin type jo lov at tulle rundt, men da han ikke blev glad ved at skulle ud og køre, var det slut, men en Boxer der ikke vil hverken lege eller løbe, er ikke hos mig længere..


  • #15   13. jun Nu har jeg desværre ikke stået med en gammel hund. Jeg har derimod stået med to unge hunde som krævede hensyn. Ved Zazu rigtig mange af slagsen. Jeg stoppede helt med at lufte hende i den by vi boede i, så alle ture krævede at jeg kørte ud i de skove hvor jeg med 99% sikkerhed vidste at vi ikke mødte andre hunde. Vi havde ingen fremmede gæster. Kun nær familie som hun kendte og som kendte hendes særheder. Børn var helt bandlyst - familie eller ej. Der kom ingen børn på besøg. Til træning blev jeg hurtigt stemplet som den sure fordi jeg havde 0-tolerance overfor folk der liiige synes deres hund skulle sige hej til Zazu.

    Til sidst begyndte hun at bide de andre i flokken. Og der mærkede jeg tydeligt at min grænse var nået.

    De andre hensyn var helt ok, og jeg gør det gerne igen. Selvom det var hårdt. Men da det gennem de sidste par måneder op til aflivningen begyndte at gå ned af bakke, og vi satte alt det sidste ind vi kunne forsøge, men hun begyndte at bide de andre fordi hun havde for ondt. Der gik min grænse også. Altså for det første havde hun for ondt til at det var et værdigt liv, uanset om hun bed eller ej. Så skulle hun have fred. Men jeg blev i den periode klar over at jeg kan tage ufattelig mange hensyn og omlægge mit liv - men det vigtigste for mig er at hunden fungerer derhjemme inkl i flokken. Jeg kan ikke leve med en opdelt flok. Det har jeg på ingen måder lyst til. Vil føle nogen hele tiden bliver forsømt.

    Lui krævede lidt de samme hensyn som Zazu ift gåture som skulle være steder i fred og ro. Gæster derhjemme kunne han dog fint kapere smiley og han fungerede 110% i flokken hele tiden.

    Så ja, jeg tilpasser gerne gåture/hvorhenne vi kan lufte, begrænser gæster, undlader at tage væk hvis jeg ikke føler de kan passes osv. Vi er alligevel max væk en weekend af gangen. Aldrig mere. Så længe flokken fungerer, hunden er smertefri og trives i de rammer jeg kan sætte - så tilpasser jeg gerne så rammerne og vores liv passer til hunden smiley


  • #16   13. jun En hund skal have lov at blive gammel og grå; der er noget ganske særligt ved at have sådan en god gammel ven som man føler man har kendt uendeligt længe smiley
    Jeg har ikke nogen fast regler for hvornår det er tid, men det skal mens hunden ikke har mistet sin værdighed og fx ikke kan rejse sig eller ikke holde på vandet osv. Jeg kigger på den enkelte hund og tager beslutningen ud fra hunden. Fx Daffy havde jernhelbred og havde næsten aldrig haft en sygedag i sit liv. Hun var lige fyldt 13 år, da hun begyndte at reagere sært på kendte ting og ville helst ikke være udenfor. Hun havde hele livet elsket at ligge i haven og spejde ud over sit revir. Så vidste jeg godt at det var tid. Med Carlson var det tid den dag han pludselig ikke kunne følge med på løbeturen og jeg 'tabte' ham og ha bare stod og så ked ud af det. Han elskede vores løbeture. Han var 10 år gammel og havde lymfekræft så han ville nok ikke bare have det bedre dagen efter.


  • #17   13. jun Ældre hund og OP ville aldrig komme på tale her.

  • #18   13. jun Jeg er benhård, når det ikke gælder, eller hvis det handler om andres hunde.

    Eksembelvis stod jeg meget hårdt på, at en whippet SKAL kunne fræse over markerne for at have et godt whippet-liv - indtil Nanna fik en skade i ryggen, der gjorde at hun pludselig ikke længere kunne fræse så meget som hun havde gjort tidligere smiley

    Jeg vil strække mig et stykke for at en hund har et godt liv eller en god afslutning på livet, men jeg ville fx have svært ved at leve med en helt urenlig hund i en længere periode.

    Med de sidste to hunde jeg har sagt farvel til, har jeg kigget en del på en tjekliste fra en artikel (mener den var fra Canis-bladet, men er ikke helt sikker). Da jeg læste artiklen tænkte jeg at det var noget pjat og at man da selv kunne se hvornår man burde sige farvel, men fakta er bare, at det har jeg svært ved når det gælder.

    Jeg skal prøve at se om jeg kan finde tjeklisten, har heldigvis gemt den langt væk, for den er ikke aktuel for mig nu.


  • #19   13. jun John ville du så aflive en sund og rask gammel hund, pga den fik ondt af at ligge oven på en bindevævsknude og ikke kunne løbe, uden den generede albuen?

  • #20   13. jun Jeg ville overveje sammen med dyrlægen, men klart at jeg ikke ville ofre alt på et gammelt dyr.

    Vi er da heldigvis forskellige.
    Jeg har den holdning/tro at dyret hverken ved eller mærker aflivningen.



  • #21   13. jun Jeg synes den der med at ville ofre er sjov.
    Mine hunde kan ikke gøres op i penge, heller ikke når de bliver gamle.
    Jeg kunne, uden at overdrive det mindste, have købt 15 Schæferhvalpe med stamtavle for de penge Laika, som var kronisk syg, kostede mig på 7 år.
    Men jeg vil ikke have 15 Schæferhvalpe, jeg vil ikke engang have en.
    Det eneste jeg vil have er Laika.


  • HL
    HL Online Tilmeldt:
    apr 2018

    Følger: 30 Følgere: 345 Emner: 8 Svar: 4.491
    #22   13. jun enig zenta

  • #23   13. jun Rettede fra 10 til 15 og ikke engang det kan gøre det.
    Men tænker at min pointe nok at til at forstå.


  • #24   13. jun Har tidligere herinde set folk skrive, at den dag deres hunde ikke kunne yde 100 % var det slut. Lidt underligt i min verden.

