{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
909 visninger | Oprettet:

Søster får kæreste {{forumTopicSubject}}

Jaaa... min kære lillesøster, som fyldte 19 år i går, har lånt forældrenes bil og er kørt ud til en "ven" (dreng).
Så nu går jeg og tænker på, hvilken slags moster jeg bliver
Jeg tror, jeg bliver en underlig mut moster, som vil forsøge at købe barnets kærlighed med hæklede bamser Jeg er meget akavet omkring børn, men jeg kan da godt smøre dem en rugbrødsmad



Kommentarer på:  Søster får kæreste
  • #1   11. feb de vil hellere have slik og kage

  • #2   11. feb Haha.. Når mine brødre får børn bliver jeg (hvis jeg har penge til det) hende de ikke ser før de er mindst 8 år gamle, men fra da af bliver de så også bare forkælet fuldstændig. Og så bliver jeg nok hende der som sender enten pengegaver eller gavekort til mærkelige ting.. Haha

    Jeg er ikke til børn, så kan egentlig ikke helt forestille mig hvordan jeg ville være.. Nok ikke fantastisk.. Ikke før de blev noget ældre i hvert fald haha


  • #3   11. feb Min farmor bød os altid på tyggegummi og saftevand

  • #4   11. feb Ej ok rooooooolig nu... 19 år, så KAN der jo altså gå ret lang tid, før børn kommer på banen (og måske heller ikke med denne "ven")
    Du når jo så i mellemtiden også at blive ældre og måske mere afslappet omkring børn... og i øvrigt er der kæmpe forskel på et eller andet tilfældigt barn man møder og på børn man ser regelmæssigt/ofte og derfor kender


  • #5   11. feb Jeg var heller ikke særlig god til børn, før vi fik nevøer og niecer. Den første niece var 4-5 år da jeg kom ind i familien, og da den første nevø kom til, var jeg ikke særlig meget sammen med ham. Jeg syntes - ligesom jer - at det var lidt akavet

    Med nummer tre tog jeg revanche. Nu er jeg yndlings-legetanten, til i alt 5 nevøer og niecer i alderen 5 mdr til 13 år. Man lærer det med tiden - ligesom man også lærer hvordan man lige holder på den der baby og man lærer hvad de synes er sjovt.

    Så don't worry - det kommer nok med tiden, man skal jo lige lære det

    Nu betragter jeg mig selv som rimelig god til børn. Man lærer hvad man skal sige for at fange deres interesse og hvordan man skal være overfor dem, hvilke lege de synes er sjove osv.


  • #6   11. feb Rolig nu! Som 19 årig er børn sgu ikke liiige det man har allermest travlt med
    Jeg er 19, og jeg kan ikke fordrage børn, så er det sagt
    Jeg blev moster til en pige i sommers, og jeg er nået så langt at jeg godt kan samle hende op og gå rundt med hende. Hun er også meget glad for at kigge på mig og tage min hånd - det i sig selv er meget fint.
    I det øjeblik at hun begynder at skrige, så nægter jeg, og bliver sur og tvær. Jeg kan ikke holde lyden ud, og det irritere mig og urrrgh.. Min far siger at han heller ikke kunne lide børn i min alder, så mon ikke det kommer
    Hvilken slags moster jeg bliver? Har ingen idé xD


  • #7   11. feb Haha, jeg går også og venter på at blive faster

    - især fordi der ingen børn kommer fra min side.. Vil ikke have dem, men elsker at passe dem


  • #8   11. feb Som 19 årig skulle jeg ikke have børn, og se, hvordan det gik.

    Børn er livets salt.

    Du bliver en god moster, der skal læse gode bøger for alle ungerne.


  • #9   11. feb Tanken om at blive gravid giver mig angst, så det er godt at jeg ikke kan

    Så her er vi enige om at det kun bliver hunde, men vil altså gerne være faster


  • #10   11. feb Jeg er hende den underlige faster der altid siger "Hej, sikke stor du er blevet"

  • #11   11. feb Jeg har en fornemmelse af at jeg ikke ville være den bedste mor.. Og så tænker jeg at det er bedre at lade andre om det der med små mennesker.
    Hvis jeg skal være helt ærlig kan jeg heller ikke se noget sødt ved helt små børn. De begynder at være oppe imod de der 5-6 år før jeg kan se dem som søde eller nuttede.

