{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.178 visninger | Oprettet:

Hike hundefoder {{forumTopicSubject}}

Vi skal have en MAS-hvalp til jul, og i næste uge under Black Week går den helt store shopping igang! Dog venter vi med foderet, så det er så friskt som muligt, inden vi får den hjem. Men men men... foder er jo en jungle. Vi får en startpakke på noget foder med, og jeg har kigget på både det og en million andre brands og forskellige variationer og set et hav af debatter om foder igennem årene herinde, så jeg ved, hvad man skal gå efter i næringsindhold osv. Så faldt jeg over Hike-foder, men det har I kære hundefolk stort set ikke skrevet om! smiley jeg tiltrækkes både af, at det er et dansk mærke, ser ud til at have et fornuftigt næringsindhold og lige er et par kr. Billigere end nogle andre gode mærker (fx. Essentials osv) Jeg køber nok en 4 kg. Sæk i tilfælde af, at hvalpen ikke kan lide det eller ikke fungerer optimalt på det (og en lille hvalp, som også er en lille race får næppe kværnet 12 kg. På 1 - 2 måneder smiley men lidt erfaringer med Hike-foder ville være meget godt, hvis nogen skulle bruge/har brugt det. smiley
(Her er et billede af kuldet. De er nu lidt over 3 uger gamle, og om to - tre uger ved vi, hvilken vi skal have hjem til jul. Dog ved vi, at det bliver en red tricolor tæve, men der er tre kandidater <3)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hike hundefoder
  • #1   19. nov 2021 Nu kommer Leif nok på banen, og lovpriser sit firma smiley

    Mine hunde kan ikke lide det, og har heller ikke fungeret på det. Så min personlige erfaring er ikke imponerende, men det kan andre jo ikke bruge til noget, for det er så forskelligt, hvad der fungerer.

    Hvad bruger opdrætter? Det var dét jeg ville starte med, og så supplere med noget i samme retning. Så hvis opdrætter bruger kornfrit, så holde mig til kornfrit (til en start). Bruger opdrætter foder med korn, majs eller ris, så ville jeg holde mig til det smiley

    Tillykke med hvalpen smiley


  • #2   19. nov 2021 A med Bomstærk, Tykke og Kampkatten: åh hvor spændende smiley smiley

    Tak for din erfaring! Har også overvejet Wolfsblut og Wolf of Wilderness ud over Hike.

    Mener hun bruger Happy Dog, men det ser lidt omstændigt ud at finde forhandlere samt mindre sække end 12 - 15 kg. Så derfor tænkte jeg, at jeg ville bruge hendes startpakke til en glidende overgang til et andet foder, som var mindre besværligt at få fat i, men stadig god kvalitet. Og ja det er så kornfrit, jeg går efter. smiley


  • #3   20. nov 2021 Hvor ser hun skøn ud smiley

    Nones er ikke vild med Hike. Og hans mave er heller ikke. Jeg er også på wolfsblut eller Essentiel. Wolfsblut syntes jeg dog ikke passede så godt i sammensætningen til en hvalp. Det gjorde det i hvert falde ikke da Nones skulle have hvalpefoder.


  • #4   20. nov 2021 Happy Dog forhandles bla i Maxi Zoo.
    Der er forskellige varianter med og uden korn.
    Jeg bruger af og til Irland og New Zealand, og mine maltesere trives med det.


  • #5   20. nov 2021 Conor får Orijen eller Royal Canin, hvis pengekassen er lidt lavvandet. For mig er der ingen synlig forskel på appetit, energi eller pels. Han får desuden ca. 1kg rå kylling om ugen. Gerne direkte fra frost.
    Hike bruger jeg aldrig.