    Hunde bliver ældre, og min hverdag er da bestemt af Junior de år, som han har tilbage. Pt er vi stadig meget aktive, og vandreferier er fede. Når han bliver ældre vil jeg stadig tage på vandreferie med ham, og blot afstemme længde og sværhedsgrad med hvad han kan.

    OP hvis nødvendigt ja sgu... også hvis han er 12 år, i god form og em dyrlæge siger ok for den.

    Er til tider rystet over forhold i USA, hvor hunde bliver holdt i live, selvom de ikke kan gå/stå mere, og de kører rundt med dem i trækvogne... det er langt over min grænse.


  • #26   13. jun John de fleste dyrlæger laver en blodprofil, før en evt. Operation af en ældre hund.

    Jeg sagde endda til min dyrlæge, at han ikke skulle vække Dalton, hvis han dykkede, under narkosen.
    Han kiggede forundret på mig og sagde at han aldrig ville udføre en operation på en hund, hvis der var nogen øget risiko ved det.

    I øvrigt samme dyrlæge, som blev hængt ud for ikke at ville fortsætte med at holde liv i en meget gammel beagle med hjerteproblemer og massive kredsløbsproblmer.


  • #27   13. jun Det er lidt sjovt at man skriver her at man ændrer hele sin hverdag for hundene når de bliver gamle, men vælger at holde dem ekstremt overvægtige fx. Så tager man da overhovedet ikke hensyn og har ikke ændret på sin måde at have hund på.

  • #28   13. jun Overvægt er i min verden ikke ok.. og det er jo også usundt for hunden.

  • Kennel Hearthitter
    Kennel Hearthitter Online Tilmeldt:
    jul 2017

    Følgere: 8 Emner: 14 Svar: 2.518
    #29   13. jun Hvilken hund er det du mener der holdes overvægtig, Mathias..?

  • #30   13. jun Se på zenta og laikas moars hunde. De er hvad 11-12 år og smælder fede. Så passer det jo ikke at man ændrer alt for sin hund, så ville man da give den noget mindre at æde når forbrændingen nedsættes

  • Kennel Hearthitter
    Kennel Hearthitter Online Tilmeldt:
    jul 2017

    Følgere: 8 Emner: 14 Svar: 2.518
    #31   13. jun Mathias, tak for svar. Troede det var Bello. Men ja, overvægt er et problem, og særligt ved en aldrende hund med skavanker.

  • #32   13. jun Hvis du har et problem med mig og min måde at holde hund på, så synes jeg du skal sende mig en pb.


  • HL
    HL Online Tilmeldt:
    apr 2018

    Følger: 30 Følgere: 345 Emner: 8 Svar: 4.491
    #33   13. jun Jeg synes nu mere jeg har haft modsatte problem... at de taber muskelmasse og fedt.

    zentas hunde har jeg aldrig set i virkeligheden og jeg synes det er sådan lidt mærkeligt angreb ud af det blå i en tråd hvor tonen ellers er sober.

    Kan du ikke tage det i pb så tråden kan fortsætte uden fnidder? blot en lille bøn

    og så skal man jo være varsom generelt end at udråbe sig selv som dommer over andre online synes jeg. Det kræver også at man selv er perfekt jo... Jeg kender fx en aldrende hund der har hængevom pga medicin.

    Det er mit indtryk online at zenta passer super godt på sine piger. men jeg har som sagt aldrig set dem


  • #34   13. jun Ja HL, det er skægt som en random person på nettet ved mere end en selv.
    Her er Laika, hende der blev 13 år og 7 måneder, hende der var kronisk syg og som det ses, smælder fed.


    profilbillede
  • HL
    HL Online Tilmeldt:
    apr 2018

    Følger: 30 Følgere: 345 Emner: 8 Svar: 4.491
    #35   13. jun online ser man et øjebliksbillede af folk og deres hunde. Jeg synes emnet er vigtigt og lærerigt og ærgrer mig over den slags

  • #36   13. jun Ja jeg ærgre mig også over at en tråd med så følsomt et emne skal vendes til noget personligt.
    Jeg har det meget meget meget svært med at Laika ikke er her mere, så svært at jeg overvejer at få noget hjælp til at tackle det og så rammer sådan en kommantar bare ekstra hårdt.


  • #37   13. jun Arh så var det vist heller ikk mere personligt. Kan man ikke tåle at folk reagerer på det man skriver skal man måske overveje at lade være at skrive det smiley
    Jeg synes jeg har set mange billeder af dine overvægtige hunde, og har ikke kommenteret det før.. men i denne sammenhæng (hvor du skriver at du ændrer alt for dine gamle hunde) passer det nu fint ind.
    Jeg har ikk nogen problemer med dig og absolut intet behov for at skrive en privat besked til dig?? men man ændrer jo ikke alt for sin hund hvis man ikke giver den mindre at æde når forbrændingen ikke kan holdes oppe. Det er også et hensyn man skal tage. Det er såre simpelt.


  • #38   13. jun Jeg håber at du selv er perfekt og at du fik det bedre med dig selv nu.

  • #39   13. jun Jeg ville uden problemer lade en ældre, sund og rask, hund gennemgå operationer i samme grad som jeg vil med en ung hund. Jeg har en grænse der går ved store rygoperationer. Ung som gammel. Det er simpelthen for omfattende med indlæggelse, ro osv. Både ift hvor min personlige grænse går, men også ift hvordan det fungerer i en flok når den opererede hund kommer hjem og stadig skal være i ro i lang tid. Det vil jeg ikke byde en hund hverken ung eller gammel.

    Jeg har desværre sagt farvel til 3 unge hunde inden for de sidste 3 år. En på knap 4år, en på knap 6 år og en på 7mdr. Jeg er ikke bange for at jeg ikke kan træffe det rigtige valg eller gøre det i tide. Det ved jeg desværre alt for godt at jeg kan. Det er forfærdeligt, men det er vores vigtigste opgave som hundeejer!