    Jeg fungerer meget bedre med dyrebørn end med menneskebørn


  • #12   11. feb Jeg kan ikke lide børn.
    Det er ingen hemmelighed.
    Men det er noget andet med Malia.
    Elsker den lille lort


  • #13   11. feb Min søster elsker børn, og er virkelig god til dem, hun har arbejdet i en vuggestue og en børnehave i 1,5 år (hun er også jævnligt barnepige).
    Hun har aldrig haft en kæreste (så vidt jeg ved!), og så mødes hun med ham her dagen efter hendes fødselsdag (det lugter lidt af romantik)

    Men der komme nok til at gå min. 5 år før hun bliver rund

    (Jeg skal aldrig selv have børn)


  • #14   11. feb Ja bøger kan jeg læse! Og vi kan løbe rundt i skoven og samle kastanjer.
    Jeg har 4 mostre, men jeg kan ikke lige se for mig, hvordan jeg selv bliver


  • #15   11. feb Tror nu ikke lige din søster tænker BØRN, bare fordi hun kører hen til en ven.

    Jeg skal nu heller ikke have børn, det lader de andre om i familien. Børn har aldrig sagt mig noget. Som barn legede jeg heller ikke med dukker, men biler og lastbiler, legede med vores store schæferhund.
    Dukker, især barbie var super gode at bygge broer af i sandkassen til mine biler.



  • #16   11. feb Tror nu ikke lige din søster tænker BØRN, bare fordi hun kører hen til en ven.

    Nej det er mig der tænker på nevøer/niecer


  • #17   11. feb bumle enig, men jeg kan heller ikke med 5-6 årige børn, først når de er 12-13, så kan jeg godt være håndboldtræner el.lign.

  • #18   11. feb Jeg havde det på samme måde omkring børn inden min nevø blev født. Han ændrede rigtig meget for mig, og han betyder alt for mig. Idag er jeg desuden også pædagog Meget kan ændre sig med alderen. Børn sagde mig absolut intet mens jeg var ung.


  • #19   11. feb CTS du giver mig håb
    Håber dog ikke min søster får 5 børn (selvom det ligger til familien)

    Jeg er af den overbevisning, at jeg er i familie med hele Søften min morfar havde 4 søskende og min mormor havde 6 (men 1 døde), og de kom begge fra Søften


  • #20   11. feb De 5 børn er nu også fordelt ud på begge min kærestes søskende den ene har 3, den anden har 2

  • #21   11. feb Jeg har aldrig været specielt god til små børn. Altså de er søde og alt det der, men hvad gør man man dem og hvilke behov har de.

    Jeg er nu højgravid. Har termin om 9 dage så kan føde når som helst.
    Jeg har haft den tanke. Hvilken mor mon jeg bliver?
    Men jeg tror der sker et eller andet efter fødslen og han ligger på min maven. Så må det føles så naturligt
    Er ikke nervøs for mine mor evner som jeg var i starten.


  • #22   11. feb Tillykke med babyen (som bliver født i den bedste måned )
    Jeg har altid troet, at man ville føle "instant love", når man fik en nyfødt, men min far fortalte, at sådan oplevede han det ikke. For ham, var baby(mig) en fremmede, som han først skulle lære at kende. Jeg ved ikke om det er ligesådan med mødre


  • #23   11. feb Det kan sagtens være det samme for mødre. Det er nok ret tabubelagt, fordi man "helst" skal elske babyen ubetinget lige fra fødslen. Men for mange er det noget, der kommer snigende ligeså stille, i takt med at man lærer babyen at kende. Det er ret normalt, men ikke noget man sådan går og taler om

  • #24   11. feb Nej det tænkte jeg nok. Jeg har/havde min forestilling fra film og bøger osv. Og når det entydigt er sådan, det bliver beskrevet/ portrætteret så er det lidt svært, at tro/forestille sig det kan foregå anderledes.
    Jeg har også altid troet(af samme grund), at kvinder altid skreg når de fødte


  • #25   11. feb Tak Sofia

  • #26   11. feb Jeg er moster til 9 - det er fantastisk at kunne levere dem tilbage igen

    Og min niece kommer altid med nogle spørsmål som “hvordan kom vi her på jorden?” Eller “hvad sker der i rummet”. Eller hvordan børn bliver til. Det er en mosters lod at fortælle om det


  • #27   11. feb Min søster er lige fyldt 22 og jeg har sagt jeg gerne vil være moster Hverken mig (med 1 barn) eller min bror (også med 1 barn) skal have flere børn, så må det være hendes tur..