  • #6   20. nov 2021 Lise-Lotte K: det er sjovt.. da jeg kiggede tidligere kunne jeg ikke lige scrolle ned og se, at der var andet end 10 - 12 kg. Sække på Maxi Zoo. Men der er jo sørme også 4 kg! smiley

    Alle andre: det kunne godt lyde som om, at jeg prøver noget andet end Hike. Måske skulle jeg gå med noget af det, som der ellers anbefales herinde på HG. Det er ikke fordi der skal spares på hundefoder. Den skal jo have det bedste. Men det var bare en bonus, hvis man kunne finde det billigste af det bedste, men der må også være en grund til, at jeg kun kan finde én tråd omkring Hike-foder, som er et par år gammel. Jeg må lige se, hvad det bliver til. Om ikke andet, kan jeg jo prøve mig frem med små poser, indtil jeg finder det rigtige foder, om jeg så både skal igennem Happy Dog (jeg er stadig i tvivl om, om det var det, opdrætteren brugte. Spurgte hende for over et år siden, da vi blev skrevet op smiley ), Essentials, Wolf of Wilderness osv. Men tak!


  • #7   20. nov 2021 Øv dig i at læse indholdsfortegnelser, så du kan vurdere indholdet selv.
    Jeg gider ikke bruge penge på foder, der bare stryger gennem hunden, fordi det er fyldt med fyldstoffer. Jeg vil have foder, som hundene optager.
    Happy Dog er for mig ikke et godt valg.
    Jeg bruger Essential til mine kuld og hunde, og de vokser helt perfekt, har super energi, smuk pels, perfekte led og god ædelyst.


  • #8   20. nov 2021 Malene: det vil jeg netop heller ikke bruge penge på, og jeg beder ikke nogen om at vurdere næringsindhold for mig, men om erfaringer. Jeg synes jeg har fulgt så meget med de seneste år og set, hvad de fleste anbefaler, at jeg ved, hvad man skal gå efter af indhold, og der syntes jeg, at Hike så fornuftigt ud, når jeg kigger på indholdet, samt det er 100 - 200 kr. Billigere
    end Essentials, som også tiltrækker, men når der primært er tråde herinde, der lovpriser Essentials, Wolfsblut osv. Og ingen omkring Hike, så ville jeg jo lige høre, om der er en grund til det, så jeg ikke nødvendigvis prøver lykken med noget, der generelt ikke fungerer for de fleste hunde, hvis jeg kan få bedre held med nogle af de andre mærker fra starten. smiley


  • #9   20. nov 2021 Jeg har gennem hele Stens liv kørt med flere varianter (også som hvalp) - jeg bilder mig ind, at det dels er lidt mere spændende ikke at få det samme hver dag, og dels at hunden på den måde er bedst dækket ind (skulle der være "skævheder" i et foder, får hunden jo ikke KUN det i månedsvis).

    Jeg er ikke ernæringsekspert og jeg synes det er temmeligt kompliceret, det der med ingredienslister (de gør jo deres bedste for at lyde bedre - f.eks. lister kødet i frisk form men alt andet i tørret, så kød fylder mere osv), og helt ærligt magter jeg ikke at blive ekspert på området, så jeg vælger fodervarianter jeg vurderer er fornuftige og så skifter jeg mellem flere + dåsemad + råt i varierende mængder.

    Udover indhold har jeg også et krav til pillestørrelse i form af det skal kunne bruges til træning (=ikke for store) samt at Sten kan lide det (han er ikke et madøre)
    Hos os har detså betydet fodring m bl.a. wolfsblut, real nature wilderness (hest og ged), tast of the wild, alpha spirit m.fl.

    Vedr wolfsblut vil jeg bare lige gøre opmærksom på at enkelte af varianterne IKKE har et højt kødindhold (og div fyld som 1. Ingrediens), så læs på den enkelte variant før køb.


  • #10   20. nov 2021 Først tillykke med den lille ny smiley

    Jeg vil minimum den første 2-3 mdr køre på opdrættes foder. Lad lige hunden komme ind af døren falde til, få en rutine uden at skulle skifte foder, få dårlig mave og evt ende ved dyrlægen.

    Derefter kan man begynde at kigge foder.



  • #11   20. nov 2021 Jeg ville nu ikke vente med at give andre fodertyper, men jeg ville bruge det samme som opdrætter som grundfoder i den første tid.