    Men generelt er jeg absolut tilhænger af at lade hunde operere hvis de kan afhjælpes et problem/smerter el.lign og oddsene er på hundens side. Men det skal give mening - både ift selve forløbet og oddsene for et godt liv bagefter. En hund må gerne blive naturligt gammel og have nedsat aktivitetsniveau mm, men den skal ikke blive hæmmet af en operation jeg vælger - ikke længere tid end en normal "helingsperiode".



  • #40   13. jun Jeg har aldrig haft en gammel. Mine forældres labradors er aflivet ml. 9 måneder og 6 år. Det er værd at nævne, at jeg derfor faktisk aldrig reelt har stået i situationen. Alle ved at det er jo altid nemmere at forestille sig hvordan man ville gøre, end det er i situationen når man selv står der.

    Ziva får lov så længe hun har det fantastisk. Jeg er med på hun ikke længere kan vandre 20 km igennem Sveriges fjelde, men så kan hun drikke kaffe med manden i campingvognen imens og kun komme ud på de kortere og mindre belastende ture. – Men hun skal ud! Og hun skal elske det! Hun skal plage om mere!

    Når hun stopper med at blive begejstret når jeg pakker rygsækken eller snører løbeskoene, så er vi der. Jeg ønsker ikke en labrador, der er avlet til at arbejde og elsker at knokle i naturen sammen med mig, at hun gerne bare vil sove 23 timer i døgnet, bruge halv time på at spise, og halv time på at trisse en kort tur. Når hun føler mest for at sove, så får hun lov at sove for evigt.

    Jeg vil tage alle de hensyn det kræver, for at kunne få en rask hund. Jeg vil gerne operere og give smertestillende og tørre tis op. I en periode. Hvis jeg ikke tror på at jeg kan få hunden rask, men kun kan give livsforlængelse og gøre livet tåleligt, så kunne det godt ske at hun kom med på sin sidste jagt.

    Vores første jagttræner havde en ældre herre med til træning. Nogle gange fandt han dummyen, og nogle gange glemte han hvad han var løbet efter, snusede og trissede lidt rundt. Han var en dejlig ældre herre. Hørelsen var blevet lidt sløv, men han elskede at komme med og var meget putteglad. Han var en god distrahering på træningsbanen når han trissede forbi, og Ziva skulle lære, at hun skulle blive siddende. Sådan en ældre hund ville jeg gerne have. Dem vi har haft, har desværre haft større problemer med at kunne bevæge sig, og har haft smerter i forbindelse med at skulle med på træningspladsen/gåtur/svømning/jagt – og jeg synes at mennesker med kroniske smerter, tydeligt fortæller mig, at det kan aldrig lade sig gøre at smertedække. Jeg tror ikke på at hunde er smertedækket, jeg tror bare at deres smertetærskel er en anden, men jeg er meget i tvivl om jeg tror på, at det er rart for dem at være i live.

    Jeg går aktivt ind for dødshjælp til både hunde og dyr. Når livet ikke er mere fest og ballade end søvn og sygdom, så er det tid til et bevist vådeskud.


  • #41   13. jun Jeg forventer godt nok ikke, at Junior direkte skal plage om mere ... han skal have lov til at blive ældre og nyde den alderdom han ønsker... og ikke hvad jeg forventer.

    Ligesom jeg har givet ham et aktivt liv, men også passet på ham, så vil jeg fortsætte med det. Hvis jeg ikke tænkte lidt for ham, så var han smadret for længst.


  • #42   13. jun Hvis udgangspunktet er, at hunden ikke må lide, så er jeg efterhånden ret påvirket af at være gift med en amerikaner og have en amerikansk svigermor med beagler. Jeg plejede at have samme holdning til amerikanske tilstande, som det udtrykkes andetsteds i tråden, og jeg vil ikke sige, at jeg har påtaget mig holdningen, men det har pillet ved mit eget synspunkt.

    Jeg plejede at mene, at der vitterligt var den mindste smule ændringer i vigør=aflivning. Nu har jeg mødt en 16 årig beagle, som har et fantastisk liv ligesom hans 6 årige beagle bros, bare med flere middagslure. Og det synes jeg er ret dejligt.

    Den dag Balder ikke længere kan gøre de ting, der er vigtigst for ham (løbe løbe ræs ræs), ringer vi til dyrlægen. Men bliver han bare lidt langsommere, indretter vi os. Han fylder 9 til september, og har ca samme energiniveau som hans 1-årige legekammerater, så fremtiden ser tilpas langt væk nok til at det endnu ikke er de helt dybe tanker, jeg har gjort mig. Jeg ved dog, at når den tid kommer, vil det være mig, der presser på og min mand, der holder tilbage. Men mellem vores to tilgange håber jeg, at vi finder den rette middelvej


  • #43   13. jun Junior må gerne blive meget langsommere... men han skal være glad og være uden smerter.... og kunne gå selv ... og tisse/skide uden min hjælp.



  • Jinx
    Jinx Tilmeldt:
    jan 2014

    Følgere: 9 Emner: 16 Svar: 2.169
    #44   13. jun Jeg var selv for første gang igennem en aflivning igår med en af mine hunde, dog ikke pga alderdom ... jeg ved at jeg vil gå langt for at tilpasse mig og omgivelserne på hundens behov, men der er også en personlig grænse hvor man bare ved man er nødt til at sige stop.

    Men jeg synes dog at så længe en gammel hund kan leve et værdigt liv uden smerter, så skal den have lov til det.


  • #45   13. jun jeg tænker at en ældre hund sagtens kan have et godt ældreliv uden den stadig kan det det der tilsyneladende gav den det fede liv da den var yngre ... sådan er det vil også ed ældre, festen der varede hele natten bliver til et glas rødvin til maden, arbejdsevnen der kunne rumme erhvervsarbejde og aktiviteter i fritiden, bliver til gåture, og den daglige lur bliver vigtig...

    for mig vil forskellen være om det bare er en ældre hund hvis live rummer kortere ture og megen søvn, eller om det er en syg hund med smerter ..

    Så længe hunden virker glad og tilfreds, spiser og kan ordne de basale fornødenheder selv så er det bare alderdom, og man slår ikke gamle ihjel bare grundet de særlige hensyn der skal tages ... men begynder den at skulle have dagligt smertestillende, miste appetit, ikke kan tisse og skide osv så bliver det tiden for aktiv dødshjælp..