    Det sjove er at både mig og min bror var omkring de 22 da vi fik barn, så hvis hun også får det ville det være endnu sjovere


  • #28   11. feb Haha "en mosters lod" jeg tror også, jeg vil være glad for ikke at have barnet døgnet rundt
    Frk. Ja det lyder som en familietradition (hun skal bare igang)


  • #29   11. feb Jeg er faster til 7 og moster til 2, og jeg elsker de små og snart halvstore mennesker overalt på jorden

    De 7 af dem kendte jeg ikke fra deres fødsel og dem har jeg skullet lære at kende. Jeg har så boet sammen med dem af to omgange, så det er kommet ret naturligt.

    Jeg har læst godnathistorier og lavet kastanjedyr, græskarmænd, julekort og julegaver sammen med børnene. Vi har været i skoven, på stranden, lejepladsen, forlystelsesparker, museer, svømmehaller, biografer og teatre. Jeg har fuldt børn til spejder og heppet på fodboldspillere, gymnaster og dansere, og jeg har været med til dåb fødselsdage og konfirmation. Jeg har skålet med den store og skiftet de små, jeg har glædet mig sammen med dem og trøstet dem, når livet har været svært. Jeg har kysset febervarme pander og sat plaster på skrammede knæ.

    Jeg ELSKER små og store oplevelser med dem, og jeg elsker at være faster/moster ??


  • #30   11. feb Og ja, noget af det bedste ved at have nevøer/niecer er, at de tager hjem igen

  • #31   12. feb Så har hun været hjemme ved ham igen
    (To dage i træk. Det begynder da at ligne noget)


  • #32   12. feb Jeg har været sammen med min kæreste siden jeg var 15 år - det ender med at løbe op i 9 år, før vi til sommer (forhåbentlig) skal være forældre for første gang.

    Så slå du bare koldt vand i blodet, det kan have laaaaange udsigter


  • #33   12. feb Waow CTS, hvis bare alle forhold kunne holde lige så længe! Jeg har haft 2 kærester siden jeg blev 15. Ligenu er jeg single pringle and ready to mingle, men jeg tror jeg satser mere på en hund, end en kæreste for tiden

  • #34   12. feb Mine forældre blev kærester, da min mor gik i 8. Klasse og far i 9. De blev gift som 27 og 28 årig og er nu gift på 23. år
    Men det er sgu mærkeligt når lillesøster kører bil og går ud med drenge.. i mit hovede er hun stadig 6 år


  • #35   12. feb Jeg gider ikke rigtig børn (selvom jeg da gerne selv vil have et barn), men for pokker hvor jeg elsker Filippa... det er helt vanvittigt. Jeg har elsket hende lige fra jeg så et billede af hende for første gang. Hun er den skønneste lille engel

  • #36   12. feb Gud hvor hun ligner min kusine (min kusine er 30+) lidt mærkeligt at hun ligner så meget

  • #37   12. feb Det må være en helt fantastisk smuk kusine du har så

  • #38   12. feb Ja, og hun har fået en lille purk på nu 2 år (eller 1, hvad ved jeg ) men ham er jeg også bange for at "ødelægge". Han er også blevet forkælet med hæklede bamser

  • #39   12. feb Hehe, Hope, den hører vi tit - den med, at der ikke er mange der holder så længe, når man var så unge da man mødtes

    Men jeg har faktisk en venindegruppe, hvor vi alle har mødt vores kærester forholdsvist tidligt (15-18 år), og hvor alle forholdene har holdt ved indtil nu (vi er 24-26 år). Det er sgu meget rart at have sådan nogle veninder, når man nogle gange føler at man er gået glip af noget, fordi man har haft det samme kæreste hele ens ungdom.

    Men jeg vil ikke bytte det for noget. Det er helt specielt at være "vokset op" sammen. Alle de vigtige ting i teenage- og ungdomsårene har vi oplevet sammen, og det er fedt at mærke at man udvikler sig sammen.


  • #40   13. feb Helt sikkert! Jeg er så jaloux på sådanne forhold CTS!