    Det er (heldigvis) et fåtal af hunde, der får vrøvl med maven, fordi de får anet, end deres vanlige foder (her tænkes både godbidder, tyggedimser, ben og foder).

    Hvis opdrætter kører med kornfrit fra Happydog, ville jeg supplere med andre kornfri hvalpefodervarianter. Jeg har det som Michelle - jeg tror også på, at hunde sætter pris på at få lidt nyt og spændende. Det må være ekstremt kedeligt at spise det samme hver dag, 3 gange om dagen.

    Ved hooked4pets kan du under foderprøver finde små poser på 100 g, og de har lidt forskelligt hvalpefoder også. Så kan du smide nogle forskellige i kurven, og prøve dig frem.


  • #12   20. nov 2021 Mine trives fint på Hike (whippets) og kan godt lide det, men de trives endnu bedre på Platinum. Det er individuelt, hvad der er optimalt for den enkelte hund. Jeg har brugt det som et af 2-3 slags til flere hvalpekuld og har jævnligt en sæk, som blandes med Platinum.
    Platinum udgør 50-60% af deres dagsration, den resterende del skifter som vinden blæser

    Essential fungerer slet ikke for mine, det er et af de få mærker, hvor jeg oplever, at de aldrig har stabile maver, det gælder både hvalpe og voksne.

    Mange individer i min race trives bedst med et foder, der indeholder korn.

    Pt har jeg hvalpekuld og moren får pt. Royal Canin og Platinum + råt, hvalpene kommer til at vokse op på Platinum, Royal Canin og Brit Care + råt, rester og dåsefoder.

    Jeg fodrer aldrig ensidigt med et enkelt foder, men blander og skifter, så hvalpe og voksne får foder med forskellige proteinkilder


  • #14   20. nov 2021 Tusind tak for alle de gode råd, alle sammen! Det giver stof til eftertanke, så jeg kan gøre, hvad der er bedst for den lille ny. smiley

  • #15   20. nov 2021 Lidt offtopic; jeg tror vi har en halvsøster til din kommende hvalp hun har et skønt temperament. Utrolig kærlig og samtidigt også meget intelligent og lærenem, stresser heller ikke op. Kunne man klone en hund og få præcis den samme igen og igen med samme sind og udseende så gjorde jeg det med Avicii smiley hendes mor er Cara.,

    profilbillede
  • #16   20. nov 2021 Buch: ej hvor hyggeligt! Vores hvalps mor er også Cara. Skulle have haft fra Summer i foråret, men hun gik desværre tom, men er egentlig glad for, at vi kunne få fra Cara i stedet, da hun er så skøn, selvom vi måtte vente så længe. smiley vi besøgte Luise og hvalpene i onsdags, og alle hundene er så dejlige og venlige smiley også hendes fjollede lidt malplacerede dobermann smiley

  • #17   20. nov 2021 Det er enormt forskelligt hvad hunde fungerer på, man kan blive helt rundtosset af at læse smiley

    Jeg brugte Hike til Lucca, det fungerede hun fint på


  • #18   20. nov 2021 Og trods Royal canin ikke har en imponerende ingrediens liste så har det altid været det bedste for samtlige hunde jeg har haft i hænderne..


  • Sofia A
    Sofia A Tilmeldt:
    okt 2021

    Følger: 8 Emner: 1 Svar: 44
    #19   20. nov 2021 Hike er et udmærket foder til en ok pris. Min hund kunne godt lide det (men hun æder alt, såå...)
    Jeg stoppede med at bruge det, da deres fragtfolk (eller hvad det nu hedder), blev utilregnelige/upålidelig. I starten kunne jeg bestille 2 sække, og så stod det ved døren 1-2 dage efter. Sidst jeg bestilte, måtte jeg rykke for det 3 gange. Over 3-4 uger. Men hunden skulle jo stadig have mad... så jeg endte med at købe noget andet.


  • #20   21. nov 2021 Er sikker på I får en dejlig vuf smiley
    Vi har et stort puttedyr i vores smiley



    profilbillede
Kommentér på:
Hike hundefoder

Annonce