  • #46   13. jun Jeg har aldrig haft en gammel hund. Queenie nåede lige at blive 9 år, inden at hun blev aflivet, og det er jo ikke sådan rigtig gammelt. Hun var frisk og glad, og så i løbet af fire dage var hun ikke det mere. Der var slet ikke nogen tvivl om, at hun skulle aflives. Hun havde kræft i begge lunger, så mange knuder at hjertet var blevet skubbet frem.
    Jeg håber, at hvis Atlas også skulle ende med at blive syg, at jeg får sagt stop inden at det bliver så slemt. Det var ikke en værdig sidste dag, som Queenie havde.

    Jeg har indimellem tænkt over det med Atlas, og jeg er ret sikker på, at jeg lever efter hellere end dag for tidligt end en dag for sent. Men han må gerne blive gammel og langsom og have behov for at sove mere. Det bedst i Atlas' verden er alligevel at få lov til at tulle rundt og snuse til hver eneste græsstrå på marken. Min grænse går ved, når han ikke længere vil med på tur eller ikke kan leve et funktionelt liv.


  • #47   13. jun Vi ændrede os lidt gradvis....
    stoppede med at cykle, da det blev for hårdt... og gik lidt kortere ture.
    Så når vi var til træning trænede vi så længe han gad. Gad han ikke mere så hyggede vi lidt på pladsen.
    Men jeg havde besluttede mig for at den dag hvor det gik den vej at han kun skulle være her for min skyld så skulle vi stoppe inden...
    hans liv skulle være for hans skyld..
    Han fik kosttilskud og havde mulighed for smertestillende.
    Men igår da jeg vågende viste jeg bare at vi var nået til den rette dag at sige farvel...
    Det er selvfølgelig ikke sjovt i dag eller i morgen... måske i noget tid...
    Men Det var nu for Mike.
    Jeg takker Gud for at de sidste billeder ikke blev dem i november efter operationen hvor der gik betændelse i. At se ham være så skidt. Det måtte vi aldrig nå til igen.

    Men jeg indrømmer gerne at jeg har rykket grænse


  • #48   13. jun Jinx, det gør mig ondt. Hvad enten det er alderdom eller andre årsager, så er det forfærdeligt at få aflivet en hund.

    Det er dog en hjælp at selv føle, at man har valgt det rette tidspunkt. Måske det ikke føles sådan lige her og nu, men på den lange bane hjælper det.


  • Jinx
    Jinx Tilmeldt:
    jan 2014

    Følgere: 9 Emner: 16 Svar: 2.169
    #49   13. jun Tak Lene. Ja det føles forfærdeligt også selvom man ved det er det rigtige at gøre... men sådan er det jo desværre.

  • #50   13. jun JinX
    Pyha, det gør mig ondt smiley Man føler sig ikke særlig godt tilpas når man ska træffe sådan en beslutning.


  • #51   13. jun Jeg indretter mig gerne, men har det som Louise - hunden må gerne blive ældre og langsom, men den skal selv klare det basale.

    Daglig smertestillende har jeg ikke et problem med. Jeg har en hund på 8 år, som har fået daglig smertestillende i et år, og hun får det livet ud. Hun fungerer, er glad og aktiv, og at aflive hende fordi hun får halvanden pille om dagen, er måske lige at overdrive. Men jeg er helt enig i, at hvis man tror at smertestillende er lig med et dårligt liv, og derfor nægter at smertedække, så skal man selvfølgelig aflive. En hund skal ikke have smerter!

    Jeg er ligeglad med at “ofre” (det er altså et helt skævt ord for mig) penge på mine hunde. Men jeg har besluttet at Bella ikke skal igennem større operationer, altså ting som kræver mere end et par ugers ro. Fordi hun stadig er så fuld af krudt, og fordi hun bliver træls i hovedet af ro. Og det er bestemt ikke for min skyld, men fordi jeg ikke kan byde HENDE det.



  • #52   13. jun Mht hunde så går de jo netop ikke og bekymrer sig, som vi gør... de lever i nuet.

    Junior får ikke lov til at gå total bananas mere... han har nogle skavanker og jeg nægter at de skal forværres pga han går amok. Han har lært, hvad Stille betyder... og tvivler på, at han tænker hvor ærgeligt det var, at han ikke fik lov til at springe i luften på morgenturen, når vi har gået 10 km og trænet.

    Jeg går ligeledes all in på tilskud... med måde, men han får det jeg mener kan hjælpe. Det samme gælder med kiropraktor og pt prøver vi Osteopat Kent Staub ... igen hvis jeg kan se/mærke, at det hjælper, så vil jeg bruge det fremover.


  • #53   13. jun Jinx : Er ked af at høre du mistede din hund i går.
    Kram til dig.


  • #54   13. jun Mathias

    Jeg kan ikke rigtigt gennemskue hvad du får ud af at nedgøre en HG bruger på den måde.
    Måske jalousi over aldrig at have nået af have en hund + 10 år?

    Jeg synes det er en yderst upassende og modbydelig måde at angribe en debattør på og derfor er du nu fritaget for at agere i mine tråde fremover.


  • #55   13. jun Jinx kondolerer

  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.749
    #56   13. jun Hvis min hund var afhængig af at få medicin dagligt eller skulle trækkes igennem en større operation ville jeg få den aflivet, min hund er et dyr ikke et menneske.

  • #57   13. jun #56
    ditto her


  • #58   13. jun Tak CF.

  • #59   14. jun jeg har 5 gamle hunde , Blackie er nået til sin sidste sommer men hun er en lab. blanding på 14 år, sover meget vil kun liiige ud ingen ture mere og sover meget.
    Blondie er fra 2005 så også 14, men hun har det fint, sover også mere og er blevet lidt døv men lever fint med det.
    Kewin og Mille er begge 10 har ingen gener overhovedet.
    Glemte Jessieka er fra 15/3 08 har det så fint.billedet mor og datter 14 og 11 år


    profilbillede
  • #60   14. jun Mine hunde er familiemedlemmer, og må selvfølgelig gerne blive gamle, sære og krævende smiley smiley Har ingen problemer med at tage særhensyn, lave midlertidige ændringer, eller give daglig medicin til en gammel hund.