  • #41   13. feb Jeg mødte min kæreste, lige før min 16-års fødselsdag - han var lige blevet 19.. Vi blev kærester lidt under 1 år senere, og er stadig kærester i dag (som 20 og 23-årig) (vi har 4-års dag til sommer... holy moly, 4 år er lang tid! Haha )

  • #42   13. feb Min ene fætter på Bornholm, Kenn, bliver kæreste med Pia, da han går i 5. klasse, hun går i 4.

    De er stadig sammen, han er lige fyldt 62.

    Han har alle dage været lidt kedelig


  • #43   13. feb Wow, Maj-Britt, dét er vildt

  • #44   13. feb Og det var 3. Dag i træk


  • #45   13. feb Min søster var 16 da hun fik den første unge, han skal konfirmeres i år, hvor bliver tiden af ? hun endte med at blive gift og gå i alt fire dejlige unger med samme mand, men de er desværre lige gået fra hinanden

    En af mine bedste venner har også været sammen med sin kone i en evighed, jeg har kun kendt ham et par år, så præcis hvor længe ved jeg ikke, men de mødte vidst hinanden som 16-18 årige og han er 36 nu

    Jeg mødte min ex da jeg var 15, vi var sammen i 6 år. Nu er jeg sammen med ham jeg skal dele resten af mit liv med, og så betyder tiden pludselig ikke rigtig noget. (Vi har været kærester i lidt over et år og forlovet i et par måneder )

    Mine svigerforældre har været sammen det meste af deres liv, de var vidst omkring 18 år da de mødte hinanden og de er omkring 70 år nu
    Jeg drømmer om at jeg og min forlovede får det ligeså godt som de to

    Sofia, jeg snakkede med min nuværende kæreste hver dag, nogle dage omkring 12 timer i et halvt år, inden vi overhovedet begyndte at snakke om at have følelser for hinanden.. så at hun ser hendes "ven" hele tiden behøver ikke nødvendigvis at betyde noget
    Men okay jeg havde jo så også en kæreste da jeg mødte min nuværende, så det satte selvfølgelig en dæmper på romantikken xD


  • #46   14. feb At blive kærester med en ven, man kender så godt det er vist drømmen

  • #47   14. feb Børn er nemme - man skal bare behandle dem ligesom hunde, så går det fint

    Jeg var kun OTTE år, da jeg blev moster første gang. Og elleve, da jeg blev anden gang. Den ældste af dem, betragter jeg nærmest som min lillesøster.

    Jeg betragter bestemt heller ikke mig selv, som "god til børn", og alligevel har jeg et strålende forhold til mine veninders unger i alle aldre. Jeg tror bla. det hænger sammen med, at jeg aldrig opsøger eller presser dem, men lader dem komme selv, i det tempo, de har været klar til. Præcis ligesom med hunde


  • #48   14. feb Har du spurt din søster om de er kærester. ????

  • #49   14. feb Sofia, det er fantastisk at blive kærester med sin bedste ven, hvis begge har de følelser, ellers er det bare frygteligt at forelske sig i sine venner. Min kæreste forelskede sig i mig flere måneder før vi fandt sammen, og han kunne ikke snakke med mig om det, fordi jeg jo havde en kæreste og han ville ikke ødelægge noget. At forholdet så var ødelagt inden jeg overhovedet lærte ham at kende er så en anden snak. Og jeg havde også følelser for ham, men jeg kunne jo altså heller ikke bare rende rundt og erklærer min kærlighed så længe jeg arbejdede på det forhold jeg allerede var i.
    Han var ulykkelig, og vores venskab fik lidt gnidninger engang imellem fordi han ikke vidste hvordan han skulle håndtere sine følelser. Da vi endelig fik chancen for at blive kærester var det med venskabet som indsats og jeg var virkelig bange for at miste det vi havde, for han er den bedste ven jeg nogensinde har haft, og hvis jeg mistede ham, ville jeg også miste vores fællesven som også er en jeg er virkelig glad for at have i mit liv, men han var hans ven først.
    Men i det sekund jeg stod i hans arme sidste år og kunne være 110% hans faldt alt bare på plads. Ikke fordi vi ikke har gnidninger det har vi og vi skulle lige finde balancen imellem at være kærester og være gutter når vi er sammen med de andre, hvilket stadig er svært når min kæreste får lidt indenbords xD


  • #50   15. feb De er ikke kærester siger Emma, men men men måske bliver de det. Hun har aldrig brugt så meget tid/fritid på hendes venner

Kommentér på:
Søster får kæreste