    Det vigtigste, for mig, er at hunden trives og udviser glæde/livslyst (og kan gå, skide, spise osv.). Dog har jeg et par gange måtte aflive hunde, som havde fået stillet en diagnose, som kun kunne ende med en dødelig udgang. Jeg aflivede på stedet, selvom den ene hund havde det fint, og i princippet kunne have været kommet med hjem, og levet lidt længere. Dyrlægen spurgte oven i købet, om jeg ville have ham med hjem i weekenden, og sige ordentligt farvel ? Nej tak, det fungerer ikke i min verden. Når først beslutningen er truffet, så vil jeg have det overstået NU.

    Med gamle hunde, som bare stille og roligt bliver ældre, og får flere og flere småskavanker, synes jeg, at det er hamrende svært smiley Jeg går konstant og vejer for og imod. Tager én dag ad gangen. Indtil det føles rigtigt at sige farvel.

    Jeg har desværre måtte gå den tunge gang til dyrlægen, en del gange, og det bliver desværre ikke lettere smiley Hundene er jo lige så meget familiemedlemmer nu, som de var for 20 år siden.


  • #61   14. jun Luna fik tilskud og smertestillende efter behov. Den dag hun ikke længere kunne holde balancen, da hun skulle sk*de, da blev beslutningen taget.

    Luna's indre organer fejlede intet, trods en alder på 13 år og 8 mdr. Men spondylosen var der desværre ikke mere vi kunne gøre ved.


  • #62   14. jun Her i huset må en gammel kær ven gerne kræve noget ekstra.
    Men der er da også grænser for hvad man vil byde sig selv og den gamle hund.
    En ting som renlighed.
    Vores gamle Audi har siden sin sterilisation været inkontinent. Medicin holder det i skak. Men der er perioder hvor hun lækker, hvis hun ikke får tømt blæren jævnligt flere gange efter fodring. Og Der er perioder hvor hun hver nat trisser ud i bruseren og tisser af. Og så går der lige 4-5 måneder før en ny sådan periode dukker op. Gik disse perioder over til at være permanente - så orkede vi det ikke. Og det ville også være synd for hunden.
    En anden ting vi ikke kunne leve med ville være hvis hundens alder betød at flokken ikke fungerede. Feks en yngre tæve der vil overtage en gammelt position. Vi kan og vil ikke leve i et opdelt hus pga. Hundene mere end vi gør i forvejen med han/tæver i løbetid og små/store ved alene hjemme. Skulle der dele endnu mere op - så skulle vi flytte i et andet hus. Småinstalationer, ramper osv er ok.
    Vi reparerer gerne på en gammel hund, men alligevel er der en grænse - især når hunden når der til hvor vi siger 2 dårlige dage i rap, så er det nok det. Så går vi ikke ind og påregner en større operation eller mindre for den sags skyld og andet i den dur. Feks har vi Audi på 10 år nu. Flest gode dage - enkelte dårlige. Vi er indstillet på hun nok ikke bliver 11.. Bliver hun syg syg så tar vi altså afsked istedet for en masse andet arbejde ved dyrlægen.


  • #63   14. jun Jeg indrettede mig efter Lina det sidste års tid - dvs. vi gik kortere ture, når hun var med - og lod hende blive hjemme, når vi tog de længere.
    Hun fik dagligt smertestillende i 3-4 år p.gr.af spondylose. Det fungerede fint - og hendes indre organer tog ingen skade.

    Lina var glad og med gnist i øjnene til det sidste, men da hun holdt op med at tage daglige løbeture, vidste jeg, at vi nærmede os et farvel. Da et af hendes bagben knækkede under hende på luftetur ved vandet, tog jeg beslutningen om, at nu var det tid. Lina var 13 år.

    Her er min smukke gamle gyngehest på lufteturen ved vandet smiley smiley smiley To dage efter kyssede jeg hende farvel hjemme i haven, og dyrlægen gav hende en nådig sprøjte.
    Det er præcis ét år siden i dag smiley


    profilbillede
  • #64   14. jun En anden ting der ikke er så sjov at indrømme - der er også forskel på hvad vi kan tilbyde en gammel hund. Feks. Får de små bøvl med bentøjet eller ryg,så kan vi bedre sige “vi bær op af trappen”, det samme kan vi desværre ikke tilbyde en 30 kg tung hsh. Det er heldigvis ikke aktuelt da Audi fint klare både ture og trapper endnu. men tænkt som eksempel.


  • #65   14. jun Jeg har så svært ved at forstå dem, der rent principielt ikke vil give en hund dagligt smertestillende. Og specielt da, hvis det er en ældre hund, hvor vi måske snakker om et par år.

    Hunden er jo ligeglad, den oplever det ikke som uværdigt at få medicin. Og er det fordi, man er bange for, at den alligevel har smerter, jamen netop fordi man har været i stand til at se, at hunden har behovet, så er man vel også i stand til at se, at der stadig eller igen er problemer. Hunden viser jo smerter eller velvære på samme måde, hvad enten den får smertestillende eller ej.


  • #66   14. jun Altså jeg havde jo også forsvoret at jeg nogensinde ville skulle give en hund en pille dagligt resten af dens liv. Så var det jeg stod med Carlson. 5 år gammel fik hunden en kræftknude et dumt sted. Den fik vi fjernet og det helede fint osv. Desværre blev han ved med at få en hævelse i området. Vi fik den tømt flere gange men den blev ved med at genere ham. Efter knapt 1 år krøb jeg til korset og fik ham på en lav daglig dosis binyrebarkhormon. Hævelsen forsvandt. Han dosis var så lav at han ikke oplevede nogen videre alvorlige bivirkninger. Pelsen blev lidt underlig men det var det hele. Han fik en kvart pille hver dag i resten af sit liv. Kræften havde desværre spredt sig til lymfesystemet, men han blev 10 år uden at vise symptomer og var til sin sidste konkurrence i DcH programmet 1 måned før han måtte aflives. Om jeg vil gøre det igen afhænger helt af hunden.

  • #67   14. jun Jeg tror ikke, at jeg ville ændre så meget.

    Der er jo ingen af de racer jeg har haft, som er de vildt aktive hunde.

    Min erfaring er, at jo ældre de bliver jo mere roligt foregår alt i efterhånden.

    Jeg kan godt finde ud af, at gå nogen korte ture. Jeg skal nok også finde en løsning til at få den ind og ud af bilen, hvis kroppen bare sådan er træt.

    Hvis der kommer sygdom og smerter ind over, er jeg nok en af dem der er ret hurtig til at aflive. Den slags gider jeg ikke rigtigt.

    Jeg ved jo godt, at der kommer altid en ny hund, og den bliver jeg også vildt glad for.


  • #68   14. jun Jeg forstår heller ikke ulysten til at give smertestillende - eller andet fast medicin for den sags skyld.
    Hvis hunden kan have et godt liv med sin medicin, ser jeg ingen som helst grund til ikke at give det.

    "Jeg ved jo godt, at der kommer altid en ny hund, og den bliver jeg også vildt glad for."

    For mig kunne (kan) ingen hund i verden erstatte Lina/betyde så meget for mig, som hun gjorde. Kela kan ikke. Fie kan heller ikke - men jeg ER da vildt glad for begge to smiley smiley


  • #69   14. jun Ingen kommer nogensinde til at kunne erstatte Laika, ikke engang Zenta. Laika er og var min once in a lifetime.
    Havde jeg ikke ville give fast medicin, så var Laika ikke blevet 13 år og 7 måneder.
    Så var hun blevet 6,5 år.


  • #70   14. jun Så længe Cody (11 år) vil med ud og gå tur, så længe han opsøger social kontakt til os, så længe han virker glad og tilpas, så får han lov at være her. Så længe han viser interesse for at blive kælet for, så længe han viser interesse for træning, så længe han viser interesse for at gå tur og virker glad og tilpas på gåturen, så føler jeg ikke, at han blot er her "for min skyld".
    Han behøver ikke at være lige så frisk, som da han var 3 år. Han må godt gå langsomt på gåturene. Han må gerne bruge 10 minutter på at snuse til et græsstrå i stedet for de 10 sekunder, han brugte som unghund.
    Cody bliver holdt slank - ja, han kunne sikkert godt holdes 2 kg slankere, end han er - men hans 28 kg synes både jeg og dyrlægen er passende smiley


  • #71   14. jun Jeg håber, det er ok jeg spørger her, ellers må du sige til CF, så flytter jeg i en separat tråd. Men når det nu kommer til alderdom og sætte farten ned... hvordan mærker man det? Hvornår mærker man det?

    Jeg kan f.eks. mærke på Balder, som fylder 9 i år, at han er blevet lidt mere kælen (eller mere at han ikke længere siger nej tak til at putte så ofte, men andre hundeejere skyder ham stadig til at være 1-2 år gammel grundet hans opførsel og aktivitetsniveau.

    Jeg er med på at jeg kun har ham til låns fra universet og at en 8 årig ikke er en vårhare længere. Men det er svært at forberede sig mentalt, at sige "nu er han senior", at gisne om hvor lang tid vi har ham.

    Hvordan mærkede man hunden er gammel? Hvor gamle var jeres hunde, da I første gang sagde "du bliver jo ældre"? Og kom det pludseligt eller langsomt?


  • #72   14. jun Med Laika var hun 11 år da jeg pludselig opdagede at hun var blevet gammel. Hun løb som skudt ud af en kanon udover marken med Zenta og Woody og kom tilbage på 3 ben.
    Hun havde slået sin albue alvorligt. Ja det kan også ske for en ung hund men Laika var læææææænge om at komme sig. Da albuen var god igen, så slog hun ryggen under leg. Og det tog lige så lang tid. Hun måtte sættes op i smertestillende.
    Dyrlægen sagde at jeg SKULLE begynde at tage hensyn og skære ned og det var nu. Jeg gjorde det lige så stille over måske 3 måneder, på den måde vænnede hun så lige så stille til det. Det var faktisk bare små ting. I stedet for en eller to lange ture, så flere små, i stedet for frit løb ud over stok og sten, så mere kontrolleret motion, og i snor hvis jeg kunne fornemme at hun ikke ville hører efter. I stedet for at gå langt væk fra bilen på tur, så blev vi ved bilen, således at hun kunne læsses så snart hun blev træt.
    Og så tog vi gradvist mere og mere hjernearbejde i brug. Købte snusemåtter, diverse spil, KONG osv.
    Desuden tog vi haven mere i brug, med legetøj, badebassin osv. Fordelen her var at Laika kunne gå ind i huset når hun blev træt.
    Laika blev gradvist gammel over tid. Hun var kronisk syg og blev 13 år og 7 måneder.

    Zenta derimod er blevet gammel over en weekend. Og det er sket efter Laika ikke er her mere.
    Jeg har AlDRIG!! taget hensyn til Zenta. Hun ligner ikke en på 12 år og hun render rundt som en skoldet skid, kan stadig hoppe i sofa og i bil og sådan. Men for første gang er hun begyndt at sakke bagud på tur. Ment på den måde at i alle 12 år har hun trukket mig afsted på turen. Nu må jeg af og til og vente på hende. Men det er ok. Hun må gerne blive langsommere og kunne gå kortere, det er fair når man er 12 år.
    Det er ikke sådan så hun smider sig eller ikke vil med, hun er bare blevet langsommere.
    Hun har en gang imellem lidt stive ben, især efter måske en anelse for meget aktivitet.


  • #73   14. jun Hm ja okay så kan jeg måske godt se alderen på B. Han fik sidste år 2-3 småskader pga hans vilde markræs, og selvom han stadig kom sig over dem i løbet af 1-2 dage, så plejede han ikke at komme til skade før. Ok det som aldersmarkør forstår jeg lidt bedre så.



  • Kim J
    Kim J Online Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Følgere: 1 Emner: 9 Svar: 749
    #74   14. jun Jeg har ikke prøvet at have en gammel hund endnu, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi omstiller vores aktiviteter til det, ganske som vi også har gjort det for at tilpasse os til en hund i første omgang.

    Her er en smuk beskrivelse, langt bedre end jeg selv kunne udtrykke det, men som jeg håber vi også kommer til at opleve;

    http://hova-vaenget.dk/om%20at%20have%20en%20gammel%20hovawart.html


  • #75   14. jun Med Cody er det kommet langsomt fra han var 8 år.
    Det startede egentlig bare med nedsat tempo på gåturene. Han blev også mere træt efter længere ture og sov meget. Fra 9-10 år begyndte han at vise, at han nok ikke altid følte sig i hopla til de lange ture, som så er blevet skiftet ud med kortere ture med mere fokus på snusetid.

    Viktor bliver 8 år til august og betegnes vel snart som senior. Det kan man så ikke mærke på ham smiley Der er stadig fuld gang i ham og fuldt tempo på gåturene. Han går stadig med på 5-15 km gåture uden problemer. Så jeg er lidt spændt på, hvornår jeg begynder at mærke alderen hos ham smiley


  • #76   14. jun Jeg tilpassede sindssygt meget og vil gøre det igen.
    Bamse var ikke ret glad for andre hunde, stressede nemt og var meget vokal.
    Hvilket kolliderede ret meget med en livsstil hvor mine hunde er med nærmest over alt og omgås rigtig mange andre hunde.
    Samtidig fungerede han ikke med at gå tur med alle de unge da de ofte kolliderede med ham da han jo ikke var så hurtig længere - så det betød ekstra ture til mig hver dag og hensyn der også.
    Men jeg fik tilpasset alting hen af vejen så han havde et skønt liv til det sidste og faktisk først efter jeg sagde farvel i januar har jeg mærket hvor meget jeg egentlig havde tilpasset livet til ham.

    Men jeg gør det gladeligt igen for det betyder ikke det store. Man laver jo løbende små justeringer og ændre ikke alt på en gang, så det er en glidende overgang.
    Det er kun hvis det som helhed går ud over flokken og alles trivsel jeg er nød til at træffe andre beslutninger.
    Men der skal en del til, så længe mine hunde er ok med at være i bilen. Det er faktisk det eneste der er absolut nødvendigt at kunne i mit hundehold, for kan de ikke det så er det umuligt at trives som hund hos mig.


  • #77   14. jun Glemte lige at jeg måtte være stopklods for Laika i de sidste år.
    Hun var den type der skulle være med hvor Zenta var, koste hvad det ville. Zenta var hendes store idol.
    Og det betød også at jeg flere gange tog Laika i at sidde op af husmuren og sove, fordi hun ville være ude hos Zenta og ikke ville overgive sig.
    Det betød at jeg, når jeg kunne se at hun var kørt træt, bad hende om at gå ind i sengen og sove.
    Det sjove var faktisk at man kunne hører et lettelsens suk fra hende når det var. Sådan lidt ala det er ikke fordi jeg vil ind og sove og jeg er ihvertfald ikke træt!! men nu er det jo hundemor der bestemmer, sååååå .. Og så gik der 3,5 minut og så sov hun.


  • #78   14. jun Nå ja.... Og den med smertestillende.
    Selvfølgelig skal de da have smertestillende hvis de kan leve et godt liv på det og få flere gode år.
    Forstår slet ikke hvorfor det skulle være er problem.
    Jeg og Bamse fik nogle ekstra gode år takket være en halv pille om dagen og han var da bedøvende ligeglad. Han havde ikke ondt og havde ingen gener af det.
    Kun mine penge der blev lidt mindre og pyt da med det.

    En af mine unge hunde fik en skade der kunne have kostet et liv på smertestillende - og hvad så. Så holder leveren nok lidt kortere tid, men livet kan leves fuldt ud, modsat slet ikke at leve. Rimelig byttehandel for alle parter synes jeg.
    Hun er ikke helt ude af risikoen for det endnu, men skulle det ske vi ender der, så går hun da en pille dagligt. Det er vi begge ret ok med smiley
    Det samme med kosttilskud og massage, selvfølgelig da. Det er jo livskvalitet vi snakker om.


  • #79   14. jun Helt helt enig.
    Den eneste der blev ramt herhjemme af en hund på smertestillende, det var sku da min pung. Laika fik nogen af de dyreste smertestillende i 7 år!!!
    Og det var ikke de piller der var skyld i at hun ikke er her mere, de er tilgængæld skyld i at hun blev 13 år og 7 måneder.

    Tror til tider at der går sport i at tro man er et bedre menneske ved ikke at udsætte stakkels Fido for smertestillende og det er sku synd.


  • #80   14. jun @Batdog.
    Det kommer langsomt men sikkert.

    Altså, lige pludselig så bemærker selv jeg, at han/hun, er lidt langsommere i sine reaktioner omkring det meste.

    Foreksempel, at køteren altid sprænger ud af bilen, og lige pludselig, så står den ligesom at tøver lidt. Som om, at den lige skal finde kræfterne til det.

    Det er der, hvor jeg finder noget til at hjælpe dem ned fra bilen. Hunden er jo bare slidt. Vi taler igen ikke sygsom (HD osv).

    Eller på gåturene, at den holder lidt flere pauser end normalt sådan langsomt. Ja, så skal man nok over veje, om turen lige skal skæres lidt ned.

    Jeg er ikke særligt følsom, og de der "gamle dage" af en hunds liv, de er altså også ret smukke synes jeg. smiley

    Faktisk er de nok noget af den mest hyggelige tid man kan have med sin hund synes jeg.


  • #81   14. jun Martin, jeg er enig med dig i at det må være en hyggelig tid med sin hund (jeg er på min første hund, så det har jeg endnu til gode). Og når du beskriver det, kan jeg godt forestille mig, der kommer en tid hvor B mærker det. Altså når han bliver 16. Og det med at han måske skal tænke sig lidt om inden han springer ned/op/ud af sengen. Og ikke det med at han sakker bagud på ture. Hvis det sker, tager vi til dyrlægen og finder ud af hvad der gør ham syg

  • #82   14. jun Batdog

    Man må næsten alt i min tråd


  • #83   15. jun Batdog- Hos os kom de første alderstegn da Diesel var fyldt 10.
    Han forstuvede hans tå, og efter 6 uger med ro tog det hans krop lang tid om at komme op i gear igen. Det her været en virkelig hård periode for os begge.
    Han fik efterfølgende konstateret hd på den ene hofte, lidt slidgigt og spondylose. (Han har aldrig vist symptomer på hd før).
    Hans gigt har virkelig ikke haft godt af at kroppen skulle holdes i ro så længe.

    Jeg passer virkelig godt på ham. Jeg prøver at læse hans signaler så godt som jeg kan, men shit mand jeg synes det er svært.
    Nogen gange sakker han lidt bagud på gåturen, og selvom det er ultra hårdt, så må jeg minde mig selv om, at han ikke er 3 år længere. Og han er ikke helt tilbage i samme form endnu, som han var før skaden.
    Det lidt sjove er, at han godt 3 min senere kan komme løbende i fuld badutspring uden problemer smiley

    Men på trods af skader, så er vi oppe i gear igen. Og vores ture til kiropraktoren er guld værd smiley
    Men jeg er ultra opmærksom på den mindste ændring i hans adfærd, men det er altså hårdt at skulle være så opmærksom hele tiden.

    Martin- Jeg giver dig ret. Der er noget meget smukt ved at have en ældre hund med en masse livserfaringer. Den ro hunden har er helt fantastisk synes jeg smiley


  • #84   15. jun KJ, tror du, at det var den tvungne ro, der satte ham tilbage i muskeltonus/form, som gjorde, at de andre ting begyndte at vise sig med symptomer? Og hvor gammel er han nu?




  • #85   i går kl. 08:04 Batdog- Ja det er jeg slet ikke i tvivl om.
    Nu ved jeg fra min egen hd, at inaktivitet absolut ikke gør noget godt, og har hørt flere med gigt som siger det samme inkl kiropraktoren (som er dyrlæge).

    Spondylosen viste han dog symptomer på inden, og kiropraktoren nævnte låsninger i ryggen allerede i november 2018, men var dybt chokeret da dyrlægen nævnte hd.
    Men roen har ihvertfald ikke gjort nogle af skavankerne bedre.
    Han blev 10 i april.

    Vi går lange ture igen, men jeg er konstant opmærksom på ham på gåturene smiley
    Jeg forsøger pt at vurdere hvor mange tilskud han skal have i hverdagen, men jeg synes det er vildt svært


  • #86   i går kl. 10:51 Helt enig med kosttilskuddene. Hvor meget skal man give? Hvor meget forebyggende? Og hvad? Pt. er det glucosamin, chondroitin og MSM, men det virker også måske som lidt overkill, når hans osteopat siger, at der ikke er skyggen af gigt eller knogleforandringer, kun lidt spændinger omkring halsen pg. træk (det arbejder vi på).

    Jeg har en bekendt, som har nogle alvorlige skulderproblemer. Han har af sin australske fys fået besked på aldrig at holde op med at crosffit'e og holde sig i form, hvis han stadig vil holde til sit fysisk hårde arbejde. Så giver det også mening, at det samme gør sig gældende for hunde.

    Balder havde jo en kloskade i slut-januar. Vi har længe været oppe på fuld vigør og lange daglige ture og ned af bjergene hernede, men jeg kan stadig se en lille forskel på hans baglårsmuskulatur. Sklinken med kloskaden er stadig et mulehår smallere.


  • #87   i går kl. 11:47 Batdog- Vi bruger pt flexadin advanced, og tror vi måske supplerer op med glukosamin, chondroitin og MSM. Men kan godt forstå det er svært hvis hunden slet ingen problematikker har.

    Vi ved ikke helt præcist hvordan det står til med ryggen, fordi kræet lagde skævt da de tog billederne, og dyrlægen synes det var lidt overkill at lægge ham i fuld narkose.
    Hofterne havde heldigvis kun lidt slid, og ser fine ud når man tænker på hans alder smiley
    Men jeg vil jo gerne gøre alt hvad jeg kan for at de skal udvikle sig langsomt.

    Diesels skade skete midt i februar, så det har også taget lang tid at få bygget musklerne op igen. Det er godt nok vildt, så meget en "lille" skade og ro kan påvirke hele kroppen smiley


  • #88   i går kl. 13:56 Det er dybt fascinerende og samtidigt en lille smule uhyggeligt. Men fik I taget røntgen af Diesel uden narkose? Hvordan fungerede det? Overvejer at få taget status på kræets hofter og albuer, men synes det er lidt overkill med narkose for en knap 9-årig hund. Var desværre ikke hjemme, da hans klo blev skadet, og min mand havde andet at tænke på og glemte alt om at benytte sig af lejligheden med narkose

  • #89   i går kl. 14:11 Batdog- Nej det er mig der vrøvler lidt. Han sov under hele seancen.
    Da jeg gik fra ham registrerede han intet. Men de er hurtigt vågne igen smiley Ved ikke hvad de kalder det.
    Jeg sagde også nej til at få ham i fuld narkose for at tjekke ryggen komplet.
    Det ændrer ikke noget i vores hverdag, at vide om han har lidt eller meget spondylose.

    Han var først i røntgen omkring 1 måned efter skaden fordi han blev ved med at halte og gik underligt.
    Jeg er glad for vi fik det gjort, men er faktisk glad for, at jeg ikke altid har vidst, at han har hd på den ene hofte.
    Men uanset om vi havde fået taget røntgen eller ej, så havde kiropraktoren allerede påpeget præcist samme problemområder, som røntgen viste smiley


  • #90   i går kl. 14:54 Åh okay, så forstår jeg bedre. Kan godt følge dig med det med ikke at have kendt til HD'en hele livet, risikoen er jo at man går rundt og ser spøgelser hele tiden og ikke tør lave noget med sin hund. Tak fordi du delte Diesels historie. Det er en klar inspiration til at fortsætte med tilskuddene og osteopaten, som har føltes en smule omsonste på det sidste.

Kommentér på:
Når det er